Regeringens implementeringsplan
Indflyvningstekst
Baggrunden for direktivet er den aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting. Formålet med direktivet er at sikre ensartet og konsistent EU-implementering af den del af aftalen, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multinationale koncerner.
Direktivet indebærer, at EU’s medlemslande er forpligtet til at indføre bestemmelserne i spor 2 om en global minimumsbeskatning. Direktivet lægger sig tæt op ad OECD-aftalen.
Efter direktivet skal minimumsbeskatningen finde anvendelse på multinationale koncerner og store nationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro. De nationale koncerner er med for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Minimumsbeskatningen gælder både udenlandske og indenlandske datterselskaber.
Den globale effektive minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomsten i de omfattede koncerner skal ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret. Indkomstopgørelsen foretages med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat. Hvis den effektive beskatning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en såkaldt ekstraskat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. Ekstraskatten betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og en sekundær regel.
Den primære regel, den såkaldte Income Inclusion Rule (IIR), sikrer, at moderselskabets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk selskab i koncernen, hvis dette selskabs indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15 pct.
Den sekundære regel, den såkaldte Undertaxed Payments Rule (UTPR), anvendes, hvis den lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15 pct.) ikke er genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfældet, hvis moderselskabet er hjemmehørende i et land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2.
Den sekundære regel indebærer i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjemland, som har implementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomst i et udenlandsk selskab i koncernen (fx moderselskabet eller andre datterselskaber), hvis dette selskabs indkomst effektivt beskattes under minimumsniveauet på 15 pct.
De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moderselskab, et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 138 lande, som har tilsluttet sig OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor 2), vil skulle betale en ekstraskat, der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15 pct. i hvert af de lande, hvori koncernen er etableret.
Konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes at have væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da direktivet indeholder en del formelle regler, som erhvervslivet skal efterleve. Der vil ifm. lovforslaget blive foretaget en måling af de administrative konsekvenser.
Blandt andet skal der udarbejdes og indsendes en særskilt indkomstopgørelse for beregningen af ekstraskatten, som skal udarbejdes på baggrund af koncernernes konsoliderede regnskab.
Der skal til det konsoliderede regnskab foretages en lang række regnskabsmæssige og skattemæssige justeringer, som vil medføre en øget administrativ byrde.
Lovforslaget medfører, at de omfattede selskaber m.v. vil blive pålagt en ekstraskat, såfremt de opfylder betingelser herfor.
Metode til implementering
Direktivet vil blive implementeret som en ny selvstændig hovedlov.
Inddragelse af interessenter
Der er pt. aftalt møder med de interesseorganisationer, der varetager store koncerners interesse, i forhold til regnskabslovgivningen og skattelovgivningen i løbet af foråret 2023. De vil blive involveret i at vurdere erhvervslivets administrative konsekvenser og omkostninger ved efterlevelsen af de rapporteringsforpligtelser, som direktivet pålægger medlemsstaterne at indføre.
Derudover vil lovforslaget blive sendt i høring hen over sommerferien 2023.
Det skal noteres, at OECD modelreglerne, som direktivet er baseret på, og som skal implementeres i national ret, har været i høring hos eksterne interessenter i forbindelse med udarbejdelsen hen over de seneste par år og stadig pågår for så vidt angår administrationen af reglerne.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
EU-kommissionen faciliterer en række møder i foråret 2023 til drøftelser mellem medlemsstaterne om de implementeringsmæssige udfordringer, som medlemslandene oplever ift. national ret.
Særlige hensyn i dansk kontekst
Ikke relevant.
Anbefaling
Forummets bemærkninger til implementeringsplanen
Sammenfattende eller overordnede bemærkninger
Erhvervslivets EU- og Regelforum takker for den fremsendte implementeringsplan. Regelforum vil initialt udtrykke bekymring over de administrative og økonomiske byrder, som den nye lov vil pålægge danske virksomheder.
Regelforum anbefaler, i forlængelse heraf, at Danmark implementerer EU-direktivet 1:1 så vidt muligt og koordineret med de øvrige EU-lande.
Konsekvenser for erhvervslivet
Regelforum påpeger at direktivet medfører meget omfattende ekstra administrative byrder for de omfattede selskaber med global omsætning på mindst 750 mio. euro.
Regelforum bemærker endvidere at der, ifm. lovforslaget, skal foretages en måling af de administrative konsekvenser. Der savnes hertil en beskrivelse og beregning af de administrative byrder, som inkluderer relevante parametre ift. andelsselskaber.
OECD’s selvangivelsesmodel, GloBE Information Return, anses som værende meget kompleks og omfattende, og det anbefales at Danmark etablerer så enkel en model for selvangivelse, som det er muligt inden for rammerne af direktivet (FSR). I relation til dette konstateres det, at der mangler en beskrivelse af den forventede rapportering (GloBE information return, art. 39.) som virksomhederne bliver underlagt.
Endelig, til dette afsnit om konsekvenser for erhvervslivet, så vil Regelforum gerne understrege vigtigheden af, at der ikke sker en overimplementering af reglerne i forbindelse med de øgede administrative byrder.
Metode til implementering
Med respekt for, at OECD endnu ikke har formuleret alle de forklarende bemærkninger til aftalens hovedtekst, så anbefaler Regelforum at nationale lovbemærkninger og øvrige kommentarer bliver så klare og anvendelige som muligt. Dette særligt fordi at mange definitioner vil være nye i dansk ret.
Regelforum er dog enige i den valgte metode til implementering, hvor Skatteministeriet i Danmark og andre EU-lande påtænker at implementere direktivet i selvstændig lov.
Desuden anbefaler Regelforum, at den foreslåede timing for implementeringen som minimum følges, og at der ikke gøres forsøg på at fremskynde processen. Dette særligt henset til, at det er komplekse regler, som erhvervslivet allerede bruger væsentlige ressourcer på at forberede sig på.
Inddragelse af interessenter
Regelforum anbefaler at Skatteministeriet sikrer tilstrækkelig information og konkret vejledning til erhvervslivet om de nye regler og hvordan indberetningen skal ske i praksis.
Undersøgelse af implementering i andre EU-lande
Regelforum anerkender at Danmark, så vidt Regelforum er bekendt, søger at koordinere implementeringen af direktivet med de øvrige EU-lande. Regelforum vil dog gerne understrege vigtigheden af denne koordinering.
I forlængelse af dette, så finder Regelforum det vigtigt, at Danmark, i dialogen med andre lande, søger at skabe forståelse for den særlige danske almenvelgørende fondsmodel.
Særlige hensyn
Regelforum udtrykker alvorlig bekymring for, om EU-reglerne kan have utilsigtede konsekvenser for danske fondsejede virksomheder og andelsselskaber. Det bør nøje undersøges, belyses og så vidt muligt undgås.
Regelforum anbefaler dertil, at almenvelgørende fonde om muligt undtages fra den nye lov om minimumsbeskatning. Der kan hertil være et behov for en ekstra national indsats med henblik på at få øvrige lande til at forstå det særegne ved den danske almenvelgørende fond ud fra et nationalt og kulturelt perspektiv.
Regelforum mener dertil, at der bør tages særligt hensyn til beskatningen af andelsselskaber. Andelsselskaber er en beskatningsform, som er udbredt i Danmark, hvorfor det er vigtigt, at der i den danske implementering tages hensyn til disse. Beskatningen af andelsselskaber adskiller sig fra beskatningen af andre selskabsformer, i det beskatningen hovedsageligt sker hos andelshaveren. Der vil uden hensyntagen til andelsbeskatningen i implementering kunne ske dobbeltbeskatning.
Regelforum vil også understrege vigtigheden af at fortolkningen, af den tidligere nævnte GloBE information return, bliver indarbejdet ved en tilstrækkelig vejledning, således at der i implementeringsfasen ikke opstår for mange spørgsmål, og at fortolkningen overlades til virksomhederne.
Den seneste globale udvikling, hvor eksempelvis USA anvender meget betragtelige skatteincitamenter til at fremme den grønne omstilling kan i konkrete tilfælde betyde, at den effektive beskatning vil være under minimumsniveauet i direktivet. USA har ikke implementeret de internationale regler om global minimumsbeskatning og det er uvist, om det vil ske foreløbigt. Reglerne i direktivet kan derfor vise sig at skade europæisk konkurrenceevne og betyde, at investeringer i grøn omstilling rykker til USA og andre lande. USA og andre lande kan desuden anvende incitamenter udenfor skattesystemet, som de europæiske regler om statsstøtte, der er verdens mest restriktive, kan stå i vejen for uanset de seneste midlertidige lempelser. Danmark bør foranledige, at disse udfordringer undersøges med henblik på at sikre konkurrencedygtige vilkår i EU.
Reglerne om global minimumsbeskatning i direktivet, har vist sig at kunne stå i vejen for EU-initiativet om fælles selskabsskatteregler med konsolidering af indkomsten indenfor EU, idet direktivet forudsætter opgørelse af indkomsten land for land. De nærmere konsekvenser heraf bør søges afklaret.
Som følge af de ovennævnte meget omfattende ekstra administrative byrder for de omfattede selskaber bør Danmark iværksætte et arbejde for at tilrette de historiske særlige danske værnsregler til OECD’s internationale standard med henblik på herved at undgå øgede administrative omkostninger samlet set. Uden en sådan tilretning vil flere lag af værnsregler desuden føre til øget kompleksitet og rets-usikkerhed til skade for danske virksomheder.