Nabotjek af godkendelsesprocesser for tildeling af risikoaccepter og miljøgodkendelser ved etablering af virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen

Problem

I dag skal virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen i Danmark og som ønsker at etablere et nyt anlæg have en risikoaccept før virksomheden kan få den miljøgodkendelse, der er en forudsætning for en byggetilladelse. I dag findes der omkring 150 Seveso-virksomheder ifølge CVR-registeret. Vi forventer dog, at der fx etableres flere Biogas-anlæg i Danmark i fremtiden, da der er et politisk ønske om at frigøre sig fra sort russisk gas til en grønnere danskproduceret gas. Der var i 2012 to biogasanlæg i Danmark – i 2022 var der lige under 60.

En risikovurdering laves på baggrund af en sikkerhedsrapport ud fra anlæggets design og tager afsæt i anlæggets tekniske dokumentation, herunder fx processflowdiagrammer, site layout, teknisk udstyr, beskrivelser af styrings-, drifts- og vedligeholdelsesmanualer.

Udfordringen er, at store dele af et nyt anlægs design ikke ligger endelig fast i de indledende faser, der er omfattet af risikobekendtgørelsen. For at kunne udarbejde et sikkerhedsdokument kræves det derfor, at disse virksomheder er færdige med en større del af anlægsdesignet end det foreskrives af den øvrige myndighedssagsbehandling før, at anlægsarbejdet kan begyndes. Endvidere bliver man i anlægsfasen ofte klogere ift. ny sikkerhedsinitiativer, bedre materialer og de omkringliggende rammer og øvrige hensyn, hvilket blot yderligere forsinker processen, da der i et tilfælde af at man fx beslutter sig for at købe en bedre ventil eller at designe byggeriet på en mere hensigtsmæssig måde, skal igennem processen med at få en risikoaccept endnu engang.

I Holland skal risikoaccepten ikke meddeles inden miljøgodkendelsen kan udstedes, men blot foreligge, inden man som anlægsejer kan få ibrugtagningstilladelsen. Den hollandske proces muliggør således en sideløbende godkendelsesproces, der speeder de administrative processer op og undgår på den måde at skulle starte forfra i processerne uden at der gås på kompromis med sagsbehandlingen.  

Det er væsentligt at have for øje, at risikoaccepten ikke indgår som en integreret del af en miljøgodkendelse, men udelukkende i den danske implementering foreligger som et krav forud for, at en miljøgodkendelse kan påbegyndes.
 

Potentiale

I dag er fx biogas et af de bærende elementer i at udfase fossile brændsler og et væsentligt led i at blive klimaneutral. Udnyttelsen af biogas forudsætter dog, at der i Danmark etableres biogas-anlæg til at producere fremtidens alternative energikilde.

At sikre en smidig proces i anlægsfasen er et greb i den grønne omstilling uden at gå på kompromis med miljø- og sikkerhedshensyn. Med den nuværende proces vurderes det, at etableringsprocessen for anlæg under denne type af virksomheder (Seveso-virksomheder) forlænges fra 3-4 år til 5-6 år. Endvidere er det et konkurrence-element i at sikre, at vi der i Danmark er lige vilkår for etablering af nye anlæg som i vores nabolande. 
 

Relevant regulering

Ikke nødvendigvis en lovændring.

Umiddelbart er vurderingen, at de ønsker, som Regelforum mener kan lade sig gøre i andre lande, i vidt omfang også er mulige i Danmark efter de gældende regler. Det kunne pege på, at der i stedet for et nabotjek er mere brug for en dialog mellem erhvervet og Miljøstyrelsen og evt. tydeligere vejledning om mulighederne inden for de gældende regler.

Risikoaccepten indgår i virksomhedens miljøgodkendelse, jf. § 13, stk. 6 i Risikobekendtgørelsen, og gives derfor samtidig med denne. Der eksisterer allerede i miljøbeskyttelsesloven en mulighed for at kunne påbegynde etablering af et anlæg, inden der er meddelt miljøgodkendelse, og derved accept af sikkerhedsdokumentationen i form af en bygge-anlægstilladelse.

Når Miljøstyrelsen er miljømyndighed, er praksis ved nyanlæg, at sikkerhedsdokumentationen accepteres i miljøgodkendelsen på baggrund af handlingsplan udarbejdet af virksomheden, hvor der på denne baggrund er mulighed for tilretning i den efterfølgende detailprojektering i forbindelse med punkter på handlingsplanen. Dvs. at risikomyndighederne har vurderet rammerne for, at anlægget kan opnå risikoaccept på nærmere angivne betingelser. I miljøgodkendelsen vurderes bl.a., om anlægget kan lokaliseres i området, ud fra omgivelsernes sårbarhed og anlæggets mulige risikopåvirkning. For at kunne lave denne vurdering skal der foreligge en risikoanalyse og –vurdering af anlæggets indretning og drift. Der stilles herefter normalt vilkår i miljøgodkendelsen om indsendelse af en 2. runde af sikkerhedsoplysninger, som skal accepteres inden anlægget går i drift. Den anden runde omfatter evt. detailændringer i anlægsfasen, der indgår i sikkerhedsdokumentationen, herunder løsning af punkter på handlingsplanen. Her skal accepten foreligge inden ibrugtagning af anlægget. At de overordnede risikooplysninger skal foreligge og accepteres i miljøgodkendelsen, kan også være en vis sikkerhed for virksomheden, der således tidligt i processen, er beviste om de mere generelle krav.

Ovenstående fremgangsmåde kunne om nødvendigt udbredes til kommunerne i form af vejledning såvel skriftligt som ved dialogmøder mellem MST og kommunerne.

På baggrund af en forventning om, at mange nye anlæg kan blive omfattet af Risikobekendtgørelsen samt en forventning, såvel politisk som fra branchen, om en vis hastighed i den grønne omstilling, er en gennemgang af processen for myndighedsarbejdet, herunder hvornår de enkelte afgørelser/tilladelser/godkendelser skal foreligge, formålstjenstlig. Det foreslås, at Miljøstyrelsen tager initiativ hertil og inddrager erhvervet i arbejdet.

Miljøstyrelsen er sammen med andre myndigheder ved at udarbejde specifik vejledning om opgørelse af gasmængder på biogasanlæg, til såvel myndigheder, virksomheder, rådgivere m.m., der forhåbentlig vil gøre arbejdet på det område mere smidigt og hurtigere.

Der synes således allerede at være forskellige muligheder for at imødekomme og håndtere EU- og Regelforums formål, uden at der gennemføres et nabotjek. Disse muligheder kan evt. bedre udbredes til risikomyndighederne via vejledning m.m.