HARMONISERING AF PRAKSIS FOR EKSPORT AF DUAL-USE PRODUKTER

Problem     

Dual-use produkter er produkter, der både kan bruges til civile og militære formål. Det kan fx være sensorer og lasere eller programmer og software. Hvis produktet står på EU's kontrolliste over kritiske produkter, vil det kræve en tilladelse at eksportere varen ud af EU. Danske virksomheder, som eksporterer dual-use produkter oplever, at andre EU-lande i højere grad giver tilladelse til eksport af dual-use system produkter. Dermed er der en risiko for, at danske virksomheder agerer under unfair konkurrencemæssige vilkår.

Når danske myndigheder ikke giver et formelt afslag, så vil der ikke ligge et afslag som ”skal” følges af de andre EU-landes myndigheder. Men i visse lande er der en anden vurdering af, hvilke informationer der skal til for, at der er ”kritiske oplysninger” på en part og/eller at kritiske oplysninger ikke tillægges samme vægt, som de gør af de danske myndigheder. 

Det gælder bl.a., at de danske myndigheder anlægger en bred fortolkning af artikel 2 i EU-forordning nr. 833/2014, og den danske anvendelse af EU’s eksportkontrolregler synes på dette punkt at være væsentlig mere restriktiv end andre EU-landes implementering af samme regelsæt.
 

Potentiale     

Alle danske virksomheder som eksporterer dual-use produkter – især til lande med en våbenembargo.

Relevant regulering    

EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer.
EU- forordning nr. 833/2014 med senere ændringer.
 

Svar til Regelforum 

Regelforum anbefaler, at regeringen gennemfører et nabotjek af anvendelsen af reglerne for eksport af dual-use produkter til ikke-EU-lande.

Regeringen vil gennemføre et nabotjek, som vil omfatte de af Regelforum foreslåede lande: Frankrig, Sverige og Tyskland. Regeringen vil undersøge, om Danmarks praksis for eksport af dual-use produkter afviger fra nabolandenes, heriblandt fortolkningen af artikel 2 i EU-forordning nr. 833/2014.

Regeringen forventer at igangsætte arbejdet og udsende forespørgsel til de relevante lande inden udgangen af andet kvartal 2022. På den baggrund forventes det, at der kan drages konklusioner inden udgangen af 2022.

Regeringens afrapportering af nabotjekket 

Efter anbefaling fra Erhvervslivets EU- og Regelforum har Erhvervsstyrelsen gennemført et nabotjek med det formål at undersøge Danmarks praksis vedr. eksport af dual use-udstyr sammenlignet med andre EU-lande. Af anbefalingen fremgår det, at det særligt bør undersøges, om Danmark er mere restriktiv end andre lande, og om danske virksomheder derfor er dårligere stillet end europæiske konkurrenter.  
 
Erhvervsstyrelsen har gennemført nabotjekket ved at rette henvendelse til Frankrig, Tyskland og Sverige, og ved at trække på tilgængeligt data fra databaser, der samler information om EU-landes afslag på eksport af dual use-udstyr. Erhvervsstyrelsen har i nabotjekket fokuseret på anvendelsen og vægtningen af kritiske oplysninger relateret til eksportansøgninger, og på hvordan Danmark placerer sig i forhold til andre lande, når det kommer til antal afslag. 
 
Erhvervsstyrelsen har udsendt et spørgeskema til Frankrig, Tyskland Sverige med en række spørgsmål om anvendelsen og vægtningen af kritiske oplysninger i behandlingen af eksportkontrolsager. Sverige har bemærket, at de af fortrolighedsmæssige årsager desværre ikke har mulighed for at besvare spørgsmålene. Tyskland og Frankrig har mundtligt indikeret, at der er tale om et fortroligt emne, og at de af den grund ikke har mulighed for at svare. 
 
Erhvervsstyrelsen har i stedet analyseret den tilgængelige data om andre landes afslag, som deles gennem et fortroligt samarbejde om informationsudveksling, som Danmark er en del af.  
 
Analysen viser, at Danmark ligger blandt de mere restriktive lande i EU. I perioden 2016 til 2021 har kun fire lande udstedt flere afslag end Danmark. Ser man samlet på denne landegruppe, er der tale om lande, som Danmark normaltvist sammenligner sig selv med på eksportkontrolområdet. De faktiske tal er fortrolige.  
 
Når de danske myndigheder udsteder afslag, sker det typisk pga. konkrete efterretningsoplysninger om det pågældende produkts mulige misbrug eller faren for omdirigering. Det kan også være af politiske årsager, fx ved inddragelse af en menneskerettighedsvurdering i bestemmelseslandet. For at kunne foretage disse vurderinger inddrager Erhvervsstyrelsen blandt andet efterretningstjenesterne og Udenrigsministeriet som led i sagsbehandlingen.  
 
Når Danmark udsteder relativt mange afslag, skyldes det derfor dels en politisk restriktiv linje over for visse tredjelande og dels et effektivt efterretningsnetværk, der kan afdække konkrete risici ved eksporter. 
 
I relation til danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til andre EU-lande kan det oplyses, at der i den fælles EU-forordning, som fastsætter reglerne for dual use-eksport på tværs af Unionen, eksisterer regler, der skal forhindre, at medlemslande ”undercutter” hinanden. Har Danmark således udstedt et afslag til en bestemt slutbruger og vedr. et bestemt produkt, er det ikke tilladt for et andet EU-land at udstede en tilladelse til en væsentligt identisk transaktion til en virksomhed i det pågældende land. Disse regler er med til at sikre, at danske virksomheder ikke taber konkurrenceevne til europæiske konkurrenter. 
 
Samlet set viser nabotjekket, at Danmark ligger blandt de mere restriktive lande på eksportkontrolområdet, når man sammenligner med alle EU-medlemslande. Dog ligger Danmark på linje med de lande, som man normalt sammenligner sig selv med. Der findes derudover mekanismer, der gør, at danske afslag skal respekteres i alle andre EU-lande.