Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Direktivet indfører en række redskaber, der skal gøre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse af konkurrencereglerne mere effektiv.
Konsekvenser for erhvervslivet
Direktivet vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Direktivet fastsætter en række minimumskrav til de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelsesbeføjelser i relation til EUF-traktatens konkurrencebestemmelser i art. 101 og 102. Der er bl.a. tale om regler for, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal håndtere sager om overtrædelse af konkurrencereglerne, og hvordan virksomheder skal pålægges bøder.
Metode til implementering
Direktivet vil blive implementeret via ændringer i konkurrenceloven og tilhørende bekendtgørelser.
Efter de gældende regler i Danmark er overtrædelse af konkurrencereglerne baseret på to ensartede regelgrundlag: Forbuddene i EUF-Traktatens artikel 101 og 102 mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling samt de enslydende nationale forbud i konkurrencelovens §§ 6 og 11. Reglerne i EUF-Traktaten anvendes i sager med samhandelspåvirkning mellem medlemsstaterne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver begge regelsæt.
ECN+ direktivet regulerer kun sager med samhandelspåvirkning. Ud over sager efter konkurrencereglerne i EUF-Traktatens artikel 101 og 102 foreslås reglerne også at skulle gælde for sager efter de tilsvarende bestemmelser i den danske konkurrencelov, hvorved også sager om nationale overtrædelser af konkurrencereglerne vil blive behandlet efter samme regler som sager med samhandelspåvirkning.
Hermed vil implementeringen gå videre end direktivet og således være udtryk for en overimplementering. Dette medfører dog ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Løsningen vil tværtimod sikre, at virksomhedernes overtrædelse af konkurrencereglerne vil blive behandlet og sanktioneret på den samme måde.
Løsningen sikrer, at virksomheders ulovlige adfærd behandles, bedømmes og sanktioneres ens. Ud fra hensyn til lighedsbetragtninger er det afgørende, at overtrædelser af konkurrencereglerne bliver behandlet på den samme måde, uanset om der er tale om en national sag eller en sag med samhandelspåvirkning.
Såfremt der var forskellige regelsæt, ville der f.eks. for nationale sager kunne komme til at gælde strengere krav til bevis.
Dermed ville der blive gjort forskel på virksomheder afhængigt af deres eller andre markedsaktørers størrelse og geografiske placering, hvor sandsynligheden for samhandelspåvirkning kan være større i f.eks. hovedstadsområdet og områder tæt på landegrænser.
Inddragelse af interessenter
Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Erhvervsministeriet og Justitsministeriet med henblik på bl.a. at udarbejde en anbefaling af en ny bødemodel, der opfylder direktivets krav.
Under forhandlingerne af direktivet blev der nedsat en følgegruppe bestående af DI, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Forbrugerrådet Tænk og Danske Rederier, Advokatrådet og Dommerforeningen. Iht. kommissorium for den tværministerielle arbejdsgruppe inddrages følgegruppen i arbejdsgruppens arbejde.
Arbejdsgruppen har afholdt et møde med følgegruppen, og der planlægges endnu et møde.
Undersøgelse af implementering
i andre EU-lande
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har løbende haft dialog med de andre EU-lande via det europæiske konkurrencenetværk og har som led heri drøftet implementeringen af forskellige dele af direktivet.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Med direktivet indføres mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – som supplement til den eksisterende mulighed for at udstede adfærdsmæssige påbud – kan udstede strukturelle påbud til virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne, fx om frasalg af en forretningsenhed.
Ved valg mellem to lige effektive typer påbud skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iht. proportionalitetsprincippet vælge det, der er mindst belastende for virksomheden. Et strukturelt påbud kan forventes at være mere byrdefuldt end et adfærdsmæssigt. Omstændighederne ved en konkret overtrædelse kan dog berettige til udstedelse af et strukturelt påbud, hvis det mere effektivt kan bringe en overtrædelse til ophør.
Iht. direktivet kan Danmark ikke opretholde et strafferetligt bødesystem for virksomheder. Der vil derfor blive indført et nyt system med civile bøder til virksomheder, der har overtrådt konkurrencereglerne. Dette system vil som nævnt også finde anvendelse i forhold til nationale overtrædelser af konkurrencelovgivningen. Straf til fysiske personer vil blive bevaret i det strafferetlige system.
Anbefaling
Anbefaling
Der er tale om overimplementering, når det i implementeringsplanen foreslås, at ”også sager om nationale overtrædelser af konkurrencereglerne vil blive behandlet efter samme regler som sager med samhandelspåvirkning.
Det er endvidere ikke i implementeringsplanen godtgjort, at forslaget i det hele taget eller udvidelsen til at omfatte sager uden samhandelsvirkning ikke har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Manglende interessentinddragelse:
Regelforum har noteret sig, at Erhvervsministeriet sendte en implementeringsplan til Implementeringsrådet i foråret 2019, men at denne ikke blev behandlet af Implementeringsrådet, da rådets møde i maj 2019 blev aflyst på grund af udskrivelsen af Folketingsvalg.
Desværre kan det konstateres, at implementeringsplanen ikke har været indeholdt i overleveringen fra Implementeringsrådet til Regelforum. Regelforum har derfor først nu, hvor lovforslaget, som skal implementere direktivet, forventes sendt i offentlig høring i den nærmeste fremtid, fået mulighed for at kommentere på implementeringsplanen.
Det uheldige forløb beskrevet ovenfor betyder, at ovenstående indholdsmæssige bemærkninger til implementeringsplanen kun i ringe grad er meningsfulde i forhold til udkastet til lovforslag.
Regelforum ønsker i stedet at rette fokus mod medlemmerne af følgegruppens erfaringer i forbindelse med interessentinddragelse i implementeringsarbejdet af direktivet.
Regelforum bemærker, at følgegruppen har været inviteret til ét enkelt møde med den tværministerielle arbejdsgruppe, hvor følgegruppen bl.a. understregede vigtigheden af reel inddragelse af følgegruppen i implementeringsarbejdet.
Følgegruppen er ikke siden blevet inddraget i arbejdet hermed. I lyset af de meget vidtgående konsekvenser, som strukturelle påbud kan have for virksomheder, finder Regelforum det kritisabelt, at der ikke er sket en hyppigere inddragelse af følgegruppen.
Derudover bemærker forummet, at følgegruppen burde have bestået af en bredere interessentgruppe, bl.a. kunne Forsikring & Pension med fordel have været en del heraf.