Baggrund og Problem
Problem
I henhold til §7, stk. 2 i lov om indkomstregister kan Dansk Arbejdsgiverforening til brug ved udarbejdelse af statistik i elektronisk form indhente oplysninger i indkomstregisteret indberettet af egne medlemmer.
Den eksisterende lovhjemmel ønskes udvidet til også at omfatte lønsumsoplysninger til administrative formål. Det drejer sig konkret om lønsumsoplysninger til brug for DA’s medlemsvirksomheders kontingentberegning til arbejdsgiverorganisationerne og korrekt beregning af den konfliktstøtte, som arbejdsgiverorganisationerne er forpligtet til at yde virksomhederne i tilfælde af arbejdsretlige konflikter på det private arbejdsmarked, som er en central del af medlemskabet af arbejdsgiverforeningen.
DA’s 25.000 medlemsvirksomheder skal hvert kvartal indberette virksomhedens lønsumsforbrug til brug for kontingentberegning til arbejdsgiverorganisationerne – oplysninger som virksomhederne allerede har indberettet til skattemyndighederne.
Det er alene aggregerede lønsumstal (altså ikke individ lønmodtageroplysninger) på CVR-niveau for DA’s medlemsvirksomheder, der skal være adgang til. Der er dermed ikke tale om personhenførbare oplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesloven/GDPR. Det vil ikke have ansættelsesretlig betydning eller relevans for den enkelte lønmodtager eller lønmodtagerforbund.
Dansk Arbejdsgiverforenings vedtægter (§17, stk. 1) indeholder en adgang for Dansk Arbejdsgiverforening til at indhente sådanne oplysninger fra offentlige myndigheder.
Konfliktunderstøttelse har ligeledes hjemmel i
Dansk Arbejdsgiverforenings vedtægter (kap. 6).
Adgangen til at anvende lønsumsoplysningerne til administrative formål er således i overensstemmelse med databeskyttelsesretten, da det alene er aggregerede oplysninger på CVR-niveau, der skal være adgang til.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at eksisterende lovhjemmel i indkomstregisterlovens §7, stk. 2 udvides til også at omfatte anvendelse af lønsumsoplysningerne til administrative formål. Herved kan DA, DA’s medlemsorganisationer og virksomhederne i den danske model opnå betydelige administrative lettelser.
Potentiale
Forslaget vil være en store administrativ lettelse for samtlige DA’s 25.000 medlemsvirksomheder samt DA’s medlemsorganisationer. Den administrative lettelse fremkommer ved, at virksomhederne ikke hvert kvartal skal fremsende informationer om virksomhedens lønsummer til DA’s medlemsorganisationer til brug for kontingentberegning, som virksomhederne allerede har indberettet til eSKATData. Adgangen kan også sikre en hurtigere konfliktudbetaling til de berørte virksomheder og sikre mod fx efterbetalings- og tilbagebetalingssager.
Det estimerede tidsforbrug pr. indberetning vil formentlig variere meget fra virksomhed til virksomhed og det skønnes med stor usikkerhed, at der i alt anvendes 50.000 – 100.000 timer pr. år, svarende til et potentiale på 26-52 fuldtidsårsværk pr. år, hvis forslaget gennemføres.
Idet DA allerede har adgang til oplysninger om medlemsvirksomhederne i eSKATData til statistiske formål, vil der ikke være nogen form for IT-udvikling eller ny overførsel af data til DA. Det er alene et spørgsmål om, at DA anvender data til andre formål end statistiske formål.
Relevant regulering
Bekendtgørelse af lov om et indkomstregister (LBK nr. 284 af 02/03/2022). Udvidelse af eksisterende hjemmel i §7, stk. 2, ”Dansk Arbejdsgiverforening kan til brug ved udarbejdelse af statistik i elektronisk form indhente oplysninger i indkomstregisteret indberettet af egne medlemmer”.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/284
Yderligere oplysninger
DA har været i dialog med Skatteministeriet de seneste 2 år om udvidelse af den eksisterende hjemmel til også at omfatte anvendelse af lønsumsoplysninger til administrative formål. Skatteministeriet har afvist DA’s ønske med henvisning til, at der ikke gives adgang til indkomstregistret til private virksomheder og organisationer, men alene til offentlig opgaveløsning.
Regelforum har tidligere sendt to anbefalinger om eSKATData. Nr. 57, der handler om at oprette offentligt-privat samarbejdsforum og Nr. 130 om finansielle virksomheders muligheder for at indhente oplysninger om kundens økonomiske forhold.
Herudover fremgår det af LBK nr. 284 af 02/03/2022, §7A, at virksomheder der udbyder leasing af motorkøretøjer kan få adgang til oplysninger i indkomstregistret. Herudover har finansielle virksomheder, jf. § 7A, stk. 2 og 3 også adgang til oplysninger i indkomstregistret.
Skatteministeriets argumentation om, at adgang til indkomstregistret ikke gives til private virksomheder eller organisationer men alene gives til offentlig opgaveløsning, er således ikke konsistent, jf. ovenstående.
Regeringens svar
Regeringen svar til Regelforum
I forbindelse med lovgivningsarbejdet om oprettelsen af indkomstregisteret lagde Datatilsynet vægt på, at det ikke var forudsat generelt at give private virksomheder og organisationer mulighed for at rekvirere oplysninger fra indkomstregisteret. Udgangspunktet er således, at private virksomheder og organisationer ikke har adgang til indkomstregisteret.
Ifm., at DA fik lovhjemmel til at kunne få adgang til afgrænsede oplysninger om deres medlemsvirksomheder til statistiske formål, lagde Datatilsynet endvidere vægt på, at DA havde en særlig rolle, da DA ved en samarbejdsaftale med Danmarks Statistik bidrog til den offentlige opgaveopløsning, idet DA’s statistikproduktion indgik i de nationale statistikker.
Indførelsen af GDPR ændrer ikke på disse forudsætninger om adgang til indkomstregisteret. Der gælder et krav om, at der skal være en pligt til at behandle oplysninger modtaget fra indkomstregisteret. Grundlaget for pligten skal som udgangspunkt være lovgivning. En udvidelse af DA’s adgang til at anvende data fra indkomstregisteret, så DA også kan anvende data til administrative formål, opfylder dermed ikke kriterierne for at give private adgang til indkomstregisteret.
Bl.a. finansielle virksomheder og leasingselskaber har i dag via eSkatData adgang til visse data i indkomstregisteret efter samtykke fra en kunde/potentiel ny kunde. Dette har kunnet gøres, fordi de pågældende virksomheder efter anden lovgivning har pligt til at anvende de pågældende data, fx i forbindelse med betalingsevnevurderinger. DA's brug af data til medlemsadministration er ikke baseret på tilsvarende krav i anden lovgivning.
Som et resultat af et samarbejde mellem DA og det daværende SKAT er der tidligere fundet en praktisk løsning, der gør det muligt for DA’s medlemsvirksomheder at tilgå de relevante oplysninger blandt de oplysninger, virksomheden allerede selv har indberettet til indkomstregisteret. Skatteforvaltningen har således bidraget til en smidiggørelse af DA’s medlemsvirksomheders indsendelse af oplysninger til DA.