KAPITALKRAV TIL KONCERNINTERNE EKSPONERINGER

Problem   

Artikel 113, stk. 6, i kapitalkravsforordningen (CRR) bemyndiger kompetente myndigheder til at give kreditinstitutter godkendelse til at nulvægte koncerninterne eksponeringer inden for samme EU-medlemsstat i forbindelse med kapitaldækningen, hvis fem specifikke betingelser er opfyldte. 

En nulvægtning betyder, at der ikke stilles kapitalkrav til penge- eller realkreditinstitutters eksponeringer til en institutmodpart inden for samme koncern.  

Finanstilsynet administrerer denne bemyndigelse til at godkende nulvægtning af koncerninterne eksponeringer i bank- og realkreditkoncerner meget restriktivt i forhold til vores nabolande.

Tidligere krævede Finanstilsynet, udover de føromtalte betingelser for nulvægtning, et supplerende krav. Det skulle kunne godtgøres, at de koncerninterne eksponeringer reelt var risikofrie, så nulvægtningen afspejlede den faktiske risiko. Et sådant krav er i praksis umuligt at opfylde og er en skærpelse i forhold til betingelserne i forordningen. 

Denne praksis var i strid med forordningen, og Finanstilsynet måtte ændre den, da det blev præciseret af EU-Kommissionen.  

Det har imidlertid ikke medført, at noget dansk institut efterfølgende har fået tilladelse til nulvægtning af koncerninterne eksponeringer.  

Finanstilsynet forventer, at alle institutter i en koncern fastsætter en intern kapitalmålsætning, og at den sættes så højt, at instituttets gældende kapital- og bufferkrav ikke brydes, selv under et hårdt stressscenarie. 

Efter Finanstilsynets nye praksis forudsætter en tilladelse til nulvægtning, at alle de berørte institutter i koncernen opretholder en yderligere kapitaloverdækning oven på deres internt fastsatte kapitalmålsætning. Det skal ifølge Finanstilsynet sikre, at målsætningen ikke brydes ved en øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet. Kun når institutterne lever op til dette krav, vurderer Finanstilsynet, at betingelsen for nulvægtning er opfyldt. 

Der er tale om en meget restriktiv fortolkning af betingelsen for nulvægtning i artikel 113, stk. 6, litra e, der siger ”at der ikke er nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet”.

I praksis betyder denne fortolkning, at ingen danske koncerner har en godkendelse til nulvægtning af koncerninterne eksponeringer. 

Det står i kontrast til vore nabolande, hvor et tidligere nabotjek fra Implementeringsrådet (beskrevet nedenfor) viste, at tilsynsmyndighederne (bortset fra i Norge) godkender nulvægtning af koncerninterne eksponeringer.

Desuden har Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggjort en detaljeret beskrivelse af de forhold, der indgår i ECB’s vurdering af, om de fem betingelser for nulvægtning i artikel 113, stk. 6. er opfyldt . Her fremgår der ikke krav om en yderligere kapitaloverdækning i forhold til de lovgivningsmæssige fastsatte kapital- og bufferkrav i koncernens selskaber.  
 

Potentiale     

Anbefalingen vil berøre danske kreditinstitutter, der indgår i en koncern, hvor der både indgår en anden dansk bank eller et realkreditselskab. Det anslås, at det på nuværende tidspunkt vil berøre mindst fire koncerner og otte selskaber. 

Dækning af risiko og eventuelle tab i selskaber inden for koncernen styres centralt på koncernniveau. 
Manglende mulighed for nulvægtning medfører, at der skal bindes mere kapital i de enkelte institutter i koncernen. Det vanskeliggør og forstyrrer en række typiske risikostyrings- og forretningsmæssige transaktioner i danske penge- og realkreditkoncerner i forhold til lignende udenlandske koncerner, hvor der er givet tilladelse til nulvægtning.   

Det indebærer højere omkostninger generelt for danske koncerner sammenlignet med tilsvarende udenlandske koncerner.  

Den meget restriktive danske praksis betyder desuden, at danske penge- og realkreditinstitutter er udelukket fra en lettelse i kravet til deres maksimale gearing på solo-niveau, som institutter, der indgår i koncerner i andre EU-lande, vil kunne opnå. Det gælder også en lettelse af de administrative byrder i forbindelse med registrering af koncerninterne eksponeringers påvirkning af gearingsgraden i koncernens selskaber. 

Endelig medfører Finanstilsynets praksis, at det regulatoriske krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) er større, end det ellers ville være. Det påfører danske institutter, der indgår i en koncern, yderligere omkostninger i forhold til institutter i udenlandske koncerner, der har opnået godkendelse til nulvægtning. 

Relevant regulering  

Artikel 113, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 om kapitalkrav til kreditinstitutter (CRR) 

Side 5-8 i retningslinjer fra Den Europæiske Centralbank (ECB): Addendum to the ECB Guide on options and discretions available in Union law.

Yderligere oplysninger    

Som nævnt ovenfor, har Implementeringsrådet tidligere behandlet Finanstilsynets praksis for ikke at godkende nulvægtning af koncerninterne eksponeringer, jf.  anbefaling i forbindelse med møde i Implementeringsrådet den 27. september 2017. 
 
Implementeringsrådet besluttede at gennemføre et nabotjek. Dette nabotjek skulle specifikt afdække, om nabolande i lighed med Danmark stillede supplerende krav til en godkendelse, ud over de fem betingelser i artikel 113, stk. 6, i CRR, eller alene baserede deres afgørelse på, om de fem betingelser i forordningen var opfyldte.

Nabotjekket viste følgende, jf. Implementeringsrådets notat af 7. august 2018:

• Tyskland: Bundesbank gav tilladelser, men ville ikke oplyse hvor mange. Det var ikke muligt at få kontakt til BAFIN.
• Finland havde godkendt én anmodning om tilladelse og afvist én – dog var der tvivl om det præcise antal.
• Storbritannien havde givet 17 tilladelser, men havde afvist ”nogle stykker”. Der gives ikke i Storbritannien tilladelse til enheder omfattet af en ”strukturel reformproces”, hvilket efter det oplyste refererer til en ”ringfencing af detailbankvirksomhed”. 
• Sverige havde givet tilladelse til alle tolv ansøgninger.
• Norge gav ingen tilladelser. CRR gælder ikke direkte i Norge, og der er ikke i den norske lovgivning givet mulighed for tilladelse.

Konklusionen var, at nabotjekket ikke gav et entydigt svar på, om Finanstilsynets praksis er hårdere end i andre lande. Det skyldes, at man lagde vægt på, at to lande (Norge og Storbritannien) ligesom Danmark stillede supplerende krav til en godkendelse, ud over de fem betingelser i artikel 113, stk. 6, i CRR, eller slet ikke tillod nulvægtning. 

Nabotjekket viste imidlertid også, at tilsynsmyndighederne i alle de undersøgte lande, bortset fra Norge, giver godkendelse til nulvægtning af koncerninterne eksponeringer.  

Finans Danmark har været i dialog med Finanstilsynet om den manglende mulighed for godkendelse for nulvægtning, som kun Danmark og Norge opretholder, men det har ikke ført til en ændret praksis.
 

De gældende regler på området er stadfæstet i en EU forordning (kapitalkravsforordningen) med direkte virkning i Danmark. Finanstilsynet fortolker løbende reglerne i kapitalkravsforordningen i sit arbejde som uafhængig tilsynsmyndighed.  

Spørgsmålet er på den baggrund forelagt Finanstilsynet, som har svaret følgende, regeringen henholder sig til: 

”Finanstilsynets praksis giver allerede mulighed for at anvende undtagelsen i kapitalkravsforordningen (CRR) og er på linje med praksis i det meste af Europa.  

Det ansøgende institut og koncern skal opfylde en række krav for at få tilladelse, herunder artikel 113, stk. 6, litra e, i CRR, som Regelforum har taget op. Kravet siger: ”at der ikke er nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet”. Når Finanstilsynet vurderer, om kravet er opfyldt, inkluderer det en vurdering af instituttets kapital- og likviditetssituation ved overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser. Den Europæiske Centralbank (ECB), Prudential Regulation Authority (PRA) og Financial Conduct Authority (FCA) stiller lignende krav i vurderingen. 

ECB stiller krav om dokumentation for, at øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser er mulig i tilfælde af økonomiske problemer (financial distress)3. ECB stiller også krav om en juridisk vurdering af, at der ikke er andre juridiske hindringer for en sådan overførsel. 

PRA og FCA i Storbritannien stiller også krav til instituttets kapitalforhold til opfyldelse af CRR. PRA stiller krav om, at der ikke kan overføres mere kapital, end instituttet har til rådighed4. FCA skriver i sin vejledning, at det kun er muligt at overføre kapital, der er overskydende ift. bl.a. kapitalkrav.
Finanstilsynet vurderer, at den nuværende praksis er på linje med praksis i det meste af Europa. Det er ikke muligt at tilbagebetale lån eller overføre kapital øjeblikkeligt, hvis en sådan overførsel medfører et brud på kapital- eller likviditetskrav og -målsætninger. Det ansøgende institut/koncern skal derfor dokumentere, at dette ikke er tilfældet. 

Finanstilsynet har desuden gennem længere tid haft en god dialog med Finans Danmark om emnet. Her besvarede Finanstilsynet en række spørgsmål fra brancheorganisationen pr. mail og på et møde. Besvarelserne ledte ikke til yderlige kommentarer eller synspunkter fra Finans Danmark. 

Finanstilsynets praksis sikrer åbenhed i vurderingen af opfyldelsen af kravet til undtagelsesmuligheden i CRR. Finanstilsynet vurderer ansøgninger fra sag til sag, hvilket stemmer overens med praksis i ECB, PRA og FCA. Finanstilsynet har endnu ikke givet nogen tilladelser, da ingen institutter har ansøgt om tilladelse de seneste godt tre år.”