EN NATIONAL DATASTRATEGI

Skiftende regeringer har gennem de seneste år udarbejdet forskellige ambitiøse nationale digitaliseringsstrategier. Fokus har været på både den offentlige og den virksomhedsrettede digitalisering, på understøttelse af den digitale vækst og på cyber- og informationssikkerhed. 

Fælles for strategierne har været, at data og brugen af data har indgået i større eller mindre grad. Der er dog aldrig blevet udarbejdet en egentlig samlet datastrategi, der sætter fokus på og skaber rammerne for brugen af data i dansk erhvervsliv så vel som i offentlige myndigheder. 

Med EU-kommissionens lancering af én europæisk datastrategi i begyndelsen af 2020 er det blevet endnu vigtigere, at vi fra dansk side, har en klar strategi for, hvordan vi vil udnytte potentialet i data. Herunder, datastandarder, kvalitet, portabilitet mv. Der er altså behov for at sætte langt mere skub på datadagsordnen, hvis potentialerne skal realiseres og datadelingen styrkes – ikke mindst i lyset af digitale ambitioner fra EU.

Danmark er traditionelt stærk på opsamling og anvendelse af data – særligt det offentlige indhenter og registrerer store mængder data om borgere og virksomheder.  Samtidig har Danmark en række styrkepositioner fx inden for klima og miljø, lifescience, landbrug, energi og produktion med store mængder data, som i dag ikke udnyttes tilstrækkeligt. Det manglende samlede fokus på brugen og standardisering af data på tværs af fagområder har indtil nu været en hæmsko i arbejdet og har medvirket til, at danske virksomheder og offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad har realiseret de store potentialer. 

Der er derfor brug for en ny vision og strategi, hvis potentialet i data skal materialiseres. Vi skal fastholde og udbygge vores evne til at sætte offentlige data i spil i en moderne infrastruktur, men vi skal også i langt højere grad tænke i datapartnerskaber mellem det offentlige og private samt styrke rammerne for delingen af data mellem virksomhederne. Det gælder både allerede eksisterende data og fremtidige data. 

Potentiale   

 Adgang til stadig større datamængder og evnen til at anvende dem er afgørende for danske virksomheders innovation og vækstpotentiale. Datadrevet innovation kan understøtte udviklingen af digitale løsninger på nogle af de store samfundsudfordringer så som en aldrende befolkning, klimakrise mv. Datastrategien er grundlaget for dette arbejde, da strategien skaber overblik, sammenhæng og transparens om arbejdet med data. Samtidig kan strategien være med til at gøre Danmark til et foregangsland for arbejdet med dataetik. Datastrategien vil også understøtte udviklingen af nye forretningskoncepter og modeller samt sikre og styrke forskningen og innovation via data både offentlig og privat

Yderligere oplysninger    

En fælles datastrategi skal ses som en måde at imødekomme den europæiske datastrategi og sikre, at Danmark bedst muligt udnytter potentialerne i den stadig stigende mængde data. 

Svar til Regelforum 

Regeringen er enig i målsætningen om at fremme udstillingen og anvendelse af offentlige data. Der er et stort potentiale i forsvarlig brug af offentlige data til gavn for både borgere, virksomheder og sagsbehandlingen i offentlige myndigheder.

Siden 2001 har grundstenene til den offentlige digitalisering været lagt gennem et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af kommuner, regioner og stat og med inddragelse af den private sektor i fem fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Digitaliseringsstrategierne har været med til at sikre, at Danmark er et af de førende lande inden for offentlig digitalisering.

Den danske offentlige digitalisering står derfor på et stærkt fundament, der blandt andet skyldes en veluddannet befolkning med høj tillid til en offentlige sektor, robust digital infrastruktur og et stærkt og fleksibelt erhvervsliv. Regeringen, KL og Danske Regioner har i juni 2022 lancet en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2022-2025, ligesom regeringen i maj lancerede en samlet digitaliseringsstrategi for Danmark.

Data spiller en stadig større rolle i den videre digitalisering af samfundet og udgør derfor en vigtig og prioriteret dagsorden i regeringens fortsatte arbejde med digitalisering. Derfor er det et af de fem hovedprincipper præsenteret i strategien, at data fra den offentlige sektor er et fælles gode, som skal bidrage til vækst og innovation. Princippet udgør en rettesnor for, hvordan visionerne og indsatserne i strategien skal indfries. Data er således et gennemgående og underliggende tema i de fleste af strategiens indsatser.

Dertil indeholder strategien en række strategiske indsatser på dataområdet fordelt på både borgerrettede, virksomhedsrettede og sektorspecifikke initiativer. 

En væsentlig datastrategisk indsats er etablering af en såkaldt ”datavejviser” – et søgbart overblik på tværs af de mange platforme, der huser offentlige data, så virksomheder, forskere og myndigheder lettere kan finde og genbruge offentlige data. Datavejviseren skal således bidrage til at nedbryde den væsentlige barriere for genbrug af offentlig data, at det kan være vanskeligt at overskue, hvilke data der er tilgængelige, og hvordan disse kan tilgås. Det er en strategisk beslutning, at datavejviseren løbende skal udbygges, og at dette skal ske med en efterspørgselsdrevet tilgang.
Med bedre og mere datadeling mellem myndigheder skal der endvidere skabes mere sammenhængende sagsforløb for borgere, der har sager, der går på tværs af myndigheder og sektorer. Ligeledes lægger strategien op til etablering af en løsning, der skal gøre det let og trygt for borgerne at afgive og tilbagekalde samtykke til, at data om dem kan deles på tværs af offentlige myndigheder.

Blandt virksomhedsrettede indsatser lægges der op til at gøre det lettere for SMV’er at dele data med det offentlige, ligesom der skal etableres en standard for virksomhedernes grønne produktdata, så disse effektivt kan deles mellem virksomheder og indberettes til myndigheder.

Data spiller også en central rolle for den grønne omstilling. Der lægges derfor op til at anvende data til at understøtte omstillingen til cirkulær økonomi, ligesom der skal etableres et forsyningsdigitaliseringsprogram for øget samarbejde om datadeling i forsyningssektoren. Herudover lægges op til at anvende data inden for klimatilpasning, bl.a. til varsling ved oversvømmelser og monitorering af data om grundvand.

På sundhedsområdet lægges op til etablering af en samlet adgang til sundhedsdata, som skal gøre det lettere for borgere og personale at få adgang til relevante oplysninger som led i behandlingsforløb. Herudover igangsættes en indsats med anvendelse af borgernes selvrapporterede data i behandlingen.
Endelig lægger strategien op til at styrke Dataetisk Råd og Datatilsynet med henblik på at understøtte stillingtagen til og debat om etiske spørgsmål og dilemmaer ved brug af data samt sikre bedre vejledning om data til virksomheder, myndigheder og borgere.

De beskrevne indsatser udgør et udsnit af de væsentlige datarettede initiativer i strategien. Indsatserne igangsættes med regeringens digitaliseringsstrategi og løber gennem hele strategiperioden. I forlængelse af disse skal efterspørgslen på flere og tilpassede datastrategiske indsatser løbende drøftes. Som beskrevet i besvarelsen vedr. datapartnerskaber (anbefaling 57) nedsætter regeringen med strategien derfor et Digitaliseringsråd, som skal rådgive regeringen om den videre digitale udvikling af Danmark. Strategiens datastrategiske indsatser er således udtryk for en række væsentlige, indledende skridt, som samlet set er retningsgivende for dataområdet.  

Regeringens afrapportering af anbefalingen

Regeringen er enig i målsætningen om at fremme udstillingen og anvendelse af offentlige data. Der er stort potentiale i forsvarlig brug af offentlige data til gavn for både borgere, virksomheder og sagsbehandlingen i offentlige myndigheder. 
 
Det er i 2022 prioriteret at gennemføre en række initiativer af strategisk betydning for ambitionen om at sikre, at data fra den offentlige sektor er et fælles gode, der bidrager til vækst og innovation: 
 
Med Finansloven for 2022 blev arbejdet med Datavejviser.dk igangsat. Herigennem arbejdes der på at give anvendere af offentlige data det overblik over tilgængelige offentlige data, som den forhenværende regerings Digitaliseringspartnerskab efterspurgte. En første udgave blev lanceret i september 2022 med beskrivelser af mange og væsentlige offentlige data.  
 
Der er endvidere indgået aftale med kommuner og regioner om, at adgang til flere og bedre offentlige data skal være en strategisk ambition i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-2025 (FODS).  
 
I regi af FODS er der prioriteret midler til en række øvrige konkrete indsatser, som bidrager til at fremme udstillingen og anvendelsen af offentlige data. Herunder bl.a. tilgængeliggørelse af sprogteknologiske ressourcer, bedre brug af forsyningsdata, en digital platform for data om byggematerialer samt bedre adgang til sundhedsdata for borgere og sundhedspersonale.  
 
I regi af FODS arbejdes der endvidere på:  
 

• at fremme inkluderende og mere sammenhængende digitale services, herunder videreudvikling og udbredelse af det fælles designsystem. Der arbejdes videre med indsatsen i 2023. 
• datamæssig tilslutning af myndigheder til et samlet og personaliseret overblik til borgerne. Med udgangen af 2022 var etape 3 for tilslutning påbegyndt mens etape 4 iværksættes i 2023. Der er tillige igangsat et fællesoffentligt visionsarbejde, der skal sætte retning for fremtidens Mit Overblik.
• et projekt for let og tryg brug af samtykke. Projektet er i analysefasen og forventes forelagt Statens It-råd med henblik på risikovurdering i 2. kvartal 2023 
• etablering af en cirkulær databank, der samler valide data om affald, råstoffer og materialer for at bane vejen for større genbrug og genanvendelse. I 2022 er der bl.a. foretaget en gennemgang og vurdering af eksisterende data på markedet inkl. potentielle samarbejdspartnere samt vurdering af tilgængeligheden af data fremadrettet.  
• bedre adgang til sundhedsdata for borgere og sundhedspersonale. Indsatsen udmøntes af den nationale bestyrelse for sundheds-it. I 2022 er bl.a. Den fælles Telemedicinske Infrastruktur (FUT-Infrastruktur) blevet udviklet. 

 
Med finansloven for 2022 aftaltes en bevillingsmæssig styrkelse af Datatilsynet på 16,8 mio. kr. for perioden 2022-25 med fokus på opsøgende arbejde til rådgivning og vejledning af myndigheder og virksomheder i sikker behandling af borgernes data. 

Tilsvarende blev indsatsen i det uafhængige sekretariat for Dataetisk Råd videreført med en bevilling på i alt 22,5 mio. kr. i perioden 2022-25 med henblik på, at Rådet kan fremsætte anbefalinger til håndtering af etiske spørgsmål og dilemmaer samt understøtte en bred, offentlig debat om dataetik. 

I tillæg til de beskrevne initiativer, vil efterspørgslen på flere og tilpassede datastrategiske indsatser løbende blive drøftet, herunder med Digitaliseringsrådet.