Nummer: 32

VAREDIREKTIVET

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF

Dato:
22. juni 2020
Type af anbefaling:
Implementeringsplan for EU-retsakter
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Justitsministeriet

Konsekvenser for erhvervslivet

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af implementeringen, jf. nedenstående om inddragelse af interessenter.

Der må dog forventes visse konsekvenser for de dele af erhvervslivet, der beskæftiger sig med salg af varer til forbrugere. F.eks. medfører direktivet, at varigheden af den såkaldte formodningsregel forlænges fra 6 måneder til mindst 1 år fra leveringstidspunktet. Formodningsreglen indebærer, at en vare der i løbet af denne periode viser sig at have en mangel, formodes at have lidt af manglen ved leveringen, hvilket giver forbrugeren adgang til mangelsbeføjelser. Imidlertid vil en mangel i mange tilfælde vise sig og blive påberåbt inden for kort tid efter varens levering.

Direktivet giver bl.a. medlemsstaterne mulighed for at indføre en længere reklamationsfrist end de 2 år, der gælder i dag, enten for alle varer eller for visse typer af varer. Hvorvidt denne valgfrihed vil blive udnyttet, vil afhænge af det sagkyndige udvalgs anbefalinger og vil i sidste ende bero på en politisk beslutning.

I forhold til muligheden for at forlænge reklamationsfristen bemærkes det, at bevisbyrden for, at en mangel var tilstede på leveringstidspunktet bliver vanskeligere at løfte, jo længere tid der går. Det kan medvirke til at begrænse de økonomiske konsekvenser af en eventuel forlænget reklamationsfrist for virksomhederne.
Konsekvenserne kan variere fra virksomhed til virksomhed afhængig af f.eks. varetyper. 

Metode til implementering

Implementeringen af direktivet forventes primært at ske ved ændring af den gældende købelov.
Det er på nuværende ikke tidspunkt muligt at vurdere et eventuelt behov for konsekvensrettelser i øvrig lovgivning.

Inddragelse af interessenter

For at sikre, at direktivet gennemføres på den bedst mulige måde i Danmark, har justitsministeren nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan direktivet mest effektivt og hensigtsmæssigt gennemføres i dansk ret. 

Udvalget er sammensat af en bred kreds af interessenter fra forbrugersiden og erhvervssiden, relevante fagministerier samt repræsentanter fra dommerstanden, advokatstanden og en universitetsjurist.

Udvalget er blevet bedt om at udarbejde et lovudkast med bemærkninger og forventes at afslutte sit arbejde i efteråret 2020.

Betænkning og lovudkast vil herefter blive sendt i høring.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande

Udvalget, der skal anbefale den mest effektive og hensigtsmæssige gennemførelse i dansk ret, kan beslutte at indhente oplysninger fra andre EU-lande om, hvorledes disse lande forventer at implementere reglerne. 

Justitsministeriet deltager i en EU-ekspertgruppe, hvor bl.a. medlemsstaternes gennemførelse af direktivet drøftes.

Særlige hensyn i dansk kontekst

Som led i udvalgets arbejde vil der udover forbrugerbeskyttelseshensyn og erhvervs- og væksthensyn bl.a. blive inddraget hensyn til miljø og klima.

Anbefaling

Erhvervslivets EU- og Regelforum støtter den brede interessentinddragelse i det nedsatte udvalg, som skal inddrages i implementeringsarbejdet. 

Forummet har noteret sig, at Justitsministeriet i implementeringsplanen har anført, at de økonomiske konsekvenser af en forlænget reklamationsfrist kan begrænses som følge af bevisbyrdeforholdet. 

Erhvervslivets EU- og Regelforum bemærker i den forbindelse, at uanset hvem der har bevisbyrden, så vil en længere reklamationsfrist påføre de erhvervsdrivende øgede omkostninger.

Det skyldes, at klagehåndteringen i praksis foregår på den måde, at det er den erhvervsdrivende, som undersøger produktet. En forlænget reklamationsfrist vil - alt andet lige - bevirke, at flere produkter vil skulle undersøges, og dermed medføre øgede omkostninger for erhvervsdrivende. Dette er til trods for, at det i dag er muligt at opkræve et undersøgelsesgebyr for de tilfælde, at der efter købeloven ikke var tale om en mangel. Dette gebyr er imidlertid ofte lavere, end de omkostninger den erhvervsdrivende reelt afholder i forbindelse med undersøgelsen af produktet.