Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Det nye produktansvarsdirektiv, der ophæver og erstatter Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, har overordnet til formål at revidere produktansvarsreglerne, så de tilpasses den digitale udvikling og den cirkulære økonomi, herunder fremkomsten af nye produkter, markedsaktører og øget genbrug af allerede omsatte produkter. Dette skal sikre, at produktansvarsdirektivet fortsat lever op til sit formål om at sikre et velfungerende indre marked, fri bevægelighed for varer, lige konkurrence mellem markedsaktører og et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og ejendom.
Det nye produktansvarsdirektiv viderefører det objektive ansvar for skader forvoldt af defekte produkter, som producenter er pålagt efter de hidtidige regler. Med direktivet ændres en række centrale definitioner, herunder definitionen af et produkt, så det præciseres, at direktivet også omfatter software, ligesom der ændres i kredsen af ansvarlige erhvervsdrivende med det formål at sikre, at der altid er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU. Der indføres derudover bl.a. regler om adgang for skadelidte til bevismateriale samt formodningsregler om et produkts defekt og årsagssammenhængen mellem produktets defekt og skaden i visse situationer.
Konsekvenser for erhvervslivet
Det forventes, at direktivet vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De administrative konsekvenser vil bestå i, at virksomheder muligvis vil indhente og opbevare større mængder data på deres produkter med henblik på at undgå fremtidige søgsmål. Det bemærkes, at den administrative byrde ved det hidtidige direktiv er meget lav, og at det ikke forventes, at den vil blive forøget.
Det kan supplerende bemærkes, at det fremgår af resumé af rapporten om Kommissionens konsekvensanalyse af direktivforslaget Arbejdsdokument fra Kommissionens Tjenestegrene, Resumé af rapporten om konsekvensanalysen - Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktansvar (28. september 2022 – KOM (2022) 0495 – SWD-dokument: 1 DA resume impact assesment part 1 v2), at ved at udvide kredsen af erhvervsdrivende med produktansvar, vil skadelidte få bedre mulighed for at opnå erstatning, hvilket er en omkostning for producenterne. Det må forventes at føre til en lille stigning i den årlige forsikringspræmie, mens producenter, der ikke har nogen ansvarsforsikring, vil skulle betale erstatning til skadelidte.
Det fremgår ligeledes af konsekvensanalysen, at antallet af sager også vil stige som følge af direktivets udvidede anvendelsesområde. Det vil medføre en stigning i de samlede årlige omkostninger til retssager. Det bemærkes i den forbindelse, at valgfriheden i forhold til artikel 18 om undtagelse fra ansvarsfrihed i forbindelse med udviklingsrisici ikke forventes at blive udnyttet. Det vil indebære, at der fortsat vil være ansvarsfrihed i relation til de såkaldte udviklingsskader, hvorfor dette ikke vil være med til at forøge antallet af sager.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dette vil skulle afdækkes i forbindelse med implementeringsarbejdet.
Metode til implementering
Implementeringen af direktivet vil kunne ske ved enten en ny hovedlov, som således vil ophæve den gældende produktansvarslov, eller ved en ændring af den gældende produktansvarslov. Det er umiddelbart forventningen, at implementeringen vil ske ved en ny hovedlov.
For så vidt angår valgfriheden i forhold til artikel 18 om undtagelse fra ansvarsfrihed i forbindelse med udviklingsrisici, bemærkes det, at det som udgangspunkt ikke er hensigten at udnytte muligheden for at indføre de omhandlede foranstaltninger, hvilket vil betyde, at der vil være ansvarsfrihed i forbindelse med udviklingsrisici (udviklingsskader).
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til et eventuelt behov for konsekvensrettelser i anden lovgivning.
Inddragelse af interessenter
Justitsministeriet sendte i forbindelse med Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget i oktober 2022 forslaget i høring hos forskellige interessenter, herunder i specialudvalgene for henholdsvis politimæssigt og retligt samarbejde og for konkurrence, vækst og forbrugerspørgsmål.
Justitsministeriet har fokus på, at direktivet er erhvervsrettet og forventes at indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, ligesom direktivet har betydning for forbrugerbeskyttelsen. Justitsministeriet forventer derfor i relevant omfang at inddrage interessenter i forbindelse med ministeriets overvejelser om implementering af direktivet.
Justitsministeriet forventer desuden at sende et udkast til lovforslag i offentlig høring i foråret 2026 inden fremsættelse af lovforslaget, som gennemfører direktivet.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Justitsministeriet vil efter behov kontakte andre EU-lande. Justitsministeriet vil tilsvarende kontakte relevante EU-institutioner i det omfang, der vurderes at opstå behov herfor.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Som led i Justitsministeriets overvejelser om implementering af direktivet vil der bl.a. blive inddraget hensyn til forbrugerbeskyttelsen og erhvervslivet, herunder bl.a. hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet unødvendige byrder.
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Regelforum bakker op om, at implementering sker i overensstemmelse med kravene, uden dansk overimplementering.
Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Konsekvenser for erhvervslivet
Det er overordnet vigtigt at minimere de administrative konsekvenser for erhvervslivet ved implementeringen af direktivet. Virksomheder bør ikke pålægges at indhente og opbevare data, der overstiger det nød-vendige for at sikre overholdelse af de kommende produktansvarsregler.
Regelforum anbefaler:
1. At der bør være fokus på at sikre en balance mellem effektiv forbrugerbeskyttelse og rimelige og forudsigelige krav til virksomhederne. Herunder bør tages særligt hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i implementeringsproces-sen for at sikre, at de ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder. Der bør også tages hensyn til brancher med særlige udfordringer i forhold til produktansvar for at sikre, at reglerne er tilpasset de praktiske realiteter.
2. At der gennemføres en grundig konsekvensanalyse for at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Med implementeringen af produktansvarsdirektivet udvides kredsen af erhvervsdrivende, hvor ligeledes importører, bemyndigede repræsentanter og distributionstjenester kan pålægges ansvar, hvorfor det vil alt andet lige have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Metode til implementering
Regelforum bakker op om, at implementeringen - jf. hvad der ifølge planen også umiddelbart forventes - bør ske ved en ny hovedlov for at sikre klart definerede regler og undgå kompleksitet. Det er vigtigt, at lovgivningen er let forståelig og praktisk anvendelig for virksomhederne. Forummet finder ligeledes, at valgfriheden i forhold til artikel 18 om undtagelse fra ansvarsfrihed i forbindelse med udviklingsrisici ikke bør udnyttes – jf. at dette også ifølge planen som udgangspunkt forventes, da det vil medføre unødvendige byrder for virksomhederne og potentielt hæmme innovation.
Inddragelse af interessenter
Regelforum anbefaler:
3. At der etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter fra. Erhvervslivet og evt. andre relevante interessenter, der kan bidrage med viden og input til implementeringsprocessen og bidrage til, at de nye regler er praktisk anvendelige og ikke medfører unødige byrder.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Regelforum bakker op om, at Justitsministeriet bør undersøge, hvordan andre EU-lande implementerer direktivet for at sikre, at Danmark ikke pålægges unødvendige byrder sammenlignet med andre medlemssta-ter. Det er vigtigt at sikre en ensartet implementering på tværs af EU for at undgå konkurrenceforvridning og sikre lige vilkår for danske virksomheder.