Nummer: 62

NABOTJEK AF DEN DANSKE IMPLEMENTERING Af E-PENGEDIREKTIVET SÆRLIGT MHP. AT BELYSE REGLERNE OM ELEKTRONISKE GAVEKORT OG TILGODEBEVISER

I forbindelse med den danske implementering af e-pengedirektivet har Danmark valgt at udvide anvendelsesområdet ift. indløsning til også at omfatte elektroniske gavekort og tilgodebeviser, som ikke per definition er e-penge. Dermed går den danske implementering videre end minimumskravene i e-pengedirektivet. 

Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at regeringen foretager et nabotjek ift. at undersøge, om sammenlignelige lande har lavet en tilsvarende implementering af indløsningsreglerne i e-pengedirektivet.

Dato:
15. december 2020
Type af anbefaling:
Nabotjek
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Følges

Anbefaling

Den danske implementering af e-pengedirektivet følger af Lov om betalinger. E-penge defineres således:  
En elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge.”  

Et eksempel på e-penge er forudbetalte betalingskort, såsom Rejsekortet. Et andet eksempel er en virksomhed eller privatperson, der har en PayPal-konto. Karakteristisk for begge ydelser er, at de elektroniske penge accepteres af andre end udstederen. Dette er en betingelse for, at man kan sige, at det er elektroniske penge. Det betyder omvendt, at gavekort, som kun kan anvendes hos udstederen, ikke kan karakteriseres som e-penge. 

Fra dansk side har man imidlertid valgt, at elektroniske gavekort og tilgodebeviser skal omfattes af visse bestemmelser i Lov om betalinger.  Det drejer sig bl.a. om lovens § 96 om udstedelse og indløsning af elektroniske penge. 

Det betyder, at hvis forbrugeren ønsker, at værdien af et elektronisk gavekort eller tilgodebevis skal udbetales kontant, er virksomheden forpligtet hertil i gyldighedsperioden. Hvis virksomheden tager et gebyr for udbetaling af gavekortets værdi, er der kun tale om et beskedent beløb. Det skyldes, at det følger af lovens forarbejder, at omkostningerne må antages at være meget små, da der er tale om en simpel transaktion, hvilket Forbrugerombudsmanden vurderer, svarer til et gebyr på 25 kr.  

Endvidere betyder den danske udvidelse af anvendelsesområdet for e-penge til også at omfatte elektroniske gavekort og tilgodebeviser ift. indløsning, at forbrugeren har ret til at få udbetalt værdien op til et år efter, at gyldighedsdatoen er indtrådt, hvilket virksomheden ikke må tage et gebyr for. 

For så vidt angår muligheden for at få gavekortet eller tilgodebeviset indløst i et år efter gyldighedsdato er det uafklaret, hvordan dette spiller sammen med forældelseslovens regler. Hvis et gavekort er gyldigt i tre år og kan indløses i et år efter gyldighedsperioden, er dette i strid med forældelseslovens regler om at fordringer forældes efter tre år. 

Disse regler skaber en usikkerhed for virksomhederne ift. om gavekortet kan indregnes i omsætningen, ligesom der er en potentiel likviditetsudfordring, hvis kunderne kommer og ønsker gavekort udbetalt i op til tre år fra salget af gavekortet/udstedelse af tilgodebeviset. 

Det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne på den måde skal binde midler til et evt. indløsningskrav, som de ikke ved om de bliver mødt af eller ej. 

Det synes ikke at være proportionalt, at det samme forbrugerbeskyttelseshensyn gælder for en kunde, som køber et enkeltstående gavekort på fx 500 kr., som der er til personer, som anvender e-penge, og kan have større summer stående på en e-pengekonto.

Køb af gavekort minder i det væsentligste om køb af en varer eller ydelse i butikken og bør derfor alene være omfattet af de samme aftaleretlige vilkår som disse. 

Endvidere forekommer det uhensigtsmæssigt, at loven – i en digital tidsalder – reelt skaber incitament til, at virksomheder skal udstede gavekort og tilgodebeviser på et fysisk stykke papir, da de herved ikke omfattes af reglerne for indløsning af e-penge. Dette synes hverken at være i virksomhedernes eller forbrugernes interesse. 

Et andet eksempel på, hvordan reglerne kan ramme uhensigtsmæssigt, er hvis en kunde fx har fået 30 dages returret ved købet af en varer i en butik, men på 31. dagen kommer i butikken med varen. Kunden har ikke længere returret, men i visse tilfælde giver virksomheden som en service og uden at være forpligtet, kunden et tilgodebevis. Tilgodebeviset kan kunden, som følge af indløsningsreglerne i Lov om betalinger, efterfølgende indløse til kontanter. 

Regelforum anbefaler, at der gennemføres et nabotjek af implementeringen af art. 1 og art. 11 i e-pengedirektivet, som er implementeret ved Lov om betalinger § 5, stk. 1 nr. 14-16 og § 96 med henblik på at undersøge, om man i andre EU-lande, har ladet e-pengedirektivet gælde på andre betalingsinstrumenter end e-penge. Særligt med fokus på gavekort og tilgodebeviser, som ikke er e-penge.

Såfremt andre lande har ladet bestemmelserne omfatte andre betalingsinstrumenter, såsom elektroniske gavekort, bør det i øvrigt undersøges, om disse lande har indført muligheden for at tage et gebyr for indløsning, og i så fald hvordan gebyret fastsættes.   

Det er særligt relevant at undersøge, hvordan reglerne om indløsning af e-penge er implementeret i Sverige, Tyskland, Finland og Holland, samt andre sammenlignelige lande, hvor gavekort og tilgodebeviser benyttes i stor stil. 

Erfaringer fra udlandet    

Regelforum er ikke bekendte med, hvordan reglerne er implementeret i resten af EU. 

Potentiale     

Alle butikker – fysiske eller online – der sælger elektroniske gavekort eller udsteder elektroniske tilgodebeviser er berørt af reglerne. Med den fortsat tiltagende brug af digitaliseringens muligheder er der tale om et betydeligt antal virksomheder, hvis gavekort skal anses som elektroniske, herunder bl.a. Matas, Magasin, H&M m.fl. Der er både potentiale i form af en reduktion af omkostninger samt administrative processer. 

Relevant regulering    

Lov nr. 652 af 08/06/2017 om betalinger § 1, stk. 5, § 5, stk. 1 nr. 14-16 og § 96.  

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EU af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (”E-pengedirektivets”) art. 1 og art. 11

Yderligere oplysninger

Læs mere her

Svar til Regelforum

Anbefalingen følges, således at regeringen forpligter sig på at foretage et nabotjek af implementeringen af e-pengedirektivet med henblik på at belyse reglerne om elektroniske gavekort og tilgodebeviser i sammenlignelige lande.