Baggrund og Problem
Der fremsættes årligt omkring 200 lovforslag og 200 beslutningsforslag i Folketinget. Sideløbende vedtages der 80 direktiver, 1.200 regulativer og 700 forordninger hvert eneste år i EU-systemet. Den massive produktion af lovgivningsmateriale øger risikoen for, at en del af den regulering som vedtages i EU, har et direkte eller delvist overlap til eksisterende dansk lovgivning. Ligeledes er det gældende for ny eller revideret dansk lovgivning.
Konsekvensen er, at lovgivningen bliver unødig kompleks. Der er behov for en mere LEAN lovgivning for at sikre effektiv forståelse og håndhævelse.
Regelforum er ikke bekendt med, at der i det nuværende lovforberedende arbejde er en systematisk gennemgang eller proces omkring at skabe overblik over overlappende eller ensdækkende lovkomplekser, for at sikre at der ikke sker dobbeltregulering. Derfor er vurderingen, at der er en risiko for, at der lovgives ovenpå eksisterende lovgivning. Derfor er der et potentiale for regelforenkling i at forbedre det lovforberedende arbejde, således at kvaliteten og robustheden øges, samtidig med at det reducerer mængden og kompleksiteten af lovgivningen.
Et konkret eksempel, hvor ovenstående forslag kunne have været relevant, er ved implementeringen af den nye globale minimumsskat, som har mange overlap med Danmarks eksisterende CFC beskatningsregler.
Regelforum er bevidste om, at det kan medføre en længere lovforberedende proces, hvilket accepteres af hensyn til en større langsigtet gevinst ved mere gennemarbejdet lovgivning.
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at det sammenfattende skema, som udarbejdes ved hvert lovforslag suppleres med en ekstra kolonne, der forholder sig til, om lovforslaget har (markante) overlap med eksisterende lovgivning. Det er vigtigt, at kolonnen henviser til de relevante lovkomplekser eller paragraffer – i så fald kan Folketinget forholde sig til, om det nye lovforslag skal sammenskrives med eksisterende, eller om eksisterende lovgivning skal saneres. Dette vil bidrage til at reducere dobbelt- og overregulering og dermed gøre det danske lovkompleks mere overskueligt for virksomheder og borgere til gavn for retssikkerhed og håndhævelse.
Potentiale
I takt med det tiltagende og i højere grad mere omfattende lovkompleks, som bl.a. affødes i EU herunder direktiver, regulativer, forordninger, standarder og henstillinger, stiger risikoen for dobbeltregulering samt en unødig kompleksitet i de danske regelsæt.
Dette kan reduceres ved at gøre det til standardprocedure at screene for eksisterende lovgivning, bekendtgørelser eller cirkulærer i funktion, der har et helt- eller betydningsfuldt overlap med det lovforslag, som behandles.
Det giver mulighed for, at lovgiver kan foreslå konkrete initiativer for sanering eller sammenskrivninger af den foreslåede lovgivning, hvorved den samlede regelmængde og kompleksitet kan reduceres.
Relevant regulering
Erhvervsrettet lovgivning
Yderligere oplysninger
Der findes i dag flere AI-værktøjer som kan være behjælpelige med et sådant arbejde for at reducere den manuelle arbejdsbyrde, bl.a. den danske virksomhed DOM.DK.
Det sammenfattende skema indeholder i dag krav om, at man forholder sig til de økonomiske konsekvenser for stat, kommuner, regioner og erhvervslivet. Administrative omkostninger for erhvervsliv og borgere. Klimamæssige konsekvenser. Implementeringsmæssige omkostninger. Miljø- og naturmæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten, samt hvordan lovforslaget forholder sig til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Regeringens svar
Anbefalingen følges ikke
Regelforum anbefaler, at det sammenfattende skema, der fremgår af lovforslag, suppleres med en ekstra kolonne, der forholder sig til, om lovforslaget har (markante) overlap med eksisterende lovgivning.
Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af ministeriets vejledning om lovkvalitet af november 2023 (vejledning nr. 9964 af 23. november 2023, side 98), at et lovforslag – efter selve lovteksten – bør indeholde bemærkninger. Bemærkningerne bør være opdelt i et hovedafsnit med »Almindelige bemærkninger« og et hovedafsnit med »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« (specielle bemærkninger).
De almindelige bemærkninger bør herefter indeholde en række obligatoriske konsekvensvurderinger. Det drejer sig om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., administrative konsekvenser for borgerne, klimamæssige konsekvenser, miljø- og naturmæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten (vejledning om lovkvalitet, side 104). Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser i de almindelige bemærkninger bør der i lovforslaget indsættes et skema, hvor de obligatoriske konsekvensvurderinger sammenfattes i hovedtræk (vejledning om lovkvalitet, side 129).
De almindelige bemærkninger i et lovforslag har et bagudrettet sigte i den forstand, at de primært har til formål at tydeliggøre, hvad lovforslaget vil indebære sammenlignet med den gældende retstilstand. Der bør derfor i de almindelige bemærkninger være fokus på at synliggøre forskellen mellem gældende ret og den foreslåede ordning (vejledning om lovkvalitet, side 98).
Redegørelsen for gældende ret i de almindelige bemærkninger bør indeholde en omtale af gældende ret på det pågældende område. Det gælder både for så vidt angår lovgivning og uskreven ret, herunder praksis, almindelige retsgrundsætninger m.v. Redegørelsen er helt central for forståelsen af den baggrund, som lovforslaget skal bedømmes på, og dermed for vurderingen af den foreslåede ordnings hensigtsmæssighed m.v. Ved ny regulering af et område bør der i relevant omfang redegøres for de generelle regler m.v., der hidtil har reguleret området (vejledning om lovkvalitet, side 102).
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet er tilgængelig på hjemmesiden www.lovkvalitet.dk, og er således tilgængelig for enhver, der arbejder med udarbejdelse af lovforslag.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens lovprogram tages stilling til de enkelte lovforslags forhold til egen og andre ministeriers lovgivning, herunder hvorvidt der er behov for konsekvensrettelser i egen eller andre ministeries lovgivning, samt sammenhæng med øvrig ny lovgivning.
På baggrund af ovenstående er det Justitsministeriets opfattelse, at der allerede i dag er tilstrækkelig tilgængelig vejledning mv. om, hvordan man i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag bør forholde sig til, om et lovforslag har (markante) overlap med eksisterende lovgivning. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for, at det sammenfattende skema, der fremgår af lovforslag, suppleres med en ekstra kolonne, der forholder sig til, om lovforslaget har (markante) overlap med eksisterende lovgivning.