Nummer: 58

SKAB LET ADGANG TIL BYGNINGSDATA

Danske virksomheder har igennem flere projekter vist, at når forbrugsdata, herunder fx energi-, varme- og vanddata, er tilgængelige, så kan dataene anvendes til at optimere forretningsgange ift. både at yde konkret rådgivning og service, og til udvikling af nye AI-løsninger og forskning hos virksomheder og startups. 

Erhvervslivets- EU- og Regelforum anbefaler, at regeringen skaber let adgang til data om bygninger og deres drift. Bygningsdata bør gøres tilgængelige for bygningsejeren, og der bør etableres en central hub for alle relevante forbrugsdata som går længere end testforløbet for Energistyrelsens “bygningshub”.
 

Dato:
15. december 2020
Type af anbefaling:
National lovgivning
Tema:
DATA
Ansvarlig ministerium:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
Status på anbefaling:
Foreløbig besvaret

Anbefaling

Problem     

Data på bygninger og deres drift er i vid udstrækning svære at fremskaffe, da kun få datasæt er tilgængelig for tredjepart og disse er spredt over mere eller mindre offentligt tilgængelige hjemmesider og databaser.

Dette skyldes formentlig det faktum, at det kan være omkostningstungt at opbygge en infrastruktur omkring indsamling af relevant data.

Men når bygningernes forbrugsdata ikke er tilgængeligt, leder det både til ineffektive løsninger i forbindelse med serviceydelser og renoveringer, energi- og ressourcespild hos forbrugere og virksomheder samt et tabt potentiale i form af grøn omstilling og iværksætteri i erhvervslivet.

Ressourcespildet og det tabte potentiale, som skyldes, at forbrugsdata ikke er tilgængeligt, består fx i: 

  • at virksomheder afholdes fra at yde behovsdrevet service, hvor fx en pumpe skiftes, fordi man har fået en melding om et forventet nedbrud indenfor 14 dage. I stedet er man i dag nødsaget til at bruge regelmæssig service, hvor installatøren kører ud og tjekker med jævne intervaller for at sikre alt er ok. Det er ineffektiv brug af ressourcer.
  • at rådgivere og installatører ikke har det fulde billede over eventuelle udfordringer med bygningers forbrug, og dermed kan de ikke give optimal rådgivning om relevante energieffektivitetsmuligheder. Det resulterer i stort energi- og ressourcespild og står i vejen for en effektiv energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse som udgør 23 pct. af den samlede danske CO2-udledning. 
  • at installatører ikke ved, hvilke komponenter de skal have med ud til en fejlmeldt bygning. Hvis man fx kender hårdheden i vandet, vil man som vvs-installatør kunne tage de rette reservedele til reparation med, fremfor at spilde tid og ressourcer på at køre ud til inspektion. 

Bygningshub er en første trædesten, men Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at regeringen skaber let adgang til data om offentlige, erhvervsmæssige og private bygninger og deres drift, så bygningsdata bliver tilgængeligt for bygningsejeren. 

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler desuden, at data samles i en central hub. Struktureringen af data i denne hub skal så vidt muligt tilpasses Taksonomiforordningen (forordning (EU) nr. 2020/852), da det vil kunne styrke mulighederne og incitamenterne for bæredygtige investeringer.   

Energistyrelsens ambitionsniveauet bør være højere og de nedenfor beskrevne data bør inkluderes.

Frie forbrugsdata vil styrke konkurrencen og gøre det lettere for bygningsejere at udnytte data om forholdene for deres bygning og muliggøre tredjepartsadgang for virksomheder og leverandører. 

Disse forbrugsdata bør omfatte:

  • Måleroplysninger om forbrug mv.  i realtid (el, fjernvarme, gas, vand) 
  • Vandtryk  
  • Vandets hårdhed 
  • Elradial (ledningsnettets kapacitet) 
  • Oplysninger fra Bolig- og Bygningsregistret (BBR) 
  • Kommunernes byggesagsarkiv 
  • Energimærkningsdata 

Såfremt der er tale om personoplysninger, skal videregivelsen naturligvis ske på baggrund af et informeret samtykke eller ved anonymisering af data.

Klima- og Energi- og Forsyningsministeriets datastyregruppe har besluttet at støtte et forprojekt, hvor Energistyrelsen skal afdække mulighederne for at etablere en landsdækkende Bygningshub. Men Energistyrelsens kommende bygningshub lægger ikke op til at indeholde og udstille alle de ovennævnte relevante forbrugsdata, kun et udpluk. For at få den fulde effekt bør alle forbrugsdata tænkes ind.

Det er en forudsætning for anbefalingen, at de ovenfornævnte data, skal udstilles på en måde, så der ikke gives indsigt i hvornår visse bygninger ikke anvendes, da det vil kunne eksponere disse for indbrud. 

For at kunne anvende data effektivt, er der en række principper, som bør overholdes: 

  • Alle offentlige data skal være åbne by-default i standardiserede dataformater. De skal kunne hentes digitalt, og integreres i virksomhedernes værktøjer.
  • Høj datakvalitet i offentlige data. Data skal være pålidelige og leveres i realtid så vidt muligt.  
  • Let adgang for bygningsejer til at give 3. part, fx rådgivere og installatører, adgang til relevante data om fx vand og varmeforbrug. 
  • Krav om, at alle målere (inkl. afregningsmålere) tilbyder mulighed for hentning af data via en API-løsning, så energiforbrugeren får automatisk dataopsamling. 

Potentiale     

Ved at skabe let adgang til bygningsdata vil der både være gevinster på mikro- og på makroniveau. 

  • På mikro-niveau betyder det, at en bygningsejer kan give tredjepartsadgang for virksomheder og leverandører, hvilket vil give effektiviseringer som følge af behovsdrevet service samt reducere energi- og ressourcespild og optimere driften af bygningerne. 
  • På makro-niveau betyder det, at samlede forbrugsdata frikøbes og samles i en central bygningshub. Dette vil muliggøre grønne effektiviseringer og nye kommercielle muligheder.

Implementering af intelligent styring i bygninger kan reducere Danmarks CO2-udledning med 0,51 mio. ton, hvilket vil opfylde 2,5 % af Danmarks manko ift. klimamålsætningen om 70%-reduktion i 2030. (Side 25 i rapporten ”14 initiativer til CO2-reduktion fra bygningsdrift” fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.)

Endelig kan åbne data også anvendes til at billiggøre energimærkning af bygninger eller til at give mere præcise oplysninger om bygningens forventede drift. I forlængelse af dette bliver det også lettere at give klare anbefalinger i høj kvalitet om effektiviseringsmuligheder af både klimaskærm og installationer.

Installationsbranchen beskæftigede 48.800 personer ved udgangen af 2019 og omsatte i 2018 for 52,4 mia. kr. TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at de fleste installationsvirksomheder vil kunne få gavn af friere data, da data indgår i både rådgivning og dimensionering af bygningsinstallationer. 

I forbindelse med Klima- og Energi- og Forsyningsministeriets datastyregruppes forprojekt om at afdække mulighederne for at etablere en landsdækkende ”Bygningshub”, har Damvad Analytics estimeret et potentiale på 95-361 mio. kr. i mulige besparelser. Der er i efteråret 2020 vedtaget at igangsætte et testforløb med en bygningshub i en kommune i 2021.

På længere sigt kan de summerede, ikke personfølsomme, data give anledning til øget iværksætteri og grøn omstilling gennem innovative løsninger, som kan optimere både forbruget og forsyningen til offentlige og private bygninger i Danmark.

Relevant regulering    

GDPR: Ved muligheden for at give 3. partsadgang til forbrugsdata, skal der tages hensyn til databeskyttelsesforordningen (GDPR) og samtidig skal det sikres, at disse data ikke videredeles eller misbruges.  Dette er fx allerede gjort i EnergiNets DataHub for eldata. 

Energieffektiviseringsdirektivet: Forbrugerne har betalt meget betydelige beløb til fremskaffelse af digitalt baserede forbrugsmålere. Det er grundlæggende fornuftigt, fordi perspektiverne i at hente og anvende data fra forbrugsmålere er meget betydelige. Der er imidlertid en række barrierer for automatisk at hente forbrugsdata, bl.a. er energieffektiviseringsdirektivets krav om datahyppighed, datakvalitet og tilgængelighed stadig for lav.

Dette EU-direktiv er implementeret i Danmark med bekendtgørelsen “BEK 1506 af 23/10/2020”. 

Ligeledes skal der hjemmel i elforsyningsloven mv., til at forsyningsselskaber kan frisætte data for produktion og forbrug.

Yderligere oplysninger    

Rigsrevisionen offentliggjorde i 2019 en beretning om åbne data.  Den viser, at der kun findes 25 åbne offentlige datasæt på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område i modsætning til for eksempel 250 åbne datasæt på Beskæftigelsesministeriets område. Der er derfor gode muligheder for forbedringer.

Ved offentliggørelse af de generelle forbrugsdata, bør det undersøges om ejerne af denne data såvel som eksisterende datainfrastruktur skal kompenseres ved et frikøb af data. 

Data i realtid er en del af grundlaget for at skabe mulighed for øget fleksibilitet i energisystemet. Øget fleksibilitet vil reducere behovet for opgradering af elnettet markant, og er dermed i tråd med anbefalingerne fra klimapartnerskabet for forsyningsområdet nævnt i ”Sektorkøreplan for energi- og forsyningssektorens bidrag til 70%-målsætningen” (marts 2020, side 127). 

Svar til Regelforum 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i hensynet bag Regelforums anbefaling om at etablere en platform, som kan samle og udstille relevant bygnings- og forbrugsdata. En samlet platform har væsentlige potentialer for energibesparelser ved at reducere transaktionsomkostningerne forbundet med. energirenovering og styrke databaserede løsninger til fremme af bl.a. energieffektivisering.

Som det også nævnes i anbefalingen, pågår der et arbejde med Bygningshubben, som indsamler data om bygninger, deres el- og varmeforbrug samt vejrdata. I Regelforums anbefaling foreslås det dog yderligere, at platformen har en videre udstrækning end Bygningshubben, og som omfatter flere typer data.

Bygningshubben har ophæng i klimaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020. Det bemærkes, at formålet med Bygningshubben i høj grad stemmer overens med hensynet bag Regelforums anbefaling, og at den på sigt forventes at kunne bidrage til væsentlige energibesparelser, ligesom den indeholder en række af de samme typer data, der foreslås anvendt. Som annonceret af Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Energieffektivisering d. 28. januar 2021, skal Bygningshubben nu testes i Aarhus Kommune, hvor data for el- og varmeforbrug, energimærkningsdata, BBR-data og vejr-data samles i ét system. 

En fuld frisættelse og udstilling af alle data vil være yderst omkostningstungt. Arbejdet med testfaciliteten er derfor i gangsat for at kunne danne et styrket grundlag for fremtidige beslutninger om udstilling af data samt bidrage med konkrete erfaringer om potentialet. Derudover etableres Bygningshubben på en sådan måde, at yderligere datakilder kan tilføjes på et senere tidspunkt.  

I forhold til anbefalingen er enkelte typer af data ikke med i Bygningshubbens nuværende opsætning, hvilket bl.a. skyldes et fokus i Bygningshubben på særligt energieffektive løsninger, herunder også fremme af intelligente løsninger, som kan give væsentlige energibesparelser. For dette arbejde vurderes eksempelvis vanddata at være uden for testfacilitetens scope.  

Regeringen ønsker nu, at man opnår solide erfaringer fra testfaciliteten i Aarhus Kommune. På baggrund af den læring, man opnår her, vil man kunne tage stilling til en evt. national udrulning samt en eventuel udvidelse til flere datatyper, således at Bygningshubben i fremtiden kan bidrage til at fremme af databaserede løsninger. 

Da bygningshubben således foreløbigt er besluttet udrullet som en testfacilitet, vil Regeringen endeligt besvare anbefalingen om en national frisættelse af bygningsdata, når der opnået et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at test af bygningshubben afsluttes inden udgangen af 2022. Erhvervslivets EU-og Regelforums vil ultimo 2021  blive oplyst om, hvornår det forventes muligt for forligskredsen bag klimaaftale for energi og industri mv. at træffe beslutning om en evt. national udrulning af bygningshubben.