Baggrund og Problem
Problem
I europæisk politik er der opstået et nyt tysk-fransk samarbejde med fokus på fremtidens europæiske industripolitik.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands Kansler Angela Merkel fremlagde i januar 2019 en fælles traktat for tysk-fransk samarbejde. Efterfølgende har Tysklands økonomiminister Peter Altmeier i februar 2019 fremlagt en 2030 strategi for en tysk og europæisk industripolitik.
Meldingerne kommer da europæisk industri i stigende grad er under pres fra tredjelandes virksomheder.
Fælles for udmeldingerne fra Frankrig og Tyskland er, at de tegner en ny linje for europæisk industripolitik som et svar på stigende global konkurrence. Med Storbritanniens udtræden af EU vil den tysk-franske linje i højere grad stå uimodsagt. Det øger risikoen for en lempelse af EU’s konkurrencepolitik, herunder fusionskontrollen, som middel til at skabe såkaldte ’European Champions’.
Ideen med European Champions er, at skabe store virksomheder, som kan konkurrere globalt, særligt med kinesiske virksomheder. Derfor bør EU’s konkurrenceregler, efter tysk-fransk blik, lempes, hvilket er et radikalt brud med den hidtidige europæiske konkurrencepolitik.
I 2019 blokerede konkurrencekommissær Margrethe Vestager for en fusion mellem tyske Siemens og franske Alstom. Fusionen blev blokeret med begrundelsen, at en fusion ville skabe en uhensigtsmæssig koncentration på det europæiske togmarked, skade forbrugerne samt betyde at underleverandører reelt kun ville have en kunde at betjene.
Blokeringen blev skarpt kritiseret af regeringerne i de to lande, der begge eksplicit efterlyste European Champions og argumenterede for, at det globale marked burde lægges til grund for vurderingen af markedsdominans.
Dette har støtte i Europa-Parlamentet blandt dele af midtergruppen Renew, (hvor Venstre og de Radikale sidder), samt i den store konservative EPP-gruppe, der domineres af de tyske konservative samt S&D.
Mange af de mindre medlemslande har indtaget en mere kritisk linje til det tysk-franske forslag.
I juli 2019 sendte Tyskland, Frankrig og Polen et fælles brev til Rådet, hvor de igen understregede behovet for at reformere konkurrencepolitikken i EU.
I december 2019 udtalte Margrethe Vestager, at der er behov for at kigge nærmere på EU's statsstøtte og konkurrenceregler. Hun sagde dog samtidigt, at konkurrence begynder på hjemmemarkedet - ”Competition begins at home”.
Ifølge Vestager bør en gennemgang bl.a. undersøge, hvordan eksisterende regler kan skade den grønne omstilling, hæmme fremkomsten af en ny digital sektor, der i sin natur kan operere globalt uden at være tilstede lokalt som traditionelle virksomheder, såvel som hvordan markedsdominans skal defineres.
I marts 2020 (4. marts) vil Kommissionen fremsætte sit udkast til en ny industristrategi. Det forventes at en ændring af konkurrencereglerne kan blive en del af dette.
Berørt EU-regulering
EU’s konkurrencepolitik vil grundlæggende blive omstruktureret.
Hvordan, det skal foregå, er ikke klart i skrivende stund.
Berørt dansk lovgivning
Fusionsreglerne i Konkurrenceloven. Reglerne om fusionskontrol fremgår af konkurrencelovens kapitel 4 og af bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner samt bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven.
Berørte virksomheder
Alle danske virksomheder – direkte eller indirekte.
En ændring i konkurrencereglerne, der øger markedskoncentrationen på det europæiske marked, er uhensigtsmæssigt for både underleverandører, forbrugerne og økonomien som sådan, idet konkurrence er en afgørende faktor for udviklingen i produktivitet.
Begrundelse
Hvor der i Tyskland og Frankrig er et større incitament til at støtte egen hjemmeindustri ved at lade disse få en uforholdsmæssig stor rolle, er dette ikke tilfældet for dansk industri eller erhvervsliv. Den danske økonomi er åben og afhængig af vores handelspartnere og gearet mod eksport.
Det er derfor vigtigt, at den konsensus der er ved at tegne sig mellem Tyskland og Frankrig - med lande som Polen som støtter - får et mod-narrativ.
Det er ikke i dansk eller europæisk interesse at skabe en konkurrencemodel der i sidste ende dæmper innovation og produktivitetsvækst, og leder til højere priser for forbrugerne.
Forventede konsekvenser for erhvervslivet
Med en øget markedskoncentration forventes det, at danske virksomheder særligt underleverandører står i en mindre gunstig situation vis-a-vis de store aftagere.
Hertil kommer den generelle negative økonomiske effekt som følge af mindre velfungerende konkurrence; højere priser og/eller lavere kvalitet, mindre innovation og dermed ringere produktivitetsudvikling.
Økonomiske konsekvenser
Det vil være negative effekter for både erhvervslivet og forbrugerne – i form at mindre økonomisk effektivitet og mindre innovation.
De virksomheder, som opnår større markedskraft kan potentielt tjene overnormal profit, men den eventuelle øgede gevinst opvejer ikke de negative effekter på forbrugerne (og eventuelt underleverandører). Hertil kommer, at manglende incitament til innovation hæmmer produktivitetsudviklingen med lavere vækst til følge.
Anbefaling
Anbefaling
Det er afgørende, at der er en sund konkurrence på det europæiske marked, hvis europæiske virksomheder skal fortsætte med at være konkurrencedygtige på globalt plan. ”Competition begins at home” som Kommissær Vestager har udtrykt det.
Det anbefales derfor, at den danske regering anlægger en kritisk linje overfor de europæiske ønsker om at revidere fusionslovgivningen for at tillade større fusioner, end det er muligt under de gældende regler.
Der skal bibeholdes en fleksibilitet til at diskutere markedsdefinitioner, men der bør ikke gennemføres generelle undtagelser, ændringer i beslutningsprocedurer eller andre tiltag, der grundlæggende undergraver den eksisterende konkurrencelovgivning på området.
Særlige hensyn
Der bør tages en nuanceret tilgang til diskussionen omkring markedsdefinitioner. Der kan være særlige tilfælde, hvor disse kan bredes ud fra nationale til europæiske, men globale markedsdefinitioner er som udgangspunkt et skridt for langt. Enhver afgørelse skal naturligvis fortsat bero på en individuel vurdering.
Igangværende dansk indsats
Det er Regelforums forståelse at skiftende danske regeringer har stået vagt om de eksisterende fusionsregler og ikke har set perspektiver i at udbrede markedsdefinitionerne til det globale plan eller på anden vis at undergrave de eksisterende regler.
Det er Regelforums forståelse at skiftende danske regeringer har stået vagt om de eksisterende fusionsregler og ikke har set perspektiver i at udbrede markedsdefinitionerne til det globale plan eller på anden vis at undergrave de eksisterende regler.
I februar 2019 sendte 17 medlemslande, herunder Danmark, et brev til formanden for det Europæiske Råd, hvori de understregede behovet for en mere handelsliberal linje end den tysk-franske.
Regeringens svar
Regeringens svar til Regelforum
Regeringen tiltræder anbefalingen.
Regeringen mener, at effektive konkurrenceregler, herunder fusionskontrolregler, er afgørende i forhold til at sikre et velfungerende indre marked og EU's konkurrenceevne.
Regeringen anerkender, at der kan være udfordringer med konkurrenceforvridning som følge af udenlandske subsidier, men vurderer også, at 30 lempelser af konkurrencereglerne ikke er det rigtige instrument i den forbindelse.
Derfor støtter regeringen, at Kommissionen afdækker denne problemstilling og undersøger andre instrumenter. Regeringen vil i forlængelse heraf følge arbejdet med evalueringen af konkurrencereglerne tæt.