IED – Direktivet for industrielle emissioner

Indflyvningstekst    

Direktivet om industrielle emissioner er EU’s hovedredskab til at regulere forurenende emissioner fra store industrianlæg og udgør bl.a. den overordnede ramme for udstedelsen af danske miljøgodkendelser. Ca. 650 danske industrianlæg og 1.750 svine- og fjerkræbrug er i dag omfattet af IED. 
Formålet med revisionen af direktivet er at sikre en fortsat og større reduktion af de miljø- og sundhedsskadelige virkninger fra store industrianlæg og landbrug samt at sikre en bæredygtig produktion og mere lige konkurrencevilkår i EU. 

Ændringerne i direktivet skal især skærpe miljøkravene til de omfattede virksomheder og understøtte en mere ensartet implementering på tværs af EU. Herudover udvides antallet af virksomheder, hensyn til klima, cirkulær økonomi og offentlighedens inddragelse indtænkes i miljøgodkendelserne og som en del af den endelige aftaletekst, skal inklusionen af kvæg genbesøges i 2026. 
For de enkelte brancher omfattet af IED, vil de konkrete krav blive implementeret via gennemførelsesretsakter, der fastlægger specifikke miljøkrav for de forskellige omfattede sektorer. Disse krav skal følges af medlemsstaterne, når de udsteder miljøgodkendelser.

Konsekvenser for erhvervslivet    

Forslaget er oprindeligt skønnet at medføre løbende erhvervsøkonomiske omkostninger på mellem 23,5-27,7 mio. kr. årligt. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er primært forbundet med virksomheders etablering af et miljøledelsessystem. Det skønnes, at etableringsomkostningerne for et certificeret miljøledelsessystem med ekstern revision, typisk vil være i størrelsesordenen 0,4-0,6 mio. kr. pr. virksomhed med efterfølgende årlige driftsomkostninger på mellem 0,1-0,15 mio. kr. Forpligtelsen skønnes at berøre 170 virksomheder. De samlede omstillingsomkostninger er således oprindeligt skønnet hermed at ligge omkring 85 mio. kr., med løbende årlige omkostninger på omkring en fjerdedel heraf. Endvidere er der brugerbetaling forbundet med miljøgodkendelserne, i form af varige udgifter på mellem 2,5 og 3,2 mio. kr. for virksomhederne.

Skønnet er konservativt og baseret på det fremsatte forslag fra Kommissionen. Det forventes at omkostninger bliver væsentligt lavere end det oprindelige skøn. Det skyldes flere forhold, herunder at der vil være færre virksomheder omfattet end forventet, eksempelvis er kvæg er ikke længere inkluderet, at en væsentlig del af virksomhederne allerede har et certificeret miljøledelsessystem med ekstern revision og at flere miljøkrav er blevet lempet. 

Selve direktivet er grundlaget, der sætter den ydre ramme for den fremtidige udvikling af de miljøkrav, der vil blive gældende for de omfattede virksomheder. Det betyder at de miljøkrav, der fastsættes på baggrund af BAT (den bedste tilgængelige teknologi), besluttes efterfølgende ved gennemførelsesretsakter, hvilket kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.  

Herudover er der flere udeståender, hvorfor de erhvervsøkonomiske konsekvenser først kan kvantificeres nærmere efter de er vedtaget i gennemførelses- eller delegerede retsakter.

Metode til implementering    

Der tages udgangspunkt i en minimumsimplementering, ved implementering af ændringerne fra direktivet. Miljøministeriet vil være fokuseret på at undgå dobbelt rapportering for virksomheder og myndigheder, herunder hvis der allerede er udarbejdet indikatorer eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med anden relevant lovgivning, eksempelvis CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). 
Det er ikke et krav af direktivet, at miljøledelsessystemet skal være certificeret, det skal blot leve op til kravene i direktivet og auditeres af en akkrediteret miljøverifikator. 

I henhold til de udeståender, der stadig mangler at blive taget stilling til, vil Miljøministeriet inddrage interessenter, for at sikre en så hensigtsmæssig implementering som muligt. Det gælder for eksempel den kommende gennemførelsesretsakt om hvor stor en del af miljøledelsessystemet, der skal offentliggøres.
 

Inddragelse af interessenter    

Miljøministeriets vil afholde møder med Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer for at sikre den mest hensigtsmæssige implementering i henhold til de omfattede virksomheder.
Interessenter planlægges inddraget i forbindelse med den almindelige høringsproces ift. de ændringer, der vil blive foretaget i henhold til de relevante bekendtgørelser. Bekendtgørelserne, som skal udmønte reglerne, forventes sendt i offentlig høring i fjerde kvartal 2025.
Herudover er det almindelig praksis at afholder møder i bredere og snævre regi i forbindelse med nye væsentlige reguleringer eller ændringer af eksisterende reguleringer.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande    

Der er ikke planer om at undersøge implementering af retsakten i andre EU-lande, udover at der dog løbende vil blive deltaget i workshops og møder, hvor vidensdeling om implementering vil forekomme.

Særlige hensyn i dansk kontekst

Delegerede- og gennemførelsesretsakter med væsentlige erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser vil blive forelagt interessenterne.
 

Anbefalingen følges delvist

Regelforum har afgivet 8 delanbefalinger, hvor 6 anbefalinger følges, 1 anbefaling følges delvist og 1 anbefaling følges ikke.

1)    Regelforum anbefaler, at regeringen følger op på implementeringsplanen med at svare på:
a.    Hvad planerne for implementering er for de større svine- og fjerkræbrug, der også er omfattet af direktivet?
b.    Hvordan ændringerne vil være udover den meget overordnede beskrivelse, som indgår i implementeringsplanen. Det bør f.eks. anføres, hvilke nye krav, direktivet kommer til at medføre. Forummet efterspørger herunder, at ministeriet nævner kemikalieoversigter og -brug samt ressourceeffektivitet (energi og vand).

Anbefalingen følges. Vedr. punkt a skal der bl.a. indsættes nye tærskler for IE-husdyrbrug, hvilket betyder, at der vil være flere husdyrbrug, som bliver omfattet af IE-direktivets regler. Driftsreglerne forventes at blive vedtaget ved gennemførelsesretsakt i Kommissionen d. 1. september 2026. Det forventes, at der her fastsættes de mere præcise krav for husdyrbrug, som vil være afgørende for fastsættelse af driftsregler.

Gennemførelsesretsakten skal senest være vedtaget 1. september 2026, og vil finde anvendelse 4, 5 og 6 år efter vedtagelse. Ændringerne forventes derfor først at skulle anvendes d. 1. september 2030. Implementeringen forventes at ske via husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Miljøledelsessystemer og kemikalieoversigter
Der har været fastsat krav i de enkelte BAT-konklusioner om et miljøledelsessystem. Dette krav ændres til et generelt krav, således at der stilles krav om, at anlæg, der er omfattet af direktivets kapitel 2, skal indføre et miljøledelsessystem, og der stilles minimumskrav til indholdet af systemet. Et af disse krav er, at systemet skal omfatte en fortegnelse over de farlige stoffer, der findes på, eller udledes fra, anlægget. Herunder skal det indeholde en risikovurdering af stoffernes indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt muligheden for reduktion eller substitution af stofferne.

Ressourceeffektivitet (vand og energi)
Direktivets artikel 15, stk. 4 stiller krav om, at den kompetente myndighed fastsætter bindende intervaller for miljøpræstationer. Intervallerne skal fastsættes på baggrund af de relevante BAT-konklusioner for branchen. Artiklen stiller yderligere krav om, at der skal fastsættes grænseværdier (BAT-AEPL’er) for miljøpræstationer vedrørende vand. Der skal yderligere fastsættes vejledende miljøpræstationsniveauer for affald og andre ressourcer herunder energi. Grænseværdierne for miljøpræstationsniveauer skal indgå i virksomhedernes miljøgodkendelser.

2)    Regelforum anbefaler, at der gennemføres en bredere analyse af konsekvenser for erhvervslivet som følge af implementeringen af IED. Især af de nye regler for husdyrbrug, som sætter forenklede krav til godkendelser i forhold til det implementerede direktiv fra 2010.

Anbefalingen følges. Der vil blive foretaget en opdateret analyse af konsekvenser for erhvervslivet ud fra de oplysninger, der er til rådighed ved implementering af direktivet. Idet driftsreglerne for husdyrbrug først vil blive vedtaget ved gennemførelsesretsakt i Kommissionen d. 1. september 2026, vil denne vurdering være behæftet med væsentlig usikkerhed.

3)    Regelforum anbefaler, at ministeriet vurderer og oplyser, om der er behov for lovændringer ved implementering i dansk ret, herunder implementering af de ændrede regler for husdyrbrug i direktivet. Det er især vigtigt, da implementeringen for husdyrbrug er flyttet til Ministeriet for Grøn Trepart og der er snitflader, som skal afklares i forhold til Miljøbeskyttelsesloven.

Anbefalingen følges. Implementeringen vil kræve ændringer af både husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven. Implementering af IED på husdyrbrugsområdet vurderes at kræve justering af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, herunder bl.a. indsættelse af nye tærskelværdier for, hvilke husdyrbrug der er omfattet af IED. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastlægge det endelige og præcise omfang, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fortsat afventer Kommissionens gennemførelsesretsakt.

På industriområdet vil der være behov for ændringer af Miljøbeskyttelsesloven. Det drejer sig især om ændringer af hjemler til bekendtgørelsesændringer. Det fremgår af svaret på spørgsmål 6, hvilke bekendtgørelser der skal ændres. Det drejer sig videre om en række materielle bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven bl.a. om miljøledelsessystem, undtagelse i krisesituationer, klimahensyn, overvågning i recipienten samt straf og erstatning.

4)    Regelforum anbefaler, at ministeriet med henblik på at samle hjemlen tydeligt - og danne indgangen for de efterfølgende gennemførelsesretsakter - implementerer IED som en enkelt bekendtgørelse under Miljøbeskyttelsesloven (eller som sin helt egen lov).

Anbefalingen følges ikke. Det er bl.a. ikke muligt inden for direktivimplementeringsfristen at udarbejde en IED-bekendtgørelse eller lov. Der anvendes en minimumsimplementering, der følger modellen for implementeringen af det oprindelige IE-direktiv fra 2010.

5)    Regelforum anbefaler, at interessenter inddrages i tæt dialog om implementeringen både i Miljøministeriet for industrianlæg og i Ministeriet for Grøn Trepart for større husdyrbrug. Det anbefales videre, at ministeriet oplyser, hvem der tager initiativ til de omtalte møder mellem ministeriet og interessenter, som de nye regler vil påvirke.

Anbefalingen følges. Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for Grøn Treparts har taget initiativ til at inddrage interessenter. Miljø- og Ligestillingsministeriet har haft regelmæssige møder med de væsentligste interessenter, og sendt relevant materiale i forhold til gennemførelsesakter i høring hos dem.

6)    Regelforum anbefaler, at det oplistes, hvilke bekendtgørelser ministeriet forventer, der bliver berørt. Ministeriet har allerede ved mandatnotatet forholdt sig til implementeringsrækkevidden, hvorfor interessenter kan identificeres og omfanget af interessentinddragelse skitseres. Ministeriet skriver kun om bekendtgørelser. Såfremt der vurderes at være behov for lovændringer, så kan en tilsvarende inddragelsesproces være relevant.

Anbefalingen følges. Det drejer sig om følgende bekendtgørelser:
•    Bekendtgørelse nr. 1027 af 02/09/2024 om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen)
•    Bekendtgørelse nr. 2079 af 15/11/2021 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (Standardvilkårsbekendtgørelsen)
•    Bekendtgørelse nr. 1940 af 04/10/2021 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (Store fyrbekendtgørelsen)
•    Bekendtgørelse nr. 1271 af 21/11/2011 om anlæg, der forbrænder affald (Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen)
•    Bekendtgørelse nr. 1491 af 07/12/2015 om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen)
•    Bekendtgørelse nr. 532 af 27/05/2024 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen)
•    Bekendtgørelse nr. 1444 af 20/12/2012 om anlæg, hvor der fremstilles titandioxid (Titandioxidbekendtgørelsen)

7)    Regelforum anbefaler, at ministeriet/de to ministerier i svaret til forummet beskriver, hvordan BREF-dokumenter bliver håndteret i Danmark til forskel fra andre medlemslande.
Anbefaling 7 følges. Miljøstyrelsen varetager Miljø- og Ligestillingsministeriets arbejde i forhold til BREF-processerne og udarbejdelse af BAT-Konklusioner. Miljøstyrelsen har fulgt EU's BREF-revisionsproces for udvalgte BREF-dokumenter.

Enkelte BREF-revisioner kan undtagelsesvist prioriteres højere, hvis de vurderes særlige vigtige, og der er adgang til viden internt i MST og/eller at branchen frivilligt bidrager med viden, som MST kan viderebringe. Der nedsættes ikke deciderede partnerskaber. Et eksempel på en helt særlig prioritereret indsats er udarbejdelsen af BAT-konklusioner for deponeringsanlæg. Miljøstyrelsen deltager aktuelt mere aktivt i den tekniske arbejdsgruppe, der blev nedsat i januar 2025.

Miljøstyrelsen vejleder generelt om BAT/BREF, herunder i forbindelse med vedtagelsen af nye BAT-konklusioner. Når nye BAT-konklusioner er vedtaget, skal tilsynsmyndigheden tage miljøgodkendelsen for de omfattede virksomheder op til revurdering. Tilsynsmyndigheden tilrettelægger revurderingen på en sådan måde, at vilkårene, der fastlægges som resultat af revurderingen, kan overholdes senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.

Miljøstyrelsen udarbejder som hovedregel ikke almindelige bindende forskrifter i forbindelse med nye BAT-konklusioner. Miljøstyrelsen er bekendt med, at andre medlemslande udarbejder bekendtgørelser eller lign. der fastsætter BAT- konklusionernes krav.

8)    Regelforum anbefaler, at de to ministerier afsætter tilstrækkelige ressourcer til at være aktive og få indflydelse på delegerede- og gennemførelsesretsakter, som forhandles i 2025 og 2026. Disse kan medføre store økonomiske og administrative byrder for dansk erhvervsliv. For husdyrbrug er det især forhandlingerne om gennemførelsesretsakten om ensartede driftsregler for husdyrbrug. Disse vil have direkte betydning for drift og investeringer i ny teknologi for husdyrbrug i fremtiden. For industrianlæg er det især retsakter omkring transformationsplaner og overensstemmelse procedurer for grænseværdier, hvor Miljøministeriet bør arbejde for mindst mulige unødvendige administrative byrder for virksomhederne.
Anbefalingen følges. I Miljø- og Ligestillingsministeriet varetager Miljøstyrelsen arbejdet med at følge direktivimplementeringen i de delegerede- og gennemførselsretsakter, som forhandles i 2025 og 2026, og styrelsen har deltaget aktivt i forbindelse med anmodninger om bidrag fra Kommissionen. I forbindelse med kommenteringen af Kommissionens udkast inddrager Miljøstyrelsen de væsentligste interessenter med henblik på at indhente bidrag herfra og sikre fokus på generelt at minimere de administrative byrder for virksomhederne og helt undgå unødvendige byrder. De væsentligste interessenter er L&S, DI, DE og KL. Indsatsen sker i det omfang, der er ressourcer til den.

Ministeriet for Grøn Trepart varetager sammen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø arbejdet med at følge direktivimplementeringen i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.