Nummer: 77

KREDITVURDERINGER AF NYE DIGITALE FORRETNINGSMODELLER

En række iværksætter- og vækstvirksomheder inden for især digitale tjenester er udfordret, når de skal skaffe finansiering i banken. Deres forretningsmodel kan i visse tilfælde udfordre den traditionelle kreditvurderingsmodel inden for de rammer, Finanstilsynet udstikker. 

Derfor anbefaler Regelforum, at problemerne med kreditgivning analyseres og mulige tiltag til nye og supplerende best practice-løsninger udvikles. Relevante internationale erfaringer kan inddrages. 

Dato:
25. marts 2021
Type af anbefaling:
National lovgivning
Tema:
Iværksætteri
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Långivning og kreditgivning til virksomhederne, der anvender nye forretningsmodeller (ofte baseret på digitale tjenester) kan støde på problemer internt i bankerne. Udfordringen er at indplacere kunderne retvisende i de kreditvurderings- og ratingmodeller, bankerne anvender inden for de rammer, Finanstilsynet udstikker i bekendtgørelser og vejledninger. 

Den digitale udvikling samt bevægelsen mod mere deleøkonomi og cirkulær økonomi har ført til nye forretningsmodeller, som særligt findes blandt iværksætter- og vækstvirksomheder. Med nye forretningsmodeller følger et behov for at nuancere bankernes kreditvurderinger, som kan håndtere f.eks. nye abonnementsordninger inden for både software og fysiske produkter. Disse forretningsmodeller er således ofte karakteriseret ved et udskudt cash flow, som giver en svagere likviditet under hele virksomhedens vækstforløb, end vi kender fra de hidtidige forretningsmodeller, hvor betalinger typisk sker up front. 

Samtidig er flere af de nye forretningsmodeller også kendetegnet ved stejle vækstkurver, hvor store investeringer fører til negativ indtjening og en stadig tilførsel af ny investorkapital. Det kan udfordre den traditionelle kreditvurdering i henhold til bankernes ratingmodeller, såvel som Finanstilsynets praksis. 

Virksomhederne er i vækstfasen i en cyklus, hvor store mængder egenkapital skydes ind fra risikovillige investorer, som går til toplinjevækst, f.eks. ved produktudvikling eller ved en målrettet udbygning af kundegrundlaget gennem et løft i antal medarbejdere eller i markedsføringen. Det fører efter nuværende praksis til faresignaler og dårlig rating i kreditvurderingen, idet selskabets resultat oftest forbliver negativt. Hertil kommer, at virksomhederne i disse vækstforløb typisk ikke kan dokumentere historisk profitabilitet.

Grundlæggende kan man sige, at den nuværende vurderingspraksis, som bl.a. er udstukket af Finanstilsynets bekendtgørelser og vejledninger, lægger stor vægt på virksomhedens historiske performance, som passer dårligt til de nye forretningsmodeller med stejle vækstkurver, hvor sigtet er på en fremtid, der er meget forskellig fra historikken både for omsætning og indtjening. Det taler for, at kreditvurdering i disse tilfælde i højere grad understøttes af andre nøgletal, f.eks. virksomhedens langsigtede indtjening på et nyt kundeforhold relativt til omkostningen ved at skaffe en ny kunde (såkaldt LTV/CAC). 

Det rejser et behov for dialog mellem bankerne og Finanstilsynet om at overveje nye og supplerende best practice-modeller til at understøtte bankernes kreditvurderinger baseret på nye, empirisk relevante og underbyggede nøgletal.

I dialogen kan bankerne inddrage empiriske erfaringer, inklusive konkrete eksempler. Markedet for opstarts- og vækstvirksomhederne med disse karakteristika er i vækst, men dog stadig af begrænset omfang. Internationale erfaringer på sammenlignelige markeder kan derfor også inddrages.

Anbefaling

Regelforum anbefaler, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af relevante repræsentanter fra den finansielle sektor, som Finans Danmark bistår med at udpege, samt Finanstilsynet og Erhvervsministeriet, der også skal facilitere arbejdet. Arbejdsgruppen skal undersøge bankernes udfordringer med at indpasse startup- og vækstvirksomheder med nye forretningsmodeller i bankernes kreditvurderinger og ratingmodeller og mødes mindst tre gange årligt, indtil arbejdet er tilendebragt.

Resultatet af arbejdet kan munde ud i ny best practice som supplement til det eksisterende rammeværk, når arbejdet er tilendebragt. Heri kan der også komme ideer til særlige forhold til at understøtte opstartsvirksomheder yderligere. Ny best practice kan både rettes mod bankerne og mod virksomhederne. 

Potentiale     

Tematikken vedrører iværksætter- og vækstvirksomheder inden for især abonnementsbaserede digitale tjenester. 

Skønsmæssigt er det i lejet 400-600 virksomheder om året, som falder i denne kategori. Erfaringerne tilsiger, at flere af disse virksomheder har potentiale til over en kort årrække at blive store virksomheder med høj omsætning og god profitabilitet. Der er dermed en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at skabe gode finansieringsvilkår for disse virksomheder og sikre, at rammerne for kreditvurdering tager højde for deres atypiske karakteristika. Herved øges chancen for, at virksomhederne lykkes, og at de i så fald forbliver i Danmark med de dertil hørende produktive arbejdspladser.

Relevant regulering  

  • Ledelsesbekendtgørelsen (1706 af 27. november 2020)
  • Regnskabsbekendtgørelsen (281 af 26. marts 2014 med efterfølgende ændringer, herunder bilag 10 om vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse)
  • Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter mfl., herunder bilag 7 om bonitetsklassifikation af kunder 

Yderligere oplysninger    

Både Danske Bank og Nordea har etableret dedikerede indsatser for opstarts- og vækstvirksomheder, der kan inddrages i arbejdet.

Vækstfondens erfaringer med lån og risikovillig kapital til disse virksomheder vil også kunne indgå. En række større revisionsselskaber har også dedikerede indsatser for dette segment af virksomheder, som kan inddrages.