Regeringens implementeringsplan
Konsekvenser for erhvervslivet
Retsakten har til formål at sikre rekonstruktion af levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder, hvilket vurderes at kunne bidrage til at minimere tabet af arbejdspladser og tabene for kreditorer i forsyningskæden og bevare knowhow og kompetencer.
Retsakten vurderes ikke at medføre omstillingsomkostninger eller løbende øvrige efterlevelsesomkostninger.
Retsakten vurderes endvidere ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Metode til implementering
Justitsministeren har anmodet Konkursrådet om at vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser af rekonstruktions- og insolvensdirektivet og at udarbejde et lovudkast, såfremt der er behov for lovændringer for at implementere direktivet i dansk ret.
Konkursrådet er et stående udvalg og afgiver efter Justitsministeriets anmodning indstilling om ændringer i konkursloven med henblik på reform af denne lovgivning.
Konkursrådet er blevet anmodet om så vidt muligt at afslutte sine overvejelser om implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet senest den 15. november 2020.
Inddragelse af interessenter
Justitsministeriet sendte i forbindelse med Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget i slutningen af 2016 forslaget i høring hos forskellige interessenter.
Yderligere inddragelse af interessenter afventer Konkursrådets anbefalinger i rådets kommende betænkning.
Konkursrådets betænkning og lovudkast vil blive sendt i offentlig høring.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Eventuelle planer om at undersøge implementeringen af retsakten i andre EU-lande afventer Konkursrådets yderligere arbejde.
Justitsministeriet deltager endvidere i en EU-ekspertgruppe, hvor medlemsstaternes gennemførelse af direktivet drøftes.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Som led i Konkursrådets arbejde vil der bl.a. blive inddraget erhvervs- og samfundsøkonomiske hensyn.
Anbefaling
Anbefaling
Et helt centralt opmærksomhedspunkt i forbindelse med implementeringen af EU-rekonstruktions- og insolvensdirektiv bør være sammenhængen mellem de insolvensretlige regler, herunder i relation til skæringstidspunkter mv., og de skatteretlige regler, således at intentionerne bag direktivet ikke går tabt som følge af, at de to regelsæt ikke er afstemt.