Baggrund og Problem
Problem
Den traditionelle lovudviklingsproces anvender i øjeblikket ikke en databaseret eksperimenterende tilgang eller læringsloops baseret på Lean metoder.
Den baserer sig ofte på analyser og fremtidige prognoser baseret på visse modeller. Selvom økonomiske modeller kan være indsigtsfulde, er de ikke i stand til alene at indfange den virkelige verdens kompleksitet.
At vedtage en lovgivning der på papiret skal løse problemer, og som har fået flertal og støtte fra interessegrupper, er derfor muligvis ikke nok til faktisk at opnå de ønskede resultater og effekter. Lovgivningen kan også blive unødigt kompliceret på grund af overflødige klausuler, der skal undgå hypotetiske risici, eller vi kan gå glip af endnu bedre forslag.
Vi forbinder i øjeblikket ikke lovgivning med klart definerede problemer med målbare mål, og derfor kan vi ikke vurdere, om lovgivningen i sidste ende har bragt os tættere på den effekt vi ønsker.
Anbefaling
Regelforum anbefaler at, Justitsministeriet drager inspiration fra, hvordan innovation håndteres i den private sektor, særligt i teknologivirksomheder, og ved at gøre brug af lean-læringsmetode. Regelforum foreslår at, Justitsministeriet;
• Udarbejder en vejledning til lovskrivere om, hvordan de kan anvende lean metoder, herunder eksperimenter som en legitim metode i lovarbejdet og i implementering og vejledning om loven.
• Iværksætter en indsats for at kommunikere om mulighederne for at anvende metoderne, fx gennem video, workshops, osv.
• Tilbyder myndighederne mulighed for at arbejde med eksperter, som har erfaring med iterative datadrevne eksperimenter fra det private erhvervsliv, som led i en opbygning af kompetencer indtil lean metoders anvendelse i lovarbejdet bliver mere udbredt i myndighederne og en del af kulturen.
Kernen i lean metode er at definere klare målbare mål, der skal opnås gennem lovgivning. De vigtigste aspekter af metoden kan opsummeres i følgende trin:
• Start med at skabe ”minimum viable versions” af mulige lovforslag. Disse kan udvikles internt og med inddragelse af forskellige interessegrupper samt forslag fra offentligheden og eksperter.
• For at verificere lovforslagene afprøves de i mindre grupper. Implementer lovforslagene uden at gøre dem for komplekse,
med fokus på de væsentligste elementer i et begrænset område eller gruppe.
• Mål effekten af lovgivningen med fokus på de mål den skal opfylde, og eventuelle utilsigtede virkninger.
• Baseret på resultaterne fra målingerne udformes hypoteser om, hvordan lovgivningen kan forbedres, og en ny version udvikles.
o Eksternt input kan også integreres i forbedringsprocessen.
o Målet er at køre analysen og opdateringen af lovgivningen så hurtigt som muligt. I nogle tilfælde kan et eksperiment i en virksomhed udføres på en time, fx hvor to versioner af en webside sammenlignes og testes af. Længden på en eksperimenteringscyklus kommer an på hvor hurtigt man kan få væsentlige data nok til at lave en vurdering. En 3-måneders cyklus giver dobbelt så hurtig læring som en 6-måneders cyklus. Hovedudfordringen er at indsamle tilstrækkelige data til en meningsfuld fortolkning.
• Når der er tilstrækkelig evidens for, at en lovgivning skaber de ønskede resultater, kan den implementeres bredt. Tidslinjen for dette kan variere fra måneder til flere år, afhængigt af hvor meget læring der er blevet opnået.
• For at drive denne proces bør lovarbejdet ideelt set være organiseret således, at man har ansvar for at opnå læring og mandat til at eksperimentere med lovforslag. Dette indebærer også, at politikerne har ansvaret for at beslutte og definere de vigtigste problemer og give plads til organisationen, interessegrupper og offentligheden til at finde frem til, hvilke konkrete regler der kan fungere og give effekt.
Potentiale
Ved at anvende en iterativ lovgivningsproces kan vi udvikle og forenkle lovgivningen til de vigtigste og mest effektive dele.
Det betyder ikke mindre regulering eller deregulering, tværtimod: det betyder mere effektiv regulering.
Anbefalingen har snitflader til OECDs anbefaling fra 2021 om agil regulering, som et redskab til at fremme innovation. OECDs; Regulatory policy Division udgav i april 2024 endvidere et arbejdspapir: ”Regulatory experimentation: Moving ahead on the agile regulatory governance agenda”, som skal hjælpe OECDs medlemmer med at udvikle og udføre regulatoriske eksperimenter på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Der er i papiret flere eksempler fra andre lande, som der kan søges inspiration i.
Relevant regulering
Anbefalingen har principielt relevans på al national erhvervsregulering men er ikke et generelt quick fix til al regulering. Den udvider lovskrivers værktøjskasse og bør overvejes at bruge på udvalgte områder. Visse områder af reguleringen kan dog være mere egnede og prioriteres for at teste den iterative metode - især de områder hvor problemer lettere kan kvantificeres, hvor der er nem adgang til data og hvor effekterne kan måles ved hjælp af nøgleindikatorer. Der kan også søges inspiration i ovennævnte arbejdspapir fra OECD, hvor der er en række cases på anvendelsesområder.
Yderligere oplysninger
Brugbare kilder omkring lean metoden:
Lean Startup and the business model: Experimenting for novelty and impact
The Lean Startup Framework: Closing the Academic–Practitioner Divide
The Lean Startup, Erik Ries, 2011
Blog: Why Lean Enterprise Transformation Is Hard
Kort video omkring centrale begreber