Nummer: 267

Emballageforordningen

Forordning 2025/40/EU af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald m.v.

Dato:
18. juni 2025
Type af anbefaling:
Implementeringsplan for EU-retsakter
Tema:
Øvrige anbefalinger
Ansvarlig ministerium:
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Status på anbefaling:
Behandles af regeringen

Indflyvningstekst

Forordningen har til formål at reducere mængden af emballageaffald, harmonisere reglerne for det indre marked og fremme den cirkulære økonomi ved bl.a. at sætte bindende reduktionsmål for emballageaffald og forbud mod visse typer engangsplastemballage m.v.

Konsekvenser for erhvervslivet

De erhvervsøkonomiske omkostninger forventes at være væsentlige og er under afklaring. I forhandlingsudkastet vurderedes omkostningerne at være ca. 1,5-2,2 mia. kr. i 2030. Som led i forhandlingerne er der dog indført visse undtagelsesmuligheder og national fleksibilitet, der giver mulighed for at mindske de erhvervsøkonomiske omkostninger væsentligt. Det gælder bl.a. vedr. forbuddet mod visse engangsplastikemballager i artikel 25 og genbrugsmål for drikkevareemballage i artikel 29.  Disse muligheder vil indgå som en del af regeringens stillingtagen til implementeringen af emballageforordningen 
De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive vurderet nærmere frem mod høringen af lovforslag og bekendtgørelser.

Metode til implementering

Forordningen forventes at medføre ændringer af miljøbeskyttelsesloven ved lovforslag, som forventes fremsat primo 2026. Der forventes også at skulle foretages ændringer af bl.a. emballagebekendtgørelsen, affaldsbekendtgørelsen, affaldsaktørbekendtgørelsen, engangsplastbekendtgørelsen og pantbekendtgørelsen.

Inddragelse af interessenter

Det forventes, at interessenterne inddrages løbende i arbejdet med implementering, hvor det vurderes relevant. 
Lovforslaget forventes at blive sendt i høring Q4 2025.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande

Miljø- og ligestillingsministeriet er i løbende dialog med andre medlemsstater gennem forskellige EU-arbejdsgrupper, hvor implementering af emballageforordningen behandles.

Særlige hensyn i dansk kontekst

I implementeringen skal der bl.a. tages hensyn til om de erhvervsøkonomiske omkostninger er proportionale med gevinsterne for miljø og klima. Der skal desuden tages hensyn til implementeringen af det nyligt vedtagne udvidede producentansvar for emballage.

Anbefaling

Overordnede anbefalinger 
Regelforum finder, at Miljøministeriet bør afsætte midler til at arbejde for harmoniseret implementering og koordinering med andre medlemsstater via de tekniske arbejdsgrupper. I dette arbejde bør ministeriet inddrage relevante interessenter. Forordningen rummer mange sekundære retsakter i form af delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter og vejledninger.

Regelforum bemærker endvidere, at forordningen vil medføre øgede omkostninger til emballage og pålægge virksomhederne betydelige administrative byrder, som svækker europæisk konkurrenceevne og gør produkter dyrere end tilsvarende produkter fra tredjelande.

Regelforum bemærker, at danske forbrugere har interesse i emballageløsninger, der belaster miljø og pengepung mindst muligt, hvilket bl.a. kan ske gennem fremme af cirkulære forretningsmodeller. Implementeringen er en mulighed for at skabe lige vilkår og incitamenter på EU-niveau, der skal sikre nye cirkulære forretningsmodeller for emballagerne. Flere cirkulære modeller kan på kort sigt udgøre en økonomisk byrde, men på længere sigt være en gevinst for både virksomheder og miljø samt udgøre en positiv konkurrenceparameter på globalt plan.

Regelforum har herudover følgende anbefalinger til enkelte dele af planen. 

Konsekvenser for erhvervslivet 
Fra myndighedernes side bør man kortlægge, hvordan man har i sinde at efterleve emballageaffaldsreduktionskravene, og samtidig identificere, hvor reduktionspotentialerne findes, så den mest hensigtsmæssige fordeling findes, herunder med de nedennævnte hensyn medtaget.

Regelforum anbefaler:

  1. At dokumentationskravene i emballageforordningen bør reduceres, herunder med fokus på digitalisering, så dokumentationsomkostningerne holdes på et minimum (fx kan krav til overensstemmelseserklæringer, artikel 39 og Bilag VIII, medføre store administrative byrder for virksomhederne). Herudover påpeges, at krav i emballageforordningen og ESPR-forordningen overlapper og derfor bør koordineres for at undgå dobbeltdokumentation.
     
  2. At myndighederne bør udvikle tydelige vejledninger for forskellige målgrupper (producenter, importører m.fl.). De danske myndigheder bør derfor arbejde for, at vejledning udarbejdes af Kommissionen for at sikre højere grad af harmonisering på de områder, hvor forordningen tillader det. Vejledning og kampagner skal være klar i god tid før ikrafttræden.
     
  3. At det sikres, at implementeringen af emballageforordningen ikke overstiger de forventede omkostninger på 1,5-2,2 mia. kr. i 2030. Derfor bør erhvervslivets emballageomkostninger monitoreres. Hvis de samlede omkostninger overstiger 2,2 mia. kr., bør lovgivningen justeres, såfremt det kan lade sig gøre indenfor rammerne af forordningen. Regelforum finder det derudover problematisk, at skønnet over konsekvenser ikke er opdateret, da der fra forhandlingsudkastet til endelig aftale er sket store ændringer. 
    Forbrugerrådet Tænk bakker ikke op om anbefaling om justering af lovgivning.

Metode til implementering 
Regelforum anbefaler:

  1. At emballageaffaldsreduktionskravene fra artikel 43 implementeres, så det sikres, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf fordeles mest omkostningseffektivt på tværs af sektorer i samfundet. Ydermere bør fødevare- og transportsikkerhed forbundet med brugen af emballage også tages med i overvejelserne i forbindelse med målopfyldelsen af kravene i artikel 43.

Inddragelse af interessenter 
Regelforum bemærker, at danske virksomheder, der allerede er berørt af BEK nr. 1706 om udvidet producentansvar, kan bidrage med værdifuld viden om de administrative byrder, som nye krav vil medføre.

Regelforum anbefaler:

  1. At man aktivt og systematisk involverer kerneinteressenter, herunder også erhvervs-, forbruger- og miljøinteresser, i forbindelse med implementeringen. Formålet med samarbejdet er at sikre, at information fra myndighederne om kommende krav mv. deles hurtigst muligt. Herudover også, at parterne kan vejlede i den mest hensigtsmæssige måde at implementere på, som sikrer færrest mulige byrder og samtidig opnåelse af de tilsigtede reelle miljøeffekter. Inddragelsen kan forankres i et samarbejdsforum ligesom ved implementeringen af udvidet producentansvar for emballage, hvilket kan indskrives i den implementerende politiske aftale.

Undersøgelse af implementering i andre EU-lande 
Regelforum anbefaler:

  1. At man aktivt monitorerer implementeringen af forordningen i resten af EU for at sikre, at den danske implementering følger EU linjen. Dette vil sikre evt. synergieffekter ift. indsatser og lige konkurrencevilkår, fx i forhold til transportemballage, som ofte krydser landegrænser. 
     
  2. At de danske myndigheder endvidere støtter op om aktiv håndhævelse og evt. sager mod lande, der ikke følger de fælles regler, men implementerer mod forordningens eksplicitte hensigt om at skabe harmonisering af reglerne for brugen af emballage og skala i indsatserne.

Særlige hensyn i dansk kontekst
Markedsføringsrestriktioner (fx artikel 5-12) er et drastisk politisk indgreb, og derfor finder Regelforum, at sådanne forbud bør håndhæves ud fra en dialogbaseret og vejledende tilgang. Derfor bør regeringen også i sådanne tilfælde arbejde på at sikre virksomhederne tilstrækkelige overgangsperioder, både ift. den sekundære lovgivning og i den danske implementering.

I forbindelse med implementeringen af markedsføringsforbuddene i bilag V er det afgørende at holde sig forordningens overordnede mål for øje, samtidig med, at det tilstræbes, at disse ikke giver anledning til unødige administrative byrder eller negative konsekvenser for miljø eller fødevaresikkerhed. Det gælder fx ift. undtagelser for multipakplastemballager, der er nødvendige for at understøtte distribution og håndtering af produkter, og for at adskille økologisk- og konventionel frugt og grønt samt for at undgå vandtab fra disse produkter mhp. at begrænse madspild. 

Indførslen af genpåfyldningsstationer (min. 10% af butiksarealer større end 400 kvm) i artikel 28, som endelige distributører skal bestræbe sig på, vil ligeledes medføre et fragmenteret marked. Her bør princippet om minimumsimplementering gælde. 

Den manglende efterlevelse af aktører fra ikke-EU-lande, især onlineplatforme, er problematisk ud fra et konkurrenceperspektiv, og risikerer at underminere muligheden for at leve op til emballageforordningens krav om genanvendelse (artikel 6), genanvendt plastindhold (artikel 7), emballageaffaldsreduktion (artikel 10 og 24) og genbrugskravet (artikel 29).

Forbrugerrådet Tænk bakker ikke op om bemærkninger om at sikre overgangsperioder og om minimumsimplementering.