Regeringens implementeringsplan
Konsekvenser for erhvervslivet
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de præcise økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af implementeringen, jf. nedenstående om inddragelse af interessenter.
Der må dog forventes visse økonomiske og administrative konsekvenser for de dele af erhvervslivet, der leverer digitalt indhold og digitale tjenester til forbrugere.
Det kan bl.a. nævnes, at direktivet fastsætter regler for, hvilke opdateringer og sikkerhedsopdateringer, som den erhvervsdrivende er forpligtet til at levere til forbrugeren og i hvor lang en periode. I den forbindelse fastsættes der også regler om forbrugerens forpligtelser i forhold til disse opdateringer.
Direktivet giver bl.a. medlemsstaterne mulighed for at indføre en længere reklamationsfrist end 2 år for digitalt indhold eller digitale tjenester, der leveres en enkelt gang eller ved en række enkeltstående leveringer. Hvorvidt denne valgfrihed vil blive udnyttet, vil afhænge af det sagkyndige udvalgs anbefalinger og vil i sidste ende bero på en politisk beslutning.
I forhold til muligheden for at forlænge reklamations-fristen bemærkes det, at bevisbyrden for, at en mangel var tilstede på leveringstidspunktet bliver vanskeligere at løfte, jo længere tid der går. Det kan medvirke til at begrænse de økonomiske konsekvenser af en eventuel forlænget reklamationsfrist for virksomhederne.
Konsekvenserne kan variere fra virksomhed til virksomhed afhængig af f.eks. typen af ydelse, der leveres.
Metode til implementering
Implementeringen af direktivet forventes enten at ske ved ændring af den gældende købelov eller ved udarbejdelse af en ny hovedlov, jf. nedenstående om inddragelse af interessenter.
Det er på nuværende ikke tidspunkt muligt at vurdere et eventuelt behov for konsekvensrettelser i øvrig lovgivning.
Inddragelse af interessenter
For at sikre, at direktivet gennemføres på den bedst mulige måde i Danmark, har justitsministeren nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan direktivet mest effektivt og hensigtsmæssigt gennemføres i dansk ret.
Udvalget er sammensat af en bred kreds af interessenter fra forbrugersiden og erhvervssiden, relevante fagministerier samt repræsentanter fra dommerstanden, advokatstanden og en universitetsjurist.
Udvalget er blevet bedt om at udarbejde et lovudkast med bemærkninger og forventes at afslutte sit arbejde i efteråret 2020.
Betænkning og lovudkast vil herefter blive sendt i høring.
Undersøgelse af implementering
i andre EU-lande
Udvalget, der skal anbefale den mest effektive og hensigtsmæssige gennemførelse i dansk ret, kan beslutte at indhente oplysninger fra andre EU-lande om, hvorledes disse lande forventer at implementere reglerne.
Justitsministeriet deltager i en EU-ekspertgruppe, hvor bl.a. medlemsstaternes gennemførelse af direktivet drøftes.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Som led i udvalgets arbejde vil der udover forbrugerbeskyttelseshensyn og erhvervs- og væksthensyn bl.a. blive inddraget hensyn til miljø og klima.
Anbefaling
Anbefaling
Regelforum bemærker, at uanset hvem der har bevisbyrden, så vil en længere reklamationsfrist påføre de erhvervsdrivende øgede omkostninger.
Derudover bør Danmark være særligt opmærksomme på, at direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at afgøre om og i hvilket omfang, der tages hensyn til, at forbrugeren har bidraget til eksistensen af manglen og sørge for et specifikt middel, hvis manglen manifesterer sig inden for en kort periode tid.
Således undergraver dette tanken om at forhindre juridisk fragmentering, som netop bruges til at retfærdiggøre fuld harmonisering inden for direktivets anvendelsesområde.
Regelforum fremhæver, at det pågældende udvalg (omtalt i implementeringsplanen kan indhente oplysninger fra andre EU-lande om, hvorledes disse lande forventer at implementere reglerne, idet der ellers vil skabes muligheder for juridisk arbitrage for platformsoperatører med negativ økonomisk effekt for Danmark.
Erhvervslivets EU- og Regelforum påpeger, at et essentielt element i forhold til implementeringen af direktivet består i at identificere snitflader til anden lovgivning og etablere et samarbejde mellem relevante myndigheder. Det er helt afgørende, at myndigheder, domstole m.v. fortolker reglerne konsekvent. Dette gælder særligt de regler, der går på tværs af samtlige sektorer såsom forbrugerbeskyttelses, databeskyttelses, og konkurrencelovgivning, men der findes også snitflader til sektorspecifikke regler inden for f.eks. inden for finans-, bil-, energi- eller landbrugssektoren. Derfor anbefaler forummet, at de forskellige myndigheder indgår i et tæt samarbejde, så der ikke alene sker en ensartet fortolkning af regelsættene men også en komplimenterende fortolkning. Med andre ord skal snitflader og potentielle konflikter i regelsættene være afstemte mellem myndighederne gennem åben dialog, således at risikoen for potentielle konflikter minimeres.