REGLER FOR INVESTORFRADRAG VIA SÆRLIGE FONDE BØR LEMPES

Det er vigtigt, at der er økonomisk incitament til at investere i unoterede virksomheder, og at investeringer i unoterede virksomheder ikke kun er for folk med en klækkelig formue. I praksis er almindelige danskere i dag afskåret fra at kunne investere i unoterede virksomheder, da det ofte kræver store summer af fri kapital samt dybdegående kendskab til direkte investeringer i virksomheder.

Et eksempel på investeringer i unoterede virksomheder, er f.eks. de investeringer som ”løverne” foretager i Tv-programmet ”Løvens Hule”.

Investorfradrag via investorfradragsfonde blev etableret som incitament til, at professionelle fondsmanagers kan etablere og administrere en investorfradragsfond, der investerer i unoterede virksomheder, hvor det vil være muligt for den brede befolkning at investere i fonden og dermed mulighed for at investere i en samlet portefølje af unoterede virksomheder.

Ordningen kendes blandt andet fra UK, under navnet Venture Capital Trusts (VCTs), hvor mange private investorer investerer ned til 5.000 kr. pr. person i en fond, der herefter investerer i en portefølje af unoterede virksomheder. 

Muligheden for at etablere investorfradragsfonde er dog hidtil ikke blevet benyttet på grund af bureaukratiske regler, som bl.a. gør, at omkostningerne forbundet med at overholde de meget snævre og specifikke krav til, hvilke virksomheder der kan investeres i og hvornår, overskygger de økonomiske fordele ved fradraget. 

Det er særligt Investorfradragsloven §154b (stk. 2) , som gør investorfradragsfonde byrdefulde at håndtere, og som derfor bør lempes: En investorfradragsfond må højst placere 15 pct. af sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investering i målselskabet. En investorfradragsfond kan foretage opfølgende investeringer i målselskabet. En opfølgende investering kan tidligst foretages 6 måneder efter den første investering i målselskabet.

Denne paragraf må formodes at være indsat for at sikre, at investorfradragsfonde investerer i flere selskaber og dermed opbygger en portefølje med risikospredning. Paragraffen gør det dog unødigt besværligt for fondene at opbygge en god portefølje. F.eks. kan der opstå behov for at lave en opfølgende investering inden for 6 måneder. Samtidig kan fondene, særligt i begyndelsen, hvor det samlede beløb for fondene muligvis ikke er så stort, have udfordringer med, at leve op til kravet om, at maks. 15 pct. af kapitalen må være indskudt i ét selskab. Fradraget for investeringer via fonde er ikke stort nok til at opveje det besvær og bureaukrati, som fondsmanagers skal leve op til i investorfradragsloven, herunder §154b (stk. 2).

Det er vigtigt, at vi får investorfradraget for særlige fonde til at virke efter hensigten, da ordningen både kan være med til at skabe en levende investeringskultur i Danmark, samtidig med, at det vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættervirksomhedernes i de tidlige faser.

Potentiale     

Investorfradragsfonde kan både være med til at skabe en levende investeringskultur i Danmark samtidig med, at det vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættervirksomheder i de tidlige faser.

Relevant regulering    

Investorfradragslovens § 154, stk. 2 (Skatteministeriet)

Yderligere oplysninger    

Det skal desuden nævnes, at investorfradragsordningen blev etableret i forbindelse med aftalen om Erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017. Ordningen giver uafhængige investorer, der investerer direkte i opstarts- og vækstvirksomheder, mulighed for at få et investorfradrag for halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. Samtidig blev det muligt for personer, der investerer via investorfradragsfonde at få et fradrag for halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. Grænsen for investorfradraget skulle ifølge den oprindelige aftale stige i år 2023 og frem, fra 400.000 kr. til 800.000 kr. for direkte investeringer og fra 125.000 kr. til 250.000 kr. for investeringer via særlige fonde. Stigningen blev annulleret i forbindelse med finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension. 

Investorfradragsfonde er en særlig kategori af alternative investeringsfonde, hvor det er muligt at investere i opstartsvirksomheder med skattefradrag via en investeringsfradragsfond. Finanstilsynet har ikke til dato modtaget ansøgninger fra forvaltere, som ønsker at forvalte en investorfradragsfond, og det er derfor nærliggende at se på, om reglerne er for restriktive.   

Regelforum anbefaler i den forbindelse, at kravene, der stilles for at opnå investorfradrag for investeringer foretaget via investorfradragsfonde i lov om forvaltere af alternative investeringsfond § 154 b stk. 2, lempes. Regelforum mener, at det hidtil uudnyttede potentiale for ordningen dermed kan indfries og være med til at skabe en levende investeringskultur i Danmark samtidig med, at det vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættervirksomheder i de tidlige faser.

Regelforum anbefaler desuden, at staten går foran og etablerer de første investorfradragsfonde via Danmarks Eksport- og Investeringsfond (tidl. Vækstfonden).

Investorfradragsordningen blev etableret i forbindelse med aftalen om Erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017. Ordningen giver uafhængige investorer, der investerer direkte i opstarts- og vækstvirksomheder, mulighed for at få et investorfradrag for halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. Samtidig blev det muligt for personer, der investerer via investorfradragsfonde, at få et fradrag for halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. 

Der er en række krav, når der investeres via investorfradragsfonde, hvilket følger af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 154 b, stk. 2. På nuværende tidspunkt må en investorfradragsfond maksimalt placere 15 pct. af sin indskudte kapital i et målselskab ved første investering. Fonden må efterfølgende investere yderligere i målselskabet, men denne kan først foretages 6 måneder efter første investering. 

6-måneders reglen i § 154 b, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, skal sikre, at ”gode penge ikke sendes efter dårlige penge”. Reglen medfører, at der først kan kanaliseres mere end 15 pct. af fondens kapital, når forvalteren har et bedre grundlag at vurdere selskabet på.  

Reglen er udtryk for en afvejning mellem muligheden for at investere i opstartsvirksomheder med skattefradrag via en fond og sikring af en passende investorbeskyttelse. 

En investorfradragsfond er tiltænkt som investeringsmulighed for en bredere kreds af danskere og ikke alene Business Angels med store ressourcer til at vurdere risikoen. 

En opjustering af procentsatsen i bestemmelsen som foreslået af Regelforum kan muligvis øge interessen for at forvalte disse fonde og dermed øge udbuddet af risikovillig kapital til nye virksomheder. Modsat vil det også øge risikoen for de investorer, som investerer i fonden, når kapitalen i fonden fordeles på færre selskaber og risikoen herved spredes mindre ud. En forøgelse af procenten fra 15 til 25 pct. medfører, at antallet af selskaber, der som minimum skal investeres i, reduceres fra 7 til 4. 

Imidlertid vil der, uanset en justering af procentsatsen, være tale om investeringer med høj risiko, der fortsat kræver rådgivning og overvejelser om investeringen er passende til den enkeltes økonomi og risikoappetit, når det markedsføres til detailkunder. 

Samtidig kræver det en særskilt tilladelse fra Finanstilsynet, hvis man i dag vil markedsføre sig til detailmarkedet.  

Forslaget om en opjustering af procentsatsen i bestemmelsen som foreslået af Regelforum følges af regeringen, hvilket betyder, at der skal ske en ændring af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 154 b, stk. 2, der er placeret under Erhvervsministeriets ressort. 

Forslaget om, at staten skal etablere investorfradragsfonde via Danmarks Eksport- og Investeringsfond, følges ikke af regeringen, da det ikke er muligt for Danmarks Eksport- og Investeringsfond inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer at etablere investorfradragsfonde, og det vurderes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke har den relevante erfaring og kompetencer. Herudover ligger det desuden uden for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds formål at udarbejde investeringsprodukter til private borgere.