Baggrund og Problem
Problem
Det indre marked for tjenester halter efter det indre marked for varer. En analyse foretaget for Erhvervsstyrelsen (HBS, 2018, 25 years of the European Single Market) viser, at i 2017 var den samlede værdi af handel med varer næsten tre gange så høj som tjenestehandelen, hvilket tyder på, at der er et uforløst potentiale for at styrke det indre marked for tjenester. Med den tidligere Kommissions indre markedsstrategi forsøgte man med en række retsakter
Anbefaling
Anbefaling
Det anbefales, at regeringen arbejder for,
- at Kommissionen præsenterer et ambitiøst forslag til harmoniserede standarder på tjenesteområdet, der bidrager til at åbne det indre marked for tjenester;
- at standarderne, når det er relevant og giver bedst mening bliver brancherettede og specifikke – i stedet for at favne alle brancher samt alle markeder (B2C, B2B og B2G); (Der kan være standarder af mere generel karakter, der dækker over flere brancher eller flere områder fx klagebehandling, kundetilfredshed, kundeservice, digitale kontrakter og digital signatur etc. Standarder af mere generel karakter understøttes også af standardiseringsmandatet M/517 fra Kommissionen)
- at Kommissionen starter med at udvikle standarder inden for brancher med de største økonomiske potentialer, og hvor der er synergi med eksisterende standarder for varer og udstyr, såsom i fx hospitalssektoren og fremstillingssektorer, som i høj grad er karakteriseret af ”servitisering”;
- at standarderne udvikles med tæt inddragelse af alle interessenter i standardiseringsprocessen og med udgangspunkt i konkrete markedsbehov;
- at standarderne understøtter innovation og grøn omstilling, herunder cirkulære forretningsmodeller;
- at standarderne bidrager til sikkerhed, ordentlige arbejdsforhold mv.;
- at standarderne er frivillige ligesom på vareområdet, hvor der som udgangspunkt er andre måder at påvise efterlevelse af reglerne.
Begrundelse
I Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning (KOM(2021)350) lægger Kommissionen op til følgende: ”Kommissionen vil undersøge fordelene ved et lovgivningsforslag om regulering af centrale erhvervstjenester, der understøttes af harmoniserede standarder, først og fremmest i form af en vurdering af de mest relevante områder for erhvervstjenester, hvor harmoniserede standarder kan tilføre værdi”. Regeringen og Erhvervslivets EU- og Regelforum bør arbejde for, at man fra dansk side får Kommissionen til at præsentere en ambitiøs retsakt, der bidrager til at indfri det fulde potentiale i et velfungerende indre marked for tjenester.
Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at standarders værdi ligger i, at de drives af markedets behov – og at europæiske virksomheder løbende udvikler dem i en bottom-up proces, som de frivilligt indgår i og finansierer.
En voksende og stadig mere væsentlig dimension af det europæiske marked for services er den såkaldte ”servitisering”. Begrebet dækker over tjenesteydelser, som er knyttet til salget af en fremstillet vare på det indre marked. Det kan for eksempel være vedligeholdelseskontrakter, der garanterer et produkts (vindmølle, elevator, mfl.) funktionsevne og oppetid. Europæiske virksomheder opererer i forvejen med standarder for varer, lige som de er med til at udvikle dem. Derfor kan det være fordelagtigt for Kommissionen at rette opmærksomheden mod disse ”servitiserede sektorer”, når de første harmoniserede standarder for services skal udvikles. Det kan øge sandsynligheden for, at initiativet bliver succesfuldt.
Konsekvenser
Hvis Kommissionen harmoniserer standarderne for det indre marked for tjenester, kan det bidrage til at åbne markedsmulighederne på tværs af hele EU for danske servicevirksomheder. Derudover kan det medvirke til at løfte produktiviteten. Copenhagen Economics’ studie (Making EU trade in services work for all) peger på, at produktivitetsvæksten i fremstillingsindustrien har været tre gange større end i servicesektoren, og at produktiviteten i den amerikanske servicesektor har været markant højere. Det er en udfordring for europæiske virksomheders konkurrenceevne globalt. Samme studie viser, at det indre marked i gennemsnit har reduceret handelsomkostningerne med 20 pct. for varer, men kun 7 pct. for services. Harmoniserede servicestandarder har potentiale for at øge produktiviteten i servicesektoren. Det vil bl.a. bidrage til at løfte de konkurrenceudsatte erhvervs globale konkurrenceevne.
Hvis intentionerne udvandes og der indføres flere nationale standarder og særregler, vil det i stedet bidrage til fragmenteringen af det indre marked og dermed begrænse danske virksomheders muligheder for at sælge til de 450 mio. forbrugere i EU og de mange andre europæiske virksomheder.
Berørt EU-regulering
Udvikling af frivillige europæiske standarder nævnes bl.a. i servicedirektivet (2006/123/EF) som et redskab til at fremme foreneligheden mellem tjenesteydelser, der udføres af tjenesteydere fra forskellige medlemsstater, oplysning af tjenestemodtagere og tjenesteydelsernes kvalitet.
Standardiseringsforordningen (1025/2012) udgør det juridiske grundlag for udarbejdelsen af standarder.
Som led i udmøntningen af indre markedsstrategien offentliggjorde Kommissionen et staff working document om servicestandardisering (SWD/2016/0186 final).
Berørt dansk lovgivning
Lov om tjenesteydelser i det indre marked.
Særlige hensyn
Standarder er vigtige for forbrugere, myndigheder og industrien, fordi de sikrer interoperabilitet og et mindstemål af sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed.
Igangværende dansk indsats
Der har gennem længere tid pågået en indsats fra både regeringen og organisationernes side mhp. bedre implementering af reglerne i det indre marked for tjenester. Indsatsen for at fremme harmoniserede servicestandarder forventes at bidrage til bedre muligheder for ensartet implementering og håndhævelse på tværs af EU.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regeringen tiltræder Regelforums anbefaling, og arbejder for, at Kommissionen præsenterer et ambitiøst udspil til harmonisering af standarder på serviceområdet, der åbner danske virksomheders muligheder på det indre marked for tjenesteydelser ved at tage højde for, at standarderne skal være branchespecifikke og udarbejdet med udgangspunkt i markedets behov samtidig med, at de bidrager til et mere fair indre marked