Baggrund og Problem
Problem
Efter de nuværende danske regnskabsregler for forsikringsvirksomheder kan de ikke aflægge deres regnskab på enkeltselskabsniveau efter IFRS. De børsnoterede selskaber skal aflægge koncernregnskabs efter IFRS, mens rapporteringen på enkeltselskabsniveau skal ske efter regnskabsbekendtgørelsen. Det medfører, at der ikke er en indre konsistens i deres årsrapporter og der er ikke mulighed for at have en ensartet praksis for regnskabsaflæggelse igennem hele koncernen.
IFRS sikrer en høj grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed, ikke blot nationalt, men også internationalt. De børsnoterede forsikringsselskaber har internationale regnskabsbrugere i form af investorer, og deres regnskaber er en central kilde til information for et velfungerende kapitalmarked. Derfor stiller det børsnoterede forsikringsselskaber dårligere, at deres regnskaber ikke entydigt er aflagt efter de samme anerkendte standarder som deres internationale børsnoterede konkurrenter.
Det nuværende regelsæt med krav om rapportering på koncernniveau efter IFRS, uden at det samme er muligt for enkeltselskabsniveau, skaber unødigt kompleksitet og er uhensigtsmæssigt af hensyn til regnskabsbrugerne, herunder investorerne. Af hensyn til gennemsigtigheden og effektiviteten af kapitalmarkedet vil brugen af IFRS på enkeltselskabsniveau stille de børsnoterede virksomheder bedre. Det bidrager til øget konkurrence på markedet for forsikring og pension – og er i forbrugernes interesse.
Anbefaling
Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at forsikringsselskaberne hurtigst muligt får mulighed for at aflægge deres enkeltselskabsregnskab efter IFRS. Muligheden for at aflægge regnskab efter IFRS vil give selskaberne mulighed for at udarbejde regnskaber af en højere kvalitet og som i højere grad vil være sammenlignelige internationalt samt konsistens mellem koncern og moderselskab i årsrapporten.
Det anbefales, at muligheden i første omgang gives til skadesforsikringsselskaberne, da F&P og Finanstilsynet har været i dialog om disse selskaber gennem længere tid. Det kræver yderligere analyser for at kunne medtage livsforsikringsselskaber. F&P har oplyst, at de er indstillet på at bidrage med betydelige ressourcer hertil.
Af hensyn til sammenlignelighed på tværs af de selskaber, som aflægger regnskab efter IFRS og de, som aflægger efter regnskabsbekendtgørelsen, anbefales det, at der stilles krav om ens centrale nøgletal, hovedtal og/eller benchmarks. Derved vil også særlige danske behov for oplysninger til brug for Finanstilsynets tilsyn kunne stilles på bekendtgørelsesniveau, således at både internationale og nationale regnskabsbrugeres behov imødekommes, herunder også hensyn til forbrugerne, f.eks. med forbruger-rettede nøgletal.
Potentiale
For de tre største skadesforsikringsvirksomheder (med en markedsandel på knap 55 pct.) er det afgørende, at de hurtigst muligt får mulighed for at aflægge både koncern- og selskabsregnskabet efter IFRS – dvs. årsrapporter med en konsistent anvendelse af regnskabsprincipper i hele dokumentet.
Det vurderes, at for de børsnoterede forsikringsselskaber vil deres regnskaber, såfremt de er aflagt efter IFRS, i højere grad imødekomme behovene fra de internationale investorer og derved potentielt bidrage til at kunne tiltrække kapital på lige vilkår. Regnskaberne får en højere kvalitet, da præsentationskravene i IFRS giver mere forståelige regnskaber, med højere detaljeringsgrad i noterne.
Muligheden vil være i overensstemmelse med særligt to af de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, som er relevante i denne forbindelse. Det er, at ”Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regulering bør udnyttes” og ” Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.”. Det understreges i denne forbindelse, at der er tale om et ønske om en mulighed for at aflægge regnskab efter IFRS. Dette vil derfor medføre øget fleksibilitet og en mulighed i EU-reguleringen vil blive implementeret. Som det også er formuleret på side 26 i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark: ”Vi skal fortsat gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men samtidig…undgå(r) unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser”. Det er vurderingen, at de nuværende krav er unødigt restriktive, da muligheden ikke gives.
Det vurderes, at den frivillige mulighed for at anvende IFRS vil medføre yderligere administrative byrder for de virksomheder, som gør brug af muligheden. Hensynet til god og utvetydig investorinformation vejer dog tungere. Det bemærkes hertil, at de børsnoterede forsikringsselskaber i dag, oplever en administrativ byrde grundet, at de skal forklare forskellene mellem de nationale regnskabsregler og de internationale regnskabsstandarder.
Relevant regulering
Anbefalingen vil medføre behov for ændring i § 180 lov om forsikringsvirksomhed. Lov nr. 718 af 13/06/2023 - Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. Dertil vil IFRS bekendtgørelsen (BEK 1306 af 16. december 2008) skulle ændres.
Yderligere oplysninger
F&P har været i en længere dialog med Finanstilsynet vedr. problemstillingen. Da IFRS 17 har implementeringsfrist i 2023, er det presserende med stillingtagen til og vedtagelse af de nødvendige ændringer.
Det følger af IAS-forordningen, at alle børsnoterede selskaber skal anvende IFRS på deres koncernregnskab. Danmark har tilladt, at ikke-børsnoterede forsikringsselskaber kan vælge at anvende IFRS på deres koncernregnskaber. Det er op til de enkelte medlemsstater at tillade eller kræve, at IFRS anvendes på selskabernes årsrapporter - dvs. på enkeltselskabsniveau jf. IAS forordningens artikel 5. Danmark har dog ikke valgt at give denne mulighed til forsikringsvirksomheder, hvilket betyder, at alle danske forsikringsvirksomheder skal følge den danske regnskabsbekendtgørelse på enkeltselskabsniveau.
Muligheden findes i dag for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, og regnskabsreglerne for forsikringsvirksomheder vil derved i højere grad blive ligestillet med de muligheder, der er i årsregnskabsloven.
Bandt de øvrige medlemsstater i EU har langt størstedelen af de andre medlemsstater valgt, at selskaberne enten skal eller kan aflægge enkeltselskabsregnskabet efter IFRS. I nogle af de få lande, hvor muligheden ikke gives, er muligheden enten ikke relevant grundet nationale skatteregler eller grundet, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle børsnoterede forsikringsselskaber.
Det er presserede for de danske forsikringsselskaber at få muligheden for at aflægge regnskab på enkeltselskabsniveau efter IFRS som følge af IFRS 17.
IFRS 17 for forsikringskontrakter er en ny standard, som erstatter den eksisterende IFRS 4 og regulerer klassifikation, værdiansættelse og præsentation af forsikringskontrakter. IFRS 17 skal anvendes for regnskabsår, der starter 1. januar 2023.
Det vurderes, at for børsnoterede forsikringsselskaber (skadesforsikring) vil det alene have en begrænset resultatmæssig effekt at overgå til at aflægge regnskab efter IFRS. Samtidig vurderes det, at brugen af IFRS derimod vil medføre mere brugervenlige regnskaber, da der vil ske en udvidelse af oplysningerne i noterne, mens resultatopgørelsen bliver forenklet.
Den regnskabsmæssige sammenlignelighed på tværs af forsikringsselskaber, som aflægger regnskab efter IFRS eller regnskabsbekendtgørelsen, kan sikres ved hjælp af krav om centrale nøgletal, hovedtal og/eller benchmarks, samt at disse nøgletal underlægges revision. Derved sikres det, at forbrugerrelaterede nøgletal mv. vil være lige så tilgængeligt fremadrettet. For at sikre, at Finanstilsynet har alle de nødvendige oplysninger, som muliggør et effektivt tilsyn, vil sådanne krav kunne indarbejdes i IFRS-bekendtgørelsen. Der kan om nødvendigt stilles krav om særlige indberetninger til Finanstilsynet, såfremt der mangler enkelte nødvendige oplysninger.
Regeringens svar
Anbefalingen omhandler danske forsikrings- og pensionsselskabers mulighed for regnskabsaflæggelse efter IFRS, herunder den nye regnskabsstandard ’IFRS 17 Forsikringskontrakter’ på enkeltselskabsniveau (selskabsregnskabet). I første omgang anbefales det at muligheden for at overgå til IFRS17 gives til skadeforsikringsselskaberne.
Med brugen af IFRS 17 ved opgørelsen af det forsikringstekniske resultat bliver omfanget af forsikringsselskabernes resultatopgørelse reduceret fra 18 poster til fire. Derfor er Finanstilsynet ved at afdække, om der er afgørende viden, som ikke længere vil indgå i regnskaberne, hvis aflæggelsen af selskabsregnskab følger IFRS 17. Anbefalingen om, at skadesforsikringsselskaber kan aflægge regnskab efter IFRS17 vil blive fulgt, medmindre Finanstilsynets undersøgelse af konsekvenserne ved at overgå til regnskabsaflæggelse efter IFRS 17 viser, at afgørende viden vil mangle i regnskaberne, og at dette ikke kan afhjælpes på anden vis.
Finanstilsynets undersøgelse af konsekvenserne af en ændring af regnskabsreglerne for skadesforsikringsselskabernes selskabsregnskab forventes at være færdig ved udgangen af 2. kvartal 2024.