SKAB LET ADGANG TIL BYGNINGSDATA

Problem     

Data på bygninger og deres drift er i vid udstrækning svære at fremskaffe, da kun få datasæt er tilgængelig for tredjepart og disse er spredt over mere eller mindre offentligt tilgængelige hjemmesider og databaser.

Dette skyldes formentlig det faktum, at det kan være omkostningstungt at opbygge en infrastruktur omkring indsamling af relevant data.

Men når bygningernes forbrugsdata ikke er tilgængeligt, leder det både til ineffektive løsninger i forbindelse med serviceydelser og renoveringer, energi- og ressourcespild hos forbrugere og virksomheder samt et tabt potentiale i form af grøn omstilling og iværksætteri i erhvervslivet.

Ressourcespildet og det tabte potentiale, som skyldes, at forbrugsdata ikke er tilgængeligt, består fx i: 

• at virksomheder afholdes fra at yde behovsdrevet service, hvor fx en pumpe skiftes, fordi man har fået en melding om et forventet nedbrud indenfor 14 dage. I stedet er man i dag nødsaget til at bruge regelmæssig service, hvor installatøren kører ud og tjekker med jævne intervaller for at sikre alt er ok. Det er ineffektiv brug af ressourcer.
• at rådgivere og installatører ikke har det fulde billede over eventuelle udfordringer med bygningers forbrug, og dermed kan de ikke give optimal rådgivning om relevante energieffektivitetsmuligheder. Det resulterer i stort energi- og ressourcespild og står i vejen for en effektiv energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse som udgør 23 pct. af den samlede danske CO2-udledning. 
• at installatører ikke ved, hvilke komponenter de skal have med ud til en fejlmeldt bygning. Hvis man fx kender hårdheden i vandet, vil man som vvs-installatør kunne tage de rette reservedele til reparation med, fremfor at spilde tid og ressourcer på at køre ud til inspektion. 

Potentiale     

Ved at skabe let adgang til bygningsdata vil der både være gevinster på mikro- og på makroniveau. 

• På mikro-niveau betyder det, at en bygningsejer kan give tredjepartsadgang for virksomheder og leverandører, hvilket vil give effektiviseringer som følge af behovsdrevet service samt reducere energi- og ressourcespild og optimere driften af bygningerne. 
• På makro-niveau betyder det, at samlede forbrugsdata frikøbes og samles i en central bygningshub. Dette vil muliggøre grønne effektiviseringer og nye kommercielle muligheder.

Implementering af intelligent styring i bygninger kan reducere Danmarks CO2-udledning med 0,51 mio. ton, hvilket vil opfylde 2,5 % af Danmarks manko ift. klimamålsætningen om 70%-reduktion i 2030. (Side 25 i rapporten ”14 initiativer til CO2-reduktion fra bygningsdrift” fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.)

Endelig kan åbne data også anvendes til at billiggøre energimærkning af bygninger eller til at give mere præcise oplysninger om bygningens forventede drift. I forlængelse af dette bliver det også lettere at give klare anbefalinger i høj kvalitet om effektiviseringsmuligheder af både klimaskærm og installationer.

Installationsbranchen beskæftigede 48.800 personer ved udgangen af 2019 og omsatte i 2018 for 52,4 mia. kr. TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at de fleste installationsvirksomheder vil kunne få gavn af friere data, da data indgår i både rådgivning og dimensionering af bygningsinstallationer. 

I forbindelse med Klima- og Energi- og Forsyningsministeriets datastyregruppes forprojekt om at afdække mulighederne for at etablere en landsdækkende ”Bygningshub”, har Damvad Analytics estimeret et potentiale på 95-361 mio. kr. i mulige besparelser. Der er i efteråret 2020 vedtaget at igangsætte et testforløb med en bygningshub i en kommune i 2021.

På længere sigt kan de summerede, ikke personfølsomme, data give anledning til øget iværksætteri og grøn omstilling gennem innovative løsninger, som kan optimere både forbruget og forsyningen til offentlige og private bygninger i Danmark.

Relevant regulering    

GDPR: Ved muligheden for at give 3. partsadgang til forbrugsdata, skal der tages hensyn til databeskyttelsesforordningen (GDPR) og samtidig skal det sikres, at disse data ikke videredeles eller misbruges.  Dette er fx allerede gjort i EnergiNets DataHub for eldata. 

Energieffektiviseringsdirektivet: Forbrugerne har betalt meget betydelige beløb til fremskaffelse af digitalt baserede forbrugsmålere. Det er grundlæggende fornuftigt, fordi perspektiverne i at hente og anvende data fra forbrugsmålere er meget betydelige. Der er imidlertid en række barrierer for automatisk at hente forbrugsdata, bl.a. er energieffektiviseringsdirektivets krav om datahyppighed, datakvalitet og tilgængelighed stadig for lav.

Dette EU-direktiv er implementeret i Danmark med bekendtgørelsen “BEK 1506 af 23/10/2020”. 

Ligeledes skal der hjemmel i elforsyningsloven mv., til at forsyningsselskaber kan frisætte data for produktion og forbrug.

Yderligere oplysninger    

Rigsrevisionen offentliggjorde i 2019 en beretning om åbne data.  Den viser, at der kun findes 25 åbne offentlige datasæt på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område i modsætning til for eksempel 250 åbne datasæt på Beskæftigelsesministeriets område. Der er derfor gode muligheder for forbedringer.

Ved offentliggørelse af de generelle forbrugsdata, bør det undersøges om ejerne af denne data såvel som eksisterende datainfrastruktur skal kompenseres ved et frikøb af data. 

Data i realtid er en del af grundlaget for at skabe mulighed for øget fleksibilitet i energisystemet. Øget fleksibilitet vil reducere behovet for opgradering af elnettet markant, og er dermed i tråd med anbefalingerne fra klimapartnerskabet for forsyningsområdet nævnt i ”Sektorkøreplan for energi- og forsyningssektorens bidrag til 70%-målsætningen” (marts 2020, side 127). 

Svar til Regelforum 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i rationalet bag Regelforums anbefaling om at etablere en lettere adgang til bygningsdata via en platform, som kan præsentere relevante og aktuelle bygnings- og forbrugsdata. En sådan platform har væsentlige potentialer for energibesparelser ved at reducere transaktionsomkostningerne forbundet med energirenovering og kan samtidig styrke databaserede løsninger til fremme af bl.a. energieffektivisering og fleksibilitet.

Som det også nævnes i anbefalingen, pågår der et arbejde med en testfacilitet for Bygningshubben, som afprøver indsamling og adgang til data om bygningers el- og varmeforbrug, vejrdata, samt oplysninger fra BBR og energimærke. Arbejdet med testfaciliteten af Bygningshubben er igangsat i Aarhus Kommune for at danne et styrket grundlag for fremtidige beslutninger om udstilling af data samt bidrage med konkrete erfaringer og præciseringer af potentialet. 

I forhold til anbefalingen er enkelte typer af data ikke med i Bygningshubbens nuværende opsætning, hvilket bl.a. skyldes et fokus i Bygningshubben på særligt energieffektive løsninger, herunder også fremme af intelligente løsninger, som kan give væsentlige energibesparelser. For dette arbejde vurderes eksempelvis vanddata at være uden for testfacilitetens scope.  

I regi af stemmeaftalen af 4. juni 2021, er der i elforsyningslovens § 22 stk. 1 blevet tilføjet, at netvirksomhederne skal frisætte relevante data, som netvirksomhederne er i besiddelse af. Dette trådte i kraft ved årsskiftet 2021/2022. 

I elforsyningsloven §22, stk. 5, er indsat en bemyndigelse til at fastsætte regler om gennemførelse af §22, stk. 1, nr. 8. Disse regler fastsættes i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft i medio 2022. De foreløbige tanker vedr. hvilke data, der kan kategoriseres som ”relevante data” i den forbindelse, er: 

-    Elforbrug (privat og erhverv) 
-    Elproduktion (privat og erhverv)
-    Stamdata (netkapacitet, komponentalder og fasebelastning) 

Detaljer vedr. detaljegrad, anonymiseringsmetoder og format er endnu ikke fastlagt. Der har siden efteråret løbende været interessentinddragelse i forbindelse med arbejdet, samt løbende været koordinering med arbejdet vedr. Bygningshubben samt DataHub for at undgå overlap.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at test af Bygningshubben afsluttes inden udgangen af 2022. Erhvervslivets EU-og Regelforum vil ultimo 2022 blive oplyst om, hvornår det forventes muligt for forligskredsen bag klimaaftale for energi og industri mv. at blive præsenteret for erfaringer med testfaciliteten samt træffe beslutning om et videre forløb. 

I andet regi er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opmærksomme på det øgede fokus, der er på frisættelse af data. Forslag til nyt bygningsdirektiv adresserer adgang til bygningsdata, herunder forbrugsdata, for ejere og lejere og deres mulighed for kunne give andre parter adgang til data. Forslaget vil imødekomme anbefalingerne fra forum.
 

Regeringens afrapportering på anbefaling

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at anvendelse af særligt forbrugsdata vil have en positiv indvirkning på energieffektivisering af bygninger samt på sigt understøtte grundlaget for øget forbrugsfleksibilitet. 

Bygningshubben
Som det også nævnes i anbefalingen fra EU- og Regelforum, pågår der et samarbejde omkring Testfaciliteten for en Bygningshub, hvor energiforbrugs- og bygningsdata indsamles, sammenstilles og udstilles på en central datahub. Projektet afsluttes med udgangen af 2023 og har allerede opnået væsentlige erfaringer med bl.a. anvendelse af faktisk el- og varmeforbrugsdata, vejrdata fra DMI, BBR-data samt energimærkningsdata. Projektet har været geografisk afgrænset til at omfatte bygninger i Aarhus Kommune med henblik på at danne et styrket beslutningsgrundlag for det videre arbejde med forsyningsdata. 

Projektet præsenterede i foråret 2023 en delevaluering af de væsentligste tekniske og juridiske erfaringer fra projektet. Delevalueringen anbefalede bl.a. at arbejde videre med verificering af anonymiseringsmetoder, identifikation af forbrugeren og udvikling af samtykkeløsninger. Delevalueringen kan findes her.  Projektet afsluttes med en slutevaluering, hvor fokus er på anvendernes værdi ved brug af data. Slutevalueringen vil præsentere en række anbefalinger for det videre arbejde med at skabe let adgang til bygnings- og energidata. 

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet
Regeringens Digitaliseringsstrategi indeholder finansiering til et Forsyningsdigitaliseringsprogram (FDP). Formålet med FDP er at give nemmere og mere ensartet adgang til forsyningsdata i højere kvalitet, herunder særligt forbrugsdata. Således vil den delmængde af Regelforums anbefaling (Skab let adgang til bygningsdata), der omhandler forsyningsdata ifm. bygninger, være en del af arbejdet i FDP. 

I praksis vil regeringen gennem FDP etablere et privat-offentligt partnerskab, bemandet med repræsentanter for forsyningssektoren, forsyningsdataanvendere og offentlige myndigheder. Partnerskabets opgave vil være at komme med konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan relevant sektorlovgivning på en hensigtsmæssige måde tilpasses, så der kan gives lettere adgang til forsyningsdata i en høj kvalitet. 

Partnerskabet kan også lave frivillige datamodeller, branchestandarder og anbefalinger med samme formål. I partnerskabet forventes der også at blive foretaget afklaringer vedr. en række af de emner, Regelforum peger på, herunder GDPR, anonymisering, samtykke om adgang til data for 3. part og muligheden for at give adgang til data via en centraliseret hub eller flere hubs. 

Eldatafrisættelsesbekendtgørelsen
I regi af stemmeaftalen af 4. juni 2021, er der i elforsyningslovens § 22 stk. 1 blevet tilføjet (nr. 8), at netvirksomhederne skal frisætte relevante data, som netvirksomhederne er i besiddelse af. Dette krav trådte i kraft ved årsskiftet 2021/2022. 

I elforsyningsloven §22, stk. 5, er der indsat en bemyndigelse til at fastsætte regler om gennemførelse af §22, stk. 1, nr. 8. Disse regler fastsættes i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft i medio 2024. Der kan blive tale om data om: 

-    Elforbrug  
-    Elproduktion
-    Tariffer
-    Nettopologi (den fysiske placering af nettet)
-    Nettets kapacitet

Detaljer vedr. detaljegrad, anonymiseringsmetoder og format er endnu ikke fastlagt. Energistyrelsen er pt. i dialog med netvirksomhederne, Green Power Denmark og Energinet (der forvalter Datahubben), om den konkrete udmøntning af bekendtgørelsen. Udmøntningen af eldatafrisættelsen forventes at bidrage til understøttelsen af anbefalingen fra Regelforum (Skab let adgang til bygningsdata).

Bygningsdirektivet artikel 14
Kommissionen har fremsat et forslag til et omarbejdet bygningsdirektiv. I forslaget indgår en ny artikel om dataudveksling, som kan have betydning for Regelforums anbefaling om ”Skab let adgang til bygningsdata”. Bygningsdirektivet er fortsat under forhandling, hvorfor de endelige krav endnu ikke kendes og således heller ikke i hvilken grad det kan understøtte regelforums anbefaling.

Artiklen stiller krav til at ejere, lejere og forvaltere af bygninger skal kunne få direkte adgang til data om bygningsinstallationsdata, som minimum omfatter alle data vedrørende bygningsdeles og tjenesters energimæssige ydeevne, automatiserings- og kontrolsystemer, målere og ladestandere til e-mobilitet.