Nummer: 250

Kapitalkrav - Ændringer til Kapitalkravsdirektivet og Kapitalkravsforordningen

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 m ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet
 

Dato:
18. marts 2025
Type af anbefaling:
Implementeringsplan for EU-retsakter
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Indflyvningstekst    
 

Direktivet medfører ændringer vedrørende tilsynsbeføjelser, sanktioner, nye regler om filialer af pengeinstitutter m.fl. fra lande uden for EU/EØS og bestemmelser vedr. ESG-risici i kreditinstitutter. 
Forordningen medfører ændringer i metoderne til opgørelse af kapitalkrav til pengeinstitutter og realkreditinstitutter. 
 

Konsekvenser for erhvervslivet    
 

Finanstilsynet skønnede på baggrund af Kommissionen forslag til kapitalkravdirektiv og -forordning, at forslaget, herunder kapitalgulvet, kan betyde en stigning i de største danske penge- og realkreditinstitutters samlede kapitalkrav på højest 30-40 mia. kr., svarende til 15 pct. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed og baseret på antagelser og tager ikke højde for overgangsordningerne. 

Stigningen i kapitalkrav skyldes i langt overvejende grad kapitalgulvet. Kapitalgulvet er forordningsbestemt og skal således ikke implementeres nationalt. 

Forordningen giver dog mulighed for at indføre en national overgangsordning for kapitalgulvet, som indebærer et lavere kapitalkrav for boliglån i en periode. Lovforslaget til implementering af CRD6/CRR gennemfører denne nationale overgangsordning. Overgangsordningen løber til og med 2032. Overgangsordningen for boliglån har været en vigtig prioritet for Danmark i EU-forhandlingerne. 

De præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet er endnu ikke vurderet. Finanstilsynet vurderer dog umiddelbart, at retsakterne ikke vil medføre væsentlige yderligere konsekvenser for erhvervslivet, da der ikke er tale om store ændringer i teksten.

Højere kapitalkrav kan have betydning for kreditinstitutters finansieringsomkostninger og dermed for institutternes beslutninger om fastsættelse af boligejeres og virksomheders låneomkostninger, fx bidragssatser på realkreditlån og lånerenter. Det bemærkes, at det er omdiskuteret, om der vil være en påvirkning af de samlede låneomkostninger (bidragssatser, renter mv.). Det skal ses i lyset af, at højere kapitalkrav og kapitalgrundlag kan forventes at bidrage til en mere robust finansiel sektor, og at investorernes risiko for tab på realkreditobligationer følgelig i et vist omfang vil falde, hvilket kan betyde lavere lånerenter.

Mere detaljerede og ændrede regler kan medføre øgede administrative omkostninger for kreditinstitutterne, fx i form af omstillingsomkostninger til opgørelser og indberetninger.

Nye karensregler for tilsynsansatte kan medføre behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt den finansielle sektor. 
 

Metode til implementering    
 

Størstedelen af bestemmelserne i direktivet og relevante valgmuligheder i forordningen planlægges implementeret ved ændringer i lov om finansiel virksomhed, som forventes fremsat FEB25. Visse bestemmelser vil blive implementeret ved bekendtgørelse med hjemmel i lov om finansiel virksomhed. 
 

Inddragelse af interessenter
 

Interessenter bliver løbende inddraget blandt andet via Finanstilsynet forum ”EBA Forum”. EBA Forum er et forum, hvor relevante interessenter inviteres til en orientering om arbejdet i European Banking Authority  (EBA), herunder arbejdet med mandater til level 2 og 3 tekster og hvis relevant også den danske proces i relation til implementering af EU-tekster på bankområdet. Deltagerne opfordres til at komme med input. Interessenterne er repræsentanter fra de største danske penge- og realkreditinstitutter, Finans Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Nationalbanken og Erhvervsministeriet. Den formelle inddragelse vil ske ved høring af lovforslag og bekendtgørelser. Offentlig høring forventes at ske ultimo november.
 

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande    
 

Finanstilsynet deltager løbende i arbejdsgrupper via European Banking Authority, hvor udkast til level 2 og 3-regulering udarbejdes. Her drøftes indholdet af reglerne også. Finanstilsynet forventer også at deltage i Kommissionen transpositions workshops. Derudover hører Finanstilsynet andre lande om deres implementering/valg – typisk de nordiske – hvis Finanstilsynet finder det relevant. 
 

Overordnede anbefalinger

Tidspunkt for fremlæggelse af implementeringsplan

Regelforum bemærker, at fremlæggelse af implementeringsplanen for ændringer til Kapitalkravsdirektivet og Kapitalkravsforordningen har overskredet fristen på 4 uger efter offentliggørelse af de to EU-retsakter. Retsakternes offentliggørelse går tilbage til 19. juni 2024 og lovforslag til gennemførelse af reglerne har været i høring med høringsfrist 31. januar 2025, så implementeringsprocessen er allerede i gang.

Generelt er det ikke tilfredsstillende, at implementeringsplanen fremlægges for Erhvervslivets EU- og Regelforum så sent i processen. Det betyder, at anbefalinger fra dette forum reelt er sat ud af kraft i forhold til mulighed for rettidig indflydelse på implementering af EU-reglerne.

De konkrete elementer i implementeringen
Regelforum bakker op om at gennemføre de nationale valgmuligheder i CRR3 i forbindelse med output-gulvet, som ligger i forlængelse af den danske linje og indsats i forhandlingerne om CRR3.

Regelforum anbefaler:
1.    At man fra dansk side og i EU bør være opmærksom på implementeringen af CRR3 og output-gulvet udenfor EU, herunder en udskydelse af ikrafttrædelse. For at de europæiske banker kan fastholde konkurrenceevne i forhold til særligt de amerikanske banker, kan der være brug for, at der i EU ses nærmere på den allerede igangsatte implementering og en vurdering af, om der skal foretages ændringer.

Implementeringsplanen ses herudover ikke at være fuldt dækkende for de ændringer, som indgår i Kapitalkravsdirektivet. Der er også nye regler for bl.a. egnetheds- og hæderlighedsvurdering af ledelseskandida-ter. Det gælder bl.a. ift. krav om, at virksomheden skal foretage egnetheds- og hæderlighedsvurdering og i visse tilfælde udarbejde ansøgningsskema til Finanstilsynet inden kandidatens indtræden. Kravene rummer selskabsretlige problemstillinger ift. generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og valg af bestyrelsesformand, hvor virksomheden vil kunne komme i en situation, hvor virksomheden ikke har mulighed for at overholde kravene, inden kandidaten selskabsretligt anses for indtrådt i stillingen. 
 

Konsekvenser for erhvervslivet 
 

Regelforum vil understrege i forhold til implementeringsplanens beskrivelse vedrørende højere kapitalkravs betydning for kreditinstitutters finansieringsomkostninger, at øgede krav til kapital medfører øgede kapitalomkostninger i penge- og realkreditinstitutter, og at det er udgifter, som institutterne løbende skal betale. Det kan gøre lån dyrere og dermed påvirke adgangen til lån. 
 

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
 

Regelforum anbefaler:
2.    At man fra dansk side afsøger mulighederne for fleksibilitet, og at man afdækker implementeringen af kapitalkravsdirektivets nye krav til egnetheds- og hæderlighedskrav i andre medlemslande med lignende selskabsretlige principper som i Danmark.