NABOTJEK AF CERTIFICERING AF TYSKE FESTTELTE

Problem

Danske teltudlejere oplever en administrativ hindring ved anvendelse af tyske festtelte. Festtelte, der er certificerede i Tyskland efter tyske TÜV-prøvninger (teknisk inspektion), bliver ikke automatisk godkendt i Danmark, selvom de er certificeret efter EU-normer.
    
Før et tysk festtelt kan tages i anvendelse af en dansk udlejer, skal det først gennemgå certificering hos de tyske myndigheder. Det omfatter typisk ingeniøromkostninger for ca. 40.000 kr. Herefter skal danske ingeniører foretage genberegninger på dele af de data der ligger til grund for den tyske certificering, for at leve op til de danske krav. Disse skal efterfælgendes godkendes hos Teknologisk Institut.
    
Teltene skal således først certificeres af Teknologisk Institut, før de lovligt må sættes op uden byggetilladelse ved danske offentlige arrangementer. Certificeringen er nødvendig selvom, der ikke er uoverensstemmelse med de danske krav i bygningsreglementet, men blot er krav om en anderledes beregning af de foretagne test af vindbelastning i Tyskland.

Den indledende udgift til dansk certificering kan ligge hos enten producenten eller teltudlejeren. I praksis er det ofte de danske teltudlejere, da det danske marked er småt for de tyske producenter, som derfor ser det som en uforholdsmæssig stor ekstraomkostning, før de kan komme på markedet. Efterfølgende skal udlejere have fornyet certificering hvert femte år, hvormed det herefter er udlejeren, der dækker udgiften. Ved opstilling af teltet er der desuden en udgift på ca. 8.000 kr. for inspektion fra Teknologisk Institut.

Dobbelt-certificeringen medfører også forsinkelser for virksomheden før et tysk festtelt kan tages i anvendelse. Leverandører melder om sagsbehandlingstider, der går fra tre måneder, som det hurtigste, og op til over et år for nogle konstruktioner.

Teltudlejerne er desuden sæsonafhængige, da de har en stor del af deres forretning i sommermånederne, hvormed forsinkelser kan have potentielt store konsekvenser, hvis der skal indhentes godkendelse tæt på sæsonen.

I Sverige opererer myndighederne med en godkendelsesordning, hvor teltudlejere kan få godkendt teltene, når de overholder EU-normer (eurocodes). 

Potentiale

 Rambøll har estimeret, at der findes 500 udlejere af transportable konstruktioner, herunder festtelte, i Danmark.

Relevant regulering

Bygningsreglementets vejledning om opstilling af transportable konstruktioner, herunder telte, tribuner, scener, messestande, portaler, tårne mm.

Administrative bestemmelser (§ 1 - § 47) | BR18 (bygningsreglementet.dk)

Regeringen tiltræder anbefalingen og vil igangsætte et nabotjek af den tyske certificeringsordning i forhold til den danske ordning samt få udarbejdet en redegørelse for sikkerhedsniveauet i den svenske model. På baggrund af ovenstående vil det blive vurderet om Danmark vil kunne anvende en lignende ordning.

Regeringens afrapportering

I Danmark er certificering af transportable konstruktioner (herunder forsamlingstelte) et frivilligt alternativ til en kommunal byggetilladelse. Med en certificering godtgøres opfyldelse af alle sikkerhedsbærende krav i bygningsreglementet herunder konstruktionens sikkerhed, brandsikring, adgangsforhold og værn. Sikkerhedsniveauet fsva. bærende konstruktioner fastsættes på grundlag af europæiske standarder (eurocodes) og tilhørende danske nationale annekser med et niveau svarende til permanente konstruktioner (egentlige bygninger).

Social- og Boligstyrelsen har i 2024 gennemført et nabotjek af kravene til certificering af forsamlingstelte, hvor reglerne i Danmark er sammenholdt med reglerne i Tyskland og Sverige. Dette er sket på baggrund af rapporten Sammenlignende undersøgelse af certificering af festtelte i Danmark,
Tyskland og Sverige, som BUILD har udarbejdet for styrelsen.

Første del af Regelforums anbefaling beder om en redegørelse af forskellen mellem den tyske og den danske certificering samt en tydeliggørelse af, om den tyske certificeringsordning er et udtryk for et ringere sikkerhedsniveau for festtelte.

Anden del af Regelforum anbefaling beder om en redegørelse om den svenske model opretholder samme sikkerhedsniveau som i Danmark og i så fald, om Danmark vil kunne benytte en lignende ordning.

Kravene for eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed ved brug af transportable telte i Tyskland og Sverige afviger på flere punkter fra kravene i Danmark. Den væsentligste overordnede forskel er, at telte i Sverige og Tyskland betragtes som midlertidige konstruktioner, mens de i Danmark betragtes som en permanent konstruktion (egentlig bygning).

Telte i Danmark skal derfor som udgangspunkt opfylde kravene i bygningsreglementet for permanente konstruktioner (egentlige bygninger), og derfor også de relevante eurocodes med tilhørende danske nationale annekser. At betragte telte som en permanent konstruktion resulterer i en række skærpede betingelser i relation til f.eks. lastvirkningen, herunder f.eks. vindlast.

I Danmark opereres der dog med mulighed for at forudse kraftig vind på konstruktionen og iværksætte tiltag til at reducere laster på den. Vindpåvirkning er ofte afgørende for, hvorledes en konstruktion skal udføres. Ved at overvåge vindforholdende og iværksætte lastreducerende tiltag eller evakuere teltet ved for meget vind, er det muligt at reducere vindpåvirkningen på teltet, og anvende teltkonstruktioner med mindre dimensioner. Dette kan ofte gøre teltene betydeligt billigere.

I Danmark er certificering af transportable konstruktioner, herunder telte, endvidere et frivilligt alternativ til en byggetilladelse. Certificeringen omfatter derfor alle de relevante forhold, som er beskrevet i bygningsreglementet. Dette inkluderer bl.a. adgangsforhold, værn, brandsikring samt konstruktive forhold. Et telt, som er certificeret i Danmark, kan opstilles i op til seks uger uden yderligere myndighedsgodkendelse.

Både i Tyskland og Sverige kan opsætning af telte, som er certificeret, kræve en yderligere myndighedsbehandling af de lokale myndigheder. Dette kan medføre begrænsninger i teltenes brug.

På baggrund af rapporten vurderer styrelsen, at en certificering fra Sverige eller en godkendelse fra Tyskland ikke kan sidestilles 1:1 med en dansk certificering, idet niveauet for den konstruktionssikkerhed, som teltet skal dokumentere at opfylde, ikke er det samme, ligesom et dansk certifikat også omfatter hensyn til brandsikring, adgangsforhold og værn, som der er krav til i det danske bygningsreglement. En udenlandsk certificering kan derfor ikke erstatte en dansk.

I Danmark kan et tysk eller svensk certifikat dog indgå i den dokumentation, der skal bruges i forbindelse med den frivillige certificering eller ansøgning om byggetilladelse. Principperne for hvordan udenlandske certifikater kan anvendes som beregningsgrundlag fremgår af bygningsreglementets vejledning om konstruktionsforhold for transportable konstruktioner af 27. august 2024.

Såfremt der er politisk ønske, vil det være muligt at etablere en model lignende den svenske, hvor udenlandske certifikater kan anvendes i Danmark. Det vil dog i udgangspunktet medføre et særskilt behov for indhentning af byggetilladelse for de krav, som ikke dækkes af udenlandsk certifikat. Det vurderes derfor, at det vil medføre øget bureaukrati.

Regeringen har stort fokus på at gøre det lettere at afholde udendørsarrangementer og arbejder frem mod 1. juli 2025 på en række lempelser og tilpasninger af bygningsreglementet. Heri indgår overvejelser om mulighederne for at forenkle godkendelsesprocessen af transportable konstruktioner.