Forbedring af ATP-godkendelse af køle- og frysetrailere i international trafik

Problem     

Problemerne kan inddeles i disse punkter:
1.    Udenlandsk (fx tysk) producerede og ATP-godkendte trailere kan fortsat ikke sættes i drift i Danmark uden forudgående godkendelse/kuldetest i Danmark. 

2.    Flåder af ens, fabriksnye trailere kan fortsat ikke godkendes som en enhed, men skal i stedet godkendes hver for sig. 

3.    Kuldetest af trailerne kan fortsat ikke ske på eldrift på trods af, at det må forventes at en stor del af fremtidens køretøjer vil køre på el. I stedet testes på dieseldrift, hvilket er klimaskadeligt. 

I Danmark kan materiellet i praksis kun anvendes i 9 år, hvorefter det kasseres uanset at det er fuldt funktionsdygtigt.

Danmark er underskriver på ATP-konventionen, men anerkender ikke fuldt ud andre underskriftslandes godkendelser under konventionen ved import af trailere. Det betyder fx at en udenlandsk ATP-godkendt trailer, der køres af en udenlandsk transportvirksomhed, frit kan hente fx kød på danske slagterier, mens den samme trailer, hvis den importeres til Danmark og køres af en dansk virksomhed i international transport, vil skulle underkastes diverse tidskrævende tests og prøvninger før den kan sættes i drift. Vel og mærke tests, den allerede har gennemgået hos producenten for at få ATP-godkendelsen.

Når der importeres flåder af helt ens, ATP-godkendte trailere fra samme producent kan disse ikke godkendes samlet, men skal i stedet godkendes hver for sig.

Når trailerne skal godkendes og gengodkendes i Danmark, kan der pt. Ikke udføres kuldetests ved el. Det skal i stedet udføres med dieselmotor. Det betyder større CO2-udledninger. 

I de seneste år har nogle producenter introduceret køletrailere, som kører på ren el, hvilket er en fordel både for klimabelastning og støjniveau. I Danmark kræver den danske ATP-kontrol dog kuldetesten lavet på dieseldrift. Da dieseldrift ved et eldrevet anlæg ikke er mulig, kan der ikke opnås en kuldetest og dermed en dansk ATP-godkendelse. En sådan ATP-godkendelse er mulig i vore nabolande.

Den danske ATP-kontrol godkender materiellet for en periode på 6 år, hvorefter materiellet kan gengodkendes for yderligere 3 år. Herefter vil en forlængelse i Danmark kun være mulig, hvis der laves en laboratorietest på et godkendt laboratorie, hvilket ikke er muligt i Danmark. I praksis betyder det at kølemateriellet efter 9 års drift ikke længere kan godkendes og må kasseres /eksporteres, hvilket øger miljøbelastningen. 
 

Potentiale     

Der henvises til Regelforums anbefaling nr. 39 om nabotjek af “ATP-godkendelse af køle- og frysetrailere”. Som nævnt heri har der siden 2012 været dialog mellem erhvervslivet og Fødevarestyrelsen samt Teknologisk Institut. Dialogen har kun medført få forbedringer i de forløbne 11 år, hvilket har ført til udflagninger og tab af arbejdspladser. Antallet af internationale ATP-fødevaretransporter på dansk grund er formentlig det samme som det ville have været uden denne praksis, men transporterne udføres i højere grad af udenlandske transportører og på udenlandsk registrerede trailere.

Relevant regulering    

BEK nr. 813 af 03/06/2022 (ATP-bekendtgørelsen) udstedt med hjemmel i LBK nr. 8 af 06/01/2022 (fødevareloven). L 74 om vejafgift vedtaget i folketinget den 01-06-2023. Loven indeholder en kilometerbaseret vejafgift, som er differentieret efter lastbilernes CO2 udledning og træder i kraft 1/1-25. Ellastbiler vil have en lavere kilometerafgift som følge af loven. Det må forventes, at L 41 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (oprettelse af nulemissionszoner) vil blive genfremsat og strammet over tid, hvilket på et tidspunkt vil umuliggøre transport af varer med diesellastbiler i byzoner.

Yderligere oplysninger    

Der henvises til anbefaling nr. 39 i Regelforum, hvor der blev foretaget nabotjek af andre landes administration af ordningen.

Anbefalingen følges delvist. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at dele af anbefalingen kan gennemføres, mens en fuld gennemførsel af anbefalingen vil være i strid med ATP-konventionen.

Første punkt anbefaler, at materiel godkendt i andre ATP-lande skal kunne sættes i drift i Danmark uden forudgående godkendelse/kuldetest i Danmark. I Danmark er det sædvanlig procedure at verificere materiellets overensstemmelse med det medfølgende certifikat og foretage en simpel kuldetest før udstedelse af det danske ATP-certifikat. Et nabotjek (Norge, Tyskland, Storbritannien og Spanien) afdækkede, at kun Spanien foretager fysisk kontrol såvel som dokumentkontrol. Fødevarestyrelsen har foretaget en vurdering af behovet for at opretholde nuværende praksis og konstateret, at ombytning af certifikater fra andre lande fremover kan ske på baggrund af dokumentkontrol og en visuel identitetskontrol. Anbefalingen følges således allerede på dette punkt, og kravet om kuldetest er bortfaldet.

Andet punkt anbefaler, at kuldetest skal ske ved el-drift. I Danmark udføres kuldetesten ved dieseldrift, da dette giver det mest præcise billede af materiellets ydeevne. Et nabotjek (Norge, Tyskland, Storbritannien og Spanien) foretaget af Fødevarestyrelsen viste, at kuldetesten, i modsætning til angivelsen i anbefalingen fra Regelforum, i disse andre medlemslande også udføres ved dieseldrift, da det er ved denne driftsform, den korrekte måling kan foretages. Måleresultatet ved el-drift er ikke identisk med resultatet ved dieseldrift. Det fremgår af ATP-konventionens Annex 1, Appendix 2, afsnit 2.1, at K-koefficienten (koefficienten for isoleringsgraden) for andet isoleret materiel end tankvogne skal måles ved kontinuerlig drift. Det fremgår endvidere, at testen skal påvise, at der ikke mellem de fastsatte testpunkter er en difference større end 2 C֯. Da måling ved el-drift ud fra en metrologisk betragtning ikke giver samme præcision som måling ved normal drift, vurderer Fødevarestyrelsen, at det vil være i strid med ATP-konventionen at udføre kuldetest ved el-drift. Anbefalingen kan på denne baggrund ikke følges. Uanset at den metrologiske fagkundskab fastholder, at der ikke kan opnås samme måleresultat ved el-drift og ved dieseldrift, mener erhvervet at have dokumentation herfor. Fødevarestyrelsen har tilbudt at viderebringe relevant dokumentation herfor til arbejdsgruppen under FN, som arbejder med konventionen, og på denne basis anbefale arbejdsgruppen at de to målemetoder i givet fald sidestilles.

Tredje punkt anbefaler, at kølemateriellet kan godkendes ud over de nuværende seks plus tre år. Praksis i dag er, at ATP-certifikater bliver udstedt med en fast gyldighedsperiode, og ved udløbet af denne periode kan der ansøges om udstedelse af certifikat for nok en periode. Der er ingen begrænsninger i, hvor mange gange dette kan ske, dvs. at materiellet ikke nødvendigvis skal kasseres efter 9 år, som det fremgår af Regelforums anbefaling. Da materiel produceres med begrænset kapacitet ud over det krævede, og da der over tid sker tab af isoleringsevne i forbindelse med almindelig brug, vil fortsat certificering i en given kategori dog forudsætte test af materiellet. Opfylder materiellet ikke kravene til den oprindelige certificering, kan det nedklassificeres til en lavere kategori, og et ATP-certifikat kan udstedes for denne kategori. Det er med baggrund i konventionsteksten og i erfaringsudvekslinger i arbejdsgruppen WP 11 under FN, som Fødevarestyrelsen deltager i og udveksler erfaringer med de andre ATP-landes myndigheder i, Fødevarestyrelsens vurdering, at en forlængelse af gyldighedsperioden for certificeringen uden fornyet test af materialet vil være i strid med kravene om dokumentation, jf. ATP-konventionens Annex 1, Appendix 1, afsnit 1, nr.1 (b) og (c). Det fremgår heraf, at der skal kontrolleres for overensstemmelse regelmæssigt og mindst hvert sjette år, samt når myndighederne kræver det. Ud over den første kontrol efter seks år kræves materiellet typisk testet ved hver efterfølgende treårs-forlængelse, Det fremgår endvidere af bestemmelser om test af alle typer kølemateriel i brug i ATP-konventionens Annex 1, Appendix 1, afsnit 6, at prøveresultatet skal være tilfredsstillende, for at udstyret kan forblive i drift i den oprindelige godkendelsesklasse i yderligere tre år. Danmark er et af de ATP-lande, som ikke har laboratorier, som tilbyder denne test, så derfor må testen foretages i udlandet, som også den oprindelige test blev det. På den baggrund kan anbefalingen ikke følges.

Udover ovenstående anbefalinger har Erhvervslivets EU- og Regelforum problematiseret, at flåder af ens trailere ikke kan ATP-godkendes samlet. Godkendelse af materiel i henhold til ATP-forordningen foretages individuelt. Dette skyldes, at ATP-konventionen alene giver mulighed for at udstede certifikater for et helt parti af identisk materiel, hvis det drejer sig om beholdere med en indre volumen på højst 2 m3. Det er således kun enheder langt mindre end trailere, som i henhold til ATP-konventionen kan godkendes som en enhed efter gældende regler, jf. ATP-konventionens Annex 1, Appendix 1, afsnit 1, nr.3 (c) om serieproduceret materiel, herunder materiel med beskeden volumen. Fødevarestyrelsen vurderer på denne baggrund, at en samlet ATP-godkendelse af flere trailere vil være i strid med ATP-konventionen.