Baggrund og Problem
Problem
EU-Kommissionen arbejder på et forslag om ILA (Individual Learning Account), som forventes fremlagt i fjerde kvartal af 2021. En individuel uddannelseskonto indebærer, at medarbejderen over tid akkumulerer ret til efteruddannelse.
Det er vigtigt, at forslaget respekterer ordninger etableret ved kollektive aftaler og overenskomster, og navnlig at det ikke kolliderer med den danske model, hvor der på en række områder er aftalt ret til efteruddannelse for den enkelte gennem partssystemet og overenskomsterne. Ligeledes er det vigtigt, at EU-Kommissionens forslag samtidig ikke skubber til den kompetencefordeling, der er mellem EU og medlemslandene, hvor uddannelsesområdet er national kompetence.
Forslaget er en del af EU-Kommissionens handlingsplan for fuld implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor EU-Kommissionen har sat fokus på kompetencer, opkvalificering og livslang læring for at understøtte den digitale og den grønne omstilling. Handlingsplanen indeholder tre overordnede mål, som skal være indfriet inden 2030. Her er en af målsætningerne, at EU-Kommissionen ønsker, at 60 pct. af alle voksne deltager i uddannelse hvert år frem mod 2030. Det er denne målsætning EU-Kommissionen mener, at forslaget om ILA skal understøtte. EU-Kommissionen har allerede fremlagt en række initiativer såsom den opdaterede skills agenda, en rådshenstilling om erhvervsuddannelser og en digital education plan m.fl.
Berørt EU-regulering
Det er forventningen, at EU-Kommissionen vil benytte artikel 166, hvor efter-videreuddannelse er beskrevet. EU-Kommissionen lægger op til, at forslaget udformes som en rådshenstilling.
Berørt dansk lovgivning En rådshenstilling er i sit udgangspunkt en ikke-juridisk retsakt, som dog typisk vil indeholde anbefalinger til udformningen af national regulering. Overvejelserne om evt. lovgivningstiltag vil i dansk regi være genstand for drøftelser med arbejdsmarkedets parter, herunder med henblik på at finde løsninger, der bedst passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Begrundelse
Forslaget er ikke udformet endnu. Det giver regeringen gode muligheder for at engagere sig i den tidlige interessevaretagelse. Den tidlige interessevaretagelse giver regeringen mulighed for at få indflydelse på udformningen af ILA. Dermed har regeringen muligheden for at sikre, at ILA kan rumme eksisterende og velfungerende, nationale modeller, inkl. den danske.
Konsekvenser Der ses flere mulige konsekvenser forbundet med forslaget, herunder at forslaget risikerer at kollidere med den danske model.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum anbefaler, at regeringen arbejder for, at et europæisk initiativ om ILA udformes som en ramme, der efterlader plads til de eksisterende, nationale modeller, hvis disse opfylder det samme mål, som EU-Kommissionen ønsker at nå med initiativet. Det bør samtidigt sikres, at der ikke flyttes kompetencer fra medlemslandene til EU.
Igangværende dansk indsats
Vi har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til regeringens holdning til EU-Kommissions forslag om ILA.
Regeringen har med aftale om ekstraordinært løft af ledige tilkendegivet i løbet af 2021 at ville afsøge potentialerne i en personlig uddannelseskonto til alle på det danske arbejdsmarked, herunder konsekvenserne for økonomi og arbejdsudbud. Det arbejde vil ske i dialog med arbejdsmarkedets parter.
Relevante ministerier
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
Regeringens svar
Svar til Regelforum
Regeringen tiltræder Regelforums anbefaling. Regeringen vil arbejde for, at et europæisk initiativ om individuelle uddannelseskonti udformes som en ramme, der efterlader plads til de eksisterende, nationale modeller, hvis disse opfylder det samme mål, som EU-Kommissionen ønsker at nå med initiativet. Det bør samtidigt sikres, at der ikke flyttes kompetencer fra medlemslandene til EU.