Baggrund og Problem
Problem
Vi bakker varmt op om et højt ambitionsniveau ift. de gældende klima- og miljømål, men da der er tale om et nyt sæt regler og en hel ny måde hele økonomien skal arbejde med bæredygtighed på, er det vigtigt, at de høje ambitioner tænkes sammen i operationelt system,
Det kan blive en stor hindring for fremdriften af den bæredygtige udvikling, hvis det bliver for vanskeligt og dyrt for økonomiske beslutningstagere at bruge taksonomien og dokumentere bæredygtighed.
Hvis de lovmæssige rammer ikke kalibreres rigtigt, risikerer danske virksomheder og private at have sværere ved at få billig finansiering til bæredygtige aktiviteter.
Derfor bør der i forhold til taksonomiens ’anvendelighed’ og de tekniske kriterier (TSC) tages visse proportionalitetshensyn, så fx hverken boligejere eller SMV’er pålægges uforholdsmæssigt store byrder i form af fx omkostninger, dokumentationskrav eller problemer med anvendeligheden ift. krav, der afviger fra eksisterende lovgivning.
Desuden bør det sikres, at betydelige incitamentsstrukturer, for boligejere ifm. energirenoveringer, ikke går tabt.
Berørt EU-regulering
Den endelige udgivelse af taksonomiforordningen i EU-tidende afventer EP’s endelige godkendelse.
Den tekniske udmøntning af forordningen i form af delegerede retsakter for de to klimarelaterede miljømål i taksonomiforordningen, forventes at finde sted i løbet af 2020, blandt andet på baggrund af den endelige anbefaling fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering (TEG) fra marts 2020, samt diverse input fra stakeholders, herunder i overensstemmelse med principperne i EU’s dagsorden for bedre regulering.
Berørt dansk lovgivning
Årsregnskabsloven § 99a og de relevante bekendtgørelser for finansielle virksomheder. Regeringens arbejde om hvordan der kan skabes mere værdi af redegørelsen for samfundsansvar (CSR-rapportering) skal tænkes sammen med den kommende taksonomi.
Berørte virksomheder
Anvendelsen af taksonomien er i første omgang tiltænkt investorer i redegørelsen af graden af finansielle produkters bæredygtighed. Men taksonomien vil berøre næsten alle virksomheder ved at sætte standarder for økonomiske aktiviteter i stort set alle sektorer, samt at indføre krav om, at virksomheder, der falder under Direktivet om ikke-finansiel rapportering, offentliggør information om hvordan og i hvilken udstrækning virksomhedens underliggende aktiviteter lever op til taksonomien.
Over halvdelen af danske virksomheders samlede finansiering leveres af penge- og realkreditinstitutterne. Aktiviteter med høj klimabelastning, fx bygninger og landbrug, finansieres i høj grad af danske realkreditlån med lange løbetider. Hvis de lovmæssige rammer ikke kalibreres rigtigt, risikerer danske virksomheder og private at have sværere ved at få billig finansiering til bæredygtige aktiviteter.
Begrundelse
Der er tale om en hel ny og omfattende lovgivningsramme. Derfor er det afgørende, at der i den teknisk udmøntning af denne ramme tages højde for både at taksonomien skal kunne fungere i praksis og at den samtidig rummer de nødvendige incitamentsstrukturer, der skal sikre en bredere omstilling af samfundet. Derfor anbefales det, at regeringen engagerer sig i den tekniske udmøntning af taksonomien med fokus på områder med særlige danske interesser og forhold.
Taksonomiforordningen fastsætter en ramme som bygger på seks miljømål:
- modvirkning af klimaændringe
- tilpasning til klimaændringer
- bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- overgang til en cirkulær økonomi
- forebyggelse og bekæmpelse af forurening og
- beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Konkret sætter taksonomien en række tekniske kriterier i form af standarder etc. for økonomiske aktiviteter i stort set alle sektorer for hvert af de seks miljømål. herunder at enhver bæredygtig aktivitet skal leve op til de såkaldte ’Do No Significant Harm’- kriterier, samt sociale minimumskriterier, der bygger på gældende EU og international praksis.
Således udgør taksonomien et omfattende fælles ’fundament’ for den bredere EU-indsats – både indenfor dagsordenen om bæredygtig finans, men også i den brede omstilling af samfundet.
Etablering af taksonomien var et af hovedforslagene i Kommissionens 2018 handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst. Forordningen er vedtaget men endnu ikke offentliggjort i EU-tidende.
Kommissionen har igangsat arbejdet med udmøntningen af de tekniske screeningkriterier (TSC) i form af delegerede retsakter og på baggrund af anbefaling fra Kommissionens Tekniske Ekspertgruppe om bæredygtig finansiering fra marts 2020.
Fremadrettet vil Kommissionens kommende fornyede strategi for bæredygtig finansiering sætte rammerne for hvordan taksonomien skal videreudvikles, herunder ift. udbredelse af taksonomien til også at omfatte sociale forhold og governance.
Fremadrettet vil særligt Kommissionens platform for bæredygtig finansiering og en særlig ’member state expert group (jf. taksonomiforordningen) være involveret i videreudviklingen af taksonomien.
Forventede konsekvenser for erhvervslivet
Taksonomien er afgørende for at skabe gennemsigtighed omkring bæredygtighed for hele erhvervslivet på tværs af sektorer. Da der er tale om et nyt og omfattende sæt regler, der skal spille sammen med en række ny og revideret krav om rapportering, offentliggørelse af information om produkter, etc., vil det være afgørende at sikre, at taksonomien skal kunne anvendes i praksis for så mange finansielle produkter som muligt, ift. dokumentationskrav og i samspil med eksisterende standarder og markedspraksis.
Anbefaling
Det anbefales, at regeringen engagerer sig i den tekniske udmøntning af taksonomien med fokus på områder med særlige danske interesser og forhold.
Anbefalinger, der skal være med til at sikre, at taksonomien er anvendelig og i praksis bidrager til at drive den bæredygtige omstilling fremad:
- Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med låntageres og investorers sikkerhed. For at beskytte låntagere af fx grønne ejendomme eller bæredygtigt landbrug, skal der være sikkerhed omkring fundingen af lånet i hele lånets løbetid. Dette kan fx gøres ved at benytte en ” use-of-proceeds”-tilgang analog til den, der er gældende for EU Green Bond standarden. Det indebærer, at finansierede aktiver, der lever op til EU-taksonomien på tidspunktet for udstedelse af lån, vil blive betragtet som i overensstemmelse med taksonomien, i hele lånets løbetid.
- Det er vigtigt, at ingen tabes i den grønne omstilling. Derfor skal både de tekniske kriterier og taksonomiens anvendelighed tilskynde til, at alle tager del i den bæredygtige omstilling uagtet deres udgangspunkt og med hensyntagen til dem, der allerede har foretaget store investeringer. Fx bør bygninger efter en gennemgribende renovering klassificeres grøn. Det vil give bygningsejere incitament til at energirenovere, da de dermed ville kunne optage grønne lån med sikkerhed i hele ejendommen. I landbruget bør kriterierne vurderes pr. produceret enhed. Det tilskynder til høj produktivitet og til at nedbringe CO2-aftrykket pr. produceret enhed.
- Der er behov for præciseringer i de delegerede retsakter eller guidelines til, hvordan aktiviteters bæredygtighed skal vurderes og dokumenteres. Igen skal behovet for løbende opdateringer af taksonomikriterierne og kontrol af aktiviteter tænkes sammen med evt. utilsigtede konsekvenser som fx usikkerhed for låntager, uhensigtsmæssige store byrder for erhvervslivet, etc. De tekniske kriterier i taksonomien bør så vidt muligt bygge på eksisterende standarder og EU-lovgivning.
Endelig bør der sikres en forudsigelig governance af taksonomien fx ift opdateringen af de tekniske kriterier. Her kan med fordel hentes inspiration fra IFRS og ISO.
Regeringens svar
Regeringens svar til Regelforum
Regeringen tiltræder anbefalingen.
Regeringen er enig i, at der skal arbejdes for en bred og operationel taksonomi, som samtidig skal bygge på eksisterende lovgivning. Det betyder, at flest mulige aktører, såvel finansielle som ikke-finansielle, skal have mulighed for at gøre brug af taksonomien hurtigst muligt, såfremt de opfylder kriterierne i taksonomien.
Endvidere mener regeringen, at taksonomien først skal fokusere på klima og miljø, førend yderligere sociale dimensioner undersøges.