Baggrund og Problem
Problem
Bygge- og anlægsbranchen er en af de store udledere i det danske klimaregnskab. Alene udledninger fra byggeprocessen og materialer udgør 10 procent af Danmarks samlede udledninger, mens 30 procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen.
Danmark har mange virksomheder, der arbejder med at udvikle alternative former for isolering, byggeklodser, tagsten mv. som har et lavere klimaaftryk ved produktion og en mindre miljøbelastning ved nedrivning. Mange af disse produkter ér godkendte og lever op til bygningsreglementernes høje krav, men da de er relativt uprøvede, er der en høj-risiko investering for bygherre, der har en lille gevinst selv. Dog vil samfundet have en stor gevinst hvis byggematerialerne og metoderne bliver en succes, testes og udbredes.
Det byggetekniske område er reguleret af særligt bygningsreglementet. Det er ikke nødvendigvis alene lovgivningen, der er udfordringen - men de standarder, der udvikles, og så prioriteres anvendt af både private bygherrer og kommunale udbud. Der kan være store risici forbundet med at tage nye produkter og materialer i anvendelse for en privat bygherre. Det forudsætter, at der skabes en incitamentsstruktur til at ville arbejde med nye mere bæredygtige materialer ved at staten overtager de mest uhåndterbare risici forbundet med at bygge med nye materialer.
Der ér vedtaget CO2-reduktionskrav for nybyggerier, og EU har netop vedtaget et energieffektiviseringsdirektiv for den europæiske bygningsmasse. Der er dog to store udfordringer knyttet til disse love som står i vejen for at kunne efterleve de politiske målsætninger optimalt.
For det første er byggeriet af gode grunde kraftigt reguleret for at beskytte borgere og virksomheder mod sjusk og sygdom. Sådan skal det fortsat være. Dog kan der være utilsigtede konsekvenser af de nuværende regler, samt det alment tekniske fælleseje, der forhindrer eller besværliggør smartere og mere energieffektive byggerier. Udfordringerne ses bl.a. ved byggeprojekter indenfor byggerier af tiny-house projekter.
For det andet er der i dag en stor økonomisk risiko for en bygherre ved at tage nye, klimavenlige og relativt uprøvede byggematerialer i brug, da gevinsten er meget lille, hvis det går godt, og tabet er meget stort, hvis det går dårligt. Dog har samfundet en stor fordel ved at klimaaftrykket fra byggeriet bliver reduceret. Derfor er der en asymmetri, som bør udglattes.
En LEAN sandkasse indenfor byggeriet vil konkret kunne være med til at forbedre eksisterende lovgivning og praksis således Danmark hurtigere og mere effektivt kommer i mål med de ambitiøse reduktioner, som ønskes indenfor byggeriet.
Potentiale
Byggeriet er en afgørende sektor, når det kommer til den grønne omstilling. Mere energieffektive bygninger reducerer el- og varmeforbruget, og nye byggematerialer, der produceres med lavere klima- og miljøaftryk. Der er store samfundsmæssige interesser i, at Danmark bygger grønnere og mere bæredygtigt - herunder, at vi bliver en testnation for gode nye innovative løsninger i byggeriet.
Relevant regulering
Bl.a. Bygningsreglementet, udbudsloven, energieffektiviseringsdirektivet mv. Derudover ventes EU-Kommissionens forordning Net Zero Industry Act inden udgangen af 2024.
Yderligere oplysninger
Regulatoriske sandkasser er et velbenyttet redskab til at sikre sig at der ikke er uhensigtsmæssige benspænd i lovgivningen. Det er bl.a. benyttet på VE-området:
Regulatoriske Testzoner | Energistyrelsen (ens.dk)
Statslige garantier, forsikringsordninger mv. er også velkendte værktøjer. Bl.a. har der været en risikoafdækningsordning for geotermi.
Ordning for geotermi | Energistyrelsen (ens.dk)
Danmark har siden 1998 haft mulighed for at ansøge om en statsgaranti til afgrænsede forsøgsbyggeriprojekter:
Bekendtgørelse af lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri (LBK 7711)
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at der oprettes en regulatorisk sandkasse målrettet innovativt og bæredygtigt byggeri samt en dertilhørende forsikringsbaseret risikoafdækningsordning.
I den regulatoriske sandkasse vil der være mulighed for at afprøve innovative og bæredygtige bygningsløsninger under virkelige forhold. Der er tale om løsninger, der er stødt på en barriere i de nuværende regelsæt for byggeri eller endnu ikke indgår som ‘alment teknisk fælleseje’, der betyder, at projektet ikke kan gennemføres som ønsket. Der vil være tale om afgrænsede dispensationer og alternative løsninger, som fortsat imødekommer formålet til konkrete projekter, som bygherrer vil kunne ansøge om. Det er en forudsætning, at man ikke går på kompromis med hverken sundhed eller sikkerhed. Der er et ønske om at kunne åbne op for en konstruktiv dialog, hvor der er fokus på mål og formål fremfor på metode og utilsigtede tekstnære krav. Det giver myndigheder mulighed for i dialog med bygherre at finde løsninger, som stiller nye men bedre krav, der positivt kan forbedre reguleringen og hermed flytte markedet frem.
Der tages inspiration fra sandkassen om Regulatoriske Testzoner for Vedvarende Energi under Energistyrelsen.
Som en del af sandkassen skal staten understøtte projektet igennem en provenuneutral risikoafdækningsordning. Projekterne skal leve op til en række krav om relevans og effekt (de nærmere krav skal defineres) og fungere som en forsikringsordning i OPS-regi. Inspiration hertil findes i den tidl. nationale ordning for Geotermi. I forbindelse med etableringen af en sådan risikoafdækningsordning bør det overvejes, hvordan man kan håndtere evt. udfordringer ved garantiperiodens udløb, herunder hvordan/om byggeriet efterfølgende kan overgå til almindelige forsikringsbetingelser.
Danmark har siden 1998 haft en stående mulighed for at søge en statsgaranti på realkreditlån til forsøgsbyggeri op til 15 mio. kr. lovfæstet i Bekendtgørelse af lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri (LBK 7711). Derfor er det ikke ukendt at man fra statsligt hold på en garanti-basis understøtter innovation indenfor byggebranchen, netop grundet udfordringerne med asymmetri mellem risiko og gevinst.