Baggrund og Problem
Problem
Der er behov for at skabe et mere integreret europæisk marked for detailbetalinger, hvor løsninger kan anvendes på tværs af grænser, til fordel for både forbrugere og virksomheder. Det er samtidig væsentligt, at der udvikles effektive og sikre europæiske betalingsløsninger til gavn for vækst og udvikling. Betalinger er blevet strategisk vigtige for EU’s suverænitet og økonomiske uafhængighed, og det er i stigende grad afgørende hvor beslutningerne træffes, hvor data opbevares og hvor infrastrukturen er placeret. Strategien skal understøtte dette arbejde.
Berørt EU-regulering
Potentiel berørt EU-regulering kan være:
- Betalingstjenestedirektivet (2015/2366)
- E-pengedirektivet (2009/110)
- Forordningen om grænseoverskridende betalinger (924/2009)
- SEPA-forordningen (Forordningen om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro (260/2012))
Berørt dansk lovgivning
Lov om betalinger
Berørte virksomheder
Kreditinstitutter, betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og øvrige finansielle virksomheder, der udbyder finansielle produkter og tjenester, samt erhvervsvirksomheder, der bruger disse produkter og tjenester.
Begrundelse
Et velfungerende betalingsmarked er afgørende for at skabe konkurrencedygtige og effektive produkter til gavn for både erhvervslivet og forbrugere. Den øgede digitalisering har betydet, at betalingsløsninger i stigende grad udbydes på tværs af landgrænser, og det kræver gode europæiske rammevilkår.
Danmark er langt fremme i udviklingen og anvendelsen af digitale betalingsløsninger, og der er fortaget store investeringer i at modernisere den finansielle infrastruktur. Fx indførte de danske banker intradag betalinger i 2013 og straksbetalinger i 2014, og begge dele nyder i dag stor udbredelse i Danmark. P.t. er der i dele af sektoren desuden initiativer i gang (ex. P27) for at etablere fælles nordisk infrastruktur på betalingsområdet med integration til euro-zonen. Erfaringerne viser også, at der er behov for at balancere udviklingen af betalingsløsninger med et stærkt fokus på bekæmpelse af misbrug og økonomisk kriminalitet.
Strategien bør ikke alene have fokus på at fremme én betalingsløsning. Strategien skal fokusere på standardisering og understøtte interoperabilitet i betalingsinfrastrukturen. På den måde kan der skabes mulighed for at koble nationale løsninger sammen på tværs af grænser, og et fundament for at udvikle nye, konkurrencedygtige europæiske betalingsløsninger.
Finans og fintech er en dansk styrkeposition, og det skal sikres, at denne kan fastholdes og udvikles. Det vurderes derfor vigtigt at bringe danske erfaringer ind i arbejdet med den kommende strategi.
Forventede konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes at have fokus på de muligheder, som digitalisering og innovation giver for at gøre betalinger hurtigere, nemmere, mere transparente og billigere samt at øge sikkerheden. Forslaget forventes samtidig at styrke konkurrencen og det indre marked for betalinger til gavn for erhvervslivet, herunder i deres grænseoverskridende aktiviteter.
Anbefaling
Det anbefales, at Danmark bidrager aktivt til udarbejdelsen af Kommissionens strategi.
Særlige hensyn
Forslaget forventes også at have fokus på en forsat stærk forbrugerbeskyttelse og sikkerhed ved digitale betalingsløsninger.
Igangværende dansk indsats
Den omtalte høring fra Kommissionen er sendt til EU-specialudvalget for den finansielle sektor mhp. at Finanstilsynet udarbejder et dansk høringssvar. Finans Danmark afgiver også et særskilt høringssvar til Kommissionen.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regeringen tiltræder anbefalingen. Danmark er langt fremme på betalingsområdet med stor anvendelse af digitale betalingsløsninger og betydelige investeringer i den bagvedliggende infrastruktur.
Regeringen vil have særskilt fokus på at øge standardisering, fremme konkurrence og sikre valgfrihed for brugere på betalingsområdet. Samtidig prioriterer regeringen også en fortsat høj forbrugerbeskyttelse og sikkerhed på området.