Nummer: 38

NABOTJEK AF FORBRUGERRETTIGHEDSDIREKTIVET

Regelforum anbefaler at der igangsættes et nabotjek af implementeringen af Forbrugerrettighedsdirektivet for at skabe klarhed omkring konkurrencesituationen.

Dato:
22. juni 2020
Type af anbefaling:
Nabotjek
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Justitsministeriet
Status på anbefaling:
Følges delvist

Problem

Det nuværende forbrugerrettighedsdirektiv, der er implementeret i den danske forbrugeraftalelov, giver forbrugerne ret til at tage en vare i brug, uden at de mister deres fortrydelsesret.

Hvis virksomhederne får en brugt vare retur, har de ret til at fratrække et beløb for værdiforringelsen, men det er uklart, hvordan dette beløb beregnes, og i mange tilfælde vil en besigtigelse af varen og efterfølgende beregning af værdiforringelse påfører virksomhederne større tab, end hvis de bare betaler hele købesummen tilbage til kunderne.

De eksisterende regler i forbrugerettighedsdirektivet og forbrugeraftaleloven om fortrydelsesretten skaber en situation, hvor virksomhederne kan blive forpligtede til at returnere købesummen, inden de har sikkerhed for, at de får varen retur eller har haft mulighed for at besigtige varen herunder om den evt. har været i brug. 

Anbefaling

Regelforum anbefaler at der igangsættes et nabotjek af implementeringen af Forbrugerrettighedsdirektivet (Især i vores nærområde Sverige, Tyskland, Finland etc.) hvor det bliver gjort klar:

  1.  Hvordan beregnes værdien af returnerede brugte varer i andre lande? 
  2. Hvornår er virksomhederne i de andre lande forpligtet til at returnere købesummen ved returnering af varer?

Erfaringer fra udlandet

Forbrugerrettighedsdirektivet er lige blevet vedtaget og ovenstående problemstillinger var med i Kommissionens forslag men blev pillet ud da hverken Rådet eller Parlamentet bakkede op.

Potentiale

Ifølge en befolkningsundersøgelse fra 2017 har 15 pct. sendt varer retur, de har købt på nettet og taget i brug. Ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse oplever mere end hver tredje handels-virksomhed at få brugte varer retur. 2/3 af disse virksomheder undlader at fratrække et beløb for den brugte vare, bl.a. fordi de ikke ønsker utilfredse kunder, og fordi det ikke kan svare sig økonomisk at lave den vurdering. 93 pct. svarer, at de lider økonomisk tab som følge af reglen. Det er særligt de små- og mellemstore virksomheder, som presses økonomisk af reglen. Derudover kan det, ifølge EU Kommissionen selv, koste de mindste virksomheder op til 6 pct. af deres omsætning.

Særlige hensyn i dansk kontekst

Forslag om at ændre implementeringen er tidligere rejst i Implementeringsråd og Virksomhedsforum. Dette forslag lægger op til et nabotjek der kan skabe klarhed over hvordan danske virksomheder er stillet ift. konkurrenterne i resten af EU.

Relevant regulering

Forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83) og Forbrugeraftaleloven.

Svar til Regelforum 

Regelforum anbefaler, at der igangsættes et nabotjek af implementeringen af forbrugerrettighedsdirektivet med henblik på at undersøge, 1) hvordan værdiforringelsen af returnerede ”brugte” varer beregnes i andre lande, og 2) hvornår, dvs. på hvilket tidspunkt efter varens returnering, virksomhederne i andre lande er forpligtet til at returnere købesummen. 

Forbrugerrettighedsdirektivet er implementeret i forbrugeraftaleloven. 

Den første del af forslaget vedrører forbrugerrettighedsdirektivets artikel 14, stk. 2, der er gennemført i forbrugeraftalelovens § 24, stk. 5. Heraf følger det, at forbrugeren kun hæfter for en eventuel forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Forbrugeren hæfter dog ikke for en eventuel forringelse af varen, hvis den erhvervsdrivende ikke har givet meddelelse om fortrydelsesretten. Bestemmelsen regulerer den situation, hvor en forbruger ikke blot har nøjedes med f.eks. at prøve en kjole, men har haft den på i længere tid, således at kjolen fremstår brugt. Returnerer forbrugeren derefter kjolen, kan den erhvervsdrivende fratrække et beløb svarende til værdiforringelsen i det beløb, som den erhvervsdrivende skal returnere til forbrugeren. 

Den anden del af forslaget vedrører forbrugerrettighedsdirektivets artikel 13, stk. 1, der er gennemført i forbrugeraftalelovens § 22, stk. 1. Heraf følger det, at den erhvervsdrivende skal refundere alle beløb, inklusive eventuelle leveringsomkostninger, modtaget fra forbrugeren uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor den erhvervsdrivende modtager meddelelse om forbrugerens beslutning om at udøve fortrydelsesretten. Reglen indebærer således, at den erhvervsdrivende skal tilbagebetale dette beløb til forbrugeren senest 14 dage fra modtagelsen af forbrugerens meddelelse, uanset om den erhvervsdrivende på dette tidspunkt har modtaget varen retur.

Forbrugerrettighedsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv. Det betyder, at medlemsstaterne ikke i national ret må opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i direktivet, medmindre muligheden herfor ligeledes er fastsat i direktivet. Der er ikke i forbrugerrettighedsdirektivet givet medlemsstaterne mulighed for at fastsætte andre eller supplerende regler på de nævnte områder. Direktivet forpligter således bl.a. medlemsstaterne til at fastsætte regler om, at erhvervsdrivende skal refundere alle beløb til forbrugeren uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor den erhvervsdrivende modtager meddelelse om forbrugerens beslutning om at udøve fortrydelsesretten. På den baggrund gennemføres anbefalingens andet led ikke. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i medlemsstaterne har udviklet sig en forskellig praksis for, hvordan en eventuel værdiforringelse beregnes i tilfælde, hvor forbrugeren udnytter fortrydelsesretten. På den baggrund gennemføres anbefalingens første led. Som foreslået af forummet foretages nabotjekket i Sverige, Finland og Tyskland.

Det bemærkes, at forbrugerrettighedsdirektivet for nylig er blevet ændret ved direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019. I Kommissionens direktivforslag indgik et forslag om at afskaffe reglen om den erhvervsdrivendes pligt til at acceptere fortrydelsesretten ved f.eks. online køb af en vare, hvis en forbruger har brugt varen mere end, hvad der kunne forventes afprøvet i en fysisk butik. Derudover blev der lagt op til at afskaffe den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere købesummen til forbrugeren, før den erhvervsdrivende har modtaget varen retur. Danmark støttede disse forslag, men i forhandlingerne blev der ikke opnået enighed herom, og forslagene indgik derfor ikke i den nævnte ændring af forbrugerrettighedsdirektivet.