Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Det reviderede VE II direktiv (VE III) er en del af Fit for 55-pakken og ændres mhp. at bidrage til den øgede EU-målsætning om 55 pct. CO2-reduktion i 2030. Ændringsdirektivet introducerer nye virkemidler, der fremmer vedvarende energi i transportsektoren, skærper bæredygtigheden af biomasse og skaber øget incitament til fremme af VE i varmesektoren og i industrien. Endeligt skal der med REPowerEU sikres hurtigere sagsbehandling af VE-projekter samt udpegning af områder dedikeret til VE-udbygning og netinfrastruktur. Direktivet indeholder et generelt VE-mål for hele unionen på 42,5% i 2030 samt en lang række sektorspecifikke mål.
Det bemærkes, at den endelige implementering af direktivet er under afklaring, hvorfor denne implementeringsplan tager forbehold for kommende politisk beslutningstagen.
Konsekvenser for erhvervslivet
Direktivet vurderes at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for vedvarende energi, hvorfor øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på dansk vedvarende energi. Direktivet forventes dermed at fremme danske VE-producenter og -opstillere. Omvendt vurderes de skærpede bæredygtighedskriterier, krav til VE-brændstoffer samt pligten til at indberette til Unionsdatabasen at medføre øgede erhvervsøkonomiske og administrationsudgifter til erhvervslivet.
Der lægges som udgangspunkt op til en minimumsimplementering af direktivet, jf. principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, hvorfor unødige erhvervsmæssige byrder vurderes at være begrænsede. Det bemærkes, at en række frivillige bestemmelser forventes implementeret, men at disse vurderes at have positive konsekvenser for erhvervslivet, jf. gennemgang nedenfor.
Det bemærkes, at det uafhængigt af de nye krav i VEIII-direktivet følger af Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. af 2. oktober 2020, at der skal tages stilling til en skærpelse af bæredygtighedskrav til træbiomasse gældende fra 2025. Der vil derfor i forbindelse med implementeringen af VEIII-direktivet skulle tages stilling til, om Danmark fortsat skal have bæredygtighedskrav til træbiomasse, der på visse områder implementeres mere ambitiøst end, hvad minimumskravene fra EU fastsætter., jf. afsnit herom.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets foreløbige konsekvensvurderinger er indsat med kursiv under de respektive artikler i nedenstående afsnit. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere de konkrete erhvervsøkonomiske konsekvenser, da implementering af bestemmelserne fortsat er under udarbejdelse og afventer politisk behandling.
VE tilladelser (art. 15b-16f)
Tilladelsesprocedurer for VE-projekter fremskyndes. Medlemslandene skal udpege fremskyndelsesområder for VE, hvor VE-projekter og netinfrastruktur skal igennem forenklede og hurtigere miljø- og tilladelsesprocesser.
Reglerne om VE-tilladelser vil medføre ikke-bebyrdende erhvervsregulering, idet implementeringen forventeligt vil fremme VE-opstillere og kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for udbygning af hhv. VE og netinfrastruktur. Der gøres opmærksom på, at der med artikel 15e implementeres en frivillig bestemmelse vedr. netinfrastruktur, som dog vurderes at være positiv for erhvervslivet, fordi bestemmelsen vil give mulighed for hurtigere og mere smidig tilladelsesproces for udbygning af netinfrastrukturen, hvilket særligt er til gavn for de VE-opstillere, hvis anlæg skal tilsluttes netinfrastrukturen. Bestemmelsen er et nøgleelement i udbygning af VE i Danmark, da der herved rent praktisk skabes en mulighed for hurtigt og effektivt at etablere den net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at kunne integrere den VE, der vil blive produceret med den forventede udbygning.
Biomasse (art. 3.3, 29 og 30)
Bæredygtighedskriterierne for anvendelse af træbiomasse til energiforbrug skærpes, herunder krav om hvilken biomasse, der kan anvendes til energiproduktion (kaskade). Flere anlæg omfattes.
Direktivets artikler vil forventeligt i mindre omfang påføre erhvervslivet yderligere administrative byrder. Danmark har i forbindelse med implementeringen af de gældende bæredygtighedskrav til træbiomasse fastsat krav, der går længere end det gældende VEII-direktiv. I forbindelse med implementeringen af VEIII-direktivet vil der ligeledes blive taget stilling til, om Danmark fortsat skal have bæredygtighedskrav til træbiomasse, der på visse områder implementeres mere ambitiøst end, hvad minimumskravene fra EU fastsætter.
Transport (art. 25, 26, 27, 28 og 29-transportdel)
Medlemsstater kan vælge mellem følgende bindende forpligtigelser:
1. 14,5 pct. reduktion af drivhusgasintensitet i 2030
2. Andelen af VE i transportsektorens endelige energiforbrug er på mindst 29 pct. i 2030
Derudover introduceres et bindende kombineret minimumskrav for avancerede biobrændstoffer (generelt afledt af ikke-fødevarebaserede råvarer) og VE-brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (såkaldte RFNBO'er, som er Power-to-X-brændstoffer). Disse skal i 2025 udgøre 1 pct. og i 2030 5,5 pct. af den leverede energi i transportsektoren, heraf skal VE-brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse udgøre 1 procentpoint i 2030 (inkl. dobbelttælling).
Reglerne om transportbrændstoffer stiller skærpede krav til transportleverandørers brug af VE-brændstoffer. Mht de bindende forpligtelser, så undersøges fra dansk side, hvorledes de kan efterleves ved implementering. Den overordnede forpligtigelse forventes opfyldt uden yderligere initiativer, hvorimod de kombinerede minimumskrav vurderes at kræve ny regulering. Der tages forbehold for, at analysearbejdet pågår. Der forventes at blive truffet politisk beslutning i Q2 2024.
Biogas og Unionsdatabasen (art. 31a)
Der indføres forskellige forpligtelser til at sikre indberetning af data til Unionsdatabasen samt en kobling mellem databasen og systemet for oprindelsesgarantier for grønne gasser. Derudover udvides databasens anvendelsesområde til forbrug uden for transportsektoren.
Reglerne om Unionsdatabasen pålægger økonomiske aktører inden for brændstof- og biogassektoren at rapportere data til en fælles EU-database.
Industri (art. 22a og 22b)
Der indføres krav om at tilstræbe at øge andelen af VE i industrien med 1,6 pct. point årligt og øge VE-andelen af den brint, som forbruges. Derudover er der krav til fremme af frivillige mærkningsordninger for industriprodukter, der hævdes at være produceret med vedvarende energi og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.
Reglerne forventes ikke at medføre bebyrdende foranstaltninger for erhvervslivet, da Danmark opfylder målene og ikke har brug for yderligere foranstaltninger for at nå målene. Fsva. fremme af de frivillige mærkningsordninger, vil reglerne heller ikke medføre bebyrdende foranstaltninger for erhvervslivet, da det kun skal ske på evt. frivillige mærkningsordninger, og dermed ikke forpligter erhvervslivet.
Certificering af installatører mv. (art. 18, stk. 3 og 4)
Nye krav til certificering og uddannelse af installatører og designere af alle former for VE-anlæg i bygninger, industri og landbrug.
Den nærmere implementering er under afklaring. Der ses på, om kravene kan implementeres i regi af eksisterende national lovgivning og dermed ikke pålægge erhvervslivet yderligere administrative eller økonomiske byrder.
Systemintegration (art. 20a)
Forpligtelse til at facilitere systemintegration og øget anvendelse af data, herunder krav til distributionssystemoperatører (DSO’er) fsva. at sikre data vedr. produktions- og forbrugsinstallationer, og offentliggøre data om fleksibilitetspotentialet i elsystemet samt el produceret af egenforbrugere og af energifællesskaber.
Reglerne om systemintegration medfører, at systemoperatører i højere grad forpligtes til at stille data til rådighed, hvilket har positive konsekvenser for de øvrige aktører i elsystemet. Implementeringen kan ske i bekendtgørelser. DSO’ernes kan henføre deres omkostninger ifm. offentliggørelse af data til deres indtægtsrammer, så deres administrative byrder kompenseres.
Metode til implementering
Direktivet vil få betydning for en række love og bekendtgørelser, der implementerer det nuværende VEII-direktiv, som vil skulle tilpasses de nye krav.
Inddragelse af interessenter
Implementeringen af VE III sker i forskellige spor, og hvordan og hvornår interessenter er eller vil blive inddraget afhænger af, hvilken artikel det drejer sig om. Behovet for inddragelse og dialog med interessenter vil løbende blive vurderet i implementeringsperioden.
I forbindelse med høringer af udkast til bekendtgørelser og udkast til lovforslag vil en bred kreds af interessenter blive inddraget i høringsprocessen.
Udkast til lovforslag som bl.a. giver bemyndigelse til at implementere de nærmere regler for direktivbestemmelser med implementeringsfrist 1. juli 2024 har været i offentlig høring fra 8. februar 2024 til 8. marts 2024. Udkast til bekendtgørelser, som implementerer direktivbestemmelserne med implementeringsfrist 1. juli forventes sendt i høring april/maj 2024.
For så vidt angår direktivbestemmelser med implementeringsfrist den 21. maj 2025, forventer Energistyrelsen at sende et udkast til samlelovforslag i offentlig høring i slutningen af juni 2024.
Udkast til øvrige ændringer som foretages på bekendtgørelsesniveau vil sendes i høring i hhv. andet halvår 2024 eller Q1 2025.
Energistyrelsen har allerede bl.a. været i dialog med Dansk Industri, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme, Biogas Danmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Drivkraft Danmark og Energinet samt adskillige andre virksomheder og organisationer i forbindelse med forskellige delelementer i direktivet.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Der vil løbende være kontakt med de andre EU-lande om deres implementering af de nye forpligtelser i direktivet. Dette foregår bilateralt samt i relation til eksisterende arbejdsfora - herunder CA-RES (Concerted Action on the Renewable Energy Directive).
Anbefaling
Regelforums anbefalinger til implementeringsplanen
Overordnede anbefalinger
Regelforum mener helt overordnet, at den danske implementering af VEIII-direktivet bør ske i overensstemmelse med hensigten med direktivet: at få hurtigere udbygning af vedvarende energi i Europa. Derfor bør implementeringen i Danmark være ambitiøs og sikre en hurtigere udbygning af vedvarende energi i Danmark.
Regelforum finder ligeledes, at idet direktivet også skal bidrage til 42,5% VE-målsætningen i 2030, bør det sikres, at artikler med implementeringsfrister i 2025 og 2026 når at kunne give et reelt bidrag til opfyldelse af 2030-målsætningen.
Regelforum bemærker generelt, at det ikke virker hensigtsmæssigt med fire forskellige implementeringsfrister, da det stiller yderligere krav til at orientere sig om en given frist har konsekvenser for erhvervslivet.
Regelforum anbefaler:
1) At det tydeliggøres, hvad der implementeres i forbindelse med hver af de respektive frister, så det ikke giver anledning til usikkerheder.
Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum anbefaler:
2) At der udarbejdes en samlet vejledning om nye regler i VEIII-direktivet, som skal sendes i høring hurtigst muligt, så det er klart, når lovforslaget træder i kraft. Det vil reducere omstillingsomkostningerne for erhvervslivet.
3) At nettet udbygges – jf. afsnittet om VE tilladelser (art. 15b-16f). VE-udbygningen er i høj grad betinget af udbygningen af nettet, og med en implementeringsfrist i februar 2026, bør det sikres, at der samtidig investeres og foretages en udbygning af nettet.
4) At artikel 3 – jf. afsnittet om Biomasse (art. 3.3 og 29) - læses som at vedrøre krav, der gælder, hvis medlemsstaterne har brug for ny støtte til nye projekter. Hvis artiklen implementeres for alt biomasse, kan det blive vanskeligt at implementere for erhvervslivet.
5) At de øgede krav ift. artikel 29 – jf. afsnittet om Biomasse (art. 3.3 og 29) - kan dokumenteres via den i forvejen godkendte frivillige certificeringsordning SBP og evt. FSC/PEFC. Ellers vil de medføre væsentlige administrative udfordringer og udgifter for erhvervslivet.
6) At der – jf. afsnittet Certificering af installatører (art. 18, stk. 3 og 4) - ikke pålægges yderligere byrder for administrationen af certificeringsordningerne i forbindelse med den kommende implementering. Forummet ser derfor positivt på, at det i planen anføres, at der ses på, om kravene kan implementeres uden at pålægge erhvervet yderligere administrative eller økonomiske byrder.
7) At der desuden er fokus på, at standarderne for nationale certificeringsordninger bliver overholdt. Forummet oplever divergens mellem landene på indhold og niveau for at få certifikaterne. Dette betyder, at certifikater modtaget i et land uden for Danmark ikke har samme standard, som et certifikat modtaget i Danmark.
Metode til implementering
Regelforum anbefaler:
8) At direktivets muligheder for at få forkortet og forenklet tilladelsesprocedurerne udnyttes til fulde.
9) At ’tilladelsesprocesser’ forstås så bredt som muligt, med udgangspunkt i nødretsforordningens definition af en ’tilladelsesproces’.
10) At ’områder til fremskyndelse’ forstås som alle områder på land, hvor der ikke er tungtvejende natur og miljøhensyn, der går imod muligheden for at opsætte VE eller nødvendig net- og lagringsinfrastruktur, herunder landbrugsjord.
11) At man skal sikre lokalt ejerskab og undgå en opbremsning i markedet på grund af usikkerhed. Derfor kan udpegningen af fremskyndelsesområder med fordel placeres i kommunerne, der har planansvaret og også spiller en central rolle i udpegningen af energiparker.
12) At man indtænker de eksisterende fem miljø- og naturdirektiver så de ikke uhensigtsmæssigt spænder ben for VEIII-direktivets ambitioner.
Inddragelse af interessenter
Regelforum anbefaler:
13) At Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fortsat har tæt dialog med interessenterne i den videre implementering og kvitterer for den dialog, der allerede har været med interessenter.