Baggrund og Problem
Problem
De mange former for regulering på EU-niveau skyldes – udover manglende konkretisering i direktiver og forordninger - det særlige tilsynssystem på det finansielle område. Dette system består af de tre europæiske tilsynsmyndigheder, EBA (for kreditinstitutter), ESMA (for værdipapirhandel) og EIOPA (for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger) – i daglig tale ”ESA’erne”.
ESA’erne udsteder og offentliggør på egen hånd, en bred vifte af regler og retningslinjer mv. - såkaldt Niveau 3- regulering. Denne regulering uddyber og i visse tilfælde udvider de mere formelle regler i form af EU-direktiver og -forordninger samt national lovgivning. Reglerne og retningslinjerne findes på ESA’ernes officielle hjemmesider, men det virker ikke som om de er omfattet af EU-Kommissionens grundlæggende princip ”Better regulation”, herunder princippet om ”én regel ind, én regel ud”. Det betyder, at en stor og stadig større del af regelgrundlaget falder uden for anvendelsesområdet for dette princip.
På EIOPAs hjemmeside fremgår eksempelvis følgende kategorier af regulering, der hver indeholder et meget betydeligt og stadig flere konkrete emner og situationer:
- Corporate documents
- Guidelines
- Opinions
- Protocols, decisions and memoranda
- Rapporter
- Supervision standards
- Q and A’s
En del af regelværket, der typisk kun findes på engelsk, og som samtidig er meget teknisk, retter sig i nogle tilfælde direkte mod de finansielle virksomheder, mens andre retter sig til de nationale tilsynsmyndigheder, som forudsættes at anvende regelværket ved tilsynet og kontrollen med de finansielle virksomheder. Derved får denne del af regelværket også direkte betydning for de finansielle virksomheder, men betydningen er uklar.
Eksempelvis er det uklart, i hvilket omfang guidelines og statements i konkrete sager kan fraviges, og hvad den indbyrdes sammenhæng er mellem de to former for retskilder.
Anbefaling
Anbefaling
EU- og Regelforum anbefaler følgende:
- At Finanstilsynet for hver retskilde-(type) fra nu af beskriver, hvorledes retskilden/retskildetypen vil blive anvendt, herunder det relevante samspil med andre relevante retskilder
Potentiale
Forslaget vil medføre en betydelig lettelse og afgørende styrke retssikkerheden for alle finansielle virksomheder, dvs. kreditinstitutter, værdipapirhandlere mv, samt forsikrings-og pensionsselskaber. Endvidere vil det kunne styrke virksomhedernes efterlevelse af regelværket og dermed mindske konfliktpotentialet for alle involverede parter.
Relevant regulering
Et meget omfattende og vidt forgrenet regelsæt bestående af EU-lovgivning og dansk lovgivning.
Yderligere oplysninger
Ingen
Regeringens svar
EU- og Regelforum anbefaler, at Finanstilsynet for hver retskilde-(type) fra nu af beskriver, hvorledes retskilden/retskildetypen vil blive anvendt, herunder det relevante samspil med andre relevante retskilder.
Det anerkendes, at den finansielle regulering er omfattende og kompleks. Størstedelen af reguleringen kommer fra EU, hvilket bidrager hertil.
Det er vurderingen, at denne anbefaling kan følges delvist.
Finanstilsynet har allerede i dag fokus på klare regler og valg af format, når Finanstilsynet kommunikerer om regulering og tilsynspraksis.
Finanstilsynet bestræber sig løbende på at skabe et fyldestgørende overblik over gældende regulering i hhv. Finanstilsynets EU-lovsamling (EU-lovsamling (finanstilsynet.dk)), og Finanstilsynets lovsamling (Lovsamling (finanstilsynet.dk)), der er opdelt på virksomhedsområder.
Finanstilsynet har desuden de senere år brugt en række faste formater i kommunikationen af regulering og tilsynspraksis. Målet med kommunikationsformaterne er at gøre den samlede kommunikation om regulering og praksis klar og præcis nok til, at virksomhederne under tilsyn altid ved, hvad der forventes af dem, og hvad de skal gøre for at leve op til forventningerne.
Formaterne er blevet drøftet med Kontaktudvalget, hvor bl.a. de finansielle brancheorganisationer er repræsenteret, som led i Finanstilsynets opfølgning på arbejdsgrupperapporten om eftersynet af den finansielle regulering fra 2018.
Formaterne kan findes på Finanstilsynets hjemmeside: Formater for Finanstilsynets udmelding af regulering og tilsynspraksis.
Formaterne dækker over bl.a. offentliggjorte afgørelser, vejledninger, vejledende udtalelser og god praksis-papirer. Der er for hver af formaterne anført, hvilken grad af juridisk binding de har.
Finanstilsynet vil tage op med Kontaktudvalget i 2022, hvordan Finanstilsynet kan forbedre informationsindsatsen og vejledningen ift. anvendelsen af de respektive retskildetyper med henblik på at skabe større klarhed for virksomhederne.
Regeringens afrapportering af anbefalingen
Anbefalingen er gennemført.
Finanstilsynet har generelt fokus på klare regler og valg af format, når Finanstilsynet kommunikerer om regulering og tilsynspraksis. Finanstilsynet bruger en række faste formater i kommunikationen af regulering og tilsynspraksis. Målet med kommunikationsformaterne er at gøre den samlede kommunikation om regulering og praksis klar og præcis nok til, at virksomhederne under tilsyn altid ved, hvad der forventes af dem, og hvad de skal gøre for at leve op til forventningerne. Kommunikationsformaterne, herunder retskildetypernes anvendelse og juridiske binding, er beskrevet på Finanstilsynets hjemmeside.
I en række af Finanstilsynets nyere vejledninger og vejledende udtalelser beskriver Finanstilsynet desuden i indledningen retskildens karakter, og hvordan den kan benyttes. Finanstilsynet vil etablere en fast praksis herfor i forbindelse med vejledninger og vejledende udtalelser.
Finanstilsynet havde planlagt at drøfte med Kontaktudvalget den 6. oktober 2022, om Finanstilsynet kan være endnu tydeligere om retskildernes anvendelse og samspillet med andre relevante retskilder. Mødet blev imidlertid aflyst på grund af valgudskrivelsen. Emnet forventes drøftet i løbet af 1. halvår 2023.