Nummer: 103

NABOTJEK AF CERTIFICERING AF TYSKE FESTTELTE

Tyske festtelte, der allerede er certificeret i Tyskland, skal i dag også certificeres efterfølgende i Danmark. Dette giver anledning til unødige ekstra udgifter og ressourceforbrug for teltudlejere og, en forlænget periode for myndighedsgodkendelser før teltene kan tages i anvendelse. Svenske myndigheder opererer med en godkendelsesordning, hvor teltudlejere kan få godkendt teltene, når de overholder EU-normer. 
 

Regelforum anbefaler, at regeringen udarbejder et nabotjek der:

  1.  redegør for forskellen mellem den tyske og danske certificering af festtelte og tydeliggør, om den tyske certificeringsmodel forringer sikkerheden af festtelte. 
  2. redegør for, om den svenske model opretholder samme sikkerhedsniveau som i Danmark og i så fald, om Danmark vil kunne benytte en lignende ordning.
Dato:
24. juni 2021
Type af anbefaling:
Nabotjek
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Indenrigs- og Boligministeriet
Status på anbefaling:
Følges

Problem

Danske teltudlejere oplever en administrativ hindring ved anvendelse af tyske festtelte. Festtelte, der er certificerede i Tyskland efter tyske TÜV-prøvninger (teknisk inspektion), bliver ikke automatisk godkendt i Danmark, selvom de er certificeret efter EU-normer.
    
Før et tysk festtelt kan tages i anvendelse af en dansk udlejer, skal det først gennemgå certificering hos de tyske myndigheder. Det omfatter typisk ingeniøromkostninger for ca. 40.000 kr. Herefter skal danske ingeniører foretage genberegninger på dele af de data der ligger til grund for den tyske certificering, for at leve op til de danske krav. Disse skal efterfælgendes godkendes hos Teknologisk Institut.
    
Teltene skal således først certificeres af Teknologisk Institut, før de lovligt må sættes op uden byggetilladelse ved danske offentlige arrangementer. Certificeringen er nødvendig selvom, der ikke er uoverensstemmelse med de danske krav i bygningsreglementet, men blot er krav om en anderledes beregning af de foretagne test af vindbelastning i Tyskland.

Den indledende udgift til dansk certificering kan ligge hos enten producenten eller teltudlejeren. I praksis er det ofte de danske teltudlejere, da det danske marked er småt for de tyske producenter, som derfor ser det som en uforholdsmæssig stor ekstraomkostning, før de kan komme på markedet. Efterfølgende skal udlejere have fornyet certificering hvert femte år, hvormed det herefter er udlejeren, der dækker udgiften. Ved opstilling af teltet er der desuden en udgift på ca. 8.000 kr. for inspektion fra Teknologisk Institut.

Dobbelt-certificeringen medfører også forsinkelser for virksomheden før et tysk festtelt kan tages i anvendelse. Leverandører melder om sagsbehandlingstider, der går fra tre måneder, som det hurtigste, og op til over et år for nogle konstruktioner.

Teltudlejerne er desuden sæsonafhængige, da de har en stor del af deres forretning i sommermånederne, hvormed forsinkelser kan have potentielt store konsekvenser, hvis der skal indhentes godkendelse tæt på sæsonen.

I Sverige opererer myndighederne med en godkendelsesordning, hvor teltudlejere kan få godkendt teltene, når de overholder EU-normer (eurocodes). 

Anbefaling


Regelforum anbefaler, at regeringen udarbejder et nabotjek, der:

  1. redegør for forskellen mellem den tyske og danske certificering af festtelte og tydeliggør, om den tyske certificeringsmodel forringer sikkerheden af festtelte. 
  2.   redegør for, om den svenske model opretholder samme sikkerhedsniveau som i Danmark og i så fald, om Danmark vil kunne benytte en lignende ordning.

Potentiale

 Rambøll har estimeret, at der findes 500 udlejere af transportable konstruktioner, herunder festtelte, i Danmark.

Relevant regulering

Bygningsreglementets vejledning om opstilling af transportable konstruktioner, herunder telte, tribuner, scener, messestande, portaler, tårne mm.

Administrative bestemmelser (§ 1 - § 47) | BR18 (bygningsreglementet.dk)

Svar til Regelforum

Regeringen tiltræder anbefalingen og vil igangsætte et nabotjek af den tyske certificeringsordning i forhold til den danske ordning samt få udarbejdet en redegørelse for sikkerhedsniveauet i den svenske model. På baggrund af ovenstående vil det blive vurderet om Danmark vil kunne anvende en lignende ordning.