Baggrund og Problem
Problem
De lovmæssige rammer har stor betydning for udviklingen af innovation og digitalisering i EU. Regulering kan være en drivkraft for innovation og digitalisering, hvis lovgivningen er veludarbejdet, fleksibel og løbende opdateret. Omvendt kan regulering også fungere som en barriere, hvis lovgivningen indeholder for detaljerede krav (anvendelse af specifikke teknologier eller detailkrav), eller hvis lovgivningen er forældet og ude af trit med markedsudviklingen.
Innovationsvenlig og digitaliseringsparat lovgivning er derfor et direkte konkurrenceparameter, når eksempelvis danske virksomheder slås med globale giganter såsom Amazon. Skal europæiske virksomheder stå stærkt i konkurrencen, er det essentielt, at EU-reguleringen bliver mere digitaliseringsklar, fremtidssikret og innovationsfremmende. Det skal også fremme en bedre implementering og mere effektiv håndhævelse.
Berørt EU-regulering
Den nuværende Kommission har allerede tænkt innovation ind i dagsordenen om bedre regulering. EU-Kommissionen har integreret et forsknings- og innovationsværktøj, der følger af princip 21 i Kommissionens værktøjskasse til bedre regulering ”Better Regulation Tool Box”. Værktøjskassen er 540 sider lang og indeholder råd til bedre regulering. Den er alene vejledende for Kommissionens generaldirektorater i det lovforbedrende arbejde (eksempelvis ved udarbejdelse af lovforslag, høringer og konsekvensanalyser).
I medfør af værktøjskassen indebærer forsknings- og innovationsværktøjet, at der ved udarbejdelse og revision af lovgivning på alle politikområder skal tages hensyn til indvirkningen på forskning og innovation. Derudover opridses eksempler på, hvordan høringer, konsekvensanalyser og politik bør udarbejdes, så der tages højde for innovation.
Berørt dansk lovgivning
Strategi for Danmarks digitale vækst fra 30. januar 2018, herunder særligt de fem agilitetsprincipper for erhvervsrettet regulering.
De fem principper er følgende:
1. Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller:
Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske eller beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses.
Det er vigtigt, at virksomheder hurtigt kan teste nye teknologier og forretningsmodeller på EU-plan, så virksomhederne inden for kort tid ved, hvilken regulering de er underlagt på tværs af EU-landene. Der bør derfor igangsættes initiativer i stil med eksempelvis Erhvervsministeriets Fintech Lab.
2.Teknologineutral:
Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.
3.Mere enkel og formålsbestemt:
Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør, i det omfang det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.
4.Helhedstænkende
Der er brug for en mere helhedstænkende tilgang til ny EU-regulering, hvis man vil sikre en ensartet tilgang til innovation og øge muligheden for at anvende nye digitale teknologier i EU. Kommissionen skal sikre sig, at ny regulering tager højde for sammenspillet mellem forskellige reguleringsområder, som kan have betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.
5. Sikre brugervenlig digitalisering
En god digital udmøntning af ny regulering er vigtig – også på EU-niveau. Ny regulering skal, hvor relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige. Det bør være en prioritet, at EU-reguleringen er digitaliseringsklar.
Berørte virksomheder
Mange brancher har allerede undergået markante ændringer og er blevet revolutioneret af ny teknologi, forretningsmodeller og digitale løsninger.
Produkter og services gør i stigende grad brug af digitale løsninger. Disse spiller en vigtig rolle i at tackle større samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringer, energi og ressourceknaphed.
Følgende case-katalog fra 2016 indeholder en ikke udtømmende liste af EU-lovgivning, der har positiv og negativ indflydelse på innovation på tværs af en bred vifte af brancher såsom fødevarer, cirkulær økonomi, transport og sundhed mv.
Begrundelse
Medlemsstaterne er hver især allerede i fuld gang med at tilpasse sig nye digitale tider og har igangsat initiativer vedrørende innovationsvenlig, digitaliseringsklar og fremtidssikret lovgivning. Den danske regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har bragt Danmark på forkant med den digitale udvikling i forbindelse med lanceringen af ”Strategi for Danmarks digitale vækst” fra 30. januar 2018. Strategien introducerer fem agilitetsprincipper, der skal sikre, at ny regulering kan tage imod nye forretningsmodeller, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt brug af nye teknologier. Sverige har også søsat en digitaliseringsstrategi med fem milepæle, der skal sikre kompetencer, digital sikkerhed, digital innovation, digital styring og digital infrastruktur. Derudover har Holland under sit EU-formandskab (januar-juni 2016) været stærk fortaler for, at EU-reguleringen bliver mere innovationsvenlig. Endelig har Storbritannien også igangsat en national digitaliseringsstrategi ’Government Digital Strategy’.
Omkring 70 pct. af erhvervsreguleringen i Danmark stammer fra Bruxelles. Hvis danske og europæiske virksomheder skal stå stærkt i den heftige globale konkurrence er der brug for en samlet EU-strategi. Derfor er det essentielt, at innovationsvenlig og digitaliseringsklar regulering bliver en høj prioritet for en ny Kommission.
Forventede konsekvenser for erhvervslivet
Innovation og digitalisering er en af forudsætningerne for vækst i Europa. Det øger vores globale konkurrenceevne, skaber arbejdspladser og er i sidste ende grundlaget for vores velfærd.
EU har i mange år været global frontløber, når det gælder innovation, men EU er oppe imod andre hurtigt bevægende markeder som Kina og USA. Skal EU fortsætte med at sætte standarder, kræver det en EU-regulering, der fremmer innovation og digitalisering.
Anbefaling
Anbefaling
Det er vigtigt, at innovationsprincippet i højere grad kan operationaliseres og anvendes korrekt på tværs af Kommissionen. Flere interessenter har kritiseret Kommissionens tjenestegrene for manglende eller inkonsekvent anvendelse af værktøjskassen til bedre regulering og dermed innovationsprincippet.
Der skal være et styrket fokus på fremtidssikret og digitaliseringsparat EU- regulering, der giver trygge rammer for udviklingen af nye forretningsmodeller og innovation til fordel for borgerne. Det er vigtigt, at Danmark fortsat prioriterer, at der bliver fulgt op på Kommissionens igangværende arbejde vedrørende anvendelse af innovationsprincippet, og at erfaringerne gives videre til en ny EU-Kommission. Den danske regering bør samtidig prioritere, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering bliver en aktiv del af Kommissionens kommende arbejde med ny EU-regulering.
Eksempelvis var dette ikke tilfældet, da den nye europæiske standardformular European Single Procurement Document, ESPD , trådte i kraft i 2016. Desværre var ESPD’en unødig kompliceret at udfylde, den indeholdte uklare og overflødige punkter, og der var en del tekniske problemer i den elektroniske udgave.
Regeringen bør ved samme lejlighed arbejde for bedre implementering og mere effektiv håndhævelse af EU-regulering.
Særlige hensyn
Forsigtighedsprincippet kan anvendes, når der er behov for et hurtigt indgreb, hvis der opstår fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet. Det er et vigtigt og godt princip, som bidrager til at skabe tillid til nye produkter og serviceløsninger. Det er vigtigt, at det bevares.
Igangværende dansk indsats
Rådsarbejdsgruppen for Bedre Regulering har siden det hollandske formandskab i 2016 løbende haft drøftelser om fremtidssikret og innovationsvenlig lovgivning. Sammen med Kommissionen har skiftende formandskaber indsamlet ’best practice’ fra medlemsstaterne for implementering af innovationsprincippet og fremtidssikring af lovgivning. Det er et arbejde, som Danmark har støttet stærkt op om, og som kan styrkes med de fem agilitetsprincipper.
Yderligere oplysninger
Det må formodes, at en mulig introduktion af et ”One In – One Out”-princip skaber et øget behov for at hente byrdelettelser gennem brugervenlige digitale løsninger.
Forslaget er overført fra en anbefaling fra Virksomhedsforum for enklere regler.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regeringen tiltræder anbefalingen og arbejder for, at Kommissionen i højere grad aktiverer
innovationsprincippet, og sikrer systematisk indarbejdelse af principper for fremtidssikker og
digitaliseringsklar regulering på tværs af eksisterende bedre reguleringsinitiativer.
Regeringen vil arbejde for i dialog med Kommissionen og øvrige medlemsstater, at innovationsprincippet i højere grad bliver et systematisk reguleringsscreenings værktøj. Regeringen er enig i, at implementering og håndhævelse er en vigtig dagsorden, og vil bl.a. fremme dette gennem indsatsen for at fremme digitaliseret og fremtidssikker regulering, idet medlemsstaternes muligheder for at implementere effektivt og ensartet øges med et fokus på enkel og formålsbestemt regulering, der lettere kan digitaliseres.