Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Revisionen af gasdirektivet er en del af EU’s brint- og gasmarkedspakke. Pakken er fremsat i regi af Fit-for-55-lovgivningspakken. Brint- og gas-markedspakken har til formål at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser samt brint, på europæisk niveau, bl.a. ved at fastsætte regler for brintinfrastruktur og brintmarkeder. Direktivet indeholder nye regler for det indre marked for gasformige brændsler mhp. at bidrage til EU’s mål om at reducere drivhusgasemissioner, sikre forsyningssikker-heden og skabe velfungerende indre markeder for gas og brint.
De vigtigste elementer i direktivet beskrives nedenfor.
Transmission og distribution (art. 2)
Med direktivet indføres en sondring mellem brinttransmissions- og distributionsnet og tilsvarende brinttransmissions og -distributionsnetoperatører (TSO'er og DSO'er). Brinttransmissionsnet defineres som rørledningsnet til transport af brint af en høj renhedsgrad, navnlig et net, som omfatter brintsammenkoblingslinjer, eller som er direkte tilsluttet brintlagre, brintterminaler eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer, eller som primært har til formål at transportere brint til andre brintnet, brintlagre eller brintterminaler. Brintdistributionsnet defineres som et rørledningsnet til lokal eller regional transport af brint af en høj renhedsgrad, som primært har til formål at forsyne kunder, der er direkte tilsluttet, og ikke omfatter brintsammenkoblingslinjer, og som ikke er direkte tilsluttet brintlagerfaciliteter eller brintterminaler, medmindre det pågældende net var et naturgasdistributionssystem den 4. august 2024 og helt eller delvist er blevet omlagt til brinttransport, eller to eller flere brintsammenkoblingslinjer.
Udviklingsplaner (art 55-57)
Direktivet fastsætter, at TSO'er og DSO'er skal udarbejde tiårige udviklingsplaner, der indebærer en koordineret planlægning på tværs af el, gas og brint.
I direktivet er der også indarbejdet fleksible rammer ift. udarbejdelsen af TSO’ernes og DSO’ernes tiårige udviklingsplaner. Med de nye bestemmelser gives der mulighed for at udarbejde én integreret ”tiårig udviklingsplan” (EU-begreb) på tværs af gas og brint. Derudover skal medlemsstaterne understøtte en koordineret planlægning mellem de tiårige udviklingsplaner på tværs af el, gas og brint. Dette vurderes at kunne bidrage til systemintegration og til at reducere administrative byrder.
Sikring af et velfungerende certifikatsystem (art. 9)
I direktivet fastsættes regler om, at certificering af vedvarende gas skal ske i overensstemmelse med VE-direktivets art. 29, 29a og 30, mens kul-stoffattig gas skal certificeres i overensstemmelse med kravet om 70 pct. CO2-besparelse samt kommende delegerede retsakt om certificeringsmetode for kulstoffattig brint under gasdirektivets art. 9, stk. 5.
Forbrugerbestemmelser og retten til at planlægge og gennemføre udfasning (art. 13 og art 38)
Direktivets forbrugerbestemmelser giver national råderet ift. hvilke dele af gassystemet, der kan afvikles/omlægges, herunder at forbrugerrettigheder på gasmarkedet (right to connect) ikke må hindre nationale planer om udfasning af gas hos forbrugerne, særligt private husholdninger (right to disconnect). Desuden indeholder direktivet en række nye og skærpede forbrugerbeskyttelsesregler og forbrugerbegreber, som skal implementeres.
Sårbare kunder og energifattigdom (art 26)
Der er særligt fokus på beskyttelse af ”sårbare kunder” og begrebet ”energifattigdom”. Dette indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal have passende foranstaltninger, der beskytter ”sårbare kunder”, hvilket bl.a. indebærer, at begrebet sårbare kunder skal defineres i dansk kontekst.
Konsekvenser for erhvervslivet
Direktivet forventes samlet at indebære visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder. De væsentligste konsekvenser for erhvervslivet er beskrevet nedenfor.
Harmonisering af regler
Harmoniseringen af reglerne for transport, lagring og handel med grønne gasser kan øge mulighederne for import og eksport af grønne gasser på tværs af landegrænser, hvilket kan forbedre konkurrenceevnen for danske producenter af grønne gasser. Harmonisering kan betyde, at nationale støtteordninger skal tilpasses EU's regler og processer.
Incitament til grøn omstilling
Det reviderede gasdirektiv fremmer brugen af grønne gasser ved at give disse gasser prioriteret adgang til det europæiske gassystem.
Forbedret forbrugerbeskyttelse
Øgede forbrugerrettigheder/forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed gør det lettere for virksomheder og husholdninger at vælge grønne energikilder, hvilket kan føre til en stigning i efterspørgslen efter grønne gasser. Skærpede krav til forbrugerbeskyttelse for eksempel ifm. kontraktindgåelse, leverandørskifte eller prisoplysninger kan dog samtidigt give flere administrative opgaver for f.eks. gasleverandører, som sælger gas til slut-kunderne, idet de skal afgive flere oplysninger overfor kunder.
Støtte til investeringer i infrastruktur
På brintområdet kan fælles regler for brinttransport og infrastruktur fremme eksport- og importmuligheder og skabe grundlag for langsigtede investeringer i brintinfrastruktur til produktion og transport af brint. Det kan dog også betyde forringede vilkår for producenter af kulstofholdige PtX-brændsler, da bedre eksportmuligheder betyder, at udlandet i større omfang vil høste gevinsten af dansk støtte til fx brint og brugen af brint – hvilket kan stille de danske producenter af kulstofholdige PtX-brændsler relativt dårligere.
Yderligere administrative byrder
De nye krav i det reviderede gasdirektiv medfører øgede administrative byrder for selskaber som Evida og Energinet, herunder udvikling af IT-systemer og øget rapportering og deltagelse i nye EU-retslige sammen-slutninger for brintnetoperatører og distributionssystemoperatører. Disse omkostninger vil blive overført til forbrugerne via tariffer.
Metode til implementering
Direktivet implementeres som udgangspunkt ved ændringer i lov om gasforsyning og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om gasforsyning.
Inddragelse af interessenter
Implementeringen af gasdirektivet sker i forskellige spor, og hvordan og hvornår interessenter er eller vil blive inddraget afhænger af, hvilke konkrete emner og artikler, det drejer sig om.
Ifm. høringer af bekendtgørelser og lovforslag vil en bred kreds af interessenter blive inddraget i høringsprocessen, herunder interesseorganisationer i 4. kvartal 2025.
Det vil også være relevant at inddrage Forsyningstilsynet, idet ”den regulerende myndighed” (dvs. Forsyningstilsynet i Danmark) er tillagt nye beføjelser i direktivet.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Der vil løbende være kontakt med de andre EU-lande om deres implementering af de nye forpligtelser i direktivet.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev der aftalt en politisk ambition om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danse husstande fra 2035. Det kan have indflydelse på bl.a. implementering og anvendelse af forbrugerbestemmelser, herunder regler om beskyttelse af sårbare kunder og bestemmelser om netplanlægning (nedlukning af dele af gasdistributionssystemet) mv.
Anbefaling
Anbefaling
Overordnede anbefalinger
Regelforum bemærker, at det er uklart, hvorvidt det stadig er hensigten, at markedet skal give/booke kapacitet i Open Season næste år, selvom projektet nu er forsinket 2-4 år. Det kan i så fald være problematisk, hvis gasdirektivet først er endeligt implementeret i august 2026, og aktørerne derfor er eksponeret mod en ukendt regulering, når de binder sig på de lange kapacitetskontrakter.
Regelforum anbefaler:
- At det afklares, hvorvidt markedet skal give/booke kapacitet i Open Season næste år, selvom projektet nu er forsinket 2-4 år, samt hvordan dette i så fald påtænkes gjort ift., at reguleringen er ukendt, når virksomheder binder sig på lange kontrakter.
- En hurtig implementering, da forsyningstilsynets mandat og beføjelser til at udarbejde økonomisk regulering af brintrøret, godkende tarifmetoder mv. afhænger af implementeringen, som det også fremgår af implementeringsplanen. Hvis gasdirektivet først implementeres i 2026, vil virksomhederne skulle booke kapacitet under stor reguleringsmæssig usikkerhed, hvilket er uhensigtsmæssigt. En hurtig implementering vil derfor give virksomhederne en regulatorisk sikkerhed.
Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen.
Metode til implementering
Regelforum anbefaler:
- For at udbygge brintinfrastrukturen i Danmark er det afgørende at reducere forsinkelsen af idriftsættelsen fra de seneste meldte 3 år til maksimalt 2 år. Dette betyder, at brintrøret kan tages i brug i 2030, hvilket vil minimere risikoen for, at danske produ-center bliver diskvalificeret i de tyske statslige udbud, som de tyske aftagerindustrier deltager i. Enhver mulig regulering inden for brint- og gasmarkedspakken bør undersøges for at fremme denne proces.
Det bør nævnes, at branchen ikke ser nogen økonomiske fordele ved at være blandt de første til at tage brintrøret i brug, især når det kommer til de priser (tariffer), de skal betale for at benytte røret. Det anerkendes, at økonomien i projektet vil være sådan, at der vil være en underdækning (altså at indtægterne ikke dækker omkostningerne) i de første år af driftens levetid, men at dette er en del af planlægningen og vil blive balanceret over tid.