WHISTLEBLOWERDIREKTIVET

Regelforum vil indledningsvis fremhæve 4 områder, som er afgørende for succes af implementering af whistleblower-ordningen i virksomhederne:

1. Kendskab: Der skal sikres en hensigtsmæssig balance i forhold til de krav, der stilles til virksomhedernes offentliggørelse af varslingspolitikker og rapporteringskanaler til alle (inklusive tredjepart).
2. Infrastruktur: Det må forventes, at der skal oprettes og aktiveres passende kanaler (e-mails, telefonlinjer, forslagskasser eller internetlink) for at imødekomme reporterens præference. Afgørende er, at der tages stilling til, hvad konsekvensen er af døde webportallink samt om der bliver eventuelle kontrolkrav i forhold til revision? Hvilke konsekvenser har det, hvis en virksomhed offentliggør whistleblowerkanaler i sin årsrapport, som er fejlbehæftede
3. Opfølgningsmeddelelser: Effektiv implementering vil kræve et program, der omfatter tildeling af sagsnumre for hver rapport med henblik på, at reporteren kan indsamle informationer om, hvilke aktiviteter, der er taget efter, denne har fremsat et krav. I visse tilfælde vil en sag skulle undersøges i lang tid, og reporteren bør rutinemæssigt informeres om opdateringer.
4. Dataanalyse: Dataanalyse er et meget nyttigt værktøj til proaktivt at reagere på svig. Indsamling og registrering af alle relevante data for etablerede og ikke etablerede sager på whistleblower-platformen kan hjælpe fagfolk med proaktivt at adressere svindelindikatorer, hjælpe med at opdatere interne træningskurser og hjælpe med at øge medarbejdernes bedrageribevidsthed og gennemgå virksomhedens politikker. 

Nedenfor er Erhvervslivets EU- og Regelforums anbefalinger og bemærkninger til de konkrete punkter i implementeringsplanen. 

Metode til implementering: 

• I implementeringsplanen anføres det, at Justitsministeriet er ved at afklare om visse krav, som udspringer af direktivet, skal være mere vidtgående i den danske implementering, end dem som foreskrives i direktivet, der er et minimumsdirektiv. Det drejer sig om, hvorvidt også private virksomheder med færre end 50 ansatte skal forpligtes til at oprette interne indberetningskanaler, samt hvorvidt indberetninger om overtrædelser af andre områder af EU-retten end dem, der følger af direktivet, samt indberetninger om overtrædelser af national ret, skal være omfattet af beskyttelsen. 

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at Justitsministeriet lægger sig fast på en minimumsimplementering af direktivet i overensstemmelse med regeringens politik om minimumsimplementering af EU-direktiver (de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering) og Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, pkt. 2.8.9. Regeringens politik om minimumsimplementering af EU-direktiver indebærer, at ny EU-regulering ikke skal overimplementeres, medmindre væsentlige hensyn taler herfor. Det gælder både i relation til omfattede virksomheder og virksomheders størrelse som i relation til de retsregler, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

• Justitsministeriet har i implementeringsplanen anført, at implementeringen påtænkes gennemført i en ny hovedlov, og at loven skal give arbejdsmarkedets parter mulighed for at etablere interne whistleblowerordninger via kollektiv overenskomst. Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at Justitsministeriet afholder sig fra at inddrage det ansættelsesretlige område i implementeringen af whistleblower-ordningen, da dette vil betyde, at den reelle implementering sker via kollektive overenskomster, og man herved skaber et system, som er parallelt til det arbejdsretlige system med tillidsrepræsentanter mv.

Hvis Justitsministeriet fastholder, at den reelle implementering skal ske via kollektive overenskomster, bemærker Erhvervslivets EU- og Regelforum afslutningsvis, at ikke alle er omfattet af en kollektiv overenskomst, og at Justitsministeriet bør tage højde herfor i forbindelse med implementeringen af direktivet. 

Inddragelse af interessenter: 

• Erhvervslivets EU- og Regelforum har noteret sig, at Justitsministeriet påtænker at inddrage interessentgruppen, som ministeriet også inden vedtagelsen af direktivet har afholdt et møde med. I den forbindelse bemærker forrummet, at Justitsministeriet bør have for øje, at der i interessentgruppen er en bred vifte af interessenter repræsenteret. Dette er særligt relevant at overveje i forbindelse med implementeringen af nærværende direktiv, da konsekvenserne for erhvervslivet er vidtrækkende og mange forskellige typer virksomheder vil blive påvirket af reglerne. 

Konsekvenser for erhvervslivet:

•  Erhvervslivets EU- og Regelforum har noteret sig, at Justitsministeriet i implementeringsplanen har anført, at kravet om etablering af procedure for intern indberetning og opfølgning på indberetninger forventes samlet at kunne medføre administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder på over 4 mio. kr. årligt. I den forbindelse bemærker forummet, at det tydeligt bør angives, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes at være betydeligt større end 4 mio. kr. årligt. Forrummet anbefaler, at Justitsministeriet fastsætter et mere specifikt skøn for de erhvervsøkonomiske konsekvenser i implementeringsplanen. I den forbindelse henvises til Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) beregninger, hvor DA har beregnet omkostningerne til 420 mio. kr. ved indførelsen af reglerne og 360 mio. kr. i løbende årlige udgifter for de private virksomheder. 
• Endvidere bemærker Erhvervslivets EU- og Regelforum for det andet, at vurderingen af de økonomiske omkostninger bør ses i relation til de øvrige ikke-finansielle rapporterings- og dokumentationskrav, der på nuværende tidspunkt drøftes i europæisk regi såvel som i Danmark. Omkostningerne forbundet med kravet om etablering af procedure for intern indberetning og opfølgning på indberetninger bør ses i en helhed sammen med de øvrige krav om transparens og ikke-finansielle forhold, som det på nuværende tidspunkt overvejes at pålægge virksomhederne.

Direktivet om virksomhedernes ikke-finansielle rapportering (NFRD) er ligeledes i høring på nuværende tidspunkt, ligesom erhvervsminister, Simon Kollerup, har igangsat et arbejde vedr. reglerne for lovpligtig redegørelse for samfundsansvar (ÅRL 99a) i Danmark. Dette kan medføre yderligere krav om virksomhedernes lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, som kan medføre yderligere administrative driftsomkostninger knyttet til et formål om at skabe mere transparens, gennemsigtighed og sammenlignelighed om ikke-finansielle forhold. Desuden har Kommissæren for retlige Anliggender udtalt, at Kommissionen vil arbejde på at fremsætte et forslag om lovpligtig due diligence på menneskerettigheder og miljø i 2021. 

Særlige hensyn i dansk kontekst

Det bemærkes i øvrigt, at der i Danmark allerede findes en række krav om whistleblowerordninger til danske virksomheder, som opererer internationalt eller er børsnoterede ved Nasdaq OMX København A/S. Kravene baserer sig på OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Der er tale om 'soft law', som er frivillige for virksomhederne at efterleve. Men børsnoterede selskaber skal efter regler fra Nasdaq OMX København A/S enten følge anbefalingerne eller fyldestgørende gøre rede for, hvorfor de ikke følger dem. Anbefalinger om en whistleblower ordning er desuden medtaget i Anbefalingerne for god selskabsledelse fra Komitén for god selskabsledelse pr. 23. november 2017. Endelig vil Mæglings- og Klageinstitutionen (MKI) for ansvarlig virksomhedsadfærd i teorien kunne behandle klager vedrørende virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad efterlever OECD’s anbefalinger om effektiv selvregulerende praksis, herunder whistleblowerordninger.