NATIONALE INFORMATIONSPORTALER MED BEDRE INFORMATION OG SERVICE TIL EKSPORTVIRKSOMHEDER

Problem

Virksomheder, der eksporterer eller ønsker at eksportere varer eller tjenester til andre EU-lande, skal og vil gerne overholde alle regler på det marked, de eksporterer til. I den eksisterende lovgivning for det indre marked er der krav om, at medlemsstaterne informerer virksomhederne via nogle informationskontaktpunkter (points of single contact). Idéen med disse kontaktpunkter er god, men skaber alligevel udfordringer for virksomhederne, fordi der er stor forskel på kvaliteten af informationen og servicen i disse punkter i de forskellige lande. Og fordi de enkelte punkter er begrænset til ét emne og eksisterer isoleret hver for sig. Videre dækker kontaktpunkterne ikke det fulde behov for information om alle de andre krav, som en virksomhed også skal overholde i det enkelte land. Endelig er den information, kontaktpunkterne henviser til, ikke altid tilgængelig på andet sprog end det lokale. 

Der er behov for, at hvert enkelt medlemsland:

• samler de forskellige nationale kontaktpunkter under én informationsportal henvendt til virksomheder fra andre EU-lande
• løfter informationsniveauet ved at supplere en sådan informationsportal med den manglende information, så virksomhedernes fulde informationsbehov dækkes
• øger informationskvaliteten ved at gøre informationen let tilgængelig for virksomhederne og sætte dem i stand til, på en nem måde, at gennemføre alle de handlinger, der er nødvendige for at leve op til det pågældende EU-lands krav
• etablerer en enhed, som kan hjælpe medlemsstatens egne virksomheder med at finde og forstå information om, hvilke krav de skal leve op til på andre EU-landes markeder; altså en national adgangsport til det indre marked for hjemlige virksomheder

Berørt EU-regulering

Informationsforpligtelser følger i dag af blandt andet (men ikke kun) markedsovervågningsforordningen, servicedirektivet og håndhævelsesdirek¬tivet. Nærværende anbefaling omfatter både det informationsbehov, som disse retsakter har til hensigt at dække samt informationsbehov, som følger af andre retsakter end de nævnte. Anbefalingen går ikke ud på at ændre de nævnte retsakter.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder inden for fremstillingsindustri og serviceindustri, der eksporterer eller ønsker at eksportere produkter og/eller tjenester til andre EU-lande, men i særlig grad SMV’er, der generelt har mere behov for rådgivning men færre ressourcer til at søge netop rådgivning.

Begrundelse

Virksomheder, der eksporterer, eller ønsker at eksportere varer eller tjenester til andre EU-lande, skal og vil gerne overholde alle regler på det marked, de eksporterer til. Det kan være i forhold til registrering af virksomheden i diverse registre i modtagerlandet, og aflevering af diverse information om virksomheden, eller dreje sig om nationale krav om til skat, arbejdsmiljø, social sikring, forsikringer, produktkrav, krav om autorisationer eller særlige kompetencer, og diverse dokumentation om medarbejderes forhold m.v. 

Virksomhederne bruger derfor ressourcer på at finde ud af, dels hvilke regler de skal leve op til i de enkelte EU-lande, dels hvilke procedurer de skal gennemgå for at leve op til reglerne, samt hvilke myndigheder de skal i kontakt med. Dette arbejde er ofte besværliggjort af, at det i de enkelte lande er uoverskueligt, hvor virksomheden skal finde den nødvendige information om disse forhold. Der mangler step-by-step vejledning om, hvad virksomheden skal gøre for at leve op til kravene, og til tider er information m.v. ikke tilgængelig på andet sprog end det lokale. 

EU-retsakter stiller allerede i dag ofte krav om, at medlemsstaterne har såkaldte ”points of single contact” (PSC) f.eks.:

• servicedirektivets PSC
• et Product Contact Point
• et Construction Product Contact Point
• et National Assistance Centre for Professional Qualifications
• den uformelle problemløsningstjeneste SOLVIT 
• udstationerings- og håndhævelsesdirektivets krav om indgang til information til virksomheder, som skal udstationere medarbejdere til den pågældende medlemsstat (lov og/eller overenskomst). 

Selv om idéen med disse punkter er god, skaber de udfordringer for virksom¬hederne fordi:

• Der er stor forskel på kvaliteten af informationen og servicen i disse punkter i de forskellige lande. F.eks. når informationen alene er henvendt til landets egne virksomheder, og/eller når informationen kræver indgående juridisk og praktisk kendskab til landets regler for at blive forstået og anvendt.
• Punkterne er begrænset til ét emne og eksisterer isoleret hver for sig.
• De dækker ikke det fulde behov for information om andre krav, som en virksomhed også skal overholde i det enkelte land. Der mangler fx information om krav vedrørende:

o Moms
o Skat for virksomheder og medarbejdere
o Arbejdsmiljø, herunder branchecertifikater og særlige ID-kort
o Social sikring
o Krav til tjenesteyderes/medarbejderes kompetencer

Hjælp til udenlandske virksomheder
Der er for det første brug for en løsning, som sikrer, at medlemsstaternes samlede informationsforpligtelser løftes på en måde, der effektivt kan hjælpe virksomheder, som ønsker at eksportere til det pågældende land, med at finde ud af, hvad de skal leve op til og hvordan. Der er behov for en højere informationsstandard og for step-by-step vejledninger, så virksomhederne kan handle på den information, de får, og gøre det rigtige. 

Det er i modtagerlandets myndigheders interesse, at udenlandske virksomheder overholder landets regler, og derfor er det også i myndighedernes interesse at løfte deres forpligtelse til at informere på en måde, der rent faktisk gør det nemt for virksomhederne at forstå reglerne, og som sætter dem i stand til at overholde dem.

Hjælp til nationale virksomheder
Der er for det andet brug for, at alle medlemsstater etablerer en national enhed, en ”national adgangsport til det indre marked”, som kan hjælpe landets egne virksomheder, på deres eget sprog, med at finde og forstå information om andre landes krav, og på den måde hjælpe virksomheder, der ønsker at eksportere til andre EU-lande.

Erfaringerne fra det tidligere danske Indre Markeds Center, der var forankret i Erhvervsstyrelsen, og som havde en sådan rolle, viste at dette skabte en enorm merværdi. Både for virksomhederne og for myndighederne selv. 

De nationale adgangsporte til det indre marked skal samarbejde med hinanden på tværs af EU-landene om at sikre, at en virksomhed får den rette information om et givent lands regler og procedurer. Det er derfor meget væsentligt, at der etableres et europæisk ”ophæng” på de nationale adgangsporte som sikrer, at der sker en vidensdeling på tværs af de enkelte lande. Det kan både være om ”best practice” og om, hvilke forhold, der i de enkelte lande særligt volder problemer for virksomheder, der gerne vil eksportere til de pågældende lande. Dette ”ophæng” skal også bruges af de enkelte lande og af EU-Kommissionen til at indsamle viden om, hvor der er administrative og regulatoriske barrierer i det indre marked. Formålet skal i sidste ende være at sikre et mere sammenhængende og velfungerende indre marked.

Forventede konsekvenser for erhvervslivet

Med denne anbefaling forventes det, at danske virksomheder får nemmere adgang til at eksportere varer og tjenester til andre EU-lande.

Økonomiske konsekvenser

Anbefalingen har økonomiske konsekvenser i det omfang, at de enkelte lande skal forbedre deres metode til at informere og vejlede virksomheder, som vil eksportere til landet, samt oprette en national enhed, der hjælper de nationale virksomheder, som ønsker at eksportere til andre EU-lande.

Yderligere oplysninger

Tidligere foreslået af Virksomhedsforum for enklere regler og Implementeringsrådet

Svar til Regelforum

Regeringen tiltræder anbefalingen og arbejder for, at medlemsstaterne og Kommissionen forpligtes til at give virksomhederne et skræddersyet og koordineret svar på, hvilke regler virksomheden skal efterleve. Det vil være op til den enkelte medlemsstat at implementere en one-stop-shop på en hensigtsmæssig måde.