Hvidvaskforordningen (AMLR)

Indflyvningstekst   

Forpligtede enheder

Hvidvaskforordningen omfatter en række nye sektorer, ligesom anvendelsesområdet udvides for visse sektorer, der i dag er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (4. hvidvaskdirektiv). Med forordningen bliver flere virksomhedstyper (forpligtede enheder) omfattet af reguleringen (artikel 3):

-    virksomheder, der handler med ædelmetaller og ædelsten, enten regelmæssigt eller som vigtigste erhvervsmæssige virksomhed
-    fodboldagenter og professionelle fodboldklubber ift. specifikke transaktioner
-    crowdfundingtjenesteudbydere og crowdfundingformidlere
-    virksomheder, der handler med varer af høj værdi, enten regelmæssigt eller som vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.

Artikel 5

Hvidvaskforordningens artikel 5 fastsætter, at medlemsstaterne kan beslutte at undtage professionelle fodboldklubber, som deltager i den nationale fodboldturnerings øverste division, og som har en samlet årlig omsætning på under 5.000.000 EUR fra kravene i forordningen. Ligeledes kan medlemsstaterne beslutte at undtage professionelle fodboldklubber, som deltager i en division, der er lavere end den nationale fodboldturnerings øverste division.

Artikel 6

Hvidvaskforordningens artikel 6 fastsætter, at medlemsstaterne på nærmere angivne betingelser kan beslutte at undtage en række juridiske eller fysiske personer, herunder bl.a. virksomheder, der udøver udlåns- eller leasingvirksomhed, fra forordningens anvendelsesområde. Det stilles dog som betingelse herfor, at den juridiske eller fysiske person kun udøver virksomheden lejlighedsvist eller i et meget begrænset omfang samt at der er en helt begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Virksomheder, der udøver pengeoverførselsvirksomhed, kan ikke undtages fra kravene i forordningen. 
 
Artikel 77

Hvidvaskforordningens regulerer, hvilke dokumenter og oplysninger forpligtede enheder skal opbevare og det tidsrum som dokumenter og oplysningerne skal opbevares i. Forordningens artikel 77 åbner i den forbindelse mulighed for, at det i national lovgivning kan fastsættes, at dette tidsrum skal udvides, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge evt. hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.   

Artikel 80

Hvidvaskforordningens artikel 80 fastsætter bl.a. tærskler for store kontantbetalinger i relation til handler med varer og levering af tjenesteydelser. Reglerne vedrørende store kontantbetalinger fremgår af hvidvasklovens § 5, der implementerer 4. hvidvaskdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, og artikel 11, litra d. Reglerne vedrørende store kontantbetalinger bliver dermed med forordningen ensartet i medlemsstaterne. Det følger af bestemmelsen, at medlemsstaterne kan vedtage lavere tærskler efter høring af Den Europæiske Centralbank. 

Reelle ejere (artikel 2, nr. 28, og artikel 51-68):

Med hvidvaskforordningen fastsættes detaljerede regler om identifikation af reelle ejere, der dels udvides til at omfatte alle juridiske personer i Danmark, jf. art. 63, stk. 1, og dels udvides til at omfatte juridiske personer uden for EU på visse betingelser, jf. art. 67, stk. 1. Herudover udvides reglerne på en række punkter ift. 4. og 5. hvidvaskdirektiv mht. identifikation af de omfattede virksomheder, fonde og foreningers reelle ejere, herunder krav om grundoplysninger om den omfattede enhed. Herudover er der få områder i forordningen, hvor der er rum for national implementering: 

Efter forordningens art. 67, stk. 7, kan medlemsstaterne bestemme, at udenlandske juridiske enheder og udenlandske juridiske arrangementer ejerskab over fast ejendom direkte eller gennem formidlere, skal indberette oplysninger om reelt ejerskab ved ejerskab af fast ejendom ledsages af en begrundelse for indberetningen tidligere end fristen den 10. januar 2028.

Efter forordningens art. 67, stk. 8, kan medlemsstaterne på grundlag af risikoen udvide forpligtelsen til at registrere reelle ejere, når en udenlandsk juridisk person eller trust indgår en forretningsforbindelse til at omfatte forretningsforbindelser med udenlandske juridiske enheder, der er aktive den 10. juli 2027, dvs. eksisterende forretningsforbindelser, og meddele dette til Kommissionen. Kommissionen underretter de andre medlemsstater om sådanne beslutninger.

Efter hvidvaskforordningens artikel 68 skal medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Skatteministeriet bemærker: 
Hvidvaskforordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan undtage visse udbydere af spiltjenester helt eller delvist fra kravene i denne forordning (artikel 4). Andre kategorier spil kan efter forordningen ikke undtages. De kategorier af spil, hvor undtagelse ikke er muligt, er udvidet, således det ud over kasinoer også nu indeholder udbydere af spiltjenester, hvis hovedaktivitet er at udbyde onlinespiltjenester eller sportsvæddemålstjenester, som ikke er onlinespiltjenester, som drives af staten, enten gennem en offentlig myndighed eller en virksomhed eller et organ, som kontrolleres af staten. Som konsekvens heraf, vil flere udbydere af spiltjenester blive fuldt ud omfattet af hvidvaskforpligtelserne. 

Det er fortsat muligt at undtage øvrige udbydere af spiltjenester fra hvidvaskforpligtelserne helt eller delvist. En hel eller delvis undtagelse af hvidvaskreglerne vil dog forudsætte at det kan dokumenteres, at der er lav risiko for hvidvask, hvilket vil kræve en risikovurdering af den pågældende spiltjeneste.

Rigspolitiet bemærker:
Hvidvaskforordningen omfatter et krav om, at forpligtede enheder skal afholde sig fra at udføre transaktioner, som de er vidende om eller har en mistanke om er relateret til udbytte fra kriminel aktivitet eller finansiering af terrorisme. De skal i sådanne tilfælde afvente eventuelle instrukser fra FIU’en eller anden kompetent myndighed (artikel 71).

Hvidvaskforordningen omfatter desuden en forpligtelse for FIU’er til at samarbejde med EPPO og OLAF, bl.a. ved uopfordret at fremsende analyser og andre oplysninger til brug for enhederne (artikel 81, 82, 83 og 84). 

Advokatsamfundet bemærker: 
Hvidvaskforordningen omfatter nye forpligtede enheder. Med forordningen bliver advokater, der yder skatterådgivning som vigtigste forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed, omfattet af reguleringen (artikel 3, nr. 3, litra a).  

Forordningen omfatter desuden specifikke bestemmelser vedrørende advokaters indberetning af mistænkelige transaktioner (artikel 70). Det fremgår af artikel 70, stk. 2, at bl.a. advokater er undtaget fra underretningsforpligtelsen i artikel 69, stk. 1. Som noget nyt fremgår der dog også en række undtagelser hertil. 
Det fremgår af artikel 70, stk. 2, at advokater ikke er omfattet af undtagelsen, når de a) deltager i hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, b) yder juridisk rådgivning med henblik på hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller c) har kendskab til, at kunden søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme; kendskab eller formål kan udledes af objektive, faktiske forhold.  

Det fremgår desuden af artikel 70, stk. 3, at medlemsstaterne kan beslutte, at undtagelsen for bl.a. advokater ikke finder anvendelse, og at medlemsstaterne kan pålægge yderligere indberetningsforpligtelser. 
 

Konsekvenser for erhvervslivet    
 

For så vidt angår de forpligtede enheder, som er under Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, forventes det, at disse får, øgede udgifter til de specifikke krav til f.eks., hvilke kundekendskabsprocedurer der skal gennemføres og den organisering, de skal sikre, er på plads f.eks. med hensyn til kravet om, at alle skal have en compliancemanager. Særligt de små og mindre enheder forventes påvirket i denne sammenhæng. Det forhold, at flere aktiviteter bliver omfattet af lovgivningen, vil betyde, at der vil komme flere forpligtede enheder, som skal bruge ressourcer på at efterleve lovgivningen.

I relation til reelle ejere forventes der at være konsekvenser for nye selskaber og andre juridiske enheder, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere. For selskaber og andre juridiske enheder, der allerede har registreret oplysninger om deres reelle ejere forventes der at være konsekvenser forbundet med de ændrede identifikationskrav.

Forordningen vurderes at medføre administrative og økonomiske byrder (administrative konsekvenser over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesomkostninger over 10 mio. kr.) for de virksomheder og personer, der bliver omfattet af forordningen. Byrderne er ikke nærmere kvantificeret, og der foreligger ikke et samlet kvantitativt skøn på de erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med forordningen.  
 

Metode til implementering    
 

Forordningen har umiddelbar virkning i medlemsstaterne. 

Der er dog visse områder i forordningen, hvor medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler på nationalt plan. Forordningen efterlader således et nationalt råderum for implementering i relation til undtagelse af visse professionelle fodboldklubber (artikel 5), undtagelse for visse finansielle aktiviteter og fastsættelsen af tærsker (artikel 6), udvidelse af det tidsrum som dokumenter og oplysninger skal opbevares (artikel 77) samt tærskler for store kontantbetalinger til gengæld for varer eller tjenesteydelser (artikel 80). 

Det forventes således at være nødvendigt at supplere forordningen med national lovgivning.
Inddragelse af interessenter
 

Inddragelse af interessenter

Finanstilsynet under Erhvervsministeriet forventer at inddrage interessenter, herunder f.eks. relevante brancheorganisationer i forbindelse med AMLA’ens udarbejdelse af sekundære retsakter. 

De sekundære retsakter er endnu ikke udarbejdet, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan siges noget nærmere om indholdet og implementeringen af disse i national ret. 
 
Det forventes, at lovforslaget går i offentlig høring senest i 2026.
 

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande    
 

Finanstilsynet vil ud fra en prioritering deltage i relevante arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende sekundære retsakter med henblik på gennem videndeling og koordination at bidrage til, at der i videst muligt omfang sker en ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne.

Finanstilsynet deltager desuden i en Nordisk-Baltisk Arbejdsgruppe (Nordic-Baltic Working Group), hvor Finanstilsynet har mulighed for at drage erfaringer fra tilsynsmyndighederne i nabolandene. Arbejdsgruppen bidrager bl.a. til information om, hvordan nabolande forstår rækkevidden af EU-reguleringen, og arbejdsgruppen anvendes også til at koordinere indsatser.

For så vidt angår Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, vil der forventeligt ske ad hoc afklaringer med andre nordiske landes tilsvarende tilsyn i regi af en nordisk samarbejdsgruppe.

Mht. reelle ejere er Erhvervsstyrelsen løbende i dialog med de nordiske lande og EU-lande vedr. registre over reelle ejere via European Business Registry Association (EBRA), hvor der bl.a. drøftes spørgsmål vedrørende register over reelle ejere.

Advokatsamfundet bemærker:
Advokatsamfundet deltager i relevante møder i CCBE (the Council of Bars and Law Societies of Europe) hvor det forventes, at der vil blive drøftet spørgsmål vedrørende implementering af AML-pakken.
 

Særlige hensyn i dansk kontekst    
 

Det bemærkes mht. registrering af reelle ejere, at der er et særligt hensyn i dansk kontekst ift. foreninger, der fremover vil blive omfattet af pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere.
 

Anbefalingen følges delvist

Erhvervslivets EU- og Regelforum har vedtaget 12 delanbefalinger. Anbefalingerne 1, 2, 3, 4 og 6 følges, anbefalingerne 5, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 følges delvist.

Anbefaling 1 
At forordningen skal anvendes ensartet i EU med fokus på harmonisering og et minimum af nationale særregler. Dog skal det være muligt for medlemslandene at videreføre allerede etablerede samarbejder og forebyggende tiltag, som har givet resultater. Det gælder særligt i forhold til governance-området, hvor de danske/nordiske selskabsstrukturer og samarbejdskultur mellem private parter og offentlige myndigheder skal kunne opretholdes.

Anbefalingen følges. En ensartet anvendelse af hvidvaskreglerne er et af de bærende hensyn bag de justeringer af hvidvaskreglerne som den 6. hvidvaskpakke medfører. Det er en ambition og dagsorden, som regeringen støtter fuldt ud.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at der skabes størst mulig klarhed
om reglerne i de primære retsakter. Forordningen imødekommer en mere harmoniseret regulering, bl.a. ved at omdanne dele af det eksisterende hvidvaskdirektiv til en forordning. Det er vurderingen, at forordningen generelt gør det muligt at opretholde de ambitiøse danske regler på området, som går videre end det eksisterende direktiv, det gælder f.eks. de samarbejdsfora der er etableret i form af Hvidvaskforum+ og Odin.

Anbefaling 2
At det bærende princip i hvidvasklovningen om en risikobaseret tilgang fastholdes i myndighedernes fortolkning og tilsyn. Dette gælder også ved udarbejdelse af niveau 2 og 3 regulering, så efterlevelsen bliver realistisk og effektiv. Der er behov for en pragmatisk tilgang til reglerne, hvor der tages højde for de markante forskelle der er på de af lovgivningen forpligtede enheder. Dette gælder også ved nabo tjek. Nogle sektorer agerer forskelligt på tværs af Europa, bl.a. pensionssektoren. Danske arbejdsmarkedspensioner udgør f.eks. ikke en reel hvidvaskrisiko, idet finansieringen sker med arbejdsgiveren som mellemled og udbetaling sædvanligvis først sker ved udbetaling af folkepensionen. Tidligere udbetalinger vil medføre et betydeligt skattetræk.

Anbefalingen følges. Regeringen støtter, at reglerne og de konkrete krav til virksomhederne fortsat giver mulighed for en risikobaseret tilgang, så der er rum til differentiering f.eks. ud fra et områdes risiko eller en virksomheds størrelse. Det er nødvendigt for dels at sikre proportionalitet, dels for at målrette indsatsen og sætte ind dér, hvor behovet og effekten er størst.

Det fremgår af forordningen, at det er vigtigt, at kravene finder anvendelse på en forholdsmæssig måde. Desuden skal indførelsen af eventuelle krav stå i rimeligt forhold til den rolle, som forpligtede enheder kan spille i forbindelse med at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

De kompetente myndigheder, herunder Finanstilsynet, deltager aktivt i det indledende arbejde om udkast til de kommende sekundære retsakter netop for at sikre, at den risikobaserede tilgang også reflekteres i de sekundære retsakter, som bl.a. forordningen giver mulighed for at udstede, og som skal indeholde retningslinjerne for, hvordan forordningens regler skal forstås og fortolkes.

Anbefaling 3 
At myndighederne fortolker artikel 75 så bredt som muligt, så der i Danmark gives bedst mulighed for, at der kan etableres offentlige/private eller private partnerskaber, hvori oplysninger i konkrete sager kan udveksles. Myndighederne bør desuden arbejde for en lignende tilgang i andre medlemslande, så der ikke på EU-plan opstår en tilgang eller ”skabelon”, som indskrænker mulighederne og hæmmer formålet. Partnerskaberne skal kunne implementeres, så de i praksis giver værdi og kan arbejde operationelt.

Anbefalingen følges. Regeringen arbejder for, at forordningen understøtter de finansielle virksomheders og andre forpligtede enheders mulighed for i højere grad at dele informationer. De bedre muligheder for at dele relevant viden og data kan bl.a. bidrage til at forbedre de forpligtede enheders risikoklassificeringer af kundeforhold.

Det bemærkes dog, at bestemmelserne i artikel 75 ikke skal implementeres i dansk ret, men er direkte gældende. Fortolkningen af bestemmelsens anvendelsesområde tilkommer derfor alene EU-Kommissionen. Regeringen vil dog arbejde for, at bestemmelsens potentiale udnyttes bedst muligt og har allerede på nuværende tidspunkt iværksat et arbejde med at understøtte etableringen af partnerskaber. Finanstilsynet har bl.a. fokus på at udvikle den nødvendige vejledning i samarbejde med andre myndigheder.

Anbefaling 4
At den danske beregningsmetode for hvordan reelt ejerskab opgøres, f.eks. for en kunde med en ejerkæde med flere selskaber, kan fortsætte.

Anbefalingen følges. Det er vurderingen, at den metode, der følger af forordningen, til at beregne det reelle ejerskab, svarer til den gældende danske metode. Det er derfor både vurderingen og hensigten, at den danske metode vil kunne videreføres. Det bemærkes dog, at med hvidvaskforordningen sænkes tærskelværdien fra ”mere end 25 pct.” til 25 pct. af ejerandelene og stemmerettighederne, hvilket kan føre til, at flere personer fremover vil blive anset som reelle ejere.

Anbefaling 5
At det defineres, hvornår en tilbageholdelse forventes af myndighederne, samt at Hvidvasksekretariatet har som prioritet hurtigt at give en tilbagemelding til de forpligtede enheder om den pågældende transaktion.

Anbefalingen følges delvist.

Vedrørende første del af anbefalingen
Det følger af artikel 71, at forpligtede enheder skal undlade at gennemføre transaktioner, som de ved har eller mistænker for at have tilknytning til udbytte fra kriminelle handlinger eller til finansiering af terrorisme, indtil de har truffet de nødvendige foranstaltninger, jf. artikel 69, stk. 1, første afsnit, litra a) (indberetning til FIU), og efterkommet yderligere instrukser fra en kompetent myndighed, f.eks. FIU’en. Forpligtede enheder kan gennemføre den pågældende transaktion efter at have vurderet risiciene ved at gå videre med transaktionen, hvis de ikke har modtaget instrukser om det modsatte fra FIU’en senest tre arbejdsdage efter indgivelsen af indberetningen.

Ifølge artikel 69 skal AMLA senest den 10. juli 2027 udstede retningslinjer med indikatorer for mistænkelig aktivitet eller adfærd. Disse retningslinjer vil desuden blive ajourført regelmæssigt.

Der vil således – samtidig med artikel 71’s ikrafttræden – på EU-niveau være fastlagt et sæt klare retningslinjer for, hvornår aktiviteter eller adfærd anses for mistænkelig og dermed hvornår myndighederne forventer, at en transaktion ikke skal gennemføres. På den måde defineres det i EU-regi, hvornår tilbageholdelse forventes.

Vedrørende anden del af anbefalingen
Efter aftale med Erhvervsministeriet, har Justitsministeriet forholdt sig til anden del af anbefalingen vedrørende Hvidvasksekretariatets tilbagemelding til forpligtede enheder.

National Enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) har oplyst, at Hvidvasksekretariatet vil prioritere at give en hurtig tilbagemelding til de forpligtede enheder. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt det er realistisk at give denne tilbagemelding hurtigere end de tre dage, som forordningens artikel 71 foreskriver. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor mange indberetninger, der vil blive omfattet af artikel 71, hvorfor det ikke er muligt at vurdere ressourcetrækket, som følge heraf.

NSK bemærker, at Hvidvasksekretariatet har erfaring med en tilsvarende praksis, som følger af Fast Track-ordningen for bestemte transaktioner, som trådte i kraft 1. januar 2022. Ordningen følger af hvidvasklovens § 26, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 431 af 11. april 2023 om transaktioner omfattet af § 26, stk. 4.

Anbefaling 6
At der i implementeringen både er fokus på at minimere unødige byrder for de virksomheder, der er direkte omfattet (de underretningspligtige) og de virksomheder, der bliver pålagt administrative byrder som en del af de underretningspligtige virksomheders efterlevelse af reglerne, samt at det også sikres i de sekundære retsakter, at der ikke påføres erhvervslivet unødige administrative byrder. Dette indebærer også fokus på gennemsigtighed og at der udarbejdes impact assesments.

Anbefalingen følges. Regeringen har fokus på at minimere unødige byrder for erhvervslivet. For så vidt angår bestemmelserne i forordningen skal de ikke implementeres i dansk ret, da forordningens krav er direkte gældende. Det er endvidere EU-myndigheden, der er ansvarlig for gennemsigtighed og eventuel gennemførsel af konsekvensvurderinger.

Det følger af AMLA-forordningen art. 49, stk. 1, om reguleringsmæssige tekniske standarder, at AMLA gennemfører åben, offentlig høring over udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at der udarbejdes impact assessments også i de sekundære retsakter, idet der forventes at blive introduceret byrdefulde efterlevelseskrav heri. Derudover har interessenter mulighed for at afgive bemærkninger, herunder fsva. de administrative byrder.

Anbefaling 7 
At den på virk.dk allerede tilgængelige information anvendes, herunder at indberetninger om legale og reelle ejere, som virksomhederne allerede foretager på virk.dk, genbruges af både advokater og de finansielle institutioner. Hvis der i enkelte tilfælde er behov for information ud over det allerede tilgængelige på virk.dk, skal der skabes mulighed for at hvidvaskvurderinger foretaget af én part, eksempelvis banken, kan anvendes af andre parter, eksempelvis advokaten, således at virksomhederne ikke skal indsende samme dokumentation til flere parter og flere parter skal foretage den samme vurdering. Endvidere anbefales, at der – om nødvendig – udvikles yderligere funktionalitet til brug for kontrollen, som kan anvendes at både myndigheder og de omfattede parter.

Anbefalingen følges delvist. Der findes allerede i den gældende hvidvasklov en adgang for en forpligtet enhed til at overlade det til en anden, der er underlagt tilsvarende regler, at indhente og kontrollere oplysninger efter lovens krav om kundekendskab. Derved kan oplysninger om kunder genanvendes fra den virksomhed, der i første omgang indhentede dem. Denne mulighed videreføres i hvidvaskforordningens artikel 48.

Det skal dog bemærkes, at adgangen til at genbruge oplysninger alene omfatter indhentning og kontrol af kundeoplysninger, der er nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1-4, og kun i det omfang de er overførbare til en anden virksomhed. Risikovurderingen af kunden skal være konkret for den pågældende virksomhed, og skal altid foretages af virksomheden selv.

Regeringen er enig i, at der er potentiale i at udvikle digitale løsninger, der kan understøtte KYC-processerne og reducere de administrative byrder for både virksomheder, kunder og myndigheder. Som led i implementeringen af EU’s nye hvidvaskpakke vil der derfor blive arbejdet videre med, hvordan mulighederne for datadeling og eventuel ny funktionalitet bedst kan udnyttes til gavn for alle parter.

Anbefaling 8
At der fra myndighedernes side accepteres en vis forsinkelse med hensyn til overholdelse af de nye krav, da ikke alle kundeforhold kan bringes i orden på én dag. Eventuelle sekundære retsakter bør være på plads i god tid inden virksomhederne skal efterleve forordningen og øvrige retsakter.

Anbefalingen følges delvist. Alle forpligtede enheder - eksisterende som nye - skal have gode forudsætninger for at tilpasse sig overgangen til det nye regelsæt, når det finder anvendelse fra den 10. juli 2027. Henset til den lange implementeringsfrist, vurderes dette også muligt.

Det bemærkes, at hvidvaskforordningen foreligger i sin endelige form. De kommende, overordnede krav er dermed allerede kendt for både myndigheder og forpligtede enheder. Der er ikke i hvidvaskforordningen indsat hjemmel til en overgangsordning for de forpligtede enheder, og heller ikke hjemmel til, at de nationale myndigheder kan etablere en sådan overgangsordning.

Regeringen er enig i, at det er ønskværdigt, at de sekundære retsakter, der uddyber, hvordan bestemmelserne i hvidvaskforordningen skal forstås og fortolkes, udstedes i så god tid som muligt inden anvendelsesdatoen. For hovedpartens vedkommende er AMLA’s frist for udstedelse af de sekundære retsakter fastsat til den 10. juli 2026, således et år før det nye regelsæt finder anvendelse.
Anbefaling 9 og 10 
At der ikke indføres eller opretholdes danske særregler i Hvidvaskloven, når Hvidvaskforordningen får virkning. Det anbefales, at der til brug for dette skabes et overblik over danske særregler som fx beløbet på 50.000 kr. i Hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 21.

Og

At der ses på kontantloftet for at undgå fremtidig misforståelse af reglerne. Kontantloftet er i forordningen fastsat til € 10.000. I den nugældende hvidvasklov er dette loft sat til 15.000 kr. Såfremt loftet fastholdes på 15.000 kr., vil en enkel omformulering af bestemmelsen være ønskelig, således at modtagelse af kontantbeløb over 15.000 kr. forbydes. Erhvervsdrivende har fået relativt store bøder for at have overtrådt kontantforbuddet med 50 øre pga. en misforståelse af reglerne, hvilket kan forebygges med nærværende forslag.

Anbefalingerne følges delvist. En ensartet anvendelse af hvidvaskreglerne er et af de bærende hensyn bag de justeringer af hvidvaskreglerne som den 6. hvidvaskpakke medfører. Det er en ambition og dagsorden, som regeringen støtter fuldt ud.

Hvidvaskforordningen viderefører i udgangspunktet de regler, som allerede findes i 4. og 5. hvidvaskdirektiv. På visse områder gives der hjemmel til, at de nationale myndigheder har råderum til at fastsætte nationale regler.

Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om, hvorvidt eller i hvilket omfang regeringen ønsker at udnytte nationale råderum i forordningen eller at videreføre nationale særregler. Regeringen vil dog arbejde for, at det bliver tydeligt for de forpligtede enheder, hvis der er nationale regler, som supplerer de materielle krav, som følger af forordningen.

Såfremt regeringen beslutter at videreføre kontantloftet, vil regeringen inddrage Regelforums anbefaling om at ændre bestemmelsens formulering i overvejelserne.

Anbefaling 11
At regeringen følger op ved at tage en aktiv rolle i udarbejdelsen af level 2 og 3 reguleringen og her sikrer interessentinddragelse så tidligt og bredt som muligt, og hvor der bl.a. sættes fokus på en nærmere afdækning af risiko og reglernes effekt, når der laves udfyldende regler om selskabernes forpligtelser. Der foreslås etableret en national arbejdsgruppe med Finanstilsynet (for de finansielle virksomheder) for bidrag til forhandlingerne på EU-plan og der bør her være mulighed for at stille med repræsentanter fra selskaberne i branchen.

Anbefalingen følges delvist. Der er i hvidvaskforordningen og i AMLA-forordningen givet bemyndigelse til forhandling af 62 sekundære retsakter, hvoraf de 40 skal udstedes af den europæiske tilsynsmyndighed, AMLA.

Sekundære retsakter udstedes af AMLA, men udkast hertil udarbejdes i et samarbejde mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, og tilsynsmyndigheder fra medlemsstaterne. Danske myndigheder deltager i udarbejdelsen af disse retsakter med fokus på de områder, som vurderes væsentlige for danske interesser, herunder hvor der er risiko for øgede administrative byrder for forpligtede enheder, med henblik på at forebygge dette.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at oprette en national arbejdsgruppe for at indhente interessenternes bidrag til forhandlingerne. Regeringen følger i stedet for anbefalingen delvist ved at Finanstilsynet (for de finansielle virksomheder) har rakt ud til branchen i forbindelse med forhandlingerne af sekundære retsakter vedrørende blandt andet indberetninger og kundekendskabskrav. Derudover vil Finanstilsynet løbende give status på processen med forhandlingerne, lægge AMLA’s høringer ud på Finanstilsynets hjemmeside og i relevant omfang holde møder med branchen i høringsperioderne.

Anbefaling 12
At implementeringen koordineres tæt med øvrige EU-lande, herunder evt. foretages nabotjek for at sikre, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i konkurrencen med virksomheder i øvrige EU-lande. Der kan med fordel samarbejdes med ligesindede medlemslande som de nordiske lande på relevante områder såsom governance og partnerskaber til informationsdeling. Det er videre centralt at afdække implementering af reglerne og håndhævelse heraf ift de forskellige aktører i den finansielle sektor, der i nogle lande helt er undtaget hvidvasklovgivningen (f.eks. arbejdsmarkedspensionsordningerne i Sverige) grundet den ikke eksisterende hvidvaskrisiko ved nogle produkter.

Anbefalingen følges delvis. Regeringen har fokus på at sikre en ensartet anvendelse af hvidvaskreglerne i EU, således at danske virksomheder ikke stilles ringere end virksomheder i øvrige medlemsstater. Størstedelen af hvidvaskforordningen er direkte gældende i medlemslandene og kræver således ikke national implementering.