Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Direktivet om industrielle emissioner er EU’s hovedredskab til at regulere forurenende emissioner fra store industrianlæg og udgør bl.a. den overordnede ramme for udstedelsen af danske miljøgodkendelser. Ca. 650 danske industrianlæg og 1.750 svine- og fjerkræbrug er i dag omfattet af IED.
Formålet med revisionen af direktivet er at sikre en fortsat og større reduktion af de miljø- og sundhedsskadelige virkninger fra store industrianlæg og landbrug samt at sikre en bæredygtig produktion og mere lige konkurrencevilkår i EU.
Ændringerne i direktivet skal især skærpe miljøkravene til de omfattede virksomheder og understøtte en mere ensartet implementering på tværs af EU. Herudover udvides antallet af virksomheder, hensyn til klima, cirkulær økonomi og offentlighedens inddragelse indtænkes i miljøgodkendelserne og som en del af den endelige aftaletekst, skal inklusionen af kvæg genbesøges i 2026.
For de enkelte brancher omfattet af IED, vil de konkrete krav blive implementeret via gennemførelsesretsakter, der fastlægger specifikke miljøkrav for de forskellige omfattede sektorer. Disse krav skal følges af medlemsstaterne, når de udsteder miljøgodkendelser.
Konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er oprindeligt skønnet at medføre løbende erhvervsøkonomiske omkostninger på mellem 23,5-27,7 mio. kr. årligt. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er primært forbundet med virksomheders etablering af et miljøledelsessystem. Det skønnes, at etableringsomkostningerne for et certificeret miljøledelsessystem med ekstern revision, typisk vil være i størrelsesordenen 0,4-0,6 mio. kr. pr. virksomhed med efterfølgende årlige driftsomkostninger på mellem 0,1-0,15 mio. kr. Forpligtelsen skønnes at berøre 170 virksomheder. De samlede omstillingsomkostninger er således oprindeligt skønnet hermed at ligge omkring 85 mio. kr., med løbende årlige omkostninger på omkring en fjerdedel heraf. Endvidere er der brugerbetaling forbundet med miljøgodkendelserne, i form af varige udgifter på mellem 2,5 og 3,2 mio. kr. for virksomhederne.
Skønnet er konservativt og baseret på det fremsatte forslag fra Kommissionen. Det forventes at omkostninger bliver væsentligt lavere end det oprindelige skøn. Det skyldes flere forhold, herunder at der vil være færre virksomheder omfattet end forventet, eksempelvis er kvæg er ikke længere inkluderet, at en væsentlig del af virksomhederne allerede har et certificeret miljøledelsessystem med ekstern revision og at flere miljøkrav er blevet lempet.
Selve direktivet er grundlaget, der sætter den ydre ramme for den fremtidige udvikling af de miljøkrav, der vil blive gældende for de omfattede virksomheder. Det betyder at de miljøkrav, der fastsættes på baggrund af BAT (den bedste tilgængelige teknologi), besluttes efterfølgende ved gennemførelsesretsakter, hvilket kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Herudover er der flere udeståender, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser først kan kvantificeres nærmere efter de er vedtaget i gennemførelses- eller delegerede retsakter.
Metode til implementering
Der tages udgangspunkt i en minimumsimplementering, ved implementering af ændringerne fra direktivet. Miljøministeriet vil være fokuseret på at undgå dobbelt rapportering for virksomheder og myndigheder, herunder hvis der allerede er udarbejdet indikatorer eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med anden relevant lovgivning, eksempelvis CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).
Det er ikke et krav af direktivet, at miljøledelsessystemet skal være certificeret, det skal blot leve op til kravene i direktivet og auditeres af en akkrediteret miljøverifikator.
I henhold til de udeståender, der stadig mangler at blive taget stilling til, vil Miljøministeriet inddrage interessenter, for at sikre en så hensigtsmæssig implementering som muligt. Det gælder for eksempel den kommende gennemførelsesretsakt om hvor stor en del af miljøledelsessystemet, der skal offentliggøres.
Inddragelse af interessenter
Miljøministeriets vil afholde møder med Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer for at sikre den mest hensigtsmæssige implementering i henhold til de omfattede virksomheder.
Interessenter planlægges inddraget i forbindelse med den almindelige høringsproces ift. de ændringer, der vil blive foretaget i henhold til de relevante bekendtgørelser. Bekendtgørelserne, som skal udmønte reglerne, forventes sendt i offentlig høring i fjerde kvartal 2025.
Herudover er det almindelig praksis at afholder møder i bredere og snævre regi i forbindelse med nye væsentlige reguleringer eller ændringer af eksisterende reguleringer.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Der er ikke planer om at undersøge implementering af retsakten i andre EU-lande, udover at der dog løbende vil blive deltaget i workshops og møder, hvor vidensdeling om implementering vil forekomme.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Delegerede- og gennemførelsesretsakter med væsentlige erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser vil blive forelagt interessenterne.
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Regelforum bemærker indledningsvist, at Direktivet for Industrielle Emissioner, IED, er et centralt direktiv i industrireguleringen.
Regelforum anbefaler:
1. At regeringen følger op på implementeringsplanen med at svare på:
a. Hvad planerne for implementering er for de større svine- og fjerkræbrug, der også er omfattet af direktivet? Regelforum bemærker, at implementeringsplanen, som forummet har modtaget, kun omfatter de ca. 650 industrianlæg, men ikke de større svine og fjerkræbrug (>1750 anlæg), som udgør langt den største andel af omfattede anlæg i Danmark. De større husdyrbrug er i det ændrede direktiv omfattet af et nyt kapitel i direktivet, hvor kravene til godkendelser og tilsyn er væsentlig reduceret i forhold til nuværende regler.
b. Hvordan ændringerne vil være udover den meget overordnede beskrivelse, som indgår i implementeringsplanen. Det bør f.eks. anføres, hvilke nye krav, direktivet kommer til at medføre. Forummet efterspørger herunder, at ministeriet nævner kemikalieoversigter og -brug samt ressourceeffektivitet (energi og vand).
Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum anbefaler:
2. At der gennemføres en bredere analyse af konsekvenser for erhvervslivet som følge af implementeringen af IED. Især af de nye regler for husdyrbrug, som sætter forenklede krav til godkendelser i forhold til det implementerede direktiv fra 2010.
Metode til implementering
Regelforum anbefaler:
3. At ministeriet vurderer og oplyser, om der er behov for lovændringer ved implementering i dansk ret, herunder implementering af de ændrede regler for husdyrbrug i direktivet. Det er især vigtigt, da implementeringen for husdyrbrug er flyttet til Ministeriet for Grøn Trepart og der er snitflader, som skal afklares i forhold til Miljøbeskyttelsesloven.
4. At ministeriet med henblik på at samle hjemlen tydeligt - og danne indgangen for de efterfølgende gennemførelsesretsakter - implementerer IED som en enkelt bekendtgørelse under Miljøbeskyttelsesloven (eller som sin helt egen lov).
Regelforum bakker op om minimumsimplementering af direktivet og undgåelse af ekstra byrder for erhvervslivet.
Inddragelse af interessenter
Regelforum bemærker, at ministeriet anfører, at gennemførelsesretsakter vil blive diskuteret med berørte interessenter. Miljøstyrelsen har imidlertid valgt fra 2025 at lukke sin indsats gennem mange år omkring danske virksomheders bidrag til BREF-dokumenterne, der er et centralt værktøj i direktivet. Det betyder, at man derved lukker et meget virksomt redskab for danske virksomheder til indsigt og indflydelse. Samtidig må det også forventes at besværliggøre ministeriets indsamling af viden om, hvad man skal stemme om i artikel 13 og artikel 75 udvalgene, som vedtager de delegerede retsakter på sektorniveau, når man ikke følger indholdet i forhandlingerne.
Regelforum anbefaler:
5. At interessenter inddrages i tæt dialog om implementeringen både i Miljøministeriet for industrianlæg og i Ministeriet for Grøn Trepart for større husdyrbrug. Det anbefales videre, at ministeriet oplyser, hvem der tager initiativ til de omtalte møder mellem ministeriet og interessenter, som de nye regler vil påvirke.
6. At det oplistes, hvilke bekendtgørelser ministeriet forventer, der bliver berørt. Ministeriet har allerede ved mandatnotatet forholdt sig til implementeringsrækkevidden, hvorfor interessenter kan identificeres og omfanget af interessentinddragelse skitseres. Ministeriet skriver kun om bekendtgørelser. Såfremt der vurderes at være behov for lovændringer, så kan en tilsvarende inddragelsesproces være relevant.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Regelforum anbefaler:
7. At ministeriet/de to ministerier i svaret til forummet beskriver, hvordan BREF-dokumenter bliver håndteret i Danmark til forskel fra andre medlemslande.
8. At de to ministerier afsætter tilstrækkelige ressourcer til at være aktive og få indflydelse på delegerede- og gennemførelsesretsakter, som forhandles i 2025 og 2026. Disse kan medføre store økonomiske og administrative byrder for dansk erhvervsliv. For husdyrbrug er det især forhandlingerne om gennemførelsesretsakten om ensartede driftsregler for husdyrbrug. Disse vil have direkte betydning for drift og investeringer i ny teknologi for husdyrbrug i fremtiden. For industrianlæg er det især retsakter omkring transformationsplaner og overensstemmelse procedurer for grænseværdier, hvor Miljøministeriet bør arbejde for mindst mulige unødvendige administrative byrder for virksomhederne.