VE III direktivet (Vedvarende energi)

Indflyvningstekst

Det reviderede VE II direktiv (VE III) er en del af Fit for 55-pakken og ændres mhp. at bidrage til den øgede EU-målsætning om 55 pct. CO2-reduktion i 2030. Ændringsdirektivet introducerer nye virkemidler, der fremmer vedvarende energi i transportsektoren, skærper bæredygtigheden af biomasse og skaber øget incitament til fremme af VE i varmesektoren og i industrien. Endeligt skal der med REPowerEU sikres hurtigere sagsbehandling af VE-projekter samt udpegning af områder dedikeret til VE-udbygning og netinfrastruktur. Direktivet indeholder et generelt VE-mål for hele unionen på 42,5% i 2030 samt en lang række sektorspecifikke mål.  

Det bemærkes, at den endelige implementering af direktivet er under afklaring, hvorfor denne implementeringsplan tager forbehold for kommende politisk beslutningstagen.  

Konsekvenser for erhvervslivet  
    
Direktivet vurderes at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for vedvarende energi, hvorfor øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på dansk vedvarende energi. Direktivet forventes dermed at fremme danske VE-producenter og -opstillere. Omvendt vurderes de skærpede bæredygtighedskriterier, krav til VE-brændstoffer samt pligten til at indberette til Unionsdatabasen at medføre øgede erhvervsøkonomiske og administrationsudgifter til erhvervslivet.  

Der lægges som udgangspunkt op til en minimumsimplementering af direktivet, jf. principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, hvorfor unødige erhvervsmæssige byrder vurderes at være begrænsede. Det bemærkes, at en række frivillige bestemmelser forventes implementeret, men at disse vurderes at have positive konsekvenser for erhvervslivet, jf. gennemgang nedenfor.  

Det bemærkes, at det uafhængigt af de nye krav i VEIII-direktivet følger af Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. af 2. oktober 2020, at der skal tages stilling til en skærpelse af bæredygtighedskrav til træbiomasse gældende fra 2025. Der vil derfor i forbindelse med implementeringen af VEIII-direktivet skulle tages stilling til, om Danmark fortsat skal have bæredygtighedskrav til træbiomasse, der på visse områder implementeres mere ambitiøst end, hvad minimumskravene fra EU fastsætter., jf. afsnit herom.  

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets foreløbige konsekvensvurderinger er indsat med kursiv under de respektive artikler i nedenstående afsnit. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere de konkrete erhvervsøkonomiske konsekvenser, da implementering af bestemmelserne fortsat er under udarbejdelse og afventer politisk behandling.  

VE tilladelser (art. 15b-16f) 
Tilladelsesprocedurer for VE-projekter fremskyndes. Medlemslandene skal udpege fremskyndelsesområder for VE, hvor VE-projekter og netinfrastruktur skal igennem forenklede og hurtigere miljø- og tilladelsesprocesser.  

Reglerne om VE-tilladelser vil medføre ikke-bebyrdende erhvervsregulering, idet implementeringen forventeligt vil fremme VE-opstillere og kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for udbygning af hhv. VE og netinfrastruktur. Der gøres opmærksom på, at der med artikel 15e implementeres en frivillig bestemmelse vedr. netinfrastruktur, som dog vurderes at være positiv for erhvervslivet, fordi bestemmelsen vil give mulighed for hurtigere og mere smidig tilladelsesproces for udbygning af netinfrastrukturen, hvilket særligt er til gavn for de VE-opstillere, hvis anlæg skal tilsluttes netinfrastrukturen. Bestemmelsen er et nøgleelement i udbygning af VE i Danmark, da der herved rent praktisk skabes en mulighed for hurtigt og effektivt at etablere den net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at kunne integrere den VE, der vil blive produceret med den forventede udbygning.

Biomasse (art. 3.3, 29 og 30) 
Bæredygtighedskriterierne for anvendelse af træbiomasse til energiforbrug skærpes, herunder krav om hvilken biomasse, der kan anvendes til energiproduktion (kaskade). Flere anlæg omfattes.

Direktivets artikler vil forventeligt i mindre omfang påføre erhvervslivet yderligere administrative byrder. Danmark har i forbindelse med implementeringen af de gældende bæredygtighedskrav til træbiomasse fastsat krav, der går længere end det gældende VEII-direktiv. I forbindelse med implementeringen af VEIII-direktivet vil der ligeledes blive taget stilling til, om Danmark fortsat skal have bæredygtighedskrav til træbiomasse, der på visse områder implementeres mere ambitiøst end, hvad minimumskravene fra EU fastsætter.  

Transport (art. 25, 26, 27, 28 og 29-transportdel) 
Medlemsstater kan vælge mellem følgende bindende forpligtigelser:  
1.    14,5 pct. reduktion af drivhusgasintensitet i 2030 
2.    Andelen af VE i transportsektorens endelige energiforbrug er på mindst 29 pct. i 2030

Derudover introduceres et bindende kombineret minimumskrav for avancerede biobrændstoffer (generelt afledt af ikke-fødevarebaserede råvarer) og VE-brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (såkaldte RFNBO'er, som er Power-to-X-brændstoffer). Disse skal i 2025 udgøre 1 pct. og i 2030 5,5 pct. af den leverede energi i transportsektoren, heraf skal VE-brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse udgøre 1 procentpoint i 2030 (inkl. dobbelttælling).  

Reglerne om transportbrændstoffer stiller skærpede krav til transportleverandørers brug af VE-brændstoffer. Mht de bindende forpligtelser, så undersøges fra dansk side, hvorledes de kan efterleves ved implementering. Den overordnede forpligtigelse forventes opfyldt uden yderligere initiativer, hvorimod de kombinerede minimumskrav vurderes at kræve ny regulering. Der tages forbehold for, at analysearbejdet pågår. Der forventes at blive truffet politisk beslutning i Q2 2024.

Biogas og Unionsdatabasen (art. 31a)     
Der indføres forskellige forpligtelser til at sikre indberetning af data til Unionsdatabasen samt en kobling mellem databasen og systemet for oprindelsesgarantier for grønne gasser. Derudover udvides databasens anvendelsesområde til forbrug uden for transportsektoren.  

Reglerne om Unionsdatabasen pålægger økonomiske aktører inden for brændstof- og biogassektoren at rapportere data til en fælles EU-database.

Industri (art. 22a og 22b)  
Der indføres krav om at tilstræbe at øge andelen af VE i industrien med 1,6 pct. point årligt og øge VE-andelen af den brint, som forbruges. Derudover er der krav til fremme af frivillige mærkningsordninger for industriprodukter, der hævdes at være produceret med vedvarende energi og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.  

Reglerne forventes ikke at medføre bebyrdende foranstaltninger for erhvervslivet, da Danmark opfylder målene og ikke har brug for yderligere foranstaltninger for at nå målene. Fsva. fremme af de frivillige mærkningsordninger, vil reglerne heller ikke medføre bebyrdende foranstaltninger for erhvervslivet, da det kun skal ske på evt. frivillige mærkningsordninger, og dermed ikke forpligter erhvervslivet.

Certificering af installatører mv.  (art. 18, stk. 3 og 4) 
Nye krav til certificering og uddannelse af installatører og designere af alle former for VE-anlæg i bygninger, industri og landbrug.  

Den nærmere implementering er under afklaring. Der ses på, om kravene kan implementeres i regi af eksisterende national lovgivning og dermed ikke pålægge erhvervslivet yderligere administrative eller økonomiske byrder.

Systemintegration (art. 20a)      
Forpligtelse til at facilitere systemintegration og øget anvendelse af data, herunder krav til distributionssystemoperatører (DSO’er) fsva. at sikre data vedr. produktions- og forbrugsinstallationer, og offentliggøre data om fleksibilitetspotentialet i elsystemet samt el produceret af egenforbrugere og af energifællesskaber.

Reglerne om systemintegration medfører, at systemoperatører i højere grad forpligtes til at stille data til rådighed, hvilket har positive konsekvenser for de øvrige aktører i elsystemet. Implementeringen kan ske i bekendtgørelser. DSO’ernes kan henføre deres omkostninger ifm. offentliggørelse af data til deres indtægtsrammer, så deres administrative byrder kompenseres. 

Metode til implementering      

Direktivet vil få betydning for en række love og bekendtgørelser, der implementerer det nuværende VEII-direktiv, som vil skulle tilpasses de nye krav.
 
Inddragelse af interessenter  

Implementeringen af VE III sker i forskellige spor, og hvordan og hvornår interessenter er eller vil blive inddraget afhænger af, hvilken artikel det drejer sig om. Behovet for inddragelse og dialog med interessenter vil løbende blive vurderet i implementeringsperioden.  

I forbindelse med høringer af udkast til bekendtgørelser og udkast til lovforslag vil en bred kreds af interessenter blive inddraget i høringsprocessen.  

Udkast til lovforslag som bl.a. giver bemyndigelse til at implementere de nærmere regler for direktivbestemmelser med implementeringsfrist 1. juli 2024 har været i offentlig høring fra 8. februar 2024 til 8. marts 2024. Udkast til bekendtgørelser, som implementerer direktivbestemmelserne med implementeringsfrist 1. juli forventes sendt i høring april/maj 2024.

For så vidt angår direktivbestemmelser med implementeringsfrist den 21. maj 2025, forventer Energistyrelsen at sende et udkast til samlelovforslag i offentlig høring i slutningen af juni 2024.  

Udkast til øvrige ændringer som foretages på bekendtgørelsesniveau vil sendes i høring i hhv. andet halvår 2024 eller Q1 2025.  

Energistyrelsen har allerede bl.a. været i dialog med Dansk Industri, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme, Biogas Danmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Drivkraft Danmark og Energinet samt adskillige andre virksomheder og organisationer i forbindelse med forskellige delelementer i direktivet. 

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande     

Der vil løbende være kontakt med de andre EU-lande om deres implementering af de nye forpligtelser i direktivet. Dette foregår bilateralt samt i relation til eksisterende arbejdsfora - herunder CA-RES (Concerted Action on the Renewable Energy Directive). 
 

Erhvervslivets EU- og Regelforum har vedtaget 13 delanbefalinger til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets implementeringsplan for det reviderede direktiv for vedvarende energi II (VEIII). Delanbefalingerne 1, 6, 7, 9, 12-13 følges og delanbefalingerne 2-3, 8 følges delvist. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare på, hvorvidt delanbefaling 4-5 og 10-11 følges, da der afventer politisk stillingtagen til den nærmere implementering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for anbefalingerne.

Overordnede anbefalinger
1) Regelforum anbefaler, ”at det tydeliggøres, hvad der implementeres i forbindelse med hver af de respektive frister, så det ikke giver anledning til usikkerheder.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet agter at implementere de obligatoriske direktivbestemmelser i overensstemmelse med fristerne i direktivet.

21. maj 2025
VE III-direktivets overordnede implementeringsfrist er 21. maj 2025. Nedenfor gennemgås et overblik over de bestemmelser, hvor hele eller dele af bestemmelserne følger andre frister:

1. juli 2024
-    artikel 15e (områder til net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet) - (frivillig bestemmelse, politisk stillingtagen om implementering udestår), 
-    artikel 16 (tilrettelæggelse af og hovedprincipper for tilladelsesproceduren), 
-    artikel 16b (tilladelsesproceduren for projekter uden for områder til fremskyndelse af vedvarende energi),  
-    artikel 16c (fremskyndelse af tilladelsesproceduren for repowering af projekter), 
-    artikel 16d (tilladelsesproceduren for installation af solenergiudstyr), 
-    artikel 16e (tilladelsesprocedurer til installation af varmepumper) og 
-    artikel 16f (væsentlig samfundsmæssig interesse) har implementeringsfrist.

21. februar 2026 
Det juridiske grundlag for fremskyndelsesområder (artikel 15c) skal være på plads inden fristen den 21. maj 2025, og fremskyndelsesområder skal være udpeget senest den 21. februar 2026.

Det vil i forbindelse med offentliggørelse af de nye regler på virk.dk blive oplyst, hvilke bestemmelser der implementeres med de konkrete lovændringer og bekendtgørelser, hvilket også er tilfældet for de bestemmelser, der havde implementeringsfrist 1. juli 2024.

Andre frister
En række VEIII bestemmelser indeholder opdaterede rapporteringsforpligtelser ifm. den Nationale Energi- og Klimaplan til EU (NECP) med frist d. 30. juni 2024. Dette vedrører dele af:
-    artikel 3, stk. 1 og 4a (overordnet VE-mål), 
-    artikel 15, stk. 8 (aftaler om køb af VE), 
-    artikel 15a, stk. 1 (integration af vedvarende energi i bygninger), 
-    artikel 22a, stk. 1 og 3, artikel 22b (Integration af vedvarende energi i industrien), 
-    artikel 20, stk. 3 samt artikel 23, stk. 1, artikel 24 (VE i varme- og kølesektoren mv.) 
-    artikel 25, stk. 1 (stigning i anvendelsen af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasintensiteten i transportsektoren) samt 
-    artikel 29, stk. 7b (bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler).

Den endelige ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan (NECP) for perioden 2021-2030 blev indleveret til Kommissionen d. 26. juni 2024. På side 112-113 i NECP’en er angivet en tidsplan og et overblik over rapporteringsforpligtelserne i direktivet.

Artikel 9 indebærer, at Danmark senest den 31. december 2025 aftaler at etablere en ramme for samarbejde om fælles VE-projekter og senest 31. december 2030 bestræber sig på en aftale om to projekter med en eller flere andre medlemsstater om produktion af VE.
Delanbefaling 1 imødekommes således.  

Konsekvenser for erhvervslivet
2) Regelforum anbefaler, ”at der udarbejdes en samlet vejledning om nye regler i VEIII-direktivet, som skal sendes i høring hurtigst muligt, så det er klart, når lovforslaget træder i kraft.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i formålet om, at reducere omstillingsomkostningerne for erhvervslivet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog ikke, at en samlet vejledning er hensigtsmæssig, da de forskellige dele af direktivet orienterer sig mod forskellige dele af erhvervslivet. Derudover er detaljeringsgraden i reguleringen meget varierende for de forskellige reguleringsområder i direktivet, og direktivet indeholder ydermere en lang række forpligtelser for medlemsstaten, som ikke har direkte konsekvenser for erhvervslivet. Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en brugervenlig vejledning hellere bør tage udgangspunkt i brugerens situation fx i forhold til, hvilken teknologi den pågældende virksomhed beskæftiger sig med. Derfor vil den vejledning, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forbereder, være emnespecifik.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forbereder en vejledningsindsats efterhånden som de forskellige krav træder i kraft. For så vidt gælder de dele af direktivet som vedrører VE-tilladelser, vil vejledning blive indføjet på Energistyrelsens side VEprojekter.dk snarest muligt efter den 1. juli 2024, hvor opstillere af VE-anlæg og andre aktører guides igennem den administrative proces for VE-anlæg, herunder tilladelsesprocessen, inklusive nye regler i VEIII-direktivet. Energistyrelsen forventer derudover at udarbejde og opdatere en række vejledninger, hjemmesider og håndbøger. Det vurderes således, at delanbefaling 2 imødekommes delvist.

3) Regelforum anbefaler, ”at nettet udbygges – jf. afsnittet om VE tilladelser (art. 15b-16f). VE-udbygningen er i høj grad betinget af udbygningen af nettet, og med en implementeringsfrist i februar 2026, bør det sikres, at der samtidig investeres og foretages en udbygning af nettet.”

Regeringen arbejder for at udbygge det danske transmissionsnet, der er en afgørende faktor for at sikre kapacitet til bl.a. at indpasse den hastige VE-udbygning og sikre forsyningssikkerheden. I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev aftalepartierne enige om, at regeringen skulle understøtte en mere proaktiv udbygning af elnettet.

Energinet udarbejder hvert andet år deres langsigtede udviklingsplan, som beskriver den overordnede strategiske retning for, hvordan Energinet forventer at udvikle transmissionsnettene, herunder transmissionsnettet, frem mod 2050.

Direktivets art. 15b-16f omhandler VE tilladelser generelt. VEIII-direktivets artikel 15e stk. 5 er en obligatorisk bestemmelse, som fastsætter en forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende netinfrastruktur. Bestemmelsen er gennemført ved lovforslag 165, som blev fremsat den 24. april 2024.

Direktivets artikel 15e stk. 1-4 er frivillige bestemmelser, som omhandler fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Muligheden for at benytte den frivillige bestemmelse, herunder muligheden for at fastsætte nærmere regler om udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, blev gennemført ved Lov nr. 673 af 11/06/2024 (Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love). Der er endnu ikke politisk taget stilling til nærmere implementering af artikel 15e stk. 1-4, hvorfor anbefalingen kategoriseres som følges delvist med henvisning til ovenstående beskrivelser af indsatser vedr. udbygningen af nettet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering. Regeringen kvitterer for forummets anbefaling og vil tage det med i de videre overvejelser. 
Det vurderes således, at delanbefaling 3 imødekommes delvist.

4) Regelforum anbefaler, ”at artikel 3 – jf. afsnittet om Biomasse (art. 3.3 og 29) - læses som at vedrøre krav, der gælder, hvis medlemsstaterne har brug for ny støtte til nye projekter. Hvis artiklen implementeres for alt biomasse, kan det blive vanskeligt at implementere for erhvervslivet.”

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer på baggrund af dialog med Europa-Kommissionen, at den indledende bestemmelse i VEIII-direktivets artikel 3.3 skal tolkes bredere end alene gældende for biomasse under nye støtteordninger eller nye støttetilsagn under eksisterende støtteordninger. Anvendelsen af kaskadeprincippet skal således sikres ud over støtteordninger. Andre dele af bestemmelserne i 3.3 gælder dog mere afgrænset. Således gælder 3.3 afsnit 2 alene for træbiomasse under nye støtteordninger og 3.3 c gælder alene træbiomasse, som forbruges efter nye støttetilsagn under eksisterende støtteordninger.

Der er endnu ikke taget politisk stilling til den nærmere implementering af art. 3.3. Regeringen kvitterer for anbefalingen og vil tage det med i de videre overvejelser.  Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering.

5) Regelforum anbefaler, ”at de øgede krav ift. artikel 29 – jf. afsnittet om Biomasse (art. 3.3 og 29) - kan dokumenteres via den i forvejen godkendte frivillige certificeringsordning SBP og evt. FSC/PEFC. Ellers vil de medføre væsentlige administrative udfordringer og udgifter for erhvervslivet.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at det er mest enkelt for erhvervslivet at overholde bæredygtighedskravene, hvis de kan dokumenteres via eksisterende certificeringsordninger. Direktivet overlader væsentlige tolkninger, definitioner m.v. til medlemslandene; særligt omkring biodiversitet i skov i artikel 29.6 a og b iv. Bæredygtighedskravene i artikel 29 vil helt eller delvist kunne dokumenteres ved hjælp af eksisterende certificeringsordninger.

Der er endnu ikke taget politisk stilling til den nærmere implementering af art. 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for anbefalingen og vil tage det med i de videre overvejelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering.

6) Regelforum anbefaler, ”at der – jf. afsnittet Certificering af installatører (art. 18, stk. 3 og 4) - ikke pålægges yderligere byrder for administrationen af certificeringsordningerne i forbindelse med den kommende implementering. Forummet ser derfor positivt på, at det i planen anføres, at der ses på, om kravene kan implementeres uden at pålægge erhvervet yderligere administrative eller økonomiske byrder.”

Den nærmere implementering er under afklaring. Der ses på, om kravene kan implementeres i regi af eksisterende national lovgivning og dermed ikke pålægge erhvervslivet yderligere administrative eller økonomiske byrder. Det vurderes således, at delanbefaling 6 imødekommes. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for den positive tilbagemelding på planen for implementering.

7) Regelforum anbefaler, ”at der desuden er fokus på, at standarderne for nationale certificeringsordninger bliver overholdt. Forummet oplever divergens mellem landene på indhold og niveau for at få certifikaterne. Dette betyder, at certifikater modtaget i et land uden for Danmark ikke har samme standard, som et certifikat modtaget i Danmark.”

Da alle medlemsstater er gensidigt forpligtet til at anerkende hinandens regler og ordninger iht. direktivets krav i artikel 18, vil der fortsat kunne opleves en divergens mellem landene på indhold og niveau for at få certifikaterne. Energistyrelsen er dog opmærksom på problemstillingen, og vil løfte det i den generelle dialog med EU-Kommissionen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for anbefalingen fra Regelforum, og det vurderes således, at delanbefaling 7 imødekommes.

Metode til implementering
8) Regelforum anbefaler, ”at direktivets muligheder for at få forkortet og forenklet tilladelsesprocedurerne udnyttes til fulde.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet implementerer bestemmelserne om tilladelsesfrister til VE-anlæg med implementeringsfrist den 1. juli 2024 direkte i dansk lovgivning. Ligeledes implementeres bestemmelserne om en forenklet tilladelsesprocedure direkte, herunder undtagelser for tilladelser efter miljøvurderingsloven for visse solenergianlæg, samt at miljøvurderingen af netforstærkningsprojekter og repoweringprojekter kun skal omfatte ændringer til det oprindelige projekt.

Der indgår i direktivet en frivillig bestemmelse (15c, stk. 4) om, at medlemsstaterne senest den 21. maj 2024 kan erklære specifikke områder, der allerede er udpeget som områder, der egner sig til fremskyndet udbredelse af en eller flere typer teknologi for vedvarende energi, for at være områder til fremskyndelse af vedvarende energi, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Det har ikke i Danmark været muligt at anvende denne artikel, hvor implementeringsfristen forudsætter, at sådanne egnede områder allerede er udpeget.

Der indgår endvidere en obligatorisk bestemmelse (artikel 15e, stk. 5), som fastsætter en forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende netinfrastruktur. Der indgår derudover en frivillig artikel i direktivet om udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur (art. 15e stk. 1-4) inden for hvilke tilladelsesprocedurerne vil være forenklede i form af undtagelse for kravet om tilladelse efter miljøvurderingsreglerne (VVM). Denne bestemmelse havde frist for implementering den 1. juli 2024. Muligheden for at benytte den frivillige bestemmelse, herunder muligheden for at fastsætte nærmere regler om udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur blev gennemført ved Lov nr. 673 af 11/06/2024 (Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love). Der er endnu ikke politisk taget stilling til nærmere implementering af artikel 15e, stk. 1-4. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering.

Endeligt indgår der i direktivet obligatoriske bestemmelser om udpegning af fremskyndelsesområder til VE-anlæg (art. 15c) inden for hvilke tilladelsesprocedurerne vil være forenklede i form af undtagelse for kravet om tilladelse efter miljøvurderingsreglerne (VVM) og forkortede tilladelsesfrister. Denne bestemmelse har frist for implementering hhv. den 21. maj 2025 fsva. rammevilkårene for fremskyndelsesområder og 21. februar 2026 fsva. udpegning af områderne.  

Der er endnu ikke taget politisk stilling til den nærmere implementering i Danmark, herunder stillingtagen til implementeringen af den frivillige bestemmelse om fremskyndelsesområder om net- og lagringsinfrastruktur. Delanbefaling 8 vurderes således, at blive delvist imødekommet med henvisning til de artikler, der implementeres pr. 1. juli 2024. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for forrummets anbefaling og vil tage det med i de videre overvejelser.

9) Regelforum anbefaler, ”at ’tilladelsesprocesser’ forstås så bredt som muligt, med udgangspunkt i nødretsforordningens definition af en ’tilladelsesproces’.”

Implementeringen af tilladelsesprocessen for VEIII-direktivet følger modellen fra implementeringen af VEII-direktivet og fortolkningen af nødforordningen og tolkes som projektrettede tilladelser, der udstedes af en offentlig myndighed, og som et projekt vil skulle have, uanset projektets type, beliggenhed eller omgivelser. Som følge af det udvidede anvendelsesområde i VEIII-direktivet, hvor også ikke-elproducerende VE- anlæg nu er omfattet af fristerne, samt det forhold at miljøvurderingsprocessen også er indeholdt, er flere tilladelser nu omfattet af tidsfristerne, fx tilladelse efter jordvarmebekendtgørelsen og tilladelse efter miljøvurderingsloven. Det er vurderingen, at definitionen af tilladelsesprocesser er implementeret i overensstemmelse med ordlyden i nødforordningen som videreført i VEIII-direktivet og at delanbefaling 9 således imødekommes.

10) Regelforum anbefaler, ”at ’områder til fremskyndelse’ forstås som alle områder på land, hvor der ikke er tungtvejende natur og miljøhensyn, der går imod muligheden for at opsætte VE eller nødvendig net- og lagringsinfrastruktur, herunder landbrugsjord.”

Folketinget har vedtaget Lov nr. 673 af 11/06/2024 (Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love) som har til formål skabe hjemmel til implementeringen af bl.a. VEIII-direktivets bestemmelser og VE-tilladelsesprocessen.

Det fremgår af VEIII-direktivet, at fremskyndelsesområderne til VE-anlæg alene kan udpeges i områder, hvor projekterne ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. I denne forbindelse udelukkes bl.a. Natura 2000-områder og vigtige trækruter for fugle. Disse begrænsninger er gengivet i loven. Fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur skal ifølge VEIII-direktivet fortrinsvist placeres i områder, hvor projekterne ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på natur og miljø. I tilfælde af påvirkning skal den afbødes eller kompenseres.

Der er endnu ikke taget politisk stilling til den nærmere implementering i Danmark, herunder stillingtagen til implementeringen artikel 15c om fremskyndelsesområder til VE-anlæg og den frivillige artikel 15e om fremskyndelsesområder om net- og lagringsinfrastruktur. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for forrummets anbefaling og vil tage det med i de videre overvejelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering.

11) Regelforum anbefaler, ”at man skal sikre lokalt ejerskab og undgå en opbremsning i markedet på grund af usikkerhed. Derfor kan udpegningen af fremskyndelsesområder med fordel placeres i kommunerne, der har planansvaret og også spiller en central rolle i udpegningen af energiparker.”

Det fremgår af VEIII-direktivet, at der skal udpeges fremskyndelsesområder til VE-anlæg (art. 15c) inden for hvilke tilladelsesprocedurerne vil være forenklede i form af undtagelse for kravet om tilladelse efter miljøvurderingsreglerne (VVM) ligesom tilladelsesfrister vil være. Der er frist for implementering hhv. den 21. maj 2025 fsva. rammevilkårene for fremskyndelsesområder og den 1. februar 2026 fsva. udpegning af områderne.

Det fremgår således af artikel 15c, at medlemsstaterne senest den 21. februar 2026 sikrer, at de kompetente myndigheder vedtager en eller flere planer, hvori udpeges områder til fremskyndelse af vedvarende energi for en eller flere typer vedvarende energikilder. VEIII-direktivet tilsiger ikke, hvilken myndighed, der skal forestå udpegningen af VE-fremskyndelsesområder, hvilket derfor er op til medlemslandene.

Formålet med direktivets bestemmelser om VE-fremskyndelsesområder er at fremskynde tilladelsesprocesserne for VE-anlæg, hvorfor implementeringen heraf skal understøtte og ikke bremse udviklingen på markedet.

Der er ikke taget politisk stilling til den nærmere implementering i Danmark. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for forummets anbefaling og vil tage det med i de videre overvejelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil vende tilbage til Erhvervslivets EU- og Regelforum, når der er taget politisk stilling til nærmere implementering.

12) Regelforum anbefaler, ”at man indtænker de eksisterende fem miljø- og naturdirektiver så de ikke uhensigtsmæssigt spænder ben for VEIII-direktivets ambitioner.”

VEIII-direktivets bestemmelser om tilladelsesprocesser og fremskyndelsesområder har til formål at fremskynde udbygningen med vedvarende energi. Derfor indeholder VEIII-direktivet også bestemmelser, som undtager fra og supplerer visse bestemmelser i en række af EUs miljø- og naturdirektiver, herunder VVM-direktivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet, med henblik på at forenkle og forkorte VE-tilladelsesprocessen. Disse bestemmelser gennemføres direktivnært, herunder med det overordnede formål in mente om at fremskynde udbygningen af VE. Danmark er dog fortsat forpligtet til at opfylde de beskyttelses- og bevaringsmålsætninger, som følger af EUs miljø- og naturdirektiver. Delanbefaling 12 imødekommes således.  

Inddragelse af interessenter
13) Regelforum anbefaler, ”at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fortsat har tæt dialog med interessenterne i den videre implementering og kvitterer for den dialog, der allerede har været med interessenter.”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for den positive tilbagemelding og agter at fortsætte den tætte dialog med interessenter. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil fortsat sørge for tidligt at inddrage relevante aktører i det regelforberedende arbejde og igennem eksisterende fora, herunder Energistyrelsens løbende branchedialog. Delanbefaling 13 imødekommes således.