Energieffektivitetsdirektivet.

Indflyvningstekst     

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv pålægges medlemsstaterne forpligtelser til, hvordan landene kan udnytte energi bedre og spare på energien. 
 
De vigtigste elementer for erhvervslivet beskrives nedenfor. 
 
Princippet om energieffektivtet først (art. 3) 
Direktivet indeholder krav om, at princippet om energieffektivtet først skal implementeres i national lovgivning. Princippet har til formål at sikre kendskab til de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved energieffektivitetsløsninger i beslutninger, der påvirker energiforbruget. Kravet medfører, at konsekvenserne af sådanne beslutninger skal belyses i en cost-benefit-analyse og at det i den forbindelse skal vurderes, om det giver bedre mening at forbedre energieffektiviteten frem for at gennemføre det pågældende tiltag. Der er ikke krav om gennemførsel af forbedringer af energieffektiviteten.
 
Princippet finder anvendelse på planlægning og politikker samt større investeringsbeslutninger, herunder private, på mere end ca. 0,75 mia. kr. og transportinfrastrukturprojekter på mere end ca. 1,3 mia. kr., hvor disse har indflydelse på energiforbruget.
 
Offentlig sektor, bygninger og indkøb (art. 5-7)
Offentlige organer, herunder staten, kommuner og regioner, skal foretage renoveringer af deres ejede bygninger, som ligger under niveauet for næsten energineutrale bygninger op til niveauet for næsten energineutrale bygninger eller nulemissions bygninger. Kravet omfatter årlig renovering af 3 pct. af det samlede etageareal for bygninger over 250 m2.  
 
For bygninger, som offentlige organer benytter, men ikke ejer, skal de forhandle med ejeren med henblik på, at bygningen opnår at blive en næsten energineutral bygning eller nulemissionsbygning.
 
Derudover stiller direktivet nye krav om at styrke energieffektiviteten i offentlige udbud, således de nationale energieffektivitetskrav til indkøb udvides fra at omfatte statslige institutioner til ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Omfattede indkøb udvides fra produkter, tjenester og bygninger til også at omfatte bygge- og anlægsarbejder, samtidigt med at indkøbskriterierne, herunder om energimærkning og energimæssig ydeevne udvides med bl.a. krav om overholdelse af EU's kriterier for grønne offentlige indkøb relateret til energieffektivtet og tilsvarende nationale kriterier. Kravene vil fortsat kun omfatte indkøb lig eller over de aktuelle udbudstærskelværdier. 
 
Energisyn (art. 11)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at pålægge danske virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ i de foregående tre år at indføre et energiledelsessystem, og at virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ i løbet af de foregående tre år at gennemføre energisyn. Artikel 11 indeholder to undtagelsesmuligheder til forpligtelserne. Den ene er, at virksomheder i stedet kan gennemføre en kontrakt om energimæssig ydeevne, forudsat at denne indeholder energiledelsessystemets nødvendige elementer og opfylder direktivets krav til sådanne kontrakter. Den anden undtagelse er, hvor en virksomhed indfører et miljøledelsessystem, der lever op til de kriterier, der følger af direktivet. Disse undtagelser forventes direkte implementeret. 
 
Datacentre (art. 12) 
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til senest den 15. maj 2024 og efterfølgende hvert år at pålægge ejere og operatører af datacentre på deres område med en effekt for installeret informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover at gøre de oplysninger, som er fastsat i direktivets bilag VII, offentligt tilgængelige og at indlæse dem i den europæiske database over datacentre. Oplysningerne vedrører datacentres energimæssige ydeevne. 
 
Som følge af den tidligere implementeringsfrist for artikel 12 er der den 4. oktober 2023 fremsat et lovforslag (L 26), der skal muliggøre implementering af artiklen. 
 
Informationsindsatser (art. 22, stk. 1-7)
Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at oprette one-stop-shops eller lignende mekanisme. Med en one-stop-shop menes én indgang, der samler konkret viden og værktøjer målrettet borgere, små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), mikrovirksomheder og det offentlige om muligheder for energieffektivisering, energirenovering, konvertering af ældre varmesystemer samt vedvarende energi (VE). Denne oplysningsindsats inkluderer borgerrettede energispareråd, teknisk, administrativ, finansiel og juridisk rådgivning og -bistand. Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at samarbejde med private aktører, herunder både finansielle og energitekniske aktører, for at sikre at al nødvendig viden og information om bl.a. lovgivning og rettigheder for slutkunder og slutbrugere samles på fælles kontaktpunkter. Desuden stilles der krav om en helhedsorienteret oplysningsindsats til alle husholdninger med særligt fokus på husholdninger, der er berørt af energifattigdom samt bygninger med lav energieffektivtet.
 
Varme og køling (art. 21, 25 og 26) 
Med direktivet fastsættes der grundlæggende kontraktlige rettigheder for slutkunder og slutbrugere af varme, køling og varmt brugsvand. Medlemsstaterne skal sikre, at slutkunder tildeles de rettigheder, som fremgår af artiklen. De steder, hvor det er specifikt nævnt, skal rettighederne også gælde for slutbrugere. 
 
Derudover fastsætter direktivet en ramme for vurdering og planlægning af varme- og kølesektoren, herunder bl.a. nye krav til en omfattende vurdering, nye krav til en national cost-benefit-analyse, udvikling og installation af hensigtsmæssig infrastruktur til bedre udnyttelse af overskudsvarme, kommunale varme- og køleplaner samt en generel efterlevelse af princippet om energieffektivtet først. 
 
Herudover fastsættes der i direktivet krav til energieffektivisering af varme- og køleforsyningen, herunder definitioner på effektiv fjernvarme og fjernkøling samt krav til fjernvarme og fjernkølesystemer, som opføres eller gennemgår en omfattende renovering. Derudover fastsættes der krav om cost-benefit-analyser på anlægsniveau for bedre udnyttelse af overskudsvarme og VE, regler for oprindelsesgarantier samt regler for bevillingskriterier. 
 
Transmission og distribution (art. 27) 
I henhold til artikel 27 skal Forsyningstilsynet (FSTS) anvende princippet om energieffektivtet først ved beslutninger vedrørende drift af gas- og elinfrastruktur, herunder godkendelse af metoder for nettariffer, som udvikles af TSO'en (transmissionssystemoperatøren, der i Danmark er Energinet) og DSO'erne (netvirksomheder på elområdet og distributionsvirksomheder på gasområdet).
 
Herudover er der krav om, at TSO'en og DSO'erne for gas og elektricitet skal anvende princippet om energieffektivtet først ifm. planlægning, udvikling og investeringsbeslutninger. De skal tage hensyn til udbygningen af intelligent net/system og have fokus på at forbedre energieffektiviteten ifm. udformningen og driften af infrastrukturen. 
 
Derudover skal TSO’en og DSO’erne overvåge og opgøre det samlede energitab og optimere nettene/systemet og forbedre effektiviteten, hvis det er teknisk og finansielt muligt.  
 
Kvalifikations-, akkrediterings- og certificeringsordninger (art. 28) 
Medlemsstaterne skal sikre, at alle, der arbejder i energieffektivitetsrelaterede erhverv, har et passende kompetenceniveau, og at dette kompetenceniveau svarer til markedets behov. Der skal desuden etableres certificeringsordninger for de omfattede energieffektiviseringsrelaterede erhverv. Ifm. implementering af art. 28 skal det nuværende kompetenceniveau afdækkes nærmere, samt hvad det konkret betyder at have et passende kompetenceniveau.
 
Energitjenester (art. 29) 
Med direktivet følger yderligere krav til, at medlemsstaterne skal fremme en videreudvikling af markedet for energitjenester og dermed øge udbredelsen af bl.a. kontrakter om energimæssig ydeevne (en kontraktlig ordning, hvor investeringerne bliver betalt i forhold til forbedring af energieffektiviteten eller energimæssig ydeevne). Herudover skal medlemsstaterne enten offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en liste over disponible og kvalificerede eller certificerede leverandører af energitjenester eller skabe en grænseflade, hvor leverandører af energitjenester kan formidle disse oplysninger. 
 
Finansiering (art. 30)
Det nye direktiv udvider kravene vedrørende finansiering, og giver dem sin egen bestemmelse i art. 30, hvor alle de generelle finansieringsbestemmelser er samlet.
 
Finansieringsmekanismer skal forstås bredt, og er således en samlet betegnelse for en række forskellige initiativer, som skal fremme energieffektivisering, og som omfatter f.eks. skatte- og afgiftsbegunstigelser, one-stop-shops, ”grønne” realkreditlån, øvrige grønne låneprodukter, finansiering via regning, støttepuljer og information. Medlemsstaterne har oftest valgfrihed i forhold til, hvilke initiativer de vil anvende.
 
Det væsentligste nye krav er, at medlemsstaterne skal facilitere oprettelse af en kombinationsordning, som skal omfatte teknisk projektassistance, støtte og finansielle instrumenter. 
 
Det gælder for alle ovenstående artikler (undtagen art. 12), at der endnu ikke er taget endelig stilling til en implementering af bestemmelserne.
 
Der er ligeledes ikke taget endelig stilling til, hvornår det implementerende lovforslag fremsættes og derfor vides det heller ikke, hvornår det sendes i høring.
 

Konsekvenser for erhvervslivet     

Direktivet vurderes at kunne medføre indirekte positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektivisering, hvorfor øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske energieffektiviseringsteknologier. 
 
Direktivet forventes også at kunne medføre negative direkte konsekvenser for erhvervslivet, herunder administrative byrder for erhvervslivet, pga. nye krav til energiledelse og syn, rapportering mv. 
 
De nye krav til energisyn og energiledelse forventes at kunne medføre besparelser for virksomheder, der ikke længere underlægges energisynsforpligtelsen. De nye krav forventes herudover at kunne medføre meromkostninger for de virksomheder, der underlægges krav om at indføre energiledelse, samt en mindre meromkostning for de virksomheder, der fortsat vil være underlagt energisynsforpligtelse. De konkrete beregninger af de direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser vil i samarbejde med Erhvervsstyrelsen (Område for Bedre Regulering) blive beregnet i forbindelse med udarbejdelse af de lovændringer og bekendtgørelsesændringer, som skal sikre implementering af artikel 11 i direktivet. 
 
I forhold til rapporteringskravene til datacentre vurderes det på nuværende tidspunkt, at 20-30 datacentre vil blive omfattet af kravet om indberetning af oplysninger. Det vurderes, at de omfattede datacentre allerede vil være i besiddelse af de data, som vil skulle indberettes. Det estimeres, at hvert af de omfattede datacentre årligt vil skulle anvende omkring 15 timer på at indberette. Det estimeres samlet set, at det årlige timeforbrug vil udgøre 300-450 timer. Dette estimat vil blive yderligere kvalificeret i forbindelse med udarbejdelse af de bekendtgørelsesændringer, som skal sikre implementering.
 
Det forventes herudover, at de nye krav til udarbejdelse af cost-benefit-analyser på anlægningsniveau for varme og køling vil kunne medføre negative erhvervsmæssige konsekvenser for de pågældende anlæg. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere det kvantitative omfang af konsekvenserne. Der vurderes at være mindre erhvervsmæssige konsekvenser for de privatejede varme- og køleforsyningsvirksomheder ifm. overholdelse af krav til kontraktlige forbrugerrettigheder samt udarbejdelse af varme- og køleplan hvis ikke de opfylder energieffektivitetskravet.  

 
Metode til implementering   
 

Direktivet vil få betydning for en række love og bekendtgørelser, der implementerer det nuværende energieffektivitetsdirektiv, som vil skulle tilpasses de nye krav. 

Inddragelse af interessenter 

 
Implementeringen af direktivet sker i forskellige spor, og hvordan og hvornår interessenter er eller vil blive inddraget afhænger af, hvilken artikel det drejer sig om. Behovet for inddragelse og dialog med interessenter vil løbende blive vurderet i implementeringsperioden. 
 
I forbindelse med høringer af udkast til bekendtgørelser og udkast til lovforslag vil en bred kreds af interessenter blive inddraget i høringsprocessen. 
 
Rådet for energieffektiv omstilling (REO) har givet deres anbefalinger til implementeringen af direktivet. KEFM har desuden modtaget input til den overordnede implementering af direktivet fra SYNERGI og CONCITO.  
 
DANAK, Dansk Standard, Erhvervsstyrelsen og flere energirådgivere er inddraget i en tidlig dialog om implementeringen af artikel 11 om energisyn.
 
Dansk Fjernvarme og KL er blevet inddraget i en tidlig dialog forud for implementeringsarbejdet med artiklerne vedr. varme og køling.

 
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande     

Der vil løbende være kontakt med de andre EU-lande om deres implementering af de nye forpligtelser i direktivet. Dette foregår bl.a. via Concerted Action EED, hvor der fx i oktober 2023 afholdtes en workshop med deltagelse af medlemslandene og Kommissionen.

Sammenfattende eller overordnede bemærkninger
Erhvervslivets EU- og Regelforum er generelt positive over for ambitionerne i et nyt energieffektiviseringsdirektiv og ser gerne, at Danmark bliver et foregangsland inden for energieffektivisering. Der skal være en balance i indrapporteringskrav og ny bureaukrati ved indførelsen, hvorfor rapporteringskrav så vidt muligt bør digitaliseres og automatiseres, så vi ikke pålægger danske virksomheder yderligere unødige administrative byrder.
 
Energieffektiviseringsdirektivets fokus på informationsindsatser (art. 22, stk. 1-7) er vigtig for at sikre, at bolig- og bygningsejere bliver opmærksomme på potentialerne for energiforbedring i deres ejendomme og kan gennemføre forbedringer. Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at oprette one-stop-shops eller lignende mekanismer. Der findes allerede mange initiativer inden for informationsindsatser og finansiering (art. 30), som fungerer inden for de områder, som udpeges i direktivet. Ved implementering kan der være særligt behov for at se nærmere på ordninger, som kan understøtte gennemførelsen af samfundsmæssigt rentable energieffektiviseringsprojekter, der ikke er rentable at gennemføre for den enkelte. 
 
Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at der i den danske implementering af energieffektiviseringsdirektivet fokuseres på disse afgørende elementer:  
1.    Kravene i Energieffektiviseringsdirektivet skal implementeres omkostningseffektivt, så det ikke medfører unødige økonomiske byrder for erhvervslivet.
2.    Implementeringen bør samtænkes med det kommende Bygningsdirektiv, da ca. 40 pct. af EU’s energiforbrug er forbundet til bygningsmassen.
3.    Den offentlige sektor skal gå forrest ift. at sikre energieffektivtet internt. Derfor skal der skabes forbedringer ift. det problematiske forhold, at næsten hver anden kommune ikke har et mål for at spare på energiforbruget.
4.    Digitalisering, automatisering og forbrugsfleksibilitet er afgørende værktøjer i implementeringen af direktivet. I den sammenhæng bør Danmark i implementeringen af de to sammenhængende direktiver – energieffektiviserings- og bygningsdirektivet – bl.a. have fokus på at implementere ”smart readiness indicator” (SRI). Bygningers 'smartness' refererer til deres evne til effektivt at reagere på ændringer i tekniske systemer, miljøet og brugerbehov, mens SRI vurderer deres kapacitet til at optimere energieffektivitet, tilpasse sig beboernes behov og reagere på energinetværkets signaler.
 
Regelforum har herudover følgende anbefalinger og bemærkninger til enkelte dele af planen.
 
Konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervslivets EU- og Regelforum er enige i, at direktivet kan have positive konsekvenser for erhvervslivet i form af øget konkurrenceevne. Danske virksomheder vurderes allerede at være førende i verden i energieffektivtet, og de nye krav kan have positive effekter på eksport af know-how til udlandet – ligesom energieffektiviseringstiltag i virksomhederne er positivt for virksomhedernes bundlinje. 
 
Det kan give bekymringer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke har taget endelig stilling til en implementering af bestemmelserne i det reviderede energieffektivitetsdirektiv. Direktivet er omfattende og kræver markante energibesparelser i bl.a. danske virksomheder, hvilket sandsynligvis vil medføre flere administrative byrder, fx i form af indberetninger relateret til energieffektivisering, investeringer til energiforbedringer og omlægninger til andre energiformer. Så længe en mere præcis implementeringsplan for direktivet ikke foreligger, er det vanskeligt for erhvervslivet at forberede sig samt komme med mere konkrete anbefalinger til planen. 

5) Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger op overfor interessenterne med mere konkrete planer for implementering af det reviderede energieffektivitetsdirektiv, herunder hvordan det vil påvirke omfanget af økonomiske byrder inkl. de administrative byrder i erhvervslivet.

Metode til implementering
6) Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefaler for det første, at Danmark som et led i implementeringen af EED og EPBD (Energy Performance of Building Directive) bør udarbejde en energieffektiviseringsstrategi, der har til formål at sikre et mere energieffektivt samfund. Det er i den forbindelse vigtigt, at energieffektivisering ikke kun ses som energibesparelser. Energieffektivisering handler også om at bruge energien på de rigtige tidspunkter og elektrificere samfundet der, hvor det giver mening. Derudover handler energieffektivisering også om sektorkobling, så man genbruger energien på tværs af sektorer, f.eks. i form af brug af overskudsvarme. Energieffektivtet har således flere dimensioner, som er summen af energioptimeringer og besparelser, fleksibelt energiforbrug, elektrificering og sektorkobling - også kendt som ’Energieffektivitet 2.0’. Alt dette bygger på et fundament af kompetencer inden for energieffektivisering samt fortsat digitalisering af samfundet.  
 
7) Regelforum anbefaler for det andet, at Danmark som et led i implementeringen af Energieffektiviseringsdirektivet også arbejder med nogle konkrete programmer, der tilskynder SMV’er til at få foretaget energisyn i et frivilligt omfang og til at gennemføre energieffektiviseringsmuligheder som et led i Virksomhedsprogrammet, da det kan være positivt for virksomhedernes bundlinjer at være så energieffektive som muligt. 

Regelforum er på nuværende tidspunkt ikke bekendte med, hvilke konkrete data, datacentrene pålægges at indberette eller til hvem, da man stadig afventer den delegerede retsakt for området. Som udgangspunkt mener Regelforum som nævnt ovenfor, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man sammentænker eller helt automatiserer dataindberetningerne til myndighederne.
 
8) Regelforum anbefaler herudover for det tredje, at Danmark, for at skabe synlighed og bevidsthed om energiforbruget, arbejder for at indføre et digitalt energimærke, der er nemt at opdatere for bygningsejere. Det vil også gøre det nemt at hente data omkring energiforbruget og kan også være katalysator for, at data kan anvendes på en innovativ måde inden for rammerne af, hvad der er tilladt jf. GDPR.
 
9) Regelforum anbefaler endelig for det fjerde, at en platform for vidensdeling om energieffektiviseringstiltag mv. lægges under sparenergi.dk og tænkes sammen med allerede kørende hjemmesider under Energistyrelsen. Det skal være nemt at navigere mellem relevante platforme som fx bygningshub’en, sparenergi, energistatistik, mv.  

Inddragelse af interessenter
Da implementeringen i høj grad vil påvirke både virksomhederne og forbrugerne, ønsker medlemmerne af Erhvervslivets EU- og Regelforum at blive inddraget og deltage i den videre drøftelse af implementeringen af de konkrete nye regler, der træder i kraft som følge af direktivets revision. I den forbindelse ønsker Forbrugerrådet Tænk at blive inddraget tæt i den konkrete implementering af direktivets forbrugerrettede tiltag, fx i forhold til en helhedsorienteret oplysningsindsats og fastsættelsen af grundlæggende kontraktlige rettigheder. 
 
Der er medlemmer af Regelforum, som allerede har givet indspil til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i forhold til Energieffektiviseringsdirektivet. DI har fx allerede givet en rapport med anbefalinger til, hvordan EED bedst muligt kan implementeres i Danmark og har vurderet, at energiforbruget hermed vil kunne sænkes, så Danmark kommer i mål med direktivet. Herudover bidrages gerne med yderligere sparring om implementering af initiativerne.  
 
 

Regeringens svar til Regelforum

Opsummering
Erhvervslivets EU- og Regelforum har vedtaget 9 delanbefalinger til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets implementeringsplan for Energieffektivitetsdirektivet. Delanbefalingerne 1-5 og 8 følges, delanbefalingerne 7 og 9 følges delvist mens delanbefaling 6 ikke følges.

Svar til Regelforum
Indledningsvist adresseres bekymringen fra Regelforum vedr. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets manglende endelige stillingtagen til implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet. Det bemærkes hertil, at energieffektivitetsdirektivet blev offentliggjort den 20. september 2023, hvor medlemsstaterne har ca. to år til at implementere direktivet (frist den 11. oktober 2025). Det skal sikre tilstrækkelig tid til interessentinddragelse og analysearbejde mhp. den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive implementering. Interessenter er løbende blevet inddraget og er ligeledes velkomne til at kontakte ministeriet mhp. yderligere dialog.

Regelforum anbefaler fire fokusområder for implementeringen, som regeringen kan følge, hvilket adresseres i det følgende.

1)  Det er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget at implementere direktivet omkostningseffektivt uden unødige byrder for hverken erhvervslivet, borgere eller det offentlige.

2) implementeringen sammentænkes med implementeringen af bygningsdirektivet, der har en række overlappende bestemmelser

3) det er en bunden opgave, jf. direktivets artikel 5, 6 og 7, at den offentlige sektor har en førende rolle med hensyn til energieffektivitet. Konkret sættes der bl.a. et mål for energiforbruget i det offentlige, herunder kommunerne, der skal sænkes med 1,9 pct. årligt og

4) digitalisering, automatisering og forbrugsfleksibilitet tænkes ind i implementeringen af både energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, hvor det giver mening. Ift. implementering af ” Smart readiness indicator” (SRI), som er en indikator for bygningers intelligensparathed til at levere energieffektivitet, opfylde brugerbehov og tilbyde energifleksibilitet bemærkes det, at smartere bygninger vil bidrage til både fleksibilitet i energisystemet og til energisparekrav i energieffektivitetsdirektivet. Samtidig bemærkes det, at der tages konkret stilling til SRI ifm. implementeringen af bygningsdirektivet, hvor SRI har sit ophæng.

I det følgende svares på de anbefalinger og bemærkninger, som Regelforum har haft til enkelte dele af planen.

Konsekvenser for erhvervslivet
5) Regelforum anbefaler, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger op over for interessenterne med mere konkrete planer for implementering af det reviderede energieffektivitetsdirektiv, herunder hvordan det vil påvirke omfanget af byrder i erhvervslivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer at kunne følge op med mere konkrete planer, herunder omfanget af byrder for erhvervslivet, i løbet af efteråret 2024, i forbindelse med høring af det lovforslag der skal muliggøre implementering samt i løbet af 2025 i forbindelse med høring af de bekendtgørelser, hvormed en del af direktivet vil blive implementeret. Det bemærkes i tillæg hertil, at den overordnede dato for implementeringsfrist for direktivet er 11. oktober 2025.

Metode til implementering
6) Regelforum anbefaler for det første, at der udarbejdes en energieffektiviseringsstrategi, der har til formål at sikre et mere energieffektivt samfund med fokus på ’EE 2.0’. 
Regeringen har i forbindelse med forhandlingerne arbejdet for et højt ambitionsniveau i energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, der stiller store krav til den danske energieffektivitetsindsats. I juli 2023 blev det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vedtaget i EU. I december 2023 blev der indgået en foreløbig politisk aftale om det omarbejdede bygningsdirektiv i EU. Regeringen vil derfor nu kigge på implementeringen af de to direktiver sammen. Regeringen vil ikke binde sig på en konkret metode. Det vurderes således, at denne delanbefaling ikke imødekommes på nuværende tidspunkt.

7) Regelforum anbefaler for det andet at tilskynde SMV’er til at få foretaget energisyn i et frivilligt omfang og til at gennemføre energieffektiviseringsmuligheder som et led i Virksomhedsprogrammet. 
Der gives aktuelt ikke støtte til rene rådgivningsprojekter, såsom et energisyn, gennem Erhvervspuljen. Det bemærkes dog, at Erhvervspuljen giver SMV’er mulighed for støtte til energibesparelsesprojekter såvel som til rådgivning i forbindelse med identificering, udvikling og gennemførsel af konkrete projekter. I forbindelse med implementeringen af de nye krav til energisyn i energieffektivitetsdirektivet vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet derudover igangsætte en indsats med henblik på at tilskynde virksomheder, der ikke er pålagt energisyn, til frivilligt at få gennemført et. Dertil bemærkes det, at SMV:Grøn under Virksomhedsprogrammet på nuværende tidspunkt har fokus på cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er derfor på nuværende tidspunkt en forudsætning for støtte under SMV:Grøn, og virksomheder kan på nuværende tidspunkt ikke få støtte til at gennemføre et energisyn gennem SMV:Grøn. Det vurderes således at denne delanbefaling imødekommes delvist.

Regelforum bemærker i denne forlængelse, at det vil være hensigtsmæssigt at sammentænke eller helt automatisere dataindberetninger for datacentre til myndighederne som følge af kravet i artikel 12. Hertil bemærkes, at Europa-Kommissionen lægger op til, at virksomheder selv indberetter digitalt til en europæisk database over datacentre, som etableres af Europa-Kommissionen. I forhold til udvikling af et automatisk nationalt indberetningssystem bemærkes det, at der alene forventes 20-30 datacentre omfattet af kravet i Danmark, og ligesom Regelforum også bemærker, er der på nuværende tidspunkt ikke klarhed over, hvilke konkrete data, der skal indberettes, da den delegerede retsakt for området udestår. Det forventes dog at omfatte let identificerbart data. Det bemærkes, at Europa- Kommissionen har oplyst, at dato for, hvornår datacentre senest skal indberette data, forventes ændret til den 15. september 2024.

8) Regelforum anbefaler for det tredje anbefaling, at der indføres et digitalt energimærke, der er nemt at opdatere for bygningsejere. Hertil bemærkes det, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har igangsat et arbejde om at undersøge mulige justeringer og tilpasninger af energimærkningsordningen, herunder med henblik på at løbende opdateringer af energimærket bliver lettere og mere dynamisk. Denne delanbefaling vurderes at ville blive imødekommet, da der for nuværende arbejdes for at gennemføre de efterspurgte forenklinger.

9) Regelforum anbefaler for det fjerde slutteligt, at en platform for vidensdeling om energieffektiviseringstiltag mv. lægges under sparenergi.dk og tænkes sammen med allerede kørende hjemmesider hos Energistyrelsen. Det bemærkes hertil, at hjemmesiden allerede i dag anvendes som videndelingsplatform i takt med, at der gennemføres relevante indsatser. Fx gennemførte Energistyrelsen sammen med KL og Transition i vinteren 2022/23 en indsats for databaseret energiledelse i kommuner, som efterfølgende blev tilføjet på Sparenergi.dk. Delanbefalingen imødekommes således delvist og Energistyrelsen vil overveje, hvordan Sparenergi.dk i endnu højere grad fremadrettet kan fungere som relevant platform for videndeling samt tænkes sammen med øvrige indsatser.

Inddragelse af interessenter
Regelforums medlemmer ønsker at blive inddraget og deltage i den videre drøftelse af implementeringen af de konkrete nye regler som følge af direktivets revision. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, som det også beskrives indledningsvist, at interessenter løbende er blevet inddraget og ligeledes er velkomne til at kontakte ministeriet mhp. yderligere dialog.