MOMSFRITAGELSE FOR TRANSPORTYDELSER UD AF EU

Problem     

Godstransport foregår med enten lastbil, tog, fly eller skib og ofte i et miks, hvorfor en samlet transport af varer ind og ud af EU bygger på flere kontrakter og med mange underleverandører fra A til Z. Derfor er reglerne ens for alle med del i aktiviteten at få varerne ind og ud af EU, at transportydelser er fritaget for moms. 
På baggrund af EU-dommen C-288/16, L.Č. IK fra 2017 ændres dansk praksis for momsfri levering af transportydelser, der knytter sig til eksport af varer fra EU. Praksisændringen betyder, at underleverandører ikke længere kan fakturere transportydelser og andre tjenesteydelser uden moms, når virksomheden ikke er direkte forbundet (har indgået en aftale med en varerejer eller -modtager) med afsender eller modtager af de eksporterede varer. 

Dette harmonerer ikke med den hidtidige danske praksis, da denne har været sådan, at alle leveringer af transport på tværs af EU's ydre grænser kunne faktureres momsfrit, uanset hvem kunden var. Den grundlæggende forskel i ændringen er, at det ikke er aktiviteten godstransport ind/ud af EU, der er afgørende, men om virksomheden har den direkte kontrakt med afsender eller modtager af varerne, eller om virksomheden er underleverandør.

Problemet er ikke implementeringen af EU-dommen C-288/16, L.Č. IK, men at dommens fortolkning fejlagtigt er udvidet fra alene at omhandle arbejdsydelser i form af chaufførtjenester til også at omhandle transportydelser, hvormed implementeringen af L.Č.-dommen giver anledning til betydelige administrative og systemmæssige problemer for transportbranchen og for myndighederne. 

EU-dommen, der er grund til ændring af dansk praksis, tager ikke højde for senere domspraksis. Efter den almindelige retslære følger det, at nyere domspraksis skal lægges til grund, hvis denne er relevant. EU-domstolen har i den senere sag C-495/17, Car Trans Spedition SRL, afsagt afgørelse, der momsfritager underleverandørers transportydelser ved vareeksport ud af EU. 

Derfor er der ikke tale om en harmoniseret fortolkning eller implementering i EU, hvilket udfordrer handel med transportydelser på tværs af grænserne i det indre marked og kan grundet tvivl føre til forkert momsbehandling. Dertil skal moms godtgøres frem for fritages, hvilket alt andet lige vil øge myndighedernes arbejdsbyrde med ansøgninger om og kontrol af momsrefusion. 

Ændringen af dansk praksis udmøntes i et nyt styresignal. Styresignaler er bindende tjenestebefalinger, der har samme retlige status som cirkulærer og rangerer under lov og bekendtgørelse i den retskildemæssige trinfølge. Ændringen medfører et væsentligt tidsforbrug og er udgiftsdrivende for både erhverv og myndigheder samt er produktionsbegrænsende i den forstand, at leverancer tilknyttet den samme transport skal faktureres og indberettes forskelligt i leverandørkæden. Virksomhedernes administrative IT-systemer og bookingsystemer kan ikke håndtere den manglende harmonisering på området og medfører manuel håndtering. Dette er et stort tilbageskridt i den digitale udvikling og bringer transportbranchen mange år tilbage – teknologisk set.

Dette skal ses i lyset af, at styresignalet er provenuneutralt.

Styresignalet træder i kraft den 22. december 2021 grundet 6-månedersreglen. Ikrafttrædelsen sidst i december er en udfordring i sig selv i forhold til beredskab, da der også efter ikrafttrædelsen vil være behov for kommunikation, kontrol og kvalitetssikring af implementeringen. Dertil medfører en ændret momsbehandling midt i en måned væsentlige administrative udfordringer for virksomhederne, da de skal operere med to forskellige regelsæt ved månedsafslutning. Det vanskeliggør fakturering, at man i samme måned skal inkludere to regelsæt, og gør det vanskeligt at gennemføre momssandsynliggørelser og anden controlling. 
 

Potentiale     

Implementeringen af styresignalet påvirker en samlet transportbranche til søs, på land og i luften. Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Luftfart, ITD, Danske Speditører og Danske Rederier lavede et fælles høringssvar på udkast til styresignal og søgte sammen en dialog med Skattestyrelsen for at tydeliggøre konsekvenserne af det nu offentliggjorte styresignal.

Styresignalet betyder, at en dansk underleverandør ikke længere kan fakturere momsfrit til en dansk transportør, når det er transportøren, der fakturerer transporten til afsenderen eller modtageren af varen. Underleverandørydelsen skal ud fra den nye praksis i stedet faktureres: 
•    med dansk moms til danske kunder, 
•    uden moms til momsregistrerede EU-kunder (”reverse charge”), og 
•    uden moms til kunder uden for EU.

Der er mulighed for, at flere transportører indgår i en levering af én samlet momsfri transportydelse på tværs af EU's ydre grænse. Det kræver dog, at hver enkelt transportør indgår en aftale med, og fakturerer til, afsender eller modtager af varerne, hvilket forventeligt vil være umuligt i praksis. 

Transport- og logistikvirksomheder skal ændre væsentligt i deres administrative IT-systemer og bookingsystemer, så det stemmer med reglerne ovenfor, hvilket ikke kan automatiseres – forventeligt heller ikke selvom dommen er implementeret ens i alle lande, da transport- og logistikvirksomhederne skifter fra at være leverandør til en kunde den ene dag til at være underleverandør den næste dag; en struktur, der er svær at håndtere i et automatiseret IT-system.

Transportydelserne skal desuden indberettes anderledes på momsangivelsen end hidtil. Tidligere skulle transportydelser på tværs af EU's ydre grænser alene indberettes i rubrik C på momsangivelsen. Fremadrettet skal er indberettes i enten rubrikken for salgsmoms (danske kunder), rubrik B – ydelser (momsregistrerede EU-kunder) eller rubrik C (kunder i tredjeland), alt afhængig af hvem transporten leveres til.

Relevant regulering    

Stramning af danske regler sker efter henvisning til EU-Domstolens afgørelse i sag C-288/16, L.Č. IK. Styresignalet medfører en skærpet fortolkning i forhold til beskrivelsen af gældende praksis: 
 

Styresignalet træder i kraft seks måneder fra offentliggørelse, dvs. den 22. december 2021. 

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 16: 
 

Uddrag fra EU-dommen C-288/16, L.Č. IK fra 2017:
CURIA - Dokumenter (europa.eu)

Pkt. 12: ”…Retten fandt særligt, at da der ikke var nogen retlig tilknytning mellem afsenderen eller modtageren af varerne og »L.Č.«, kunne de ydelser, som hun leverede, ikke sidestilles med afsendings- eller transportkommissionsydelser, men udgjorde en chaufførtjeneste, som bestod i at varetage kørslen under anvendelse af et køretøj, der tilhørte en transportør, som var indehaver af en tilladelse til international transport af varer, nemlig »Atek«, og at »L.Č.« heller ikke kunne betragtes som værende transportør, da hun ikke havde en sådan tilladelse. Retten var følgelig af den opfattelse, at momssatsen på 0% ikke kunne anvendes på de af »L.Č.« leverede ydelser.”

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Luftfart, ITD, Danske Speditører og Danske Rederier har i det fælles høringssvar fastholdt, at styresignalets ændring af praksis for underleverandørydelser for transportydelser med hjemmel i sag C-288/16, L.Č. IK, der handler om chaufførydelser, vil være en overtrædelse af artikel 146, stk. 1, litra a., idet EU-domstolen i Sag C-495/17 Car Trans Spedition SRL og sag C-33/16 A OY har fastlagt en praksis, der netop fastslår, at underleverandørydelser i form af transportydelser er omfattet af fritagelsen.

Yderligere oplysninger    

Jf. kommissoriet kan Erhvervslivets EU- og Regelforum alene ”stille forslag om ændring af regler om skatter og afgifter, der medfører et begrænset mindreprovenu for staten”. Styresignalet påvirker ikke statens provenu, hvilket heller ikke er tilfældet med indeværende anbefaling.

Branchen har tidligt, da EU-dommen kom i 2017, taget kontakt til myndighederne, hvor vi mødte forståelse for argumenterne, der ligeledes fremgår i vedlagte anbefaling. Styresignalet er alligevel sendt ud uden at reflektere erhvervets bekymringer. Danske Rederier har desuden indgivet en klage til Europa-Kommissionen over dommens overfortolkning i bl.a. Danmark. Det overvejes at rejse sagen overfor den Europæiske Ombudsmand eller i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI). Sagen forfølges, da den af erhvervet anses som principiel set i forhold til dels den udvidede retslige fortolkning fra udelukkende at dække chaufførydelser til også at dække transportydelser generelt. Dels at overfortolkningen vil være særdeles byrdefuld og omkostningstung for hele transporterhvervet.

Regelforum anbefaler, at regeringen arbejder for en  harmonisering af EU-
dommens fortolkning, der udelukkende inkluderer den konkrete sag om 
chaufførtjenester, der ligger til grund for EU-dommen, og dermed fastholder nyere EU-dom, der fritager  transportydelser og underleverandører for moms, som i nugældende dansk praksis. 

Anbefalingen følges ikke. På forslag af EU-Kommissionen har EU’s momskomite med et stort flertal vedtaget en guideline/retningslinje (WP 980) om fortolkningen af EUDomstolens dom af 29. juni 2017 i sagen C-288/16, L.C. Skattestyrelsen har i overensstemmelse med dommen og retningslinjen udsendt styresignalet SKM2021.321.SKTST. Efter styresignalet vil det fremover være en betingelse for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 16, at transportydelser og hertil knyttede transaktioner leveres til afsenderen eller modtageren af varer, som udføres til steder uden for EU. Underleverandørydelser vil fremover ikke være omfattet af momsfritagelsen. SKM2021.321.SKTST havde oprindeligt virkning fra 22. december 2021. Ved et nyt styresignal (SKM2021.698.SKTST) har Skattestyrelsen  dog ændret virkningstidspunktet for SKM2021.321.SKTST til 1. juli 2022. Det skyldes hensynet til erhvervslivets behov for tid til ændring af forretningsgange og it-systemer. Der er således allerede en fælles fortolkning af dommen i C- 288/16, som deles af EU-Kommissionen og et stort flertal af EU-landene. Forslagsstillerne er uenige i denne fortolkning. På trods af en dialog om dommens betydning er det ikke lykkedes forslagsstillerne og Skattestyrelsen at nå frem til en fælles forståelse af dommens betydning. Skattestyrelsen er forpligtet til at administrere i overensstemmelse med EU-domstolens domspraksis. Der er derfor ikke mulighed for at gennemføre forslaget. Den senere dom, som forslagsstillerne henviser til, vedrører dokumentationskravet for, at varer er eksporteret ud af EU. Den ændrer ikke ved EU-domstolens praksis om underleverandørydelser, som fastsat i C-288/16.