Baggrund og Problem
SKAT kan stille krav om, at en erhvervsdrivende stiller sikkerhed, inden man kan registrere en virksomhed, hvis en
Erhvervsdrivende tidligere er gået konkurs med en gæld til SKAT.
Beløbet er virksomhedens restancer hos SKAT samt 3 måneders betaling af skatter og afgifter jf. Opkrævningsloven § 11. Der kan være tale om ret store beløb, og sikkerhedsstillelse kan i sig selv være med til at forårsage en ny konkurs, da virksomheden vil komme til at mangle likviditet.
Sikkerhedsstillelse foregår eksempelvis ved at beløbet indbetales på en konto hos SKAT. Midlerne frigives i dag efter 12 måneder jf. Opkrævningslovens §11 stk. 13.
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at SKAT får mulighed for tidligere at frigive sikkerhedsstillelsen, såfremt bestemte vilkår er opfyldt.
Anbefalingen skal sikre, at erhvervsdrivende ikke rammes unødvendigt hårdt af en utilsigtet konkurs. I dag rammes første-gangs konkurstilfælde hårdt på trods af en pletfri historik eksempelvis 30 år forud.
Konkret foreslås det, at sikkerhedsstillelsen som udgangspunkt løbende frigives med 25% hvert kvartal, såfremt følgende er opfyldt:
1. Den erhvervsdrivende har ikke tidligere haft en restance til skat i forbindelse med konkurser.
2. Der er ikke aktuelt kontrol-sager eller andre mistanker rettet mod virksomheden
3. Skat, moms og afgifter er i øvrigt betalt rettidigt
4. Tegnings-berettigede direktører har drevet virksomhed i mindst 10 år og har ikke tidligere været dømt efter skatte- eller erhvervslovgivningen
Forslaget forventes at være provenu-neutralt eller eventuelt at kunne generere et positivt skattemæssigt provenu over tid, idet forslaget kan medvirke til at reducere konkurser pga. mangel på likviditet.
Potentiale
Forslaget forventes at øge overlevelsesgraden for virksomheder, der starter op igen efter konkurs
Relevant regulering
Opkrævningsloven § 11.
Regeringens svar
Svaret er en opfølgning på en anbefaling fra Regelforum, der anbefaler, at en sikkerhed stillet efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, skal kunne frigives hurtigere end efter 12 måneder.
Skattestyrelsen kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2 og 3, pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed, når det vurderes, at virksomhedens drift indebærer nærliggende risiko for tab for staten, samt at en række øvrige kriterier er opfyldt. Sikkerheden udgør det forventede skatte- og afgiftstilsvar i en tremåneders periode inkl. evt. restancer.
Når der træffes afgørelse om krav om sikkerhed, er der allerede foretaget en konkret vurdering af risikoen for, at staten vil lide et tab. I vurderingen er der fx lagt vægt på, hvorvidt der er tale om en enkeltstående forudgående konkurs, om gælden er opbygget over længere tid uden indbetalinger, om ledelsen har drevet andre virksomheder forsvarligt, om der er indstilling til konkurskarantæne mv.
Den konkrete vurdering skal sikre, at en erhvervsdrivende ikke pålægges sikkerhedsstillelse og dermed evt. nægtes at blive registreret for moms m.v. på grund af bl.a. en enkeltstående konkurs, hvis øvrige forhold ikke taler for, at der ved opstart af ny virksomhed vil være en nærliggende risiko for tab for staten.
Krav om sikkerhed bruges, hvor Skattestyrelsen finder, at andre virkemidler som fx en forkortet afregning af moms (kreditbegrænsning) vil være utilstrækkelig til at undgå fremtidige tab, da virksomhed/ledelse/ejer tidligere har udvist en adfærd, der begrunder en afgørelse om sikkerhedsstillelse.
Hertil kommer, at en relativt høj andel af gruppen af virksomheder, som er pålagt sikkerhedsstillelse, i dag anvender sikkerhedsstillelsen på ny gæld inden for de første 12 måneder. Det betyder, at sikkerheden allerede i dag gradvist mindskes i praksis for en stor del af virksomhederne.
Skattestyrelsen har for perioden 2018-2022 foretaget en analyse af pålagt sikkerhedsstillelse for virksomheder, der viser, at 67 pct. af virksomhederne har anvendt den stillede sikkerhed på ny gæld i løbet af de første 12 måneder. Heraf har 40 pct. af virksomhederne anvendt hele den stillede sikkerhed, mens 27 pct. har anvendt en del af den stillede sikkerhed. Virksomhederne har således ikke foretaget en rettidig betaling, men i stedet anvendt den stillede sikkerhed som en kassekredit.
Derudover viser tal fra 2023, at i 27 pct. af sagerne, hvor der er stillet sikkerhed, er der som følge af manglende rettidig betaling udløst en ny 12-måneders periode, hvor sikkerheden ikke kan frigives. Disse sager skal der derfor følges op på i 2025 og 2026, hvor det på ny skal vurderes, om betingelserne for frigivelse er opfyldt. Det antages, at disse virksomheder heller ikke ville kunne have gjort brug af muligheden for tidlig frigivelse. Sikkerheden for de resterende 73 pct. (612 sager) er enten brugt på ny gæld eller frigivet efter 12 måneder.
Afslutningsvis vurderer Skattestyrelsen, at forslaget er ressourcekrævende, da det kvartalsvist skal gennemgås, om virksomheden opfylder vilkårene for, at den stillede sikkerhed kan frigives med 25 pct. I 2023 modtog Skattestyrelsen 839 sikkerhedsstillelser. Med afsæt i behandlingen af en sag tager ca. 30 minutter, vil det medføre et øget ressourcetræk på 1,2 årsværk, hvis sagerne skal gennemgås hvert kvartal.
Konklusion
Det anbefales, at forslaget ikke følges, da det vurderes, at risikoen for tab for staten vil blive øget, hvis det gennemføres. Samtidig har Skattestyrelsen foretaget en vurdering, der betyder, at det kun er virksomheder, hvis drift vurderes at udgøre en nærliggende risiko for tab for staten, der pålægges sikkerhed.
Gruppen af virksomheder, der ville blive omfattet af forslaget, forventes som beskrevet ovenfor at være lille, da der er relativt få virksomheder, der rettidigt har indbetalt skatter og afgifter efter de nuværende fastsatte regler om frigivelse af sikkerhed i opkrævningsloven. Skattestyrelsen vurderer, at det øgede ressourceforbrug hos Skatteforvaltningen ikke står på mål med effekten af de berørte virksomheder.