Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Ecodesignforordningen er et centralt og ambitiøst element i EU’s Green Deal og vil have vidtrækkende konsekvenser for EU’s miljø- og klimapolitik i de næste årtier. Forordningen udgør den juridiske ramme for efterfølgende at vedtage miljø-, energi- og klimakrav, som produkter skal opfylde for at kunne omsættes på det europæiske marked, hvorfor forordningen også indeholder et betydeligt industripolitisk fokus.
Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne i ecodesigndirektivet med et væsentligt udvidet anvendelsesområde, som omfatter næsten alle fysiske produkter bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og lægemidler. Endvidere udvides de mulige reguleringsaspekter ved fastsættelse af nye ecodesignkrav med øget fokus på klima-, energi- og miljøparametre ud fra et livscyklusperspektiv, dvs. fra udvinding og anvendelse af råmateriale, design og fremstilling over brugsfasen til endelig affaldshåndtering. Med de nye og skærpede krav vil de miljømæssigt værste produkter gradvist blive fjernet fra markedet.
Desuden introduceres nye virkemidler som bl.a.:
• et digitalt produktpas
• mulighed for at stille krav om mærkning
• mulighed for at fastsætte krav om grønne offentlige udbud
• bestemmelser, der skal begrænse destruktion af usolgte forbrugerprodukter
Ecodesignforordningen har – ligesom det ophævede ecodesigndirektiv – karakter af en rammelovgivning. Derfor opnår den også først virkning med hensyn til ecodesignkrav for konkrete produktkategorier, når Europa-Kommissionen vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter om de specifikke produktkrav. Ecodesignforordningen samt de efterfølgende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter gælder som forordninger umiddelbart i dansk ret.
Det forudsættes dog, at der i national ret fastsættes supplerende bestemmelser (se vedrørende de danske planer herfor under ”Metode til implementering”), herunder om:
• reglernes håndhævelse, herunder om produktkrav og krav til grønne offentlige udbud, inkl. om sanktioner,
• bestemmelser om sprogkrav ifm. produktoplysninger
• bemyndigende myndighed med hensyn til tredjepartsverificering af produktoverensstemmelse
Konsekvenser for erhvervslivet
Danske virksomheder har generelt gode forudsætninger for en hurtig grøn og digital omstilling og vil derfor potentielt kunne få en konkurrencefordel, hvis de nye og skærpede krav, der følger af ecodesignforordningen, bliver håndhævet effektivt på tværs af EU.
Det bemærkes, at ecodesignforordningen i sig selv vurderes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser, men nye krav til produkter, som vil blive vedtaget ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, kan føre til væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheder mv. Det vurderes således, at nye krav til produkter vil kunne føre til økonomiske konsekvenser for danske virksomheder på et milliardbeløb årligt.
Det bemærkes hertil, at forordningen finder direkte anvendelse og kun forudsætter få supplerende tiltag for at have effektiv virkning i Danmark, herunder bestemmelser om håndhævelse. Dvs. at evt. økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil følge af den EU-regulering, der er fastsat iht. forordningen og ikke af nationalt fastsat regulering. Endvidere er det meget svært at forudsige retsakternes indvirkning på dansk erhvervsliv, før vi kender de endelig retsakter.
EU-Kommissionen har ifm. fremsættelse af forslag til ecodesignforordningen gennemført en konsekvensvurdering. Her fremgår også, at de samlede omkostninger ved forordningen er vanskelige at opgøre, og primært vil følge af de kommende produktretsakter. EU-Kommissionen vil ifm. fremsættelse af forslag til retsakter gennemføre en høring samt konsekvensvurdering for hver enkelt retsakt.
Det er altså ikke muligt at kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser nærmere for nuværende, da byrderne ligger i de sekundære retsakter, som forhandles løbende over de næste mange år.
Det forventes dertil, at der vil være begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af gennemførsel af nødvendige supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen, herunder om håndhævelse og sanktioner i dansk ret. Det kan dog også forventes, at de nye håndhævelsesbestemmelser vil have positive økonomiske konsekvenser for virksomheder, som overholder de krav, der vil følge af ecodesignforordningen, som led i at ulovlige produkter fjernes fra markedet.
Metode til implementering
Som følge af ecodesignforordningen udarbejder KEFM et lovforslag til ny hovedlov med supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen.
Lovforslaget forventes fremsat ultimo 2024 med forventet ikrafttræden 1. juli 2025.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Håndhævelse af reglerne, herunder om produktkrav og krav til grønne offentlige udbud, inkl. om sanktioner
b) Bestemmelser om sprogkrav ifm. produktoplysninger
c) Bestemmelser om udpegning af bemyndigende myndighed med hensyn til tredjepartsverificering af produktoverensstemmelse
d) Videreførelse af bestemmelser i ecodesignloven, der supplerer markedsovervågningsforordningen.
Det bemærkes, at forordningen finder direkte anvendelse og kun forudsætter få supplerende tiltag for at have effektiv virkning i Danmark. Med lovforslaget foreslås derfor kun bestemmelser, som vurderes nødvendige at fastsætte i dansk ret og de forventes ikke at gå længere end forudsat i ecodesignforordningen. Ligeledes er der lagt vægt på en høj grad af overensstemmelse med bestemmelser om håndhævelse og sanktion, som fremgår af den øvrige produktlovgivning bl.a. ecodesignloven og produktloven.
Til loven forventes der udstedt bekendtgørelser til udmøntning af lovens bemyndigelsesbestemmelser, herunder om tilsyn, sprogkrav til produktoplysninger og nærmere regler om udpegning af bemyndigede organer med hensyn til tredjepartsverificering af produkters overensstemmelse. Der forventes også indsat mindre ændringer i gældende ecodesignregulering som følge af ecodesignforordningens overgangsbestemmelser. Disse vurderes at medføre mindre administrative konsekvenser, som ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt før den nærmere udmøntning.
Miljøministeriet har den 23. maj 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.) i offentlig høring med frist 12. august 2024. Det vurderes, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Mht. krav om erhvervsdrivendes indlæsning af batteripas i register over digitale produktpas, jf. forordningens artikel 13 og 78, vil håndhævelse håndteres af den myndighed, der varetager markedsovervågningen af batteripasset efter batteriforordningen. Det forventes, at supplerende regler til forordningen herom vil blive udstedt ved bekendtgørelse.
Fsva. bestemmelserne i ecodesignforordningen for understøttelse af SMV’er vurderes det, at der er hjemmel i lov om erhvervsfremme til at igangsætte en bred portefølje af erhvervsfremmeaktiviteter og at erhvervshusene, virksomhedsguiden mv. kan understøtte reglernes overholdelse.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet og Miljøministeriet forventer at tilrettelægge en understøttende indsats ift. de danske virksomheder, herunder SMV’er. Dette arbejde er i september 2024 i opstartsfasen, og kan derfor ikke beskrives nærmere på nuværende tidspunkt.
Mht. direktiv 2020/1828/EU (gruppesøgsmålsdirektivet) er det implementeret i dansk ret ved lov nr. 406 af 25. april 2023. Ecodesignforordningen tilføjes til gruppesøgsmålsdirektivets bilag I, hvorefter der kan føres gruppesøgsmål om forordningen efter direktivets regler. Direktivet er implementeret i dansk ret således, at loven gælder det til enhver tid gældende bilag I til direktivet, dvs. også senere ændringer/tilføjelser. Senere ændringer til gruppesøgsmålsdirektivet, herunder direktivets bilag I, vil således blive omfattet af loven, uden at det kræver en lovændring.
Inddragelse af interessenter
KEFMs lovforslag om supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen er sendt i ekstern høring 27. august - 30. september 2024 med mulighed for at interessenter kan give høringssvar.
Ved udarbejdelsen af de udmøntende bekendtgørelser, forventeligt i 2026, vil interessenter og andre parter igen blive inddraget i forbindelse med ekstern høring.
Dertil har forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, som bl.a. supplerer ecodesignforordningens bestemmelse om forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, været i ekstern høring fra den 14. juni - 22. august 2024. Lovforslaget forventes fremsat OKT 1 2024 med ikrafttræden 1. januar 2025.
Endvidere forventer Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet og Miljøministeriet løbende at gennemføre interessentdialog med relevante erhvervsorganisationer mv. om de kommende ecodesignkrav, fx når Europa-Kommissionens første arbejdsplan er offentliggjort primo 2025.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Erhvervsministeriet er løbende i dialog med andre medlemsstater og likemindede ift. kravene i ecodesignforordningen om det digitale produktpas samt overlappende indsatser ift. rapportering på CSRD – herunder udveksling af ’best practice’.
Der forventes dertil evt. kontakt med andre medlemsstater som led i fastsættelsen af de supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen og frem mod udstedelsen af bekendtgørelser, hvor bemyndigelsesbestemmelser i lovforslag om supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen, forventes udmøntet.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Der vurderes ikke at være særlige hensyn i dansk kontekst, som der skal tages højde for i forbindelse med fastsættelsen af de supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen i dansk ret.
Anbefaling
Regelforums anbefalinger til implementeringsplanen
Overordnede anbefalinger
Implementeringsplanen for ecodesignforordningen er – både fra EU-Kommissionens og Danmarks side – særdeles ambitiøs, og det støtter Regelforum. Der er imidlertid mange forhold, der skal falde på plads, ikke mindst i standardiseringsarbejdet samt it-infrastrukturen, for at tidsfristerne kan overholdes.
Regelforum anbefaler:
1) At regeringen overvejer en plan B i form af en prioritering af de forskellige elementer. Særligt etablering af det digitale produktpas – både det tekniske og indholdsmæssige – vil være krævende for virksomheder og myndigheder. Da alle samtidig ønsker, at passet skal være en succes, kan en mulighed være en form for trinvis implementering, så det sikres, at hvert trin fungerer, før man går videre til det næste. Dette også for at undgå, at de første produktkategorier, der omfattes, særligt batterier, ikke unødigt belastes.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler dog ikke, at overveje en plan B i form af en trinvis implementering, men at man pga behov for målrettethed og klare linjer på tværs af det indre marked følger den tidsplan, som er angivet i forordningen.
2) Håndhævelseselementet er særligt afgørende, for at ecodesignforordningen kommer til at bidrage til at styrke EU’s konkurrenceevne og ikke det modsatte. Det anbefales, at arbejdet hermed koordineres med arbejdet vedrørende platformsvirksomheder, herunder de af EU-Kommissionen nedsatte task forces vedrørende Temu og Shein. Herudover anbefales, at Danmark fortsat samarbejder tæt med myndighederne i de øvrige EU-lande og inddrager interessenterne i dette arbejde. Europæiske erhvervsorganisationer kan bidrage med input hertil.
3) Som bidrag til både den danske regerings og EU-Kommissionens regelforenklingsarbejde opfordres danske myndigheder til så vidt muligt at arbejde for en ”dual purpose”-tilgang til alle informationskrav, også informationskrav i medfør af ecodesignforordningen. Der stilles således krav om dokumentation og afrapportering efter en række lovgivninger. Ved i højere grad at sikre, at disse flugter, kan den administrative byrde reduceres, uden at gå på kompromis med formålet.