Gasdirektivet

Indflyvningstekst

Revisionen af gasdirektivet er en del af EU’s brint- og gasmarkedspakke. Pakken er fremsat i regi af Fit-for-55-lovgivningspakken. Brint- og gas-markedspakken har til formål at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser samt brint, på europæisk niveau, bl.a. ved at fastsætte regler for brintinfrastruktur og brintmarkeder. Direktivet indeholder nye regler for det indre marked for gasformige brændsler mhp. at bidrage til EU’s mål om at reducere drivhusgasemissioner, sikre forsyningssikker-heden og skabe velfungerende indre markeder for gas og brint.

De vigtigste elementer i direktivet beskrives nedenfor.

Transmission og distribution (art. 2)
Med direktivet indføres en sondring mellem brinttransmissions- og distributionsnet og tilsvarende brinttransmissions og -distributionsnetoperatører (TSO'er og DSO'er). Brinttransmissionsnet defineres som rørledningsnet til transport af brint af en høj renhedsgrad, navnlig et net, som omfatter brintsammenkoblingslinjer, eller som er direkte tilsluttet brintlagre, brintterminaler eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer, eller som primært har til formål at transportere brint til andre brintnet, brintlagre eller brintterminaler. Brintdistributionsnet defineres som et rørledningsnet til lokal eller regional transport af brint af en høj renhedsgrad, som primært har til formål at forsyne kunder, der er direkte tilsluttet, og ikke omfatter brintsammenkoblingslinjer, og som ikke er direkte tilsluttet brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre det pågældende net var et naturgasdistributionssystem den 4. august 2024 og helt eller delvist er blevet omlagt til brinttransport, eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer.

Udviklingsplaner (art 55-57)
Direktivet fastsætter, at TSO'er og DSO'er skal udarbejde tiårige udviklingsplaner, der indebærer en koordineret planlægning på tværs af el, gas og brint.

I direktivet er der også indarbejdet fleksible rammer ift. udarbejdelsen af TSO’ernes og DSO’ernes tiårige udviklingsplaner. Med de nye bestemmelser gives der mulighed for at udarbejde én integreret ”tiårig udviklingsplan” (EU-begreb) på tværs af gas og brint. Derudover skal medlemsstaterne understøtte en koordineret planlægning mellem de tiårige udviklingsplaner på tværs af el, gas og brint. Dette vurderes at kunne bidrage til systemintegration og til at reducere administrative byrder.

Sikring af et velfungerende certifikatsystem (art. 9)
I direktivet fastsættes regler om, at certificering af vedvarende gas skal ske i overensstemmelse med VE-direktivets art. 29, 29a og 30, mens kul-stoffattig gas skal certificeres i overensstemmelse med kravet om 70 pct. CO2-besparelse samt kommende delegerede retsakt om certificeringsmetode for kulstoffattig brint under gasdirektivets art. 9, stk. 5.

Forbrugerbestemmelser og retten til at planlægge og gennemføre udfasning (art. 13 og art 38)
Direktivets forbrugerbestemmelser giver national råderet ift. hvilke dele af gassystemet, der kan afvikles/omlægges, herunder at forbrugerrettigheder på gasmarkedet (right to connect) ikke må hindre nationale planer om udfasning af gas hos forbrugerne, særligt private husholdninger (right to disconnect). Desuden indeholder direktivet en række nye og skærpede forbrugerbeskyttelsesregler og forbrugerbegreber, som skal implementeres.

Sårbare kunder og energifattigdom (art 26)
Der er særligt fokus på beskyttelse af ”sårbare kunder” og begrebet ”energifattigdom”. Dette indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal have passende foranstaltninger, der beskytter ”sårbare kunder”, hvilket bl.a. indebærer, at begrebet sårbare kunder skal defineres i   dansk kontekst.

Konsekvenser for erhvervslivet

Direktivet forventes samlet at indebære visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder. De væsentligste konsekvenser for erhvervslivet er beskrevet nedenfor.

Harmonisering af regler
Harmoniseringen af reglerne for transport, lagring og handel med grønne gasser kan øge mulighederne for import og eksport af grønne gasser på tværs af landegrænser, hvilket kan forbedre konkurrenceevnen for danske producenter af grønne gasser. Harmonisering kan betyde, at nationale støtteordninger skal tilpasses EU's regler og processer.

Incitament til grøn omstilling
Det reviderede gasdirektiv fremmer brugen af grønne gasser ved at give disse gasser prioriteret adgang til det europæiske gassystem.

Forbedret forbrugerbeskyttelse
Øgede forbrugerrettigheder/forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed gør det lettere for virksomheder og husholdninger at vælge grønne energikilder, hvilket kan føre til en stigning i efterspørgslen efter grønne gasser. Skærpede krav til forbrugerbeskyttelse for eksempel ifm. kontraktindgåelse, leverandørskifte eller prisoplysninger kan dog samtidigt give flere administrative opgaver for f.eks. gasleverandører, som sælger gas til slut-kunderne, idet de skal afgive flere oplysninger overfor kunder.

Støtte til investeringer i infrastruktur
På brintområdet kan fælles regler for brinttransport og infrastruktur fremme eksport- og importmuligheder og skabe grundlag for langsigtede investeringer i brintinfrastruktur til produktion og transport af brint. Det kan dog også betyde forringede vilkår for producenter af kulstofholdige PtX-brændsler, da bedre eksportmuligheder betyder, at udlandet i større omfang vil høste gevinsten af dansk støtte til fx brint og brugen af brint – hvilket kan stille de danske producenter af kulstofholdige PtX-brændsler relativt dårligere.

Yderligere administrative byrder
De nye krav i det reviderede gasdirektiv medfører øgede administrative byrder for selskaber som Evida og Energinet, herunder udvikling af IT-systemer og øget rapportering og deltagelse i nye EU-retslige sammen-slutninger for brintnetoperatører og distributionssystemoperatører. Disse omkostninger vil blive overført til forbrugerne via tariffer.

Metode til implementering

Direktivet implementeres som udgangspunkt ved ændringer i lov om gasforsyning og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om gasforsyning.

Inddragelse af interessenter

Implementeringen af gasdirektivet sker i forskellige spor, og hvordan og hvornår interessenter er eller vil blive inddraget afhænger af, hvilke konkrete emner og artikler, det drejer sig om.

Ifm. høringer af bekendtgørelser og lovforslag vil en bred kreds af interessenter blive inddraget i høringsprocessen, herunder interesseorganisationer i 4. kvartal 2025.

Det vil også være relevant at inddrage Forsyningstilsynet, idet ”den regulerende myndighed” (dvs. Forsyningstilsynet i Danmark) er tillagt nye beføjelser i direktivet.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande

Der vil løbende være kontakt med de andre EU-lande om deres implementering af de nye forpligtelser i direktivet.

Særlige hensyn i dansk kontekst

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev der aftalt en politisk ambition om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danse husstande fra 2035. Det kan have indflydelse på bl.a. implementering og anvendelse af forbrugerbestemmelser, herunder regler om beskyttelse af sårbare kunder og bestemmelser om netplanlægning (nedlukning af dele af gasdistributionssystemet) mv. 

Erhvervslivets EU- og Regelforum har fremsendt tre anbefalinger til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets plan for implementering af EU's brint- og gasmarkedspakke. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger anbefalingerne et, to og tre, selvom det er ministeriets vurdering, at Regelforums anbefalinger omhandler forhold, der ikke direkte omhandler implementeringen af brint- og gasmarkedspakken. Den ovenfor angivne frist for implementeringen skal derfor alene anskues som direktivets formelle implementeringsfrist.

I den forbindelse bemærkes det, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en Aftale om brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet d. 6. februar 2025. Aftalen har til hensigt at muliggøre, at Energinet kan idriftsætte en brintinfrastruktur fra Esbjerg til Tyskland i 2030. Aftalepartierne er enige om, at afslutningen på Energinets endelige kapacitetssalg kan udskydes med ca. et år til ultimo 2026 for stadig at kunne en idriftsættelse i 2030. Endvidere sikrer kommende Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissionssystemer og brintdistributionssystemer samt Bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem, at der tilvejebringes øget regulatorisk sikkerhed vedr. brintmarkedet, herunder implementeres de dele af EU-reguleringen er central for udvikling af bl.a. tarifmetoder mv.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har således tilvejebragt rammevilkår, der harmonerer med Regelforums anbefalinger.

Regelforum anbefaler: 

1. At det afklares, hvorvidt markedet skal give/booke kapacitet i Open Season næste år, selvom projektet nu er forsinket 2-4 år, samt hvordan dette i så fald påtænkes gjort ift., at reguleringen er ukendt, når virksomheder binder sig på lange kontrakter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at brint- og gasmarkeds-pakken ikke fastsætter bestemmelser for, hvornår Energinet afholder sit kapacitetssalg. Det er imidlertid aftalt ifm. Aftale om brintinfrastruktur: Muliggørelse af Syvtallet af 6. februar 2025, at "Aftalepartierne er […] enige om, at afslutningen på Energinets endelige kapacitetssalg kan udskydes med ca. et år til ultimo 2026." Denne udskydelse af kapacitetssalget er netop et udtryk for, at branchen har ønsket at booke kapacitet senere som en konsekvens af udskydelse af projektet til 2030. Det er imidlertid ikke muligt at udskyde kapacitetssalget yderligere på nuværende tidspunkt, da det er en forudsætning for Energinet, at kapacitetssalget skal være overstået inden, at Energinet kan indgå store bindende leverandørkontrakter med leverandører i første halvdel af 2027 for at kunne nå idriftsættelse af Syvtallet til 2030. Energinet vil kun kunne indgå disse aftaler, hvis Energinet har vished om, at bookingkravet er indfriet, da der ellers vil løbe store omkostninger til projektet.  

Timing for kapacitetssalget er dermed en balance mellem på den ene side at give brugerne mest mulig tid og samtidig et spørgsmål om, hvornår det senest kan ligge ift. at nå idriftsættelse i 2030.

Der arbejdes samtidig med at give branchen mest muligt kendskab til den kommende regulering, herunder EU-regulering, som er relevant for kapacitetssalget.  Det sker ved, at Energistyrelsen i den kommende Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer fremrykker anvendelsestidspunktet for krav i centrale dele af gas- og brintmarkedspakken.

Regelforums anbefaling vurderes således implementeret via en bred national politisk aftale, der skal muliggøre etablering af brintinfrastruktur til Tyskland i 2030 samt bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer.

Regelforum anbefaler: 

2. Hurtig implementering, da Forsyningstilsynets mandat og beføjelser til at udarbejde økonomisk regulering af brintrøret, godkende tarifmetoder mv. afhænger af implementeringen, som det også fremgår af implementeringsplanen. Hvis gasdirektivet først implementeres i 2026, vil virksomhederne skulle booke kapacitet under stor reguleringsmæssig usikkerhed, hvilket er uhensigtsmæssigt. En hurtig implementering vil derfor give virksomhederne en regulatorisk sikkerhed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets mandat og beføjelser til at udarbejde økonomisk regulering overordnet følger af national regulering, men at der er specifikke dele af den økonomiske regulering af brintnetoperatører, som skal fastlægges i overensstemmelse med EU-reguleringen. Den konkrete nationale udmøntning sker via et lovforslag, der forventes at træde i kraft i 2027.

For at give markedet tidligere viden om den kommende økonomiske regulering, har Forsyningstilsynet i 2024, på foranledning af Energistyrelsen, offentliggjort et informationspapir, der beskriver den forventede økonomiske regulering, ligesom viden herom har indgået i Energinets informationspakker til kommende brugere af infrastrukturen.    

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desuden, at Forsyningstilsynets mandat og beføjelser til godkendelse af tarifmetoder ikke er direkte afhængigt af implementeringen af brint- og gasmarkedspakken, idet brint blev skrevet ind i gasforsyningsloven i 2022. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er dog opmærksom på Forsyningstilsynets mandat, herunder at rammerne for Forsyningstilsynets godkendelse af tarifmetoder påvirkes af Gas- og brintmarkedspakken. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor som tidligere fremhævet udarbejdet Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer, der har til formål at give en regulatorisk ramme for Forsyningstilsynets metodegodkendelser forud for, at Energinet kan gennemføre et kapacitetssalg. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derudover for at imødekomme branchens ønsker vedr. tilslutningsvilkår udarbejdet Bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem.

Bekendtgørelserne har til formål at tilvejebringe regulatorisk sikkerhed for vilkårene på brintmarkedet, herunder omkostningsfordelingen ved tilslutning til brintinfrastrukturen. Bekendtgørelserne forventes udstedt d. 8. april 2025 ifm. ikrafttrædelsen af L121 om ændring af lov om gasforsyning mv.

Regelforums anbefaling om, at hurtig implementering af regulering er nødvendig for Forsyningstilsynets godkendelse af tarifmetoder, forventes således udmøntet d. 8. april 2025. Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer forventes imidlertid at kunne undergå evt. revidering, når Europa-Kommissionen fremsætter retsakter om de nærmere adgangsvilkår.

Regelforum anbefaler: 

3. At for at udbygge brintinfrastrukturen i Danmark er det afgørende at reducere forsinkelsen af idriftsættelsen fra de seneste meldte 3 år til maksimalt 2 år. Dette betyder, at brintrøret kan tages i brug i 2030, hvilket vil minimere risikoen for, at danske producenter bliver diskvalificeret i de tyske statslige udbud, som de tyske aftagerindustrier deltager i. Enhver mulig regulering inden for brint- og gasmarkedspakken bør undersøges for at fremme denne proces.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at fremrykning af idriftsættelsen for en dansk brintinfrastruktur ikke er en beslutning, der foretages ifm. implementeringen af brint- og gasmarkedspakken. Ministeriet henviser til Aftale om brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet af 6. februar 2025. Med aftalen traf aftalepartierne beslutning om tiltag, der skal øge sandsynligheden for etablering af brintinfrastruktur fra Danmark til Tyskland i 2030. Det bemærkes dertil, at staten mhp. at sandsynliggøre realiseringen af Syvtallet har afsat 7,4 mia. kr. i form af en statslig låneramme til Energinet svarende til anlægsbudgettet, imens der er afsat 8,3 mia. kr. i form af et statsligt driftstilskud på op til 8,3 mia. kr., der skal finansiere Energinets udgifter mhp. at bringe tarifferne på niveau med Energinets forventninger til markedets betalingsvillighed.

Regelforums anbefaling er således implementeret via en national politisk aftale, som sikrer idriftsættelse af Syvtallet i 2030.