FLERE PROJEKTER SKAL REALISERES MED FÆRRE KLAGESAGER PÅ MILJØ OG PLANLÆGNINGSOMRÅDET OG KORTERE KLAGESAGSBEHANDLING

Problem     

Råstofvirksomheder, produktionsvirksomheder, byggevirksomheder og kommunale myndigheder oplever, at miljøsager har meget lange sagsbehandlingstider i klagenævnene. Over 30 % af sagerne i Miljø- og Fødevareklagenævnet er mere end et år gamle. Det betyder, at en del forskellige projekter ikke kan sættes i værk, når en klage giver opsættende virkning for projektet. Tiden til klagesagsbehandling skal lægges oven i den oprindelige sagsbehandlingstid, når man ser på den samlede tid til projektrealisering. Det koster i projektfinansieringen og udsætter investeringer i virksomhederne.

Der er flere niveauer at sætte ind for at give mulighed for at flere projekter realiseres til tiden. Det gælder både kommuner, region og stat. 

Flere projekttyper skal i dag miljøvurderes, hvilket kan være en kompliceret proces, hvor det kan være nemt at begå fejl. En enkelt misforståelse her kan ofte betyde, at en klagesag fører til at hel ansøgning skal gå om. Her er det nødvendigt, at myndighedernes sagsbehandlere agerer på et solidt fagligt og forvaltningsmæssigt grundlag.
I regi af miljø- og planlovgivningen kan klageadgangen og en klages eventuelt opsættende virkning justeres i lyset af, hvor grundigt, der er foretaget en miljøvurdering, og om det er den samlede kommunalbestyrelse, som har afgjort sagen efter indstilling fra et fagudvalg. Jo mere grundigt et planlægnings- og sagsbehandlingsgrundlag, der foreligger, des sværere bør det være at en klage kan stoppe et projekt. Dette bør følges op med en tydelig statslig vejledning om indholdet i miljøvurdering og afgrænsning af disse, der bygger på de seneste års sager og EU-retspraksis

Der er meget lange sagsbehandlingstider i klagenævnene før en endelig afgørelse.

Dette bør begrænses ved langt bedre sagsscreening i sekretariatshåndteringen, og tilstrækkelig faglig nødvendig bistand til nævnsafgørelserne, da det netop ofte er komplicerede sager, som ankes. Dette skal understøtte, at der bliver nødt til at være en maksimal sagsbehandlingstid i klagenævnene, som er langt kortere end den reelt er i dag.

Råstofvirksomheder, produktionsvirksomheder, byggevirksomheder og kommunale myndigheder kommer ofte ud i situationer, hvor få personer i et lokalområde kan klage over et projekt, de ikke ønsker, som led i en lokal politisk kamp, hvor de er i mindretal. Derved udskydes projekter i flere år af en enkelt persons klage pga. de lange ekspeditionstider uden at der er politiske opbakning hertil. Det politisk ansvar om at styre og drive en udvikling bør her kunne tilsidesætte klagesagers opsættende virkning. Det skal være tydeligt, hvad der er faglige elementer i en sag, og hvad der er det politiske rum i en afgørelse.

Potentiale     

Ved en kombination af grundigere statslig vejledning om indhold i og afgrænsning af miljøvurderinger, et passende kvalitetsniveau i myndighedernes faglige sagsbehandling samt en afgrænsning af, hvad der er det politiske rum i en afgørelse, fremmes en højere kvalitet i de faglige miljøvurderinger og den strukturerede sagsbehandling af disse. Dette vil føre til, at der er mindre grundlag for at indgive klagesag, som forsinker projekter.

Ved at stille krav til klagenævnene om, at klagesager med opsættende virkning skal afgøres på maksimalt seks måneder, vil denne type sager blive afgjort hurtigt til glæde for de projekter, der er blevet klaget over, Konsekvensen vil være, at med uændrede midler til nævnssekretariaterne, vil andre typer sager komme længere ned i sagsbunken.

Relevant regulering    

Miljøbeskyttelsesloven, Planloven, råstofloven, loven om planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet samt bekendtgørelserne om forretningsorden for de to omtalte klagenævn.

Yderligere oplysninger    

DI har primo november 2021 holdt møde med Miljøministeriet, hvor de diskuterede VVM-regulering og klagesager. Miljøministeriet bekræftede, at de kender til udfordringerne på klageområdet og var enig i problemstillingen.  

Svar til Regelforum 

Det er vigtigt, at flere projekter på miljø og planlægningsområdet realiseres til tiden og regeringen har stort fokus på at sikre samspil mellem miljø og grøn omstilling. Der sættes derfor ind med flere indsatser på området.

I den forbindelse er der afsat penge på Finansloven 2022 til at sikre bedre og hurtigere behandling af sager vedrørende grøn omstilling. Helt konkret er der aftalt en akutpakke til grøn myndighedsbetjening, hvor der er afsat 11,0 mio. kr. til Miljøstyrelsen i 2022. De ekstra ressourcer vil give større robusthed, give kvalitetsløft, øge dialog med bygherrer samt modvirke pukler af miljøvurderingssager. Ligeledes er der afsat 4,0 mio. kr. til styrket klagesagsbehandling i Nævnenes Hus 2022-2025. Det bemærkes i øvrigt, at klagenævnene allerede i dag prioriterer sager om opsættende virkning, og afvikler dem hurtigst muligt. 

Herudover arbejdes der på en målrettet styrkelse af vejledningsindsatsen i forhold til miljøvurderinger. Primo 2022 sendes opdaterede vejledninger om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter i offentlig høring. Vejledningerne indeholder uddybende juridiske beskrivelser af de lovgivningsmæssige krav til såvel indhold som proces baseret på miljøvurderingslovens forarbejder, dansk nævns- og domspraksis, de EU-direktiver, som loven implementerer, EU-Domstolens praksis og EU-Kommissionens vejledning m.v. Vejledningerne retter sig mod alle relevante aktører i miljøvurderingssager herunder borgere, virksomheder, bygherre, NGO’er, myndigheder, klagenævn m.v.

Miljøministeriet har endvidere i november 2021 afholdt et dialogmøde med en bred kreds af interessenter vedrørende eventuel indførelse af afskæringskriterier/bagatelgrænser for visse projekttyper omfattet af miljøvurderingsloven med henblik på at lette sagsbehandlingen i sådanne sager. Miljøministeriet er i proces med at tilrettelægge det videre arbejde med dette initiativ.

Det følger af planloven, at kommunerne har ansvaret for den fysiske planlægning på land. Planloven sætter også rammer for mulighederne for at påklage kommunalbestyrelsernes afgørelser på planområdet. Konkret pågår forhandlinger mellem regeringen og plankredsen vedrørende rammerne for kommunernes planlægning. I den forbindelse afsøges også behovet for at forbedre klagesystemet yderligere. 

Der er stor forståelse for, at miljøvurderinger kan være en kompliceret proces, og regeringen har derfor løbende fokus på at afhjælpe de udfordringer for virksomheder og myndigheder, som kan gøre, at projekter ikke realiseres til tiden. 

Regeringens afrapportering af anbefalingen

Der er på miljøvurderingsområdet i Miljøstyrelsen gennemført flere tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden på miljøområdet.   
 
Først og fremmest er der i løbet af 2022 sket en opnormering af sagsbehandlere på miljøvurderingsområdet på tværs af styrelsens enheder, som arbejder med konkrete miljøvurderingssager, hvor styrelsen er miljøvurderingsmyndighed. 
 
Ud af de 11 mio. kr. som Miljøstyrelsen har modtaget på FL22 med Akutpakken til grøn myndighedsbetjening er opnormeringen i 2022 udmøntet med 9,6 mio. kr. til lønomkostninger (10,7 ÅV), mens de resterende 0,5 mio. kr. er anvendt til konsulentaftaler om bistand på miljøvurderingsområdet. 
 
Herudover er der igangsat aktiviteter om effektivisering af sagsbehandlingen af blandt andet Energinets projekter i samarbejde med Energistyrelsen og Energinet. Der er som et forsøg blandt andet etableret en digital ansøgningsportal, som skal bidrage til at sikre, at ansøgningsmaterialet er fyldestgørende og give bygherrer direkte indblik i sagsstatus.  
 
Et andet tiltag er øget vejledning til bygherrer, rådgivere og andre miljøvurderingsmyndigheder om relevant lovgivning inden for styrelsens ansvarsområde, som er forbundet med miljøvurderingsprocesser. Vejledningen gennemføres bl.a. på netværksmøder og som online møder mellem konkrete bygherrer og Miljøstyrelsen. 

Miljøstyrelsen oplever generelt et øget behov for vejledning om miljøvurderingsreglerne fra andre miljøvurderingsmyndigheder, og svarene på de spørgsmål, der rejses, fremgår nu som noget nyt på styrelsens hjemmeside.  

Miljøstyrelsen deltager også i statsligt drevne tværgående netværk med henblik på vidensdeling og regelforenkling om VE/PtX/brint og CCS-anlæg.  
 
Primo 2022 gennemførte Miljøministeriet offentlig høring over opdaterede vejledninger om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. De opdaterede vejledninger forventes at blive offentliggjort Q2 2023.  
 
I svaret til Regelforum blev det også nævnt, at Miljøministeriet havde afholdt et dialogmøde med en bred kreds af interessenter vedrørende eventuel indførelse af afskæringskriterier/bagatelgrænser for visse projekttyper omfattet af miljøvurderingsloven med henblik på at lette sagsbehandlingen. Plan for det videre arbejde med interessentdialogen vil blive fremlagt Q2 2023. 
 
Det fremgår også af svaret til Regelforum, at behovet for at forbedre klagesystemet yderligere var et tema i forhandlingerne mellem regeringen og plankredsen vedrørende rammerne for kommunernes planlægning. Den 15. juni 2022 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen (S), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v.  
 
Det fremgår af aftalens afsnit 6 om klagesystemet, at et velfungerende klagesystem er afgørende for, at planloven fungerer efter hensigten. Som opfølgning på aftalen fra 2016 om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” blev der gennemført en række ændringer i klagesystemet. I forlængelse af disse ændringer og med henblik på at fremme hurtige og smidige klageprocesser er følgende aftalt: 
 

• Forbedring og effektivisering af opgaveløsningen i Nævnenes Hus.   
• Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser.  
• Der gennemføres en styrket vejledningsindsats om klagenævnenes virke, herunder om planlægning for og omkring produktionsvirksomheder samt om opstilling af store solcelleanlæg i det åbne land.  

 
Aftalen gennemføres for en række af disse tiltag ved lovforslag, som forventes fremsat i henholdsvis februar 2023 og folketingsåret 2023/24. Der planlægges en vejledningsindsats som opfølgning på ændringerne af planloven, lov om Planklagenævnet m.fl. 
 
Det bemærkes endelig, at der med finansloven for 2022 blev afsat 4,0 mio. kr. til styrket klagesagsbehandling i Nævnenes Hus 2022-2025, som finder anvendelse på miljøsager. Klagenævnene prioriterer allerede i dag sager om opsættende virkning og afvikler dem hurtigst muligt. Erhvervsministeriet følger udviklingen i sagsbehandlingstiderne på området.