Nummer: 75

REGLER FOR INVESTORFRADRAG VIA SÆRLIGE FONDE BØR LEMPES

Investorfradrag via særlige fonde blev etableret som incitament til, at professionelle fondsmanagers kan administrere en portefølje af unoterede virksomheder, som den brede befolkning har mulighed for at investere i. Muligheden for at etablere investorfradragsfonde er dog hidtil ikke blevet benyttet på grund af bureaukratiske regler.

Regelforum anbefaler, at kravene, der stilles for at opnå investorfradrag for investeringer foretaget via i investorfradragsfonde i investorfradragslovens § 154 stk. 2, lempes. Dermed kan det hidtil uudnyttede potentiale for ordningen indfries og være med til at skabe en levende investeringskultur i Danmark, samtidig med, at det vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættervirksomhedernes i de tidlige faser.

Regelforum anbefaler desuden, at staten går foran og etablerer de første investorfradragsfonde via Vækstfonden.

Dato:
25. marts 2021
Type af anbefaling:
National lovgivning
Tema:
Iværksætteri
Ansvarlig ministerium:
Skatteministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Det er vigtigt, at der er økonomisk incitament til at investere i unoterede virksomheder, og at investeringer i unoterede virksomheder ikke kun er for folk med en klækkelig formue. I praksis er almindelige danskere i dag afskåret fra at kunne investere i unoterede virksomheder, da det ofte kræver store summer af fri kapital samt dybdegående kendskab til direkte investeringer i virksomheder.

Et eksempel på investeringer i unoterede virksomheder, er f.eks. de investeringer som ”løverne” foretager i Tv-programmet ”Løvens Hule”.

Investorfradrag via investorfradragsfonde blev etableret som incitament til, at professionelle fondsmanagers kan etablere og administrere en investorfradragsfond, der investerer i unoterede virksomheder, hvor det vil være muligt for den brede befolkning at investere i fonden og dermed mulighed for at investere i en samlet portefølje af unoterede virksomheder.

Ordningen kendes blandt andet fra UK, under navnet Venture Capital Trusts (VCTs), hvor mange private investorer investerer ned til 5.000 kr. pr. person i en fond, der herefter investerer i en portefølje af unoterede virksomheder. 

Muligheden for at etablere investorfradragsfonde er dog hidtil ikke blevet benyttet på grund af bureaukratiske regler, som bl.a. gør, at omkostningerne forbundet med at overholde de meget snævre og specifikke krav til, hvilke virksomheder der kan investeres i og hvornår, overskygger de økonomiske fordele ved fradraget. 

Det er særligt Investorfradragsloven §154b (stk. 2) , som gør investorfradragsfonde byrdefulde at håndtere, og som derfor bør lempes: En investorfradragsfond må højst placere 15 pct. af sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investering i målselskabet. En investorfradragsfond kan foretage opfølgende investeringer i målselskabet. En opfølgende investering kan tidligst foretages 6 måneder efter den første investering i målselskabet.

Denne paragraf må formodes at være indsat for at sikre, at investorfradragsfonde investerer i flere selskaber og dermed opbygger en portefølje med risikospredning. Paragraffen gør det dog unødigt besværligt for fondene at opbygge en god portefølje. F.eks. kan der opstå behov for at lave en opfølgende investering inden for 6 måneder. Samtidig kan fondene, særligt i begyndelsen, hvor det samlede beløb for fondene muligvis ikke er så stort, have udfordringer med, at leve op til kravet om, at maks. 15 pct. af kapitalen må være indskudt i ét selskab. Fradraget for investeringer via fonde er ikke stort nok til at opveje det besvær og bureaukrati, som fondsmanagers skal leve op til i investorfradragsloven, herunder §154b (stk. 2).

Det er vigtigt, at vi får investorfradraget for særlige fonde til at virke efter hensigten, da ordningen både kan være med til at skabe en levende investeringskultur i Danmark, samtidig med, at det vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættervirksomhedernes i de tidlige faser.

Anbefaling

Regelforum anbefaler, at reglerne for investorfradrag via investorfradragsfonde bør lempes.

Konkret anbefales det, at investorfradragslovens § 154 b, stk. 2. justeres, så procentsatsen af indskudt kapital pr. selskab, der i dag er 15 pct., forhøjes, og 6-månedersreglen for opfølgende investeringer udvides

Det kan ske i en pilotfase, som kan evalueres efter tre år.

Regelforum anbefaler desuden, at staten går foran og etablerer de første investorfradragsfonde via Vækstfonden, så privatpersoner får bedre mulighed for at investere sikkert i unoterede virksomheder, og så private investeringsfonde kan se det fungere i praksis.

Potentiale     

Investorfradragsfonde kan både være med til at skabe en levende investeringskultur i Danmark samtidig med, at det vil sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættervirksomheder i de tidlige faser.

Relevant regulering    

Investorfradragslovens § 154, stk. 2 (Skatteministeriet)

Yderligere oplysninger    

Det skal desuden nævnes, at investorfradragsordningen blev etableret i forbindelse med aftalen om Erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017. Ordningen giver uafhængige investorer, der investerer direkte i opstarts- og vækstvirksomheder, mulighed for at få et investorfradrag for halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. Samtidig blev det muligt for personer, der investerer via investorfradragsfonde at få et fradrag for halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. Grænsen for investorfradraget skulle ifølge den oprindelige aftale stige i år 2023 og frem, fra 400.000 kr. til 800.000 kr. for direkte investeringer og fra 125.000 kr. til 250.000 kr. for investeringer via særlige fonde. Stigningen blev annulleret i forbindelse med finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension.