Baggrund og Problem
Fødevarestyrelsen satte med Kontrolkampagnen ”Hygiejnisk håndtering af foderrestprodukter fra fødevarer" i oktober 2020 fokus på reglerne om levering af rester fra fødevareproduktion til foder. Med kampagnen har Fødevarestyrelsen skærpet sit fokus på håndhævelse af de såkaldte ABP-regler, hvor ABP står for Animal By Product eller på dansk animalske biprodukter.
Inden kampagnen har det i praksis været tilstrækkeligt, at fødevarevirksomheder, fx en bager, ikke benyttede fødevarer, som havde været i direkte kontakt med eller indeholdt ikke-tilladte animalske produkter. Som eksempler på ikke-tilladte animalske produkter kan fx næves: pølsehorn, pizzasnegle, sandwich, flødekager etc.
Fødevarestyrelsen har ifm. kontrolkampagnen skærpet praksis for brugen af tidligere fødevarer i foderforsyningskæden, hvorfor det nu er blevet meget vanskeligt for fx en bager at levere brød til foderbrug.
Fx har Fødevarestyrelsen indskærpet, at:
- Der ikke må smøres sandwich i samme lokale, hvor der produceres brød, som senere skal anvendes til foder. Det er uagtet, at det er et selvstændigt bord.
- Pølsehorn og andre ikke-tilladte animalske produkter ikke må opbevares i samme montre/i nærheden af brød, der kan ende som foder.
Det betyder, at bagere og andre fødevareproducenter reelt ikke har mulighed for at fortsætte den velbenyttede praksis, hvor landmænd afhenter deres restprodukter til foderbrug, og det vil medføre stort madspild og øgede produktionsomkostninger.
Regelforum anerkender, at de bagvedliggende EU-regler betyder, at Fødevarestyrelsen har begrænset råderum ift. at fastlægge sin praksis, og desuden tjener et vigtigt formål – nemlig at begrænse risikoen for sygdom blandt husholdningsdyr. Samtidig har Regelforum en formodning om, at Fødevarestyrelsens praksis er mere restriktiv end sammenlignelige landes fortolkning, og at Fødevarestyrelsen dermed går længere, end hvad der er nødvendigt for at efterleve EU-reglerne og begrænse risikoen for smitte blandt husholdningsdyr.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at der gennemføres et nabotjek af sammenlignelige landes fortolkning og praksis ift. EU's regler om indførelse af fødevarer i foderforsyningskæden med henblik på at afklare, hvorvidt – og i så fald hvordan – det er muligt at fastlægge en praksis, som både muliggør, at en fødevarevirksomhed – fx en bager – kan afsætte deres restprodukter til foder samtidig med, at det med rimelighed sikres, at der ikke spredes sygdomme til husholdningsdyr.
Nærmere bestemt anbefaler Regelforum, at følgende spørgsmål omfattes i nabotjekket:
- I hvilket omfang kan fødevarevirksomheder, herunder særligt bagere, afsætte deres restprodukter, som ikke indeholder eller har været i direkte kontakt med ikke-tilladte animalske produkter, til fx landmænd med henblik på foderanvendelse?
- Hvilke konkrete betingelser skal en bager leve op til, heriblandt ift. de fysiske rammer, såfremt den vil afsætte brød til foder?
Regelforum anbefaler, at nabotjekket omfatter Finland, Østrig og Sverige, da forummet har kendskab til, at disse lande har en praksis for at donere overskudsbrød til foderforsyningskæden.
Erfaringer fra udlandet
Så vidt brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) kender til, er Danmark det eneste land i EU med den ovenfor beskrevne fortolkning.
Potentiale
Landbrug & Fødevarer vurderer, at 20.000 ton brød og kager hvert år modtages og bruges primært som svinefoder, men også en mindre del til kvæg. Dermed indeholder anbefalingen både et økonomisk potentiale, da særligt landmændene opnår en økonomisk gevinst i form af besparelser af udgifter til foder, men også et klimarelateret potentiale. Både fordi madspild i bagerbranchen reduceres, men også fordi klimabelastningen ved foderproduktionen naturligt mindskes, da der skal produceres mindre foder, når en del af det stammer fra tidligere fødevarer.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Der er ikke i Danmark blevet konstateret problemer med krydskontaminering som følge af omklassificering fra fødevarer til foder siden reglernes ikrafttrædelse.
Igangværende initiativer
Kontrolkampagnen er fortsat i gang. Flere fødevarevirksomheder er ved at opsige aftaler med deres tidligere aftagere.
Relevant regulering
Reglerne om indførelse af fødevarer i foderforsyningskæden, som lægger til grund for Kommissionens vejledning i ovenstående meddelelse, findes i en række forordninger, herunder bl.a. Foderhygiejneforordningen. Derudover henvises der i meddelelsen henvises bl.a. til, at Forordningen om animalske biprodukter og TSE-forordningen skal være overholdt, når fødevarer omklassificeres til foder.
Yderligere oplysninger
Der har den 19. januar 2021 været et skypemøde med relevante parter under overskriften: ”Hygiejnisk håndtering af foder - restprodukter fra fødevarer - Opfølgning 2021.” indkaldt af Fødevarestyrelsen. Bagerne og dagligvarekæderne blev på mødet bekræftet i, at Fødevarestyrelsen ville fastholde den fortolkning, de har lagt op til, da kontrolkampagnen blev lanceret, da de ikke mener, at de har rum til et lempeligere syn. På baggrund af mødet konkluderede erhvervet, at de er nødt til at stoppe deres praksis med at donere overskudsbrød til foder.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regeringen følger Regelforums anbefaling om at gennemføre et nabotjek. Fødevarestyrelsen har allerede rettet henvendelse til myndighederne i Sverige, Østrig, Finland, Holland og Tyskland, hvori den danske fortolkning er beskrevet, samt spurgt til, hvordan reglerne tolkes i disse lande. Fødevarestyrelsen har inddraget ordlyden fra de forslag til spørgsmål, som Regelforum har formuleret.
Regeringens afrapportering af nabotjekket
Anbefalingen er gennemført. Fødevarestyrelsen har henvendt sig til myndighederne i Østrig, Nederlandene, Tyskland, Sverige og Finland, og har modtaget svar fra de 3 sidstnævnte lande.
Tyskland: Implementeringen af reglerne sker i de enkelte delstater. Centralt er det oplyst, at der ikke kan leveres restprodukter direkte til foder fra bagerier, der tilbereder take-away såsom sandwiches. Disse restprodukter vurderes som køkken- og madaffald.
Sverige: Det kræves, at bagerier, der leverer restprodukter direkte til foder, registreres efter Foderhygiejneforordningen. De svenske myndigheder angiver, at meget få virksomheder er registreret, da der er krav om kontrol med egenbetaling. Anvendelsen af restprodukter kræver sikker håndtering (egenkontrol efter HACCP). De svenske myndigheder har ikke udarbejdet vejledningsmateriale omkring adskillelse af restprodukter der kan anvendes som foder og ikke-tilladte animalske produkter
Finland: Det kræves, at bagerier, der leverer restprodukter direkte til foder, registreres efter Foderhygiejneforordningen. Det kræves endvidere, at der tages alle nødvendige forholdsregler mod krydskontaminering. De finske myndigheder kræver ikke, at der er separate rum til produktion af fødevarer, der indeholder ikke-tilladte animalske produkter for at kunne anvende restprodukter til foder. Restprodukter fra bagerier direkte til foder tillades ikke fra bagerier, der også tilbereder leverpostej mm.
Fødevarestyrelsen er fortsat i gang med at vurdere resultaterne fra kontrolkampagnen ”Hygiejnisk håndtering af foderrestprodukter fra fødevarer”. Svarene fra nabotjekket indgår i vurderingen.