Baggrund og Problem
Fragmentering af emballagedefinitioner og emballagesystemer vil hæmme det indre marked for sekundære ressourcer og derfor overgangen til en cirkulær økonomi. Derudover hæmmer danske vægtbaserede emballageafgifter brugen af genanvendte materialer, og dermed udviklingen af markedet for genanvendt plast. Endelig kan manglende harmonisering af definitioner/standarder på forskellige typer af emballage, herunder plast, blokere for udviklingen mod en cirkulær økonomi.
Anbefaling
Anbefaling
Det anbefales, at regeringen bakker aktivt op om flere af elementerne i Kommissionens indledende konsekvensanalyse, herunder:
- at en fremtidig revision af emballagedirektivet aktivt bør støtte op om indfrielsen af EU-målene på emballageaffald i 2025 og 2030. Det er vigtigt, at det i den forbindelse sikres, at producentansvaret for emballager harmoniseres i videst muligt omfang på tværs af EU-landene, herunder især det graduerede miljøbidrag.
- at Kommissionen vil arbejde for en fuld harmonisering af reglerne for emballage og emballageaffald. Det gælder særligt i forhold til krav om mærkning og sammensætning af emballager, hvor der i dag er store forskelle.
- at Kommissionen vil arbejde for at øge mængden af genanvendt materiale i emballager. Regeringen bør derfor arbejde for, at revisionen af emballagedirektivet styrker den cirkulære økonomi ved at fx understøtte et europæisk marked for sekundære materialer. Det skal bl.a. ske gennem udvikling af kvalitetsstandarder således, at der skabes tillid til sekundære materialer i markedet.
- at revisionen af emballagedirektivet præsenterer brugbare definitioner af centrale begreber som genbrug, genanvendelse, genanvendte materialer samt forskellige brugbare definitioner af forskellige typer plast, herunder biobaseret plast, bionedbrydeligt plast mm. Det skal sikres, at definitionerne udvikles i overensstemmelse med pågået standardiseringsarbejde – EN standarder.
- at eventuelle fremtidige målsætninger i emballagedirektivet bør tage højde for de reguleringer i øvrig EU-lovgivning, der også omhandler emballager, herunder kemi, og fødevarekontaktmaterialer med henblik på at skabe sammenhæng mellem reguleringerne.
- At revisionen af emballagedirektivet endvidere inddrager affaldsforebyggelse og herunder det igangværende arbejde med at revidere affaldsrammedirektivet.
Begrundelse
Revisionen af emballagedirektivet bør understøtte nye forretningsmodeller og teknologiudvikling, der er gangbar i konkurrencen på det europæiske marked. På samme måde skal det understøtte producentansvaret for emballager så det implementeres på en måde, hvor økonomiske incitamenter understøtter en udvikling i markedet af både nye designløsninger for emballager samt udvikling af sorterings- og genanvendelsesteknologi. Dertil vil manglende harmonisering af definitioner/standarder være en markant hæmsko for udviklingen af det indre marked for sekundære ressourcer for emballager.
Konsekvenser
Forskellige standarder, definitioner og håndteringen af emballageaffald på tværs af EU-medlemslandene vil føre til en fragmentering af det europæiske emballagemarked og suboptimale løsninger, især for virksomheder der operer på tværs af det indre markeds grænser. Det vil føre til øgede omkostninger for de danske virksomheder til at opfylde nationale krav og mål.
Nationale regler, såsom emballageafgiften, skal harmonisere med evt. mål i et revideret direktiv om brugen af genanvendt indhold i emballager. Modstridende økonomiske incitamenter kan hæmme overgangen til en cirkulær økonomi ved at gøre det urentabelt for eksempelvis detailhandelen at øge optaget af genanvendte materialer fremfor virgine materialer. En revision skal harmonere med EU’s plastbidrag, der omfatter al ikke-genanvendt plastemballage Afstemning mellem de nationale og europæiske ordninger er derfor afgørende for at nå Kommissionens genanvendelsesmål for emballager.
En uhensigtsmæssig revision af emballagedirektivet vil stå i vejen for at mindske CO2-udledningen fra brugte emballager. Emballager udgør 10-20 procent af den mængde affald, som brændes i Danmark. Samlet set udledes der i dag 29.000 ton CO2 fra forbrændingen af affald, og Energistyrelsens fremskrivning viser, at 54 procent af CO2-udledningen fra el- og fjernvarmeproduktionen vil komme fra affaldsafbrænding i 2030, hvis der ikke tages initiativ til nye indsatser.
Berørt EU-regulering
Direktiv 94/62/EF om Emballage og Emballageaffald
Berørt dansk lovgivning
Miljøbeskyttelsesloven
Regeringens svar
Regeringen tiltræder Regelforums anbefaling og vil fortsat arbejde for, at harmonisering, affaldsreduktion og øgede mængder af genanvendt materiale prioriteres i revisionen af emballagedirektivet. Miljøministeren har i januar 2022 sammen med Østrig, Luxembourg, Nederlandene og Sverige sendt et fælles non-paper til Kommissionen, hvoraf disse prioriteter fremhæves. Regeringen vil fortsat arbejde for disse prioriteter i forbindelse med den kommende revision.