Nummer: 235

Nabotjek af reglerne om unges arbejde

Regelforum foreslår et todelt nabotjek af 1) reglerne på arbejdsmiljøområdet for unges arbejde i hhv. Sverige, Norge, Finland, Holland og Tyskland og 2) andelen af unge under 18 år i de lande, der har et fritidsjob.  

Danmark har detaljerede regler for unges arbejde, som er sammenflettet med EU direktivet om unges arbejde. Reglerne er lavet for at beskytte unges sikkerhed og sundhed, men kan være svære for virksomheder at overskue, hvilket kan være en hæmsko for at unge ansættes i fritidsjobs. 

Regeringen har i september 2024 indgået en politisk aftale om flere unge i fritidsjobs, på baggrund af sit eget udspil fra juni 2024. Det indgår heri, at udfordringerne med reglerne i forhold til EU skal adresses yderligere. Et nabotjek vil være et oplagt bidrag til at få overblik over mulige løsninger i vores nabolande, der opfylder EU-direktivets krav og som dermed kan anvendes i Danmark. 

Dato:
21. november 2024
Type af anbefaling:
Nabotjek
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
Status på anbefaling:
Følges

Problem

Regeringen angiver i sit udspil "Flere unge skal have et fritidsjob" fra juni 2024, at "reglerne om unges arbejde er komplekse", og dermed kan udgøre en hæmsko for, at unge ansættes i fritidsjobs. 

Det fremgår derfor af udspillet, som er opdelt i to faser, at regeringen i en fase to ønsker at gennemføre en gennemgribende forenkling af ungereglerne. Arbejdstilsynet skal således afdække, hvordan der kan laves en gennemgribende forenkling af reglerne, og om forenklingen kan indebære en større tilpasning til EU-direktivet (om unges arbejde). 

Udspillet kommer ikke ind på hvordan sådan en afdækning skal ske, men Regelforum finder, at et nabotjek efter den model, der er kendt i EU- og Regelforum, vil være helt oplagt. Det fremgår af den politiske aftale "Flere unge i fritidsjob" fra september 2024, at aftalepartierne forventer, at udspillets fase to skal gennemføres.

Potentiale

Jf. regeringsudspillet har kun halvdelen af unge mellem 13 og 17 år i dag et fritids-job, svarende til 70.000 færre unge end i 1980’erne, hvor reglerne blev til.  

Et nabotjek i de fem lande, der ligner Danmark med hensyn til høje standarder for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøreglerne, kan give et godt billede af eventuelle muligheder, der allerede måtte findes og som fungerer i praksis. Ved at se til, hvordan disse nabolande har indrettet reglerne samt se til hvor mange unge, der har et fritidsjob, kan det overvejes, om evt. mere enkle regler som de har, både vil få flere i fritidsjob og samtidig automatisk være i overensstemmelse med kravene i EU-direktivet. 

Det vil bidrage til det bedst mulige vidensgrundlag om hvad potentialet er for at, ungereglerne kan indrettes, så flere unge kan få glæde af et fritidsjob, uden at gå på kompromis med EU-direktivet eller hensynet til et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de unge i øvrigt. 

Det forudsættes at eventuelle potentialer for forenkling af ungereglerne bliver drøftet med arbejdsmarkedets parter, når resultatet af nabotjekket foreligger. 

Relevant regulering

  • Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen
  • Lov om arbejdsmiljø § 59-62
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde (nr. 1049 af 30. maj 2021)

Yderligere oplysninger

Anbefalingen udspringer blandt andet af følgende: 

  • Regeringens udspil ”Flere unge skal have et fritidsjob”
  • Den politiske aftale ”Flere unge i fritidsjob”. 
  • Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har udarbejdet et forståelses-papir om at arbejde for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Anbefaling

Regelforum anbefaler at;   

1) Arbejdstilsynet, som led i afdækningen af, hvordan der kan laves en forenkling af reglerne i både den offentlige og private sektor, og om forenklingen kan indebære en større tilpasning til EU-direktivet, gennemfører et nabotjek af ungereglerne i følgende lande: Sverige, Norge, Finland, Holland og Tyskland.  

2) Beskæftigelsesministeriet, som led i afdækningen, gennemfører et nabotjek af andelen af unge under 18 år i Sverige, Norge, Finland, Holland og Tyskland, der har et fritidsjob. Afdækningen skal desuden indeholde en afdækning af, hvilke brancher unge under 18 år er beskæftiget i. Formålet er at kunne se, om der er en sammenhæng mellem hvor restriktive arbejdsmiljøreglerne for unges arbejde er, og andelen af unge under 18 år i beskæftigelse. Det vil give et fingerpeg om potentialet ved at tilpasse reglerne i Danmark.

Beskæftigelsesministeriet kvitterer for forslaget. Det er korrekt, at det ikke fremgår af regeringens udspil ”Flere unge skal have et fritidsjob” fra juni 2024, hvordan Arbejdstilsynet vil afdække mulighederne for en gennem-gribende forenkling af reglerne om unges arbejde, og hvordan forenklingen kan indebære en større tilpasning til EU-direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet har allerede gennemført et nabotjek af reglerne om unges arbejde i sommeren 2024. Nabotjekket vedrørte specifikke spørgsmål, hvor det er vurderet, at der er råderum til at lempe de danske regler i forhold til EU-direktivet om unges beskyttelse på arbejdspladsen. Det drejer sig om rammerne for lettere arbejde, tekniske hjælpemidler og alenearbejde. Derudover er de enkelte lande blevet spurgt, om de ville sende en version af deres lands regler om unges arbejde.

Arbejdstilsynet sendte forespørgslen via SLIC – KSS (Knowledge Sharing Site), som dækker alle de europæiske arbejdstilsynsmyndigheder. Derudover har Arbejdstilsynet specifikt sendt forespørgslen til Sverige, Norge, Finland og Island. En stor del af landene har svaret på Arbejdstilsynets spørgsmål.

Disse svar indgår i Arbejdstilsynets arbejde med en gennemgribende forenkling af ungereglerne, så reglerne bliver mere tidssvarende, mindre komplekse og i højere grad tilpasses EU-direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet vil i 1. kvartal 2025 foretage et nabotjek, der omhandler andelen af unge under 18 år, der har et fritidsjob i Sverige, Norge, Finland, Holland og Tyskland.

Afrapportering
Arbejdstilsynet har gennemført to nabotjek af regler og praksis for unges arbejde i Europa.

Det første nabotjek, gennemført i sommeren 2024, fokuserede på lettere arbejde, tekniske hjælpemidler og alenearbejde – områder, hvor der er identificeret mulighed for at lempe de danske regler i forhold til EU-direktivet om unges beskyttelse på arbejdspladsen. Forespørgslen blev sendt til alle EU-lande, hvoraf størstedelen af landene svarede.

Det andet nabotjek, gennemført i 1. kvartal 2025, undersøgte andelen af unge under 18 år med fritidsjob i Sverige, Finland, Holland, Tyskland og Norge. Formålet var at sammenligne nationale regler og belyse mulige sammenhænge mellem reglernes restriktionsniveau og unges beskæftigelsesgrad. 
Forespørgslerne blev sendt via SLIC – KSS (Senior Labour Inspectors’ Committee – Knowledge Sharing Site) - samt direkte til flere nordiske og europæiske lande, hvor en stor del har bidraget med svar.

Overordnet viser nabotjekkene, at der er forskelle på EU- landenes udmøntning af direktivet i national lovgivning. 
For så vidt angår de fem lande viser det første nabotjek bl.a. at: 
•    Landene har aldersgrænser for ”let arbejde” og at denne er fra 13-14 år 
•    farligt arbejde, herunder arbejde med maskiner, er generelt forbudt for unge under 18. Undtagelser kan gælde i forbindelse med uddannelse og oplæring.
•    alenearbejde er stærkt begrænset, især hvor der er risiko for ulykker eller vold, mens natarbejde er forbudt for børn under 15 og begrænset for unge under 18. Norge og Sverige har desuden særskilte regler om risikovurdering af unges arbejde.
•    arbejdstiden varierer landene imellem - generelt må skolepligtige børn kun arbejde få timer dagligt, mens 16–17-årige kan arbejde længere dage og uger, dog under stramme rammer.

For så vidt angår nabotjekket af andelen af unge med fritidsjob har Arbejdstilsynet fundet at:
•    Sverige havde ingen nye data, men omkring 60 % af gymnasieelever havde arbejde i løbet af 2019.
•    Norge havde ikke en samlet national statistik, men arbejdsgivere er forpligtet til at registrere ansatte under 18 år.
•    Finland og Tyskland havde ingen særskilte data for andelen af under 18 år med job.
•    Holland fører statistik og i 2024 havde 57,6 % af 15-årige, 68,7 % af 16-årige og 71,6 % af 17-årige et job.

Dataene er behæftet med en del usikkerhed, da ikke alle lande fører statistik, og da statistikkerne ikke udføres ens i alle lande. Resultaterne indgår i Arbejdstilsynets arbejde med en gennemgribende regelforenkling af reglerne, så reglerne bliver mere tidssvarende og mindre komplekse. Resultaterne fra det første nabotjek viser, at der er plads til at arbejde med de danske regler i forhold til EU-direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.