Nummer: 145

SINGLE MARKET EMERGENCY INSTRUMENT

Europa-Kommissionen arbejder på et kommende forslag om et såkaldt ”Single Market Emergency Instrument” (SMEI). Instrumentets oprindelige hensigt var at forberede en værktøjskasse af tiltag, som kan sikre, at det indre markeds fire friheder fortsat kan gøre sig gældende – også i tilfælde af en alvorlig krise. Initiativet stammer i særdeleshed fra de udfordringer og ad hoc-løsninger, som EU-institutionerne og medlemsstaterne mødte og fandt frem til i løbet af COVID-19-pandemien. I tidlige præsentationer af det kommende forslag brugte Kommissionen også andre eksempler på kriser, såsom udbruddet af den islandske vulkan Eyjafjallajökull i 2010, migrationskrisen i 2015, samt faren for et ”no-deal” Brexit. I Kommissionens åbne høring fra april-maj 2022 henvises der i stigende grad til invasionen af Ukraine som endnu en type krise, SMEI skal ruste EU til at kunne håndtere. Sidstnævnte vækker bekymring i erhvervslivet om, at SMEI vil gå ud over sit oprindelige formål og forsøge at iværksætte industri- og handelspolitiske politikker med henblik på at ”styrke EU’s resiliens” ved at intervenere i bestemte sektorer og/eller værdikæder – også forud for en krise. 

Regelforum anbefaler, at Regeringen arbejder for, at SMEI holder sig til det oprindelige formål: Instrumentet skal sørge for, at EU kan fastholde et velfungerende indre marked for varer, tjenester, personer og kapital i tilfælde af midlertidige, akutte kriser. Derimod skal industripolitik og handelspolitik diskuteres og håndteres i de dertilhørende fora og politikker. 

Dato:
23. juni 2022
Type af anbefaling:
Tidlig interessevaretagelse i EU
Tema:
Tidlig interessevaretagelse
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Følges

Danmark er en lille, åben og eksportdreven økonomi. Det er afgørende for danske virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, at vi kan handle med resten af Europa – og resten af verden. Dette gør sig også gældende i tilfælde af akutte kriser, hvor mulighederne for samhandel og fri bevægelighed af forståelige årsager bliver udfordret. Derfor er det i Danmarks interesse at arbejde for så effektivt en SMEI-værktøjskasse som muligt. Jo bedre det indre marked fungerer i løbet af en akut krise, desto mindre vil den pågældende krises økonomiske skade være for det danske samfund og økonomi. 

Parallelt hermed er Danmark interesseret i, at EU ikke lukker for meget om sig selv med henvisning til begreber såsom ”strategisk autonomi”. Vores økonomi bygger i høj grad på samhandel med resten af verden – og det gør sig gældende for både eksport og import. De korrekte og proportionale instrumenter for at sikre en stærk og konkurrencedygtig europæisk økonomi bør ikke adresseres i SMEI, hvis fokus bør være beskyttelsen af det indre markeds fire friheder i krisetider. 

Anbefaling

Specifikt har Regelforum følgende anbefalinger for arbejdet med SMEI: 

  • Et velfungerende system for fortsat gnidningsfri varehandel i tilfælde af en akut krise som de såkaldte ”green lanes”, der blev søsat i forbindelse med COVID-19. Her er det vigtigt, at der ligger klare regler for, hvilke produkter, der kan defineres som ”kritiske”. Under COVID-19-krisen oplevede erhvervslivet, at visse maskinprodukter blev kategoriseret som ”kritiske”, men at komponenter og reservedele for selv samme maskinprodukter ikke var betegnet ”kritiske”. Det skabte problemer for fremstilling og vedligeholdelse. SMEI bør derimod ikke indeholde tiltag, der forud for en hypotetisk krise skal monitorere og intervenere i såkaldte ”strategiske værdikæder”. Denne type udfordringer bør håndteres af EU’s industri- og handelspolitik med tiltag såsom the Chips Act og EU-institutionernes arbejde med strategiske afhængigheder. SMEI’s første og fremmeste formål skal være den korrekte funktion af det indre marked og dets fire friheder. Grænseoverskridende værdikæder er afgørende for europæiske og danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor skal værdikæder så vidt muligt skærmes for unødig intervention fra EU og/eller national regulering – både forud for og i løbet af en given krise.   
  • Det er afgørende at virksomheder ikke pålægges en yderligere obligatorisk informationspligt før eller under en krise. Dette vil skabe disproportionale administrative byrder forud for kriser som måske aldrig materialiserer sig, samt skabe byrder i krisesituationer hvor virksomheder erfaringsmæssigt leverer alt på frivillig basis. 
  • Et styrket system for udveksling og adgang til information om krisehåndteringshandlinger fra både medlemsstater og Kommissionen – på medlemsstatens sprog og engelsk - samt koordination deraf. Et fuldt operationelt Single Digital Gateway kan fungere som en oplagt informationscentral for borgere og virksomheder. Det bør indeholde: 
  • Troværdig og rettidig (minimum 48 timer i forvejen) information om fx rejserestriktioner eller andre tiltag. 
  • Udførlig og opdateret overblik over krisetiltag i alle medlemsstater 
  • Der bør også være kanaler for udveksling af information mellem fx erhvervsorganisationer, fagforeninger, medlemsstater og Kommissionen til håndtering af uforudsete problemer. SOLVIT-netværket kan tjene til inspiration hertil. 
  • En særlig procedure for hurtig stadfæstelse af produktkrav og tekniske specifikationer til produkter, der anses som ”kritiske” i en given krise. Denne procedure bør bygge på følgende principper: 
  • Både produktkrav og tekniske specifikationer skal godkendes hurtigst muligt 
  • Ideelt bør de tekniske specifikationer i denne særlige procedure blive udviklet som harmoniserede standarder 
  • Den særlige procedure bør kun igangsættes for særligt ”kritiske” produkter. SMEI bør stadfæste kriterier, som klart sætter rammer for hvornår og hvordan et produkt kan klassificeres som ”kritisk” 
  • Der bør i SMEI afsættes midler, som øremærkes til udviklingen af de nødvendige standarder, så de kan blive tilgængelige for alle brugere. Dette vil styrke delingen af information om de konkrete krav, som de ”kritiske” produkter skal leve op til. 
  • Markedsovervågningsmyndigheder skal kunne modtage yderligere ressourcer og guidelines, så de kan håndtere ”kritiske” produkter, der kommer fra tredjelande på korrekt vis. Dette er nødvendigt for at forhindre cirkulationen af usikre/ulovlige ”kritiske” produkter i en presset situation. 

 


Problem 

Det er i europæiske virksomheders, arbejdstageres, forbrugeres og borgeres interesse, at det indre marked er så velfungerende som muligt – også i løbet af en krise, såsom en pandemi, terrorangreb, naturkatastrofer mv. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen tager initiativ til et såkaldt Single Market Emergency Instrument (SMEI), der kan sikre de fire friheder i løbet af midlertidige, akutte kriser. Med de rette værktøjer klar kan EU-institutionerne og medlemsstaterne reagere hurtigere og på mere koordineret vis – til gavn for både erhvervslivet og EU-borgere generelt.  

Det er dog afgørende, at SMEI holder sig til ovenstående formål. Hvordan europæisk økonomi bør indrettes i almindelige tider (dvs. i fraværet af en akut krise) bør ikke håndteres i et kriseberedskabsværktøj som SMEI. Den type diskussioner hører til EU’s industri- og handelspolitik. Dette gør sig også gældende for internationale værdikæder, som er en hjørnesten i EU’s økonomi og europæiske virksomheders forretningsmodeller, og hvor intervention af EU-institutionerne bør holdes til et minimum og udfærdiges på proportional vis.  

Begrundelse 

Danmark er en lille, åben og eksportdreven økonomi. Det er afgørende for danske virksomheder, arbejdstagere og forbrugere, at vi kan handle med resten af Europa – og resten af verden. Dette gør sig også gældende i tilfælde af akutte kriser, hvor mulighederne for samhandel og fri bevægelighed af forståelige årsager bliver udfordret. Derfor er det i Danmarks interesse at arbejde for så effektivt en SMEI-værktøjskasse som muligt. Jo bedre det indre marked fungerer i løbet af en akut krise, desto mindre vil den pågældende krises økonomiske skade være for det danske samfund og økonomi. 

Parallelt hermed er Danmark interesseret i, at EU ikke lukker for meget om sig selv med henvisning til begreber såsom ”strategisk autonomi”. Vores økonomi bygger i høj grad på samhandel med resten af verden – og det gør sig gældende for både eksport og import. De korrekte og proportionale instrumenter for at sikre en stærk og konkurrencedygtig europæisk økonomi bør ikke adresseres i SMEI, hvis fokus bør være beskyttelsen af det indre markeds fire friheder i krisetider. 

Konsekvenser 

Danske virksomheder blev ramt hårdt af COVID-19-krisen, ikke mindst som konsekvens af den komplette eller delvise suspendering af den frie bevægelighed for varer, tjenester og personer inden for en lang række sektorer. Virksomheder oplevede udfordringer med flaskehalse, ukoordinerede karantæneregler, ufuldstændige klassificeringer af ”kritiske” produkters komponenter, mangel på koordination fsva. betaling for social sikring for medarbejdere, som ”sad fast” i andre medlemslande med meget mere.  

Berørt EU-regulering 

Single Market Emergency Instrument (SMEI) ventet fremsat i Q3 2022.  

Igangværende dansk indsats 

Regelforum noterer sig, at den danske regering sammen med ligesindede regeringer fra Estland, Finland, Irland, Holland, Slovenien og Sverige har formuleret en fælles position angående SMEI, som i høj grad stemmer overens med Regelforums perspektiv på det kommende forslag. 

Svar til Regelforum 

Regeringen tiltræder Regelforums anbefaling. Regeringen vil frem mod forslagets forventede fremsættelse arbejde for, at Kommissionen fremsætter et indre markedskriseinstrument, der udelukkende har til formål at opretholde det indre markeds funktion under midlertidige, alvorlige kriser samt at industrirelaterede formål udelades. Regeringen vil ligeledes arbejde for at der fastsættes en snæver og konkret definition af en krise i det indre marked, hvor instrumentet kan aktiveres