Nummer: 17

EN EUROPÆISK DATASTRATEGI

Styrket datadrevet samfund i EU. Et indre marked for data vil være til gavn for virksomheder og borgere i EU.

 

Dato:
22. juni 2020
Type af anbefaling:
Tidlig interessevaretagelse i EU
Tema:
Tidlig interessevaretagelse
Ansvarlig ministerium:
Erhvervsministeriet
Status på anbefaling:
Følges

Problem

EU-Kommissionen har offentliggjort meddelelsen “En europæisk strategi for data” (KOM (2020) 66i). Strategien skal understøtte udviklingen af en europæisk dataøkonomi til gavn for borgere og virksomheder i hele EU. Adgang til data er en katalysator for økonomisk vækst og kan forbedre konkurrenceevnen på det globale marked.

Datadeling og kunstig intelligens giver mulighed for, at Europa kan øge velstanden for borgerne og sætte skub i væksten for virksomhederne. Det er en barriere, at der i dag ikke findes en ensartet praksis for datadeling på tværs af EU. Bedre dataadgang og datadeling i den digitale økonomi skal baseres på gensidige fordele og standarder, så alle markedsdeltagere kan etablere nye og innovative forretningsmodeller.

Berørt EU-regulering

Det forventes at strategien vil føre til ny regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med den bredere digitale strategi ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67), som udstikker den generelle retning for Kommissionens indsatser for den digitale økonomi frem mod 2025. Den skal også ses i sammenhæng med Kommissionens hvidbog for kunstig intelligens (KOM (2020) 65), som har til formål at fremme anvendelsen af kunstig intelligens samt at tackle de risici, der er forbundet med kunstig intelligens. Begge blev præsenteret samtidig med datastrategien.

Berørt EU-regulering

Det forventes at strategien vil føre til ny regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med den bredere digitale strategi ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67), som udstikker den generelle retning for Kommissionens indsatser for den digitale økonomi frem mod 2025. Den skal også ses i sammenhæng med Kommissionens hvidbog for kunstig intelligens (KOM (2020) 65), som har til formål at fremme anvendelsen af kunstig intelligens samt at tackle de risici, der er forbundet med kunstig intelligens. Begge blev præsenteret samtidig med datastrategien.

Berørt dansk lovgivning

Det kan berøre en række danske regler om data.

Berørte virksomheder

Forslaget forventes især at berøre virksomheder på de 9 områder som fremhæves i strategien. Indenfor industrien, klima og miljø, mobilitet, sundhed, finans, energi, landbrug,
offentlig administration og uddannelse.

Begrundelse

Adgang til data er en af de vigtigste ressourcer i den digitale økonomi. Det er fundamentet for at kunne udnytte de nye teknologiske muligheder til at skabe vækst og udvikling i hele Europa. Det er derfor vigtigt at sikre en aktiv dansk deltagelse i udviklingen af en stærk europæisk dataøkonomi.

Forventede konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Kommissionen køreplan indeholder forventeligt en del ny lovgivning. Det er på nuværende tidspunkt uklart i hvilket omfang reguleringen vil være byrdefuld for erhvervslivet.

Anbefaling

Det anbefales, at Regeringen sammen med øvrige nordiske lande bidrager aktivt til udarbejdelsen af Kommissionens strategi. Herunder særligt har fokus på styrke rammevilkår for datasamarbejde og datapartnerskaber B2B, G2B og B2G, fremme brugen af cloudservices, og sikre øget fokus på standardiseringsarbejdet så data via standardiserede API'er kan flyttes mellem medlemsstaterne og på tværs af sektorer.

Digitalisering af offentlige myndigheder og adgang til offentligt ejede data er en vigtig katalysator for udvikling af f.eks. (grænseoverskridende) digitale finansielle tjenesteydelser. 

Mange offentlige registre indeholder data, der er yderst relevante for udviklingen af erhvervslivet. FX giver digitale tinglysningsregistre mulighed for en digital kunderejse, når man køber fast ejendom eller optager boliglån.

Regeringen bør arbejde for, at alle offentlige data om enkeltpersoners økonomiske værdier er tilgængelige på en standardiseret måde i alle EU-lande – naturligvis med brugernes udtrykkelige samtykke. F.eks. skatteoplysninger, boliginformation, løn, pension, køretøjsinformation osv. 

Det er væsentligt, at man fra dansk side holder fast i strategiens målsætning om, at sektorspecifik lovgivning kun skal indføres, når der er identificerede markedsfejl. 
Danmark skal arbejde aktivt for at erhvervslivet får bedre rammevilkår for brug af cloud-services. Datastrategien anerkender at der er barrierer omkring brugen af cloudservices.

Danmark bør arbejde for at princippet for åbne data er:

  • at der skelnes mellem maskindata og personoplysninger 
  • For begge kategorier er det vigtigt at sikre standardisering af data og dataformater, herunder klarhed om, hvordan data kan tilgås teknisk og i den forbindelse sikre, at data deles i realtid
  • sikre lige vilkår for maskindata (ikke personoplysninger), både dataadgang og datadeling skal baseret på en omkostningsbaseret tilgang.

Særlige hensyn

Det er væsentligt at sikre en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse i forbindelse med bedre dataadgang, og at der så vidt muligt arbejdes ud fra privacy by design & default-principper, når data skal gøres tilgængelige. 

Igangværende dansk indsats

Der gennemføres pt. en europæisk høring om strategien, hvor det forventes, at den danske regering også afgiver høringssvar.

Yderligere oplysninger

Forslaget har relation til en række andre tiltag fra EU- herunder forslaget om en europæisk digital strategi og forslaget en finansiel digital strategi.

Regeringens svar til Regelforum

Regeringen tiltræder anbefaling og arbejder for, at rammevilkårene for datasamarbejde og datadeling forbedres, herunder at standardisering af data, interoperabilitet og datadeling prioriteres højt.

Vedr. datadeling B2B og B2G er regeringen enig i, at evt. tiltag i en kommende europæisk datalov bør som udgangspunkt ske via frivilligt samarbejde om data og datapartnerskaber baseret på incitamentsstrukturer.

Regeringen ser et stort potentiale i at øge anvendelsen af åbne data. Der arbejdes ud fra den tilgang, at indsatser omkring åbning af data prioriteres ud fra en afvejning af omkostninger mod identificeret efterspørgsel og mulige gevinster.

Regeringen prioriterer i forbindelse med etableringen af fælleseuropæiske dataområder, at data, som tilgængeliggøres, bidrager til at understøtte den grønne omstilling samt skabe vækst og innovation. Regeringen lægger samtidig vægt på, at tiltag for dataadgang og- anvendelse understøtter en effektiv, ansvarlig og sikker dataadgang og –anvendelse