Baggrund og Problem
Samlet set, er der tale om helt nye lovgivningsmæssige rammer for bæredygtig finansiering. Det er et stort og omfattende sæt regler, der berører hele værdikæden fra virksomheder til kapitalforvaltere, investorer, kreditvurderingsbureauer og forbrugere.
Det er helt centralt, at de tiltag, der bliver sat i værk, kommer til at fungere i praksis. Derfor er det afgørende, at de forskellige regler spiller sammen, og at der sikres åbenhed og gennemsigtighed omkring, hvad der er bæredygtigt. Desuden er det vigtigt, at afgrænsningen af bæredygtighed ikke bliver så snæver, at der ikke kan ske den nødvendige bredt funderede omstilling af økonomierne i en bæredygtig retning.
Berørt EU-regulering
Kommissionen forventes at fremsætte sin fornyede strategi for bæredygtig finansiering i 2020. Herunder, er der en række konkret EU-regulering, der bliver berørt:
- Taksonomiforordningen og udmøntningen af taksonomiforordningen i delegerede retsakter
- Direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) – (Review af NFRD forventet i januar 2021 og igangværende høring)
- Muligt nyt EU-tiltag vedr. kreditvurderinger og markedsanalyser
Berørt dansk lovgivning
Afhænger af de konkrete lovinitiativer fra Kommissionen. En del lovgivning på området er i form af forordninger, men der kan også komme tiltag, som kræver dansk implementering.
Regeringens arbejde med klimapartnerskaberne bør tænkes sammen med EU’s kommende fornyede strategi om bæredygtig finansiering.
Berørte virksomheder
Alle danske virksomheder vil i en eller anden udstrækning blive påvirket af arbejdet i EU med bæredygtig finansiering.
Begrundelse
Den finansielle sektor er med i alle dele af økonomien og spiller derfor en afgørende rolle i omstillingen til et bæredygtigt samfund og en bæredygtig samfundsøkonomi.
Hvis de mål, der er sat i Danmark og EU om klimaneutralitet, skal nås, kræver det en fundamental ændring af samfundsøkonomien, og ikke mindst en betragtelig stigning i investeringerne i grøn omstilling.
Det er afgørende, at de kommende EU-initiativer, der har til formål at fremme bæredygtige investeringer i EU, er kordineret og tænkt sammen i et større samfundsperspektiv.
Klare og hensigtsmæssige rammevilkår er afgørende for finansieringen af den bæredygtige omstilling af samfundet.
Baggrunden for den kommende nye strategi for bæredygtig finans er Kommissionens handlingsplan fra 2018 med en 10-punkts handlingsplan med det overordnede mål om at mobilisere privat kapital fra hele økonomien mod omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050
Som led i udmøntningen af handlingsplanen er der vedtaget en række tiltag, herunder:
- ´Den såkaldte ’EU-taksonomi’ , der udgør et helt nyt fælles klassificeringssystem, der identificerer hvilke økonomiske aktiviteter, der kan anses for at være miljømæssigt bæredygtige. Taksonomien er afgørende for at skabe den nødvendige gennemsigtighed om hvad der er bæredygtigt, samt klarhed for investorer ift. at kunne investere i mere bæredygtige virksomheder og teknologier. Kommissionen har igangsat arbejdet med udmøntningen af de tekniske screeningkriterier i form af delegerede retsakter og på baggrund af anbefaling fra Kommissionens Tekniske Ekspertgruppe om bæredygtig finansiering fra marts 2020.
- Nye og mere ensartede oplysningsforpligtelser, der pålægger finansielle markedsaktører og rådgivere at offentliggøre oplysninger om bæredygtige investeringer, samt dertilhørende finansielle og ikke-finansielle risici (såkaldte ’Disclosure-forordning’ ).
- En ny kategori af finansielle benchmarks, der skal oplyse om en investeringsporteføljes CO2-fodaftryk.
Forventede konsekvenser for erhvervslivet
Afhænger af de kommende EU-initiativer. En manglende koordinering af initiativer, herunder hvornår de enkelte regler træder i kraft, og hvornår der er foretaget den nødvendige udfyldning af regler via eksempelvis delegerede retsakter, kan vanskeliggøre eller forsinke den bæredygtige omstilling i form af finansiering af og investeringer i bæredygtige projekter. For komplekse og administrativt tunge regler, eller mangel på samspil mellem reglerne strider imod principperne om bedre regulering og kan hæmme erhvervslivets omstilling,
Økonomiske konsekvenser
For tidligt at vurdere. Afhænger af de kommende EU-initiativer.
Anbefaling
Anbefaling
Regeringen bør fokusere på følgende:
- Gennemsigtighed om bæredygtighed på tværs af industrier og samfundet til gavn for virksomheder, investorer og forbrugere skal sikres ved at sikre sammenhæng i rapporteringskrav for virksomheder og finansielle aktører med taksonomien. Her tænkes særligt på (NFRD, taksonomien og disclosure forordningen) både mht. hvad og hvordan der rapporteres.
- Den data der rapporteres om bæredygtighed skal være tilgængelig i et standardiseret og digitalt format for effektivt at kunne benyttes af markedsaktører og forbrugere på tværs af sektorer og landegrænser. Der er behov for en europæisk (og gerne international) standard, så der skabes en fornuftig balance.
- Let og offentlig adgang til bæredygtighedsdata, fx gennem et centralt EU-bæredygtighedsdata-register. Det er vigtigt at et register er offentligt tilgængeligt og at data er tilgængeligt
- Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med låntageres og investorers sikkerhed. For at beskytte låntagere af fx grønne ejendomme eller bæredygtigt landbrug, skal der være sikkerhed omkring fundingen af lånet i hele lånets løbetid. Dette kan fx gøres ved at benytte en ” use-of-proceeds”-tilgang analog til den, der er gældende for EU Green Bond standarden. Det indebærer, at finansierede aktiver, der lever op til EU-taksonomien på tidspunktet for udstedelse af lån, vil blive betragtet som i overensstemmelse med taksonomien, i hele lånets løbetid.
- En mere nuanceret tilgang til bæredygtighed i taksonomien kan på sigt være med til at understøtte en bredere og mere effektiv omstilling.
- En fælles EU-tilgang til bæredygtighed i kreditvurderinger og markedsanalyser for at sikre gennemsigtighed og kvalitet men med vægt på at bevare et bredt udbud.
- Udvikle et EU-rammeværk for at måle CO2-fodaftryk. Modellen skal kunne benyttes både af virksomheder, banker og investorer, og kunne suppleres af retningslinjer om hvordan CO2-aftryk opgøres for forskellige aktiver.
- Arbejde for danske medlemmer i EU’s kommende Platform for Bæredygtig Finans, med særligt henblik på at bidrage til videreudviklingen og udmøntningen af taksonomien.
- Arbejde for et EU-aftryk på fremtidige globale standarder om bæredygtighed og bæredygtig finansiering. Og at EU’s standarder tager bestik af, hvilke løsninger der allerede fungerer ude i markedet og gør nye regulatoriske tiltag så vidt muligt kompatible hermed (i det omfang man stadig fremmer grøn omstilling bedst/mest muligt).
- Taksonomien bredes ud til at gælde for bankers udlån og til at omfatte sociale og ledelsesmæssige forhold.
Ministerium
Erhvervsministeriet som hovedansvarlig. Inddragelse af flere ministerier vil dog være nødvendig for at sikre en helhedsorienteret indsats for at sikre hensigtsmæssige og effektive rammer for finansiering af den bæredygtige omstilling af samfundet.
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regeringen tiltræder Regelforums anbefalinger. Regeringen er enig i, at den finansielle sektor gennem yderligere rammer og standardiseret rapportering om bæredygtighed kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling.
Desuden er regeringen enig i, at den grønne omstilling af den finansielle sektor skal ske globalt, men også bør tage højde for nationale forhold.
Ny lovgivning skal skabe sikkerhed for bæredygtighed i finansielle produkter, både for udsteder,
udbyder og investor, og derfor mener regeringen, at kommende lovgivning ikke må give utilsigtet megen plads til nuancer og fleksibilitet, som kan undergrave tilliden til bæredygtighed i produkter.