URIMELIGE HANDELSPRAKSISSER I FØDEVAREKÆDEN(UTP-DIREKTIVET)

Konsekvenser for erhvervslivet

Direktivet forventes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det sker som konsekvens af, at erhvervet pålægges begrænsninger i aftalevilkår, hvorfor erhvervet vil skulle ændre på deres eksisterende aftalepraksis. Direktivet forbyder således en række former for urimelig handelspraksis i de omfattede handelsrelationer, fx betalingsfrister længere end 30 dage ved køb af letfordærvelige og betalingsfrister længere end 60 dage ved andre landbrugs- og fødevarer, ensidige ændringer i kontrakten fra købers side og købers annullering af ordrer på letfordærvelige landbrugs- og fødevarer med kort varsel.

Direktivets pligtsubjekter: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber landbrugs- og fødevarer (undtagen forbrugere). 

Direktivets rettighedssubjekt: Enhver fysisk eller juridisk person, som sælger landbrugs- eller fødevarer til andre end forbrugere.

Afhængig af, hvordan direktivet implementeres, forventes reguleringen at kunne omfatte op til i alt ca. 55.000 danske virksomheder, som samlet genererer en total omsætning på ca. 637.736 mio. kr.

Metode til implementering

Direktivet berører visse forhold, som reguleres i følgende hovedlove: 

• Aftaleloven 
• Renteloven
• Markedsføringsloven 

Direktivet opstiller regler om urimelig handelspraksis og retter sig specifikt mod landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Grundet direktivets branchespecifikke karakter, vurderes det uhensigtsmæssigt at implementere direktivet direkte i eksisterende hovedlove eller i tilhørende bekendtgørelser. 
Fødevareforsyningskæden er ikke reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om illoyal handelspraksis. 

I lyset af direktivets branchespecifikke karakter, samt at der i dag ikke er eksisterende regulering af landbrugs- og fødevareforsyningskæden, vurderes det mest hensigtsmæssigt at implementere direktivet ved at udarbejde en ny selvstændig hovedlov. Dette giver også branchen gode forudsætninger for nemt at kunne orientere sig i gældende regler. 

Da direktivet berører forhold, der vedrører andre ministeriers ressortområder, vil relevante myndigheder blive inddraget i relation hertil. Det drejer sig om forhold vedrørende landbrug og fødevarer (Miljø- og Fødevareministeriet) samt forhold vedrørende den håndhævende myndigheds beføjelser (Justitsministeriet).

Inddragelse af interessenter

Direktivet berører visse forhold, som reguleres i følgende hovedlove: 

• Aftaleloven 
• Renteloven
• Markedsføringsloven 

Direktivet opstiller regler om urimelig handelspraksis og retter sig specifikt mod landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Grundet direktivets branchespecifikke karakter, vurderes det uhensigtsmæssigt at implementere direktivet direkte i eksisterende hovedlove eller i tilhørende bekendtgørelser. 
Fødevareforsyningskæden er ikke reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om illoyal handelspraksis. 

I lyset af direktivets branchespecifikke karakter, samt at der i dag ikke er eksisterende regulering af landbrugs- og fødevareforsyningskæden, vurderes det mest hensigtsmæssigt at implementere direktivet ved at udarbejde en ny selvstændig hovedlov. Dette giver også branchen gode forudsætninger for nemt at kunne orientere sig i gældende regler. 
Da direktivet berører forhold, der vedrører andre ministeriers ressortområder, vil relevante myndigheder blive inddraget i relation hertil. Det drejer sig om forhold vedrørende landbrug og fødevarer (Miljø- og Fødevareministeriet) samt forhold vedrørende den håndhævende myndigheds beføjelser (Justitsministeriet).

Under forhandlingerne af direktivet, er erhvervet løbende blevet holdt orienteret. Interessentgruppen har bestået af: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer og Mærkevareleverandørerne. 

Interessentgruppen holdes ligeledes løbende orienteret om implementeringsarbejdet på interessentmøder. 

Erhvervslivet har divergerende holdninger til implementeringen: 
Dansk Erhverv har tilkendegivet, at de ønsker minimumsimplementering. 
Mærkevareleverandørerne, Dansk Industri Fødevarer, Landbrug & Fødevarer samt en række andre organisationer (der alle primært repræsenterer leverandører) har tilkendegivet, at de ønsker direktivets beskyttelse udvidet til at gælde alle leverandører i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. 

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande

Erhvervsministeriet er efter behov i løbende dialog med de øvrige medlemsstater, herunder de nordiske lande, om implementeringen af direktivet. 

Endvidere holdes der løbende kontakt til Europa-Kommissionen i relation til deltagelse i implementeringsworkshops, hvor medlemslandene diskuterer implementeringen af direktivet.