Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Forpligtede enheder
Hvidvaskforordningen omfatter en række nye sektorer, ligesom anvendelsesområdet udvides for visse sektorer, der i dag er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (4. hvidvaskdirektiv). Med forordningen bliver flere virksomhedstyper (forpligtede enheder) omfattet af reguleringen (artikel 3):
- virksomheder, der handler med ædelmetaller og ædelsten, enten regelmæssigt eller som vigtigste erhvervsmæssige virksomhed
- fodboldagenter og professionelle fodboldklubber ift. specifikke transaktioner
- crowdfundingtjenesteudbydere og crowdfundingformidlere
- virksomheder, der handler med varer af høj værdi, enten regelmæssigt eller som vigtigste erhvervsmæssige virksomhed.
Artikel 5
Hvidvaskforordningens artikel 5 fastsætter, at medlemsstaterne kan beslutte at undtage professionelle fodboldklubber, som deltager i den nationale fodboldturnerings øverste division, og som har en samlet årlig omsætning på under 5.000.000 EUR fra kravene i forordningen. Ligeledes kan medlemsstaterne beslutte at undtage professionelle fodboldklubber, som deltager i en division, der er lavere end den nationale fodboldturnerings øverste division.
Artikel 6
Hvidvaskforordningens artikel 6 fastsætter, at medlemsstaterne på nærmere angivne betingelser kan beslutte at undtage en række juridiske eller fysiske personer, herunder bl.a. virksomheder, der udøver udlåns- eller leasingvirksomhed, fra forordningens anvendelsesområde. Det stilles dog som betingelse herfor, at den juridiske eller fysiske person kun udøver virksomheden lejlighedsvist eller i et meget begrænset omfang samt at der er en helt begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Virksomheder, der udøver pengeoverførselsvirksomhed, kan ikke undtages fra kravene i forordningen.
Artikel 77
Hvidvaskforordningens regulerer, hvilke dokumenter og oplysninger forpligtede enheder skal opbevare og det tidsrum som dokumenter og oplysningerne skal opbevares i. Forordningens artikel 77 åbner i den forbindelse mulighed for, at det i national lovgivning kan fastsættes, at dette tidsrum skal udvides, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge evt. hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 80
Hvidvaskforordningens artikel 80 fastsætter bl.a. tærskler for store kontantbetalinger i relation til handler med varer og levering af tjenesteydelser. Reglerne vedrørende store kontantbetalinger fremgår af hvidvasklovens § 5, der implementerer 4. hvidvaskdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e, og artikel 11, litra d. Reglerne vedrørende store kontantbetalinger bliver dermed med forordningen ensartet i medlemsstaterne. Det følger af bestemmelsen, at medlemsstaterne kan vedtage lavere tærskler efter høring af Den Europæiske Centralbank.
Reelle ejere (artikel 2, nr. 28, og artikel 51-68):
Med hvidvaskforordningen fastsættes detaljerede regler om identifikation af reelle ejere, der dels udvides til at omfatte alle juridiske personer i Danmark, jf. art. 63, stk. 1, og dels udvides til at omfatte juridiske personer uden for EU på visse betingelser, jf. art. 67, stk. 1. Herudover udvides reglerne på en række punkter ift. 4. og 5. hvidvaskdirektiv mht. identifikation af de omfattede virksomheder, fonde og foreningers reelle ejere, herunder krav om grundoplysninger om den omfattede enhed. Herudover er der få områder i forordningen, hvor der er rum for national implementering:
Efter forordningens art. 67, stk. 7, kan medlemsstaterne bestemme, at udenlandske juridiske enheder og udenlandske juridiske arrangementer ejerskab over fast ejendom direkte eller gennem formidlere, skal indberette oplysninger om reelt ejerskab ved ejerskab af fast ejendom ledsages af en begrundelse for indberetningen tidligere end fristen den 10. januar 2028.
Efter forordningens art. 67, stk. 8, kan medlemsstaterne på grundlag af risikoen udvide forpligtelsen til at registrere reelle ejere, når en udenlandsk juridisk person eller trust indgår en forretningsforbindelse til at omfatte forretningsforbindelser med udenlandske juridiske enheder, der er aktive den 10. juli 2027, dvs. eksisterende forretningsforbindelser, og meddele dette til Kommissionen. Kommissionen underretter de andre medlemsstater om sådanne beslutninger.
Efter hvidvaskforordningens artikel 68 skal medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Skatteministeriet bemærker:
Hvidvaskforordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan undtage visse udbydere af spiltjenester helt eller delvist fra kravene i denne forordning (artikel 4). Andre kategorier spil kan efter forordningen ikke undtages. De kategorier af spil, hvor undtagelse ikke er muligt, er udvidet, således det ud over kasinoer også nu indeholder udbydere af spiltjenester, hvis hovedaktivitet er at udbyde onlinespiltjenester eller sportsvæddemålstjenester, som ikke er onlinespiltjenester, som drives af staten, enten gennem en offentlig myndighed eller en virksomhed eller et organ, som kontrolleres af staten. Som konsekvens heraf, vil flere udbydere af spiltjenester blive fuldt ud omfattet af hvidvaskforpligtelserne.
Det er fortsat muligt at undtage øvrige udbydere af spiltjenester fra hvidvaskforpligtelserne helt eller delvist. En hel eller delvis undtagelse af hvidvaskreglerne vil dog forudsætte at det kan dokumenteres, at der er lav risiko for hvidvask, hvilket vil kræve en risikovurdering af den pågældende spiltjeneste.
Rigspolitiet bemærker:
Hvidvaskforordningen omfatter et krav om, at forpligtede enheder skal afholde sig fra at udføre transaktioner, som de er vidende om eller har en mistanke om er relateret til udbytte fra kriminel aktivitet eller finansiering af terrorisme. De skal i sådanne tilfælde afvente eventuelle instrukser fra FIU’en eller anden kompetent myndighed (artikel 71).
Hvidvaskforordningen omfatter desuden en forpligtelse for FIU’er til at samarbejde med EPPO og OLAF, bl.a. ved uopfordret at fremsende analyser og andre oplysninger til brug for enhederne (artikel 81, 82, 83 og 84).
Advokatsamfundet bemærker:
Hvidvaskforordningen omfatter nye forpligtede enheder. Med forordningen bliver advokater, der yder skatterådgivning som vigtigste forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed, omfattet af reguleringen (artikel 3, nr. 3, litra a).
Forordningen omfatter desuden specifikke bestemmelser vedrørende advokaters indberetning af mistænkelige transaktioner (artikel 70). Det fremgår af artikel 70, stk. 2, at bl.a. advokater er undtaget fra underretningsforpligtelsen i artikel 69, stk. 1. Som noget nyt fremgår der dog også en række undtagelser hertil.
Det fremgår af artikel 70, stk. 2, at advokater ikke er omfattet af undtagelsen, når de a) deltager i hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, b) yder juridisk rådgivning med henblik på hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller c) har kendskab til, at kunden søger juridisk rådgivning med henblik på hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme; kendskab eller formål kan udledes af objektive, faktiske forhold.
Det fremgår desuden af artikel 70, stk. 3, at medlemsstaterne kan beslutte, at undtagelsen for bl.a. advokater ikke finder anvendelse, og at medlemsstaterne kan pålægge yderligere indberetningsforpligtelser.
Konsekvenser for erhvervslivet
For så vidt angår de forpligtede enheder, som er under Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, forventes det, at disse får, øgede udgifter til de specifikke krav til f.eks., hvilke kundekendskabsprocedurer der skal gennemføres og den organisering, de skal sikre, er på plads f.eks. med hensyn til kravet om, at alle skal have en compliancemanager. Særligt de små og mindre enheder forventes påvirket i denne sammenhæng. Det forhold, at flere aktiviteter bliver omfattet af lovgivningen, vil betyde, at der vil komme flere forpligtede enheder, som skal bruge ressourcer på at efterleve lovgivningen.
I relation til reelle ejere forventes der at være konsekvenser for nye selskaber og andre juridiske enheder, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere. For selskaber og andre juridiske enheder, der allerede har registreret oplysninger om deres reelle ejere forventes der at være konsekvenser forbundet med de ændrede identifikationskrav.
Forordningen vurderes at medføre administrative og økonomiske byrder (administrative konsekvenser over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesomkostninger over 10 mio. kr.) for de virksomheder og personer, der bliver omfattet af forordningen. Byrderne er ikke nærmere kvantificeret, og der foreligger ikke et samlet kvantitativt skøn på de erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med forordningen.
Metode til implementering
Forordningen har umiddelbar virkning i medlemsstaterne.
Der er dog visse områder i forordningen, hvor medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler på nationalt plan. Forordningen efterlader således et nationalt råderum for implementering i relation til undtagelse af visse professionelle fodboldklubber (artikel 5), undtagelse for visse finansielle aktiviteter og fastsættelsen af tærsker (artikel 6), udvidelse af det tidsrum som dokumenter og oplysninger skal opbevares (artikel 77) samt tærskler for store kontantbetalinger til gengæld for varer eller tjenesteydelser (artikel 80).
Det forventes således at være nødvendigt at supplere forordningen med national lovgivning.
Inddragelse af interessenter
Inddragelse af interessenter
Finanstilsynet under Erhvervsministeriet forventer at inddrage interessenter, herunder f.eks. relevante brancheorganisationer i forbindelse med AMLA’ens udarbejdelse af sekundære retsakter.
De sekundære retsakter er endnu ikke udarbejdet, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan siges noget nærmere om indholdet og implementeringen af disse i national ret.
Det forventes, at lovforslaget går i offentlig høring senest i 2026.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Finanstilsynet vil ud fra en prioritering deltage i relevante arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende sekundære retsakter med henblik på gennem videndeling og koordination at bidrage til, at der i videst muligt omfang sker en ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne.
Finanstilsynet deltager desuden i en Nordisk-Baltisk Arbejdsgruppe (Nordic-Baltic Working Group), hvor Finanstilsynet har mulighed for at drage erfaringer fra tilsynsmyndighederne i nabolandene. Arbejdsgruppen bidrager bl.a. til information om, hvordan nabolande forstår rækkevidden af EU-reguleringen, og arbejdsgruppen anvendes også til at koordinere indsatser.
For så vidt angår Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, vil der forventeligt ske ad hoc afklaringer med andre nordiske landes tilsvarende tilsyn i regi af en nordisk samarbejdsgruppe.
Mht. reelle ejere er Erhvervsstyrelsen løbende i dialog med de nordiske lande og EU-lande vedr. registre over reelle ejere via European Business Registry Association (EBRA), hvor der bl.a. drøftes spørgsmål vedrørende register over reelle ejere.
Advokatsamfundet bemærker:
Advokatsamfundet deltager i relevante møder i CCBE (the Council of Bars and Law Societies of Europe) hvor det forventes, at der vil blive drøftet spørgsmål vedrørende implementering af AML-pakken.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Det bemærkes mht. registrering af reelle ejere, at der er et særligt hensyn i dansk kontekst ift. foreninger, der fremover vil blive omfattet af pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere.
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Regelforum finder det vigtigt, at der sikres en god vejledning, således at de nye brancher, der bliver omfattet af reglerne, bliver hjulpet bedst muligt. Herunder også, at der i tilsyn tages højde for, at virksomhederne bliver vejledt til at leve op til reglerne – og ikke mødt med tilsynsreakti-oner i en overgangsperiode. Der kan med fordel inddrages erfaringer fra gallerier og kunsthandlere, der blev omfattet af reglerne i 2020.
Regelforum anbefaler:
1. At forordningen skal anvendes ensartet i EU med fokus på harmonisering og et minimum af nationale særregler. Dog skal det være muligt for medlemslandene at videreføre allerede etablerede samarbejder og forebyggende tiltag, som har givet resultater. Det gælder særligt i forhold til governance-området, hvor de danske/nordiske selskabsstrukturer og samarbejdskultur mellem private parter og offentlige myndigheder skal kunne opretholdes.
2. At det bærende princip i hvidvasklovningen om en risikobaseret tilgang fastholdes i myndighedernes fortolkning og tilsyn. Dette gælder også ved udarbejdelse af niveau 2 og 3 regulering, så efterlevelsen bliver realistisk og effektiv. Der er behov for en pragmatisk tilgang til reglerne, hvor der tages højde for de mar-kante forskelle der er på de af lovgivningen forpligtede enhe-der. Dette gælder også ved nabo tjek. Nogle sektorer agerer forskelligt på tværs af Europa, bl.a. pensionssektoren. Danske arbejdsmarkedspensioner udgør f.eks. ikke en reel hvidvaskrisiko, idet finansieringen sker med arbejdsgiveren som mellemled og udbetaling sædvanligvis først sker ved udbetaling af folkepensionen. Tidligere udbetalinger vil medføre et betydeligt skattetræk
Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Partnerskaber til udveksling af oplysninger
Der bør være et særligt fokus på forordningens artikel 75, som giver mulighed for etablering af partnerskaber til informationsdeling. Det er en afgørende hjemmel for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-ring.
Regelforum anbefaler:
3. At myndighederne fortolker artikel 75 så bredt som muligt, så der i Danmark gives bedst mulighed for, at der kan etableres offentlige/private eller private partnerskaber, hvori oplysninger i konkrete sager kan udveksles. Myndighederne bør desuden arbejde for en lignende tilgang i andre medlemslande, så der ikke på EU-plan opstår en tilgang eller ”skabelon”, som indskrænker mulighederne og hæmmer formålet. Partnerskaberne skal kunne implementeres, så de i praksis giver værdi og kan arbejde operationelt.
Reelle ejere
Reglerne om reelle ejere strammes, men bl.a. beregningsmetoden for reelt ejerskab er ikke helt klar. Efter de gældende regler er der implementeret forskellige beregningsmetoder i EU.
Regelforum anbefaler:
4. At den danske beregningsmetode for hvordan reelt ejerskab opgøres, f.eks. for en kunde med en ejerkæde med flere selskaber, kan fortsætte.
Undladelse af at gennemføre transaktioner
I artikel 71 er der ikke en klar definition af, hvornår/hvilken grad af mis-tanke skal give anledning til tilbageholdelse af en transaktion. Dertil er fristen på tre dage svær at håndtere i praksis, da den forpligtede enhed ikke må forklare kunden, hvorfor transaktionen er tilbageholdt.
Regelforum anbefaler:
5. At det defineres, hvornår en tilbageholdelse forventes af myndighederne, samt at Hvidvasksekretariatet har som prioritet hurtigt at give en tilbagemelding til de forpligtede enheder om den pågældende transaktion.
Governance
I forhold til artikel 11 om governance er det afgørende, at der er metodefrihed for placeringen af compliancemedarbejderen (svarende til den danske hvidvaskansvarlige). Den nuværende danske fortolkning bør fortsat være gældende med forordningens ikrafttrædelse.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum bemærker, at der udover de nævnte omkostninger for erhvervslivet ligeledes følger et krav om uafhængig ekstern kontrol, hvilket især for de helt små underretningspligtige virksomheder betyder øget konsulentomkostninger. Desuden betyder den nye definition af, hvem der skal anses som reelle ejere, at der skal indhentes identifikationsoplysninger på flere end i dag, ligesom der i en overgangsperiode vil være et stort arbejde forbundet med gennemgang af samtlige kundeforhold for at se, om den nye definition har ført til, at der er yderligere reelle ejere end dem, der allerede er indhentet oplysninger på. En sådan proces må forventes at tage tid særligt i de helt store virksomheder.
Regelforum anbefaler:
6. At der i implementeringen både er fokus på at minimere unødige byrder for de virksomheder, der er direkte omfattet (de underretningspligtige) og de virksomheder, der bliver pålagt administrative byrder som en del af de underretningspligtige virksomheders efterlevelse af reglerne, samt at det også sikres i de sekundære retsakter, at der ikke påføres erhvervslivet unødige administrative byrder. Dette indebærer også fokus på gennemsigtighed og at der udarbejdes impact assesments.
7. At den på virk.dk allerede tilgængelige information anvendes, herunder at indberetninger om legale og reelle ejere, som virksomhederne allerede foretager på virk.dk, genbruges af både advokater og de finansielle institutioner. Hvis der i enkelte tilfælde er behov for information ud over det allerede tilgængeli-ge på virk.dk, skal der skabes mulighed for at hvidvaskvurderinger foretaget af én part, eksempelvis banken, kan anvendes af andre parter, eksempelvis advokaten, således at virksomhederne ikke skal indsende samme dokumentation til flere parter og flere parter skal foretage den samme vurdering. Endvidere anbefales, at der – om nødvendig – udvikles yderligere funktionalitet til brug for kontrollen, som kan anvendes at både myndigheder og de omfattede parter.
8. At der fra myndighedernes side accepteres en vis forsinkelse med hensyn til overholdelse af de nye krav, da ikke alle kundeforhold kan bringes i orden på én dag. Eventuelle sekundære retsakter bør være på plads i god tid inden virksomhederne skal efterleve forordningen og øvrige retsakter.
Metode til implementering
Regelforum finder det bør sikres, at samme juridiske områder (samme hensyn) ikke reguleres i flere retsakter, som det kan være tilfældet ved en dansk Hvidvasklov og en Hvidvaskforordning.
Regelforum anbefaler:
9. At der ikke indføres eller opretholdes danske særregler i Hvidvaskloven, når Hvidvaskforordningen får virkning. Det anbefales, at der til brug for dette skabes et overblik over danske særregler som fx beløbet på 50.000 kr. i Hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 21.
10. At der ses på kontantloftet for at undgå fremtidig misforståelse af reglerne. Kontantloftet er i forordningen fastsat til € 10.000. I den nugældende hvidvasklov er dette loft sat til 15.000 kr. Såfremt loftet fastholdes på 15.000 kr., vil en enkel omformulering af bestemmelsen være ønskelig, således at modtagelse af kontantbeløb over 15.000 kr. forbydes. Erhvervsdrivende har fået relativt store bøder for at have overtrådt kontantforbuddet med 50 øre pga. en misforståelse af reglerne, hvilket kan forebygges med nærværende forslag.
Inddragelse af interessenter
Regelforum er positiv overfor, at der lægges op til en stor grad af involvering af interessenter, herunder brancheforeninger. Det er vigtigt at inddrage den praktiske erfaring og viden fra de private parter, der er underlagt reglerne, da de med forordningen har en afgørende rolle i forsvaret mod hvidvask og terrorfinansiering. Det gælder særligt i for-hold til de kommende RTS’er og retningslinjer, som AMLA’en skal ud-stede om f.eks. kundekendskabsprocedurer. Reglerne er flere steder uklare, og fortolkningsbidrag i vejledninger og retningslinjer bliver derfor afgørende.
Regelforum anbefaler:
11. At regeringen følger op ved at tage en aktiv rolle i udarbejdelsen af level 2 og 3 reguleringen og her sikrer interessentinddragelse så tidligt og bredt som muligt, og hvor der bl.a. sættes fokus på en nærmere afdækning af risiko og reglernes effekt, når der laves udfyldende regler om selskabernes forpligtelser. Der foreslås etableret en national arbejdsgruppe med Finanstilsynet (for de finansielle virksomheder) for bidrag til forhandlingerne på EU-plan og der bør her være mulighed for at stille med repræsentanter fra selskaberne i branchen.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Regelforum anbefaler:
12. At implementeringen koordineres tæt med øvrige EU-lande, herunder evt. foretages nabotjek for at sikre, at danske virksomheder ikke stilles dårligere i konkurrencen med virksomheder i øvrige EU-lande. Der kan med fordel samarbejdes med ligesin-dede medlemslande som de nordiske lande på relevante områ-der såsom governance og partnerskaber til informationsdeling. Det er videre centralt at afdække implementering af reglerne og håndhævelse heraf ift de forskellige aktører i den finansielle sektor, der i nogle lande helt er undtaget hvidvasklovgivningen (f.eks. arbejdsmarkedspensionsordningerne i Sverige) grundet den ikke eksisterende hvidvaskrisiko ved nogle produkter.