INDFØR MULIGHED FOR GRUPPEINVESTERINGER (SYNDIKERING)

Hvis iværksættervirksomheder skal vokse, så har de generelt et stort behov for risikovillig kapital. 

Gruppeinvesteringer har historisk set været en god mulighed for iværksættervirksomheder til at få adgang til risikovillig kapital, da det giver investorerne mulighed for at sprede deres risikable investeringer udover en bred portefølje af start-ups.  

Muligheden for gruppeinvesteringer benyttes bl.a. når en virksomhed rejser kapital via en crowdfundingplatform, og når en virksomhed søger kapital blandt et investornetværk, hvor flere business angels går sammen om at investere i én virksomhed. 

I en nylig afgørelse fra Skatterådet (SKM2020.365.SR), er det imidlertid blevet bekræftet, at der er et loft på maksimalt syv investorer for gruppeinvesteringer. Den konkrete lovbestemmelse blev i sin tid ændret med det formål at forhindre, at danske investorer køber andele i investeringsinstitutter udenfor EU, som i praksis opererede med lav eller ingen beskatning. Bestemmelsen blev derfor indsat for at lukke et helt konkret skattehul.

Afgørelsen fra Skatterådet betyder desværre, at grupper over syv investorer, nu skal betragtes som et investeringsselskab, og derfor skal investeringen lagerbeskattes. 

Principperne bag lagerbeskatning betyder, at man betaler skat af sine værdistigninger dvs. både udbytter samt realiserede og urealiserede gevinster. Det er modsat realisationsbeskatning, hvor investoren først skal betale skat, den dag gevinsten realiseres. For private investorer er lagerbeskatning dermed mindre gunstig end den ”almindelige” realisationsbeskatning. 

Lagerbeskatning gør, at private investorer, som deltager i en gruppeinvestering på over syv investorer, risikerer at skulle betale en skatteregning af et afkast, som investoren endnu ikke har realiseret og med overhængende sandsynlighed aldrig realiserer. Disse konsekvenser ses ikke at være tilsigtede, da Skatterådet lagde op til at justere Aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 19, stk.1, nr. 2, pkt. 4-5.

Formålet med ændringen var at undgå, at man kunne benytte gruppeinvesteringer i lavskattelande til at slippe for at betale skat. Med den foreslåede justering fra Regelforum vil man fortsat lukke for skattehjullet og samtidig sikre, at investeringer fra business angels og crowdfunding, nemmere kan nå ud til danske startups.

Investornetværk så som DanBAN og Keystones har vist, at gruppeinvesteringer fungerer rigtig godt - men med den nye form for beskatning står det klart, at gruppeinvesteringer vil blive benyttet i langt mindre grad, ligesom det medfører endnu en barriere for at få investeringscrowdfunding til at fungere i Danmark.

Investeringscrowdfunding er en måde, hvor iværksættere kan rejse egenkapital gennem godkendte crowdfundingplatforme – en slags online ”Løvens Hule”. Når investorer investerer i virksomheder via crowdfunding, vil der blive oprettet et syndikeringsselskab til formålet.

En af årsagerne til, at der endnu ikke findes danske investeringscrowdfundingplatforme i Danmark, skyldes at reglerne for beskatning af syndikeringsselskaber (gruppeinvesteringer) er ugunstige. Ved Investeringscrowdfunding er der altid flere investorer, der går sammen om at tilvejebringe den samlede investering i en virksomhed. Det sker gennem et syndikeringsselskab, som typisk består af 5-20 investorer – altså oftest flere end syv investorer.

Det skal dog bemærkes, at der findes en række undtagelser til, hvornår et selskab med over syv investorer skal betragtes som et investeringsselskab. Dette er blandt andet 1) hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver er placeret i andet end værdipapirer, 2) hvis syndikeringsselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det andet selskab, og 3) hvis syndikeringsselskabet har bestemmende indflydelse over det andet selskab. Det er dog sjældent, at en investering i en iværksættervirksomhed via et syndikeringsselskab vil falde ind under en af disse undtagelser.

Løsningen på problemstillingen er ikke, at hver investor investerer direkte i virksomheder. Det skyldes f.eks., at når der skydes venturekapital ind i selskabet, kan det være administrativt tungt for iværksætteren og besværligt for eventuelle fremtidige investorer at håndtere mange direkte aktionærer frem for ét syndikeringsselskab. Det vil være mere byrdefuldt for iværksætteren, da alternativet vil være, at der vil blive indgået en ejeraftale mellem alle ejerne. Det er selvsagt mere besværligt og omkostningstungt, hvis der er 25 ejere, end hvis der blot er én repræsentant for et samlet syndikeringsselskab. Tilsvarende stiger besværet og omkostningerne ved at afholde generalforsamlinger med antallet af ejere. Når der foretages mange, små direkte investeringer frem for én investering via et syndikeringsselskab stiger kompleksiteten i ejerkredsen, hvilke kan afholde mulige investorer fra at skyde penge i virksomheden i fremtiden.

Det skal bemærkes, at der findes andre sammenhænge, hvor lagerbeskatningen kan give mening. Navnlig for store institutionelle investeringsforeninger. Derfor er det vigtigt at forslaget indføres med valgmulighed for grupper over syv investorer, om de ønsker at blive beskattet som en investeringsforening, så det ikke får konsekvenser for investeringsbranchens nuværende set-up.

Potentiale     

Den beskrevne problemstilling udgør en væsentlig byrde for business angels, der investerer risikovillig kapital i danske iværksættervirksomheder. Ved at indføre denne anbefaling, vil det fremme mulighederne for, at iværksættere kan modtage finansiering i de tidlige faser.

Samtidig vil anbefalingen minimere barrieren for at kunne udvikle et velfungerende marked for investeringscrowdfunding i Danmark. Danmark er langt bagud sammenlignet med andre europæiske lande i forhold til at skabe mulighed for at rejse risikovillig kapital via investeringscrowdfunding.

Relevant regulering    

Aktieavancebeskatningsloven § 19 (stk.1, nr. 2, pkt. 4-5)  er en barriere, fordi gruppeinvesteringer med over syv investorer skal betragtes som et investeringsselskab. Det betyder, at de er underlagt en mere ugunstig beskatning i form af lagerbeskatning fremfor realisationsbeskatning.

Yderligere oplysninger    

Ændringen vurderes at være provenuneutral, da der alene vil være tale om at gå fra et lagerbeskatnings- til et realisationsbeskatningsprincip.

Se desuden bindende svar fra SKAT for konkret eksempel: SKM2020.365.SR 

Anbefalingen følges ikke. 

Det skyldes en række forhold, herunder at anbefalingen vurderes at medføre:

•    Øget risiko for skatteundgåelse, da forslaget som følge af reglerne om kapita-lens frie bevægelighed ikke kan begrænses til kun at omfatte EU-gruppeinvesteringsselskaber og gruppeinvesteringsselskaber i lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med. Dermed kan ”gruppeinvesteringen” foretages via investeringsselskaber i lavskattelande, hvormed investorerne potentielt kan undgå dansk beskatning. 

•    Mindreprovenu for det offentlige, som potentielt kan udgøre en betydelig størrelsesorden. Det skyldes, at det offentlige vil have et (mindre) rentetab ved en overgang til realisationsbeskatning for personers investeringer. Dertil vil der være en risiko for bortfald af beskatningen ved selskabers investeringer samt ved evt. skatteundgåelse, som potentielt kan udgøre en betydelig størrelsesorden. I forhold til et evt. bortfald af beskatningen af selskabers investeringer, skyldes det, at anbefalingen skaber en risiko for, at selskaber kan konvertere skattepligtige porteføljeaktier i investeringsselskaber til skattefri porteføljeaktier.

•    Øget kompleksitet i reglerne for beskatning af kollektive investeringer. Det skyldes, at anbefalingen indfører særregler og en fritvalgsordning for endnu en specifik kollektiv investering (”gruppeinvestering”/”syndikering”). 

•    Muligt samfundsøkonomisk tab som følge af, at anbefalingen indfører en særlig fordel for investeringer via visse typer af kollektive investeringsformer (”gruppeinvesteringer”/”syndikering”). Sådanne særregler tilskynder personer og selskaber til at vælge denne form for investeringsstrategi alene af hensyn til skatten, og dermed i mindre grad af hensyn til, hvor det forventede afkast før skat er størst og omkostningerne er lavest.